Euripides: Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[1735-	1760]	>>	>>\|\|\|
.
1735	Vented dig, at dø landflygtig Fjærnt fra Fædrelandet. Langt fra mit Hjem jeg drager og Veninderne Kun levner Savnets Taarer, vidt i Verden At flakke om mod Pigers Sæd.
1740	Ak, at jeg for trofast Hu Ved min Fadersbitre Nød Navn og Ry skal vinde ! Jeg Arme, ak ! og min Broder haanes frækt; Af Huset ud kastes uden Grav hans Lig !
1745	Men vorder Død min Løn end, Fader, skal jeg dog Med sorten Muld ham dække. Ødipus. Byd nu Veninders Kreds Farvel. Antigone. Alt mer end nok jeg jamret har. Ødipus. Knæl da med Bøn for Altrene. Antigone.
1750	De ledes ved min Vaande kun. Ødipus. Saa gaa dog did, hvor Bakchos' Hal Staar hellig paa Mænaders Fjæld. Antigone. Til ham, hvem tilforn Jeg med Raakiddets Hud om min Skulder i Semeles Sværm
1755	Hædret har paa Fjældene med Festdans ? Nej, slet lønned Guderne min Fromhed. Ødipus. I min Hjemstavns stolte Bymænd, skuer hin Ødipus her, Som de store Gaader løste og stod højt paa Lykkens Tind,
1760	Som alene monne kue Spinx, der raaded stræng og grum,
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.68	>>	>>\|\|\|