|
|
|
|
.
|
|
|
|
|
|
.
|
|
| S. 77. Pitthevs'
Land d.e. Trøzen i det østlige Argolis, hvor Pitthevs,
Æthras Fader var Konge.
S. 77. Kadmos' Porte d.e. Thebens; s. Anm. til Phønikerinderne S. 3. S. 78. Hvor for første Gang o.s.v. Da Demeter paa sin Vandring for at lede efter den af Hades bortførte Persephone kom til Elevsis, fandt hun gjæstfri Modtagelse hos Kelevs og underviste til Tak dennes Søn Triptolemos i Agerdyrkning; han avlede paa den rhariske Slette det første Korn. S. 79. Ismenos. En Flod ved Theben; s. Anm. til Phønikerinderne S. 6. S. 82. Danaos' Folk d.e. Argejerne; sml. Anm. til Phønikerinderne S. 19. S. 83. Amphiaraos. S. Phønikerinderne S. 9 og 45. Som Sandsiger havde han forudset Togets Udfald og derfor heller ikke villet deltage deri; men hans Hustru Eriphyle, Adrastos' Søster, ved hvis Voldgift efter tidligere Overenskomst enhver Uenighed mellem Adrastos og Amphiaraos skulde afgjøres, fik af Polynejkes et kostbart Halssmykke til Foræring og bevægedes derved til at erklære, at han skulde gaa med. S. 84. Pelops' Land d.e. Peloponnes. Pelops, Søn af den lydiske Konge Tantalos, kom til Pisa i Elis, ægtede der Kong Ønomaos' Datter Hippodameja efter at have overvundet Faderen i Væddekjørsel og blev en mægtig Hersker i Landet. Hans talrige Sønner bleve Konger i forskjellige peloponnesiske Stater, saaledes Atrevs og Thyestes i Mykenæ, Pitthevs i Trøzen, ligeledes Alkathoos i Megara. S. 87. Nej, hør vor Bøn - Pitthevs' Barn. Disse to Vers ere tilføjede for at udfylde en Lacune i Originalen. Det samme er Tilfældet med et Par mindre Repliker i det Følgende (S. 104 Højt maa jeg Drotten prise for slig Agtsomhed og S. 106 Mig det bør at klage saa). S. 88. Den høje Deos Arnested. Deo er = Demeter. S. 89. Med et Vildsvin. Blandt Thesevs' mange Kampe nævnes ogsaa den med det krommyoniske Vildsvin (Phæa), som han paa Vejen fra Trøzen til Athen nedlagde ved Krommyon paa Isthmen. S. 90. Pelasgers Land d.e. Argos; s. Anm. til Phønikerinderne S. 6. S. 91. Inachos' Æt d.e. Argejerne; s. Anm. til Phønikerinderne S. 11. S. 91. Asopos. Hovedfloden i det sydlige Bøotien; den løber fra Vest mod Øst og udmunder i Havet mellem Evbøa og Fastlandet. S. 91. Erechthevs' Folk d.e. Athenøerne; s. Anm. til Phønikerinderne S. 35. S. 91. Kallichoros. En Kilde ved Elevsis. S. 94. Kapanevs' Legem. S. Phønikerinderne S. 46-47. S. 94. Varseltolken d.e. Amphiaraos. At han paa Flugten med Heste og Vogn blev optagen i Jorden, var efter den almindelige Opfattelse ikke en Straf, men en Hæder (sml. ndf. S. 110); det var Zevs, som, da han var nær ved at blive indhentet og dræbt af Periklymenos (s. Phønikerinderne S. 46), aabnede Jorden for ham med sin Lynstraale og gjorde ham udødelig; endnu i den historiske Tid havde han som sandsigende Guddom en Helligdom og et Orakel ved Oropos, en Mils Vej øst for Asoposflodens Munding. S. 97. Sparters Spær. S. Anm. til Phønikerinderne S. 3. S. 99. Demeters Væld d.e. Kallichoros. S. 99. De tvende Floders Stad d.e. Theben ved Floderne Ismenos og Dirke. S. 99. Argos' Mø i Kvieham d.e. Io; s. Anm. til Phønikerinderne S. 11. S. 100. Inachos. Her menes Floden ved Argos; sml. Anm. til Phønikerinderne S. 11. S. 100. Kekrops' gamle Højstad. Kekrops havde anlagt Borgen i Athen (Kekropia). S. 100. Paralierne. Paralier (d.e. "Kystboer") kaldtes Indbyggerne i det sydøstlige Attika. S. 101. Amphions gamle Kæmpegrav. Om Amphion s. Anm. til Phønikerinderne S. 6. S. 102. Kranaernes Hær. Athen hedder hos Digterne stundom Kranaa (d.e. "Klippestaden"), og Athenæerne skulle i den pelasgiske Tid have været kaldte Kranaer, ligesom der ogsaa omtales en gammel Konge i Athen ved Navn Kranaos. S. 102. Den stærke epidavriske Trækølles Værge. Ved Epidavros i Argolis havde Thesevs dræbt Hephæstos' Søn Periphetes, som gjorde Vejen usikker, og bemægtiget sig hans Kølle, som han siden selv bestandigt førte som Vaaben. S. 103. Kithærons Kløfter. S. Anm. til Phønikerinderne S. 4. S. 103. Skrænten ved Elevtheræ. Ved Byen Elevtheræ syd for Kithæron viste man senere de Faldnes Grave. S. 109. Jægerinden Atalantes unge Søn. S. Anm. til Phønikerinderne S. 8. S. 109. Sin Broder Meleagros. Deltager i Argonauternes Tog og Anfører paa Jagten efter det kalydoniske Vildsvin (s. Anm. til Phønikerinderne S. 8). Han gav Dyret Banesaar, men skjænkede dets Hoved til Atalante; derover kom han i Strid med sin Moder Althæas Brødre, Thestios' Sønner, og dræbte dem; men Althæa hævnede sine Brødre ved at kaste et Stykke Ved, til hvilket Meleagros' Liv var knyttet, i Ilden. S. 110. Den ædle Søn af Økles d.e. Amphiaraos S. 115. I Athenes Gjerning d.e. i kvindelig Haandgjerning. S. 118. Mykenæ d.e. Argos; s. Anm. til Phønikerinderne S. 7. S. 121. Da han fordum Ilion af Grunden havde styrtet. Herakles havde befriet den troiske Konge Laomedons Datter Hesione fra et Havuhyre, som Posejdon havde sendt til Straf, fordi Laomedon havde bedraget ham for den Løn, der tilkom ham for Opførelsen af Muren om Troja. Da Laomedon ogsaa vilde negte Herakles den Løn, han havde betinget sig for at frelse hans Datter (nemlig de Heste, som Zevs havde givet til Erstatning for den af ham bortførte Ganymedes), ødelagde Herakles i Forening med andre Helte hans Stad. S. 121. Ved Pythos Arnested. Pytho er = Delphi; s. Anm. til Phønikerinderne S. 42. S. 121. Ved Isthmens Korsvej. Ved Elevsis delte Vejen fra Athen sig i to, af hvilke den ene førte mod Norevest over Elevtheræ og Kithæron til Bøotien, den anden mod Sydvest over Megara og Isthmen til Peloponnes. Ved denne sidste viste man senere de faldne Høvdinges Grave. S. 121. Ægialevs. Adrastos' Søn. S. 121. Epigoner skal jert Navn i Hellas nævnes. o.s.v. "Epigoner" betyder "Efterkommere". Om deres Tog havde man et episk Digt, som af Mange tillagdes Homer. |
|
|
.
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.123-5 |