Euripides: Iphigeneia i Aulis

Euripides: Iphigeneia i Aulis

\|\|<<	<<	[1317-	1636]	>>	>>\|\|\|
					.
	CHORET. Til Artemis offre de dig Som Indvielsesoffer for Toget. IPHIGENEIA. O Moder ! og han, som Livet mig gav,
1320	Han flyer og forraader mig Arme. O vee, at mit Blik Har Helena seet, den Ulykkesqvinde, For hvem jeg den grummeste Død Af den grummeste Fader skal lide !
1325	Gid Aulis aldrig i skjermende Havn Havde bjerget de Snekker af Gran, Som med kobberne Snabler paa Stavn Skulle seile til Troia ! Gid Modvind ei i Euripos' Sund
1330	Havde blæst, udsendt af Zeus, Som styrer forskjellig de luftende Vinde: Snart fylder han Seil til Søemænds Fryd, Snart volder han Sorg, snart tvinger han Skib, Snart giver han strygende Bør over Hav,
1335	Snart standser han Skibet paa Farten. Der faldt jo Sorger og Lidelser nok I Dødeliges Lod, skal da Menneskers Kløgt Med gruelig Død dem forøge ? O vee ! o vee !
1340	Stor Jammer og Qval Har Helena bragt over Hellas. CHORET. Dog dig jeg meest beklager for den grumme Lod, Som rammer dig, og rammer dig saa uforskyldt. IPHIGENEIA. Kjære Moder ! see, histhenne nærmer sig en Skare Mænd. KLYTAIMNESTRA.
1345	Det er ham, mit Barn ! for hvem du reiste hid, Gudindens Søn. IPHIGENEIA. Aabner Teltets Dør, I Svende ! at jeg finde kan et Skjul ! KLYTAIMNESTRA. Barn ! hvi flyer du ? IPHIGENEIA. Blues maa jeg ved at see Achilles her. KLYTAIMNESTRA. Hvorfor det ? IPHIGENEIA. Med Skam mig fylder hiint usalige Giftermaal. KLYTAIMNESTRA. Slig Undseelighed sig passer ikke for vor Stilling nu;
1350	Bliv du kun ! al Stolthed svinder i vor smertelige Nød. ACHILLEUS (træder ind.) Arme Qvinde ! Ledas Datter ! KLYTAIMNESTRA. Ja med Grund du ynker mig. ACHILLEUS. Vildt Achaias Kæmper raabe. KLYTAIMNESTRA. Hvad betyder deres Raab ? ACHILLEUS. Det din Datter gjelder. KLYTAIMNESTRA. Ak ! det Værste spaaer din Tale mig. ACHILLEUS. Hende fordrer man til Offer. KLYTAIMNESTRA. Siger Ingen dem imod ? ACHILLEUS.
1355	Jo ! jeg svæved selv i Fare. KLYTAIMNESTRA. Hvilken Fare ? bedste Ven ! ACHILLEUS. At man løfted Stene mod mig. KLYTAIMNESTRA. Da du talte for mit Barn ? ACHILLEUS. Som du siger. KLYTAIMNESTRA. Hvo har dristet at forgribe sig paa dig ? ACHILLEUS. Hele Folket. KLYTAIMNESTRA. Stod da dine Myrmidoner ei dig bi ? ACHILLEUS. Det var dem, som først mig trodsed. KLYTAIMNESTRA. Saa er alt mit Haab forbi. ACHILLEUS.
1360	Elskovsdrukken de mig kaldte. KLYTAIMNESTRA. Og hvad gav du dem til Svar ? ACHILLEUS. At min Brud jeg lod ei myrde. KLYTAIMNESTRA. Skjellig kan hun kaldes saa. ACHILLEUS. Hvem mig hendes Fader loved, KLYTAIMNESTRA. Og fra Argos kaldte hid. ACHILLEUS. Dog min Røst blev overdøvet. KLYTAIMNESTRA. Rædsom er en Pøbelsværm. ACHILLEUS. Ligefuldt vil jeg dig hjelpe. KLYTAIMNESTRA. Enkelt Mand mod talrig Hob ? ACHILLEUS.
