[Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  1. Sang
	Pesten. Vreden.
1
2	R
3	Heel mangfoldige Heltes behjertede Sjele den skikked
4	Ned til Hades's Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens
5	Fugle den gav deres Liig,
6	Alt fra den Stund, Uenighed f
7	Mellem den
8
9	Letos og Zeus's S
10	Ypped i H
11	For Agamemnon paa sm
12	Chryses, som hen sig begav til Achaiernes hurtige Skibe,
13	Bringende med sig umaadelig Skjenk, for at l
14	Sv
15	Hellige Krands han bar, og Achaierne alle han b
16	Fremmest Atreiderne dog, de to Krigsfolkenes Drotter.
17
18	Eder forunde den salige Sl
19	Priamos' Stad at forstyrre, og skjenke Jer lykkelig Hjemfart!
20	O men af Blu for S
21	Giver min elskede Datter mig frie, og annammer min Gave!
22
23
24	Dog slet ikke det hued Kong Atreus's S
25	Haanlig han viste ham bort, og en streng Formaning han gav ham:
26
27	N
28	Ei skal din Stav og Guddommens Krands da baade dig noget.
29	Hende jeg giver ei frie; langt f
30	Hist paa min Borg i Argos, heel fjernt fra den f
31	Medens ved V
32	Gak nu tir ei mit Sind, at bort i Behold du kan slippe.
33
34	Taus ad Stranden han vandrede hjem ved det brusende Havdyb,
35	Og paa sin eensomme Vei den bedagede Gubbe saa b
36	Bad til Drotten Apollon, hiin S
37
38	Og af det hellige Killa, du Drot over Tenedos'
39	Smintheus! har jeg saasandt til Behag dig bygget et Tempel,
40	Har jeg saasandt engang tykflommede Bove dig ristet
41	Enten af Tyr eller Geed, saa h
42	Tugt med din Piil Danaernes Folk for de Taarer, jeg f
43
44	Ned fra h
45	Buen paa Skuldren han bar og det fasttilsluttede Kogger;
46	Pilene raslede lydt om den H
47	Alt som han iled afsted, og frem lig Natten han vandred.
48	Fjernt fra Flaaden han satte sig hen, og l
49	Dirrende klang med skr
50	F
51	Derpaa han skj
52	Traf, og mangfoldige D
53	Pilene foer i Leiren omkring ni samfulde Dage,
54	Men paa den tiende st
55	Dette ham skj
56	Greben af Ynk ved at see, hvor svart Danaerne omkom.
57	Og da saa Folket var samlet og stod i Stimmel paa Thinget,
58	Treen i Forsamlingen frem fodrappen Achilles og talte:
59
60	Hjem maae tye, om ellers herfra vi slippe med Livet,
61	Siden nu Pest med Krig forknuger Achaiernes S
62	Derfor velan! lad os sp
63	Eller en Dr
64	Som os kan sige, hvi Vrede saa svart har betaget Apollon,
65	Om det var L
66	Eller om R
67	Gunstig annamme han vil, og huldt afvende vor Jammer.
68
69	Kalchas, den snildeste Mand til at agte paa Fuglenes Jertegn.
70	Grandt han skued hvad var og er eller vorder i Fremtid,
71	Og med den Sandsigerkl
72	Havde til Ilios hen han f
73	Venligen sindet han h
74
75	Hvi han er vorden os gram, Fjernrammeren Phoibos Apollon;
76	Ja forkynde det vil jeg, men h
77	At du vil troligen stande mig bi med Haand som med Tunge,
78	Thi jeg vil sikkert fort
79	Over Argeiernes Folk, og hvis Bud Achaierne lystre.
80	Kongen er st
81	Om han endog kanskee for idag ind
82	Gjemmer han dog bestandig sit Nag, til Hevnen er fuldbragt,
83	Dybt i sit inderste Hjerte, thi siig, om du vil mig beskytte.
84
85	N
86	Thi ved Apollon, Kronions Udkaarede, hvem du med B
87	Selv paakalder, naar Gudernes Tegn du Danaerne tyder,
88	Her ved de bugede Skibe skal Ingen med voldelig Haand dig
89	R
90	Ingen af alle Danaer, om end Agamemnon du n
91	Han, som sig stoltelig kalder den ypperste Mand af Achaia.
92
93	Ei var det L
94	Nei! han er gram for sin Pr
95	Uden at give ham Datteren frie og annamme hans Gave;
96	Derfor har Tr
97	Ei vil han frie os fra D
98	F
99	Uden Erstatning og Skjenk, og en reen Hekatombe til Chryse
100	Vorder ham sendt, da kan vi maaskee forsone hans Vrede.
101
102	Frem Kong Atreus's S
103	Bister i Hu, af Harm hans trindtform
104	Svulmede h
105	F
106
107	Altid det er en Lyst for dit Sind at forkynde mig Vanheld,
