Antigone.
Hel ynkeligt hun ligger midt i al sin Ve.

Ødipus.
Og hvor er Eteokles', Polynejkes' Lig ?

Antigone.
Her ligge de henstrakte stivt hinanden nær.

Ødipus.
Før til de Armes Aasyn du min blinde Haand.

Antigone.

Ødipus.
I kjære Døde, usæl Faders Jammersæt !

Antigone.
Ak ja, min Polynejkes, o du elskte Navn !

Ødipus.
Min Datter, nu fuldbyrdes Phøbos' Varselsord.

Antigone.
Hvilket ? véd du i Nøden endnu værre Nød ?

Ødipus.

Antigone.
Hvor da ? hvad Borg i Atthis skal modtage dig ?

Ødipus.
Det hellige Kolonos, Gangergudens Bo.
Velan da, hjælp din blinde Fader nu, den Stund
Din Hu staar til at dele min Landflygtighed.

Antigone.