1365	See ! hist bringer man mig Vaaben. KLYTAIMNESTRA. Gid dit Mod maa høste Løn ! ACHILLEUS. Freidigt Haab jeg nærer. KLYTAIMNESTRA. Saa mit Barn skal altsaa ikke døe ! ACHILLEUS. Ikke med min Villie. KLYTAIMNESTRA. Kommer Bud at føre hende bort ? ACHILLEUS. Nei ! med talrig Sværm Odysseus kommer. KLYTAIMNESTRA. Sisyphos's Søn ? ACHILLEUS. Netop ham. KLYTAIMNESTRA. Af egen Attraae, eller valgt af Hærens Mænd ? ACHILLEUS.
1370	Valgt, men villig. KLYTAIMNESTRA. Rædsomt Ærind, at besudle sig med Blod ! ACHILLEUS. Dog jeg skal ham standse. KLYTAIMNESTRA. Vil med Magt han rive hende bort ? ACHILLEUS. Ja ved hendes gule Lokker. KLYTAIMNESTRA. Hvad har jeg at gjøre da ? ACHILLEUS. Klyng dig fast op til din Datter ! KLYTAIMNESTRA. Sikkrer det mit Barn for Mord ? ACHILLEUS. Det maa dette Sværd afgjøre. IPHIGENEIA. Kjære Moder ! hør mit Ord !
1375	Grandt jeg seer, at du forgjeves mod mig Fader ivrer dig; Kamp imod Umuligheden er en haard og frugtløs Kamp. Vel vi prise maae den Iver, os en fremmed Ven har viist, Dog du bør dig vogte, Moder ! for Hellenerhærens Spot, Vi udrette jo dog Intet, mens Achil undgjelde maa.
1380	Hør da hvad jeg har besluttet efter modent Overlæg ! Døden vil jeg gaae imøde, men med Hæder vil jeg døe Som en Qvinde, der har bandlyst Frygt og Lavhed af sit Bryst. Overvei nu selv, min Moder ! om mit Forsæt ei er skjønt; Hver Hellenisk Mand og Qvinde fæster nu paa mig sit Blik,
1385	Thi paa mig beroer alene Flaadens Fart og Troias Fald, Og paa mig, om Fremtids Qvinder for Barbarers Overfald I det lykkelige Hellas sikkres skal, naar med Fordærv Disse Røvere har bødet for hvad Paris har forbrudt. See ! alt dette vil i Fremtid forebygges ved min Død,
1390	Og et herligt Navn jeg vinder, naaar mit Hellas jeg befrier. Heller ikke bør din Datter skatte Livet altfor høit; Ei du har for dig alene, men for Hellas født dit Barn. See dog ! mange tusind Kæmper, væbnede med Spyd og Skjold, Mange tusind flinke Roerfolk vove sig i Leding ud
1395	For at tugte Hellas' Fiender, for at døe for Fædreland, Skulde jeg, et enkelt Liv kun, hindre denne kjække Færd ? Var det Ret ? og kunde Noget siges til mit Forsvar da ? Og betænke maae vi ogsaa, aldrig for en Qvindes Skyld Bør Achil mod hele Hellas gaae i Kamp, og mulig døe;
1400	Mere værd end tusind Qvinder er en enkelt Mand som han. Og naar Artemis til Offer dette Legem har forlangt, Tør da jeg, en jordisk Pige, trodse min Gudindes Bud ? Nei umulig ! derfor villig for mit Fødeland jeg døer; Offrer mig ! forstyrres Troia, mig det Hæder bringe vil,
1405	Eders Seier vil mig vorde Bryllup, Børn og Hædersnavn; Ei Barbarer over Hellas herske bør, men tvertimod, Thi Barbaren er en Slave, den Hellenske Mand er frie. CHORET. Høihjertet din Beslutning er, du unge Møe ! Men Skjebnen og Gudinden er dig ikke god. ACHILLEUS.
1410	Du Barn af Agamemnon ! lykkelig forsand En Gud mig gjorde, naar han gav mig dig til Viv. For dig jeg Hellas priser, og for Hellas dig, Thi skjønt og Fædrelandet værdigt taler du, Idet du skyer al Kamp mod Guders Overmagt
1415	Og vælger den nødvendige, men bedste Vei. Nu elsker jeg med større Varme dig end før, Nu da dit Sindelag jeg klart har seet, O hør ! jeg vil saa gjerne hjelpe dig, og hjem Dig føre; ja ved Thetis ! det mig smerte vil,
1420	Kan ei i Kamp mod Argos' Mænd jeg frelse dig. Betænk dog, Pige ! hvilken Rædsel Døden er ! Dog høre maa du, hvad jeg har at sige dig, Og snart maaskee paa Ordet du mig tage vil, Naar Morderstaalet ved din Hals du blinke seer.
1425	Ei skal du dræbes for din Ubetænksomhed, Jeg derfor til Gudindens Tempel drager hen Med Vaabenmagt, og venter paa din Ankomst der. IPHIGENEIA. Jeg uden Sky for Nogen frit dig svare vil: Den fagre Helena vil Kamp og Blodbad nok
1430	Achaias Folk forvolde, men for mig, o Ven ! Skal du ei døe, ei heller fælde nogen Mand. Nei ! lad mig Hellas frelse, hvis jeg mægter det ! ACHILLEUS. O skjønne Forsæt ! ei et Ord jeg derimod Kan sige, da det saa behager dig; din Sjel
1435	Er høi, hvi skulde man paa Sandhed lægge Skjul ? Dog muligt var det, at du angred dette Skridt; Derfor med Vaaben jeg til Alteret træder hen, Ei for at see dig døe, men for at frelse dig. (gaaer.) IPHIGENEIA. Hvi staaer du der, o Moder, taus med Graad paa Kind ? KLYTAIMNESTRA.
1440	Jeg Arme har al mulig Grund til Hjertesorg. IPHIGENEIA. O nei ! svæk ei din Datters Mod ! jeg har en Bøn. KLYTAIMNESTRA. Tael ! jeg skal ikke gjøre dig imod, mit Barn ! IPHIGENEIA. Ei maa for mig du klippe dine Lokker af, Og ikke heller hylle dig i Sørgedragt. KLYTAIMNESTRA.
1445	Hvad siger du min Datter ? naar jeg mister dig . . . . ? IPHIGENEIA. Det skal du ikke; leve skal jeg, dig til Roes. KLYTAIMNESTRA. Hvad mener du ? din Død jeg ei begræde skal ? IPHIGENEIA. Nei, Moder ! ingen Gravhøi gjemme skal dit Barn. KLYTAIMNESTRA. Hvordan ? er ikke Død det Samme da som Grav ? IPHIGENEIA.
1450	Gudindens Alter vorde skal min Bautasteen. KLYTAIMNESTRA. Ja, Barn ! jeg maa dig føie, thi du taler skjønt. IPHIGENEIA. Ja ! priis min Lykke, jeg befrier mit Fædreland ! KLYTAIMNESTRA. Hvad Hilsen vil du have dine Søstre bragt ? IPHIGENEIA. Lad dem ei heller klæde sig i Sørgedragt ! KLYTAIMNESTRA.
1455	Har ei til Hjemmets Piger du et kjærligt Ord ? IPHIGENEIA. Et ømt Levvel. Optugt Orestes til en Mand ! KLYTAIMNESTRA. Omfavn ham da, du seer ham nu for sidste Gang ! IPHIGENEIA. O Glut ! du hjalp din Søster som du mægted bedst. KLYTAIMNESTRA. Hvormed kan jeg i Argos ellers tjene dig ? IPHIGENEIA.
1460	Lad ei dit Hjerte til min Fader bære Nag ! KLYTAIMNESTRA. Han maa for din Skyld friste mangen rædsom Dyst. IPHIGENEIA. Nødtvungen han for Hellas giver mig til Priis. KLYTAIMNESTRA. Men lumsk, uædelt, og uværdigt Atreus' Søn. IPHIGENEIA. Hvo følger mig, før jeg ved Haaret slæbes bort ? KLYTAIMNESTRA.
1465	Det gjør jeg selv. IPHIGENEIA. Nei, Moder ! det er ikke godt. KLYTAIMNESTRA. Jeg holder i din Klædning fast. IPHIGENEIA. Nei, Moder ! hør ! Bliv her ! det bedre være vil for dig som mig. En af min Faders Svende mig jo følge kan Hen til Gudindens Enge, hvor jeg bløde skal. KLYTAIMNESTRA.
1470	Mit Barn ! du gaaer ? IPHIGENEIA. Og kommer aldrig meer igjen. KLYTAIMNESTRA. Du mig forlader ? IPHIGENEIA. Skjønt og værdigt, som du seer. KLYTAIMNESTRA. Bliv ! gaae ei fra din Moder ! IPHIGENEIA. Græd dog ikke meer ! Og nu, I Piger ! synger i min Henfartsstund En Høisang til Kronions Datter Artemis !
1475	Den være Lykkens Varsel for Danaerne ! Frem med de hellige Kurve ! Flammen blusse høit Omkring det rene Offermeel ! min Fader ! læg Din høire Haand paa Altret, thi jeg nærmer mig, Hellenerne jeg bringer Frelse, Glands og Seir.
1480	Saa fører mig frem, jeg Troias Stad Og Phrygiens Land skal forstyrre. Kom ! smykker med Blomster mit Haar ! Dette Haar fortjener en Krands. Udstænker det hellige Vand,
1485	Mens rundt om Altret i Chor I dandse til Artemis' Priis, Og besynge den salige Dronning, At jeg maaskee ved mit Offer og Blod Kan Guders Beslutning afværge.
1490	O værdige Moder ! endnu Vore Taarer vi bringe dig her, Thi ved Offret det sømmer sig ei. O Piger, besynger med mig Gudinden, som vender sit Blik
1495	Mod Chalkis fra Kysterne her, Hvor Kæmperne med flængende Spyd For min Skyld ventende staae Paa den Auliske Strand Ved den smalthenflydende Havbugt.
1500	O hil dig, Pelasgia, fædrene Jord ! Og Mykenai, mit fordums Hjem ! CHORET. Paakalder du Perseus' Stad, Som Kyklopernes Hænder har bygt ? IPHIGENEIA. Til et Lys for Hellas du fostred mig op,
1505	Frimodig jeg gaaer til min Død. CHORET. Derfor skal aldrig dit Navn forgaae. IPHIGENEIA. O hil dig ! Du fakkelbærende Dag ! O Kronions Lys ! til et andet Liv,
1510	Til en anden Lod henvandrer jeg nu, Vær mig hilset, du kjære Lys ! CHORET. O hil ! o hil ! See her er den Møe, som Troias Stad Og Phrygiens Land skal forstyrre !
1515	Frem skrider hun med en Blomsterkrands Omkring det lokkede Haar Til Kildens hellige Vande, Den strenge Gudindes Alter snart At farve med sprøitende Blod,
1520	Naar ned ad den deilige Hals For Morderstaalet det strømmer. Alt venter det Vand, som fra duggende Væld Din Fader lod hente til Tvæt for din Haand, Alt venter Achaiernes Hær,
1525	Som længes at drage til Troia. Saa lad da til Artemis lyde vort Raab Til den mægtige Datter af Zeus, At Held hun skjenker vor Idræt ! O høie Gudinde, som sætter din Fryd
1530	I Menneskeoffer, ledsag paa Vei Hellenernes Hær til Phrygerland, Til Ilions troløse Kongstad, Og lad ved Helleniske Spyd Agamemnon sig vinde den herligste Krands,
1535	Som stolt om hans Tindinger snoet Kan evig bevare hans Minde ! ET BUD (kommer). O Klytaimnestra, Datter af Kong Tyndareus ! Kom ud, og hør et Budskab, som jeg bringer dig ! KLYTAIMNESTRA. Din Røst fornam jeg arme Qvinde, derfor ud
1540	Jeg gik med Frygt og Bæven, at du hid var sendt Med Budskab, som forøged mine Lidelser Med nye. BUDET. Nei ! om din Datter kun jeg bringer dig En Tidende, høist selsom og forbausende. KLYTAIMNESTRA. Saa nøl ei, men fortæl mig ufortøvet Alt ! BUDET.
1545	Alting, min elskte Dronning ! skal fra første Færd Nøiagtig jeg berette, naar blot Tungen ei I Talen glipper, thi forvirret er mit Sind. Saasnart vi kom til Lunden og den Blomstereng, Som Artemis, Kronions Barn, er helliget,
1550	Og hvor Achaias Krigshær alt forsamlet stod, Og bragte Pigen, stimled alle Hærens Mænd Omkring os flux. Men da Kong Agamemnon saae Sin Datter ind i Lunden gaae til Offerdød, Da sukked han, brast ud i Graad, og vendte bort
1555	Sit Hoved, mens for Øinene han Kappen holdt. Men Pigen standsed, da hun kom sin Fader nær, Og talte saa: see ! kjære Fader ! her er jeg ! Mit Liv til Priis jeg giver for mit Fædreland, Til Held og Lykke for Achaias hele Folk,
1560	Jeg freidig ved Gudindens Alter bløde vil Som Offer, naar de høie Guder byde det. Alt Held jeg ønsker Eder; vinder herlig Seir, Og kommer snart til Hellas hjem i god Behold ! Derfor skal Ingen med en Haand berøre mig;
1565	Selv vil jeg taus og freidig byde frem min Hals. Saa talte hun, da studsed alle Hærens Mænd, Da de fornam den ædle Piges Heltemod. Frem traadte nu Talthybios, hvis Kald det var, Og paabød Folket Taushed og Andægtighed.
1570	En sleben Kniv Spaamanden Kalchas derpaa drog Af Balgen ud, og i den gyldne Offerkurv Han lagde den, og satte Krands paa Pigens Haar. Men rundt omkring Gudindens Alter løb Achil ***
1575	Og udbrød: Artemis ! hvis Piil er Vildtets Død, O du, hvis Lys henruller blankt i Nattens Mulm ! Tag naadig mod det Offer, som Achaias Hær Og Atreus' Søn Kong Agamemnon bringe dig, Det rene Blod af fager Jomfrues unge Bryst.
1580	Giv vore Skibe heldig Fart paa Havets Dyb, Giv vore Landser Kraft at styrte Troias Borg ! Hver Mand som Atreus' Sønner stod og stirred ned Mod Jord, da løfted Præsten Dolken op og bad, Mens Øiet speided for at træffe Struben ret.
1585	Med bøiet Hoved stod jeg der, af lutter Sorg Forpiint, daa saae vi pludselig et selsomt Syn; Et Drøn af Faldet hørte tydelig Enhver, Men Ingen saae, hvor Pigen sank i Jorden ned. Da raabte Præsten og den hele Hær med ham,
1590	Da de med Et et Syn blev vaer, som af en Gud Saa brat var sendt, at Ingen troede hvad han saae; Paa Jorden laae en myrdet Hind, som gisped mat, Et prægtigt Dyr af usædvanlig Størrelse, Og heelt var Altret overstænket med dets Blod.
1595	Døm selv, hvor glad nu Kalchas blev, som talte saa: I Drotter for den samlede Hellenerhær ! Seer I det Offer, som Gudinden selv har sendt Til Altret; denne Hind, som nys paa Fjeldet sprang, Den vælger hun miskundelig i Pigens Sted,
1600	At Altret ei besmittes skal med ædelt Blod. Huldt tager hun mod Offret, og forunder os Ei blot en heldig Overfart, men Troias Fald. Saa værer da ved freidigt Mod, Achaias Mænd ! Og gaaer ombord, hver paa sit Skib, thi alt idag
1605	Vi ud af Aulis' hule Bugter styre skal, Og ad Aigaierhavets Bølger stævne hen. Men da saa Offret var af Ilden brændt til Kul, Da bad han som tilbørligt var om heldig Fart. Men Agamemnon sendte mig at melde dig
1610	Hvad efter Guders Villie blev din Datters Lod, En Hæder, som i Hellas aldrig skal forgaae. Med egne Øine saae jeg hvad jeg melder her, Op til de høie Guder steg dit Barn forvist; Thi glem din Sorg, og vær ei paa din Husbond vred !
1615	Tit Guder os tilskikke hvad vi vented mindst, De frelse dem de elske; denne Dag har seet Din Datter døe og svæve hen til Livsens Lys. CHORET. Med hvilken Fryd har jeg det Budskab hørt, at frelst Din Datter lever hos de høie Guder hist ! KLYTAIMNESTRA.
1620	O Barn ! hvem af Guderne raned dig bort ? Hvad kalder jeg dig ? Hvordan skal jeg troe, at ei man paa Skrømt Har dette fortalt, for at dulme Min martrende Sorg for mit Barn ? CHORET.
1625	Dog see ! hist skrider han frem, Mit Ord stadfæste han skal, Den mægtige Drot Agamemnon. AGAMEMNON. Min Hustrue ! for vor Datter høit vi juble maae, Tilvisse boer hun blandt de høie Guder hist,
1630	Nu skal du med dig tage denne spæde Glut, Og reise hjem; Krigshæren længes efter Fart. Levvel ! lang Tid kan medgaae, før fra Troia hjem Jeg kommer, og dig seer igjen; Held følge dig ! CHORET. Glad drage du hen til Phrygiens Land,
1635	Atreide ! glad vende du hjem Med glimrende Bytte fra Troia !
					.
o O o
					.
\|\|<<	<<	Wil	ster	>>	>>\|\|\|