108	Held har du aldrig forj
109	Og da du nu for Danaernes M
110	Siger du lydt, at Apollon har bragt denne N
111	For jeg var ikke tilsinds at annamme den glimrende Gave,
112	Chryses mig b
113	Pigen derhjemme, thi meer end min retlige Viv Klytaimnestra
114	Huer hun mig, slet ikke hun staaer tilbage for denne,
115	Hverken i Skabning og Huld, eller Vid og qvindelig Gjerning;
116	Dog
117	Heller jeg seer vort Folk i Behold, end ynkelig hend
118	Dog, forskaffer paastand mig et Vederlag; ei var det skjelligt,
119	Om jeg var her den eneste Mand, som manglede Kampl
120	Samtlige seer I jo selv, at min h
121
122	Atreus's h
123	Siig, hvordan skal Achaiernes Folk en Gave dig skaffe?
124	Hvermand veed, vi sanked ei Gods til almindeligt Henl
125	Alt hvad vi vandt, naar Byer vi tog, blev skiftet og uddeelt,
126	Og det er Synd, at Folket paany hidbringer sit Bytte.
127	Afstaae Pigen til Guden, da skal dig Achaiernes S
128	Tre ja fiirfold erstatte dit Tab, naar Zeus os med Tiden
129	Under engang at forstyrre det velbef
130
131	Nei! Achilles! hvor kj
132	Bort med Svig! du daarer mig ei, du besnakker mig ikke.
133	Vil du, at jeg, ber
134	Her, mens din du beholder? du byder mig, Pigen at afstaae:
135	Ja! naar Achaias behjertede M
136	Som kan behage mit Sind, saa mit Tab oprettes tilfulde;
137	Men hvis de n
138	Enten hos dig, eller Telamons S
139	Gaven, I fik, lad den saa harme sig, hvem jeg mig n
140	Dog
141	Nu vil vi flux paa det hellige Dyb et Skib lade tr
142	Dygtige Folk skal Aarerne roe, ombord Hekatomben
143	Bringe vi vil, og f
144	Og af Achaiernes Konger skal En udkaares til Skibsdrot,
145	Telamons S
146	Eller Du selv, Achilles! Du r
147	At du kan bringe vort Offer, og Phoibos's Vrede forsone.
148
149	Vee dig! du som i Fr
150	Kan vel nogen Achaier dit Bud adlyde med Gl
151	Enten at slaaes med Fienderne kj
152	Ei for Troernes Skyld, de Spydkampdygtige Krigsm
153	Drog jeg i Leding herhid, thi mig har de aldrig forn
154	Aldrig de raned mig bort mine Gangere eller mit Hornqv
155	Ligesaalidt som de h
156	Rigtern
157	Baade det brusende Hav og skovbeskyggede Bjerge.
158	Nei! men vi fulgte dig hid, for dig at forn
159	For Menelaos og dig, du Hund
160	Folk at forskaffe; dog sligt bet
161	Ja! Du truer endog med at rane den h
162	Som jeg fortjente saa suurt, og Achaiernes S
163	Aldrig jeg fik mig en L
164	Stormed i Troia en folkerig Stad og lagde den
165	Vel er det mig, hvis Arm maa bestride den hidsige Krigsf
166	Haardeste Slid, og dog, naar engang det kommer til Deling,
167	Faaer du den st
168	Vender til Skibene hjem, naar tr
169	Nu vil jeg drage til Phthia, thi raadeligst er det i Sandhed,
170	Hjem med de snablede Snekker at gaae; ei heller mig lyster,
171	Her som van
172
173	Reis du kun, ifald du har Lyst, jeg beder dig ikke
174	Blive tilbage for min Skyld her; hos mig er der Andre,
175	Som vil forhverve mig H
176	Ingen jeg hader som dig af de gudopfostrede Konger,
177	Altid er Kiv dig kj
178	Est du fortrinligen st
179	Reis du kun med de Skibe du har, og med hele dit Mandskab,
180	Hjem og behersk Myrmidonernes Folk; jeg
181	Agter ei heller din Harm, ja! true dig vil jeg desuden:
182	Siden nu Phoibos Apollon fratager mig Chryses's Datter,
183	Skal mine M
184	Derpaa jeg gj
185	Brises's Datter, din h
186	At jeg i Magt staaer h
187	Baade for fr
188
189	Under det laadene Bryst tvivlraadigen banked hans Hjerte,
190	Enten han skulde fra L
191	Splitte den stimlende Hob, og hugge ham ned, den Atreide,
192	Eller betvinge sit hidsige Mod, og d
193	Medens paa dette han grundede dybt i Sind og i Hjerte,
194	Just som Sv
195	Ned fra Himlen, udsendt af den liliearmede Here,
196	Ligelig elsked hun Begge, og
197	Bag Achilles hun treen, og trak i hans lysgule Lokker,
198	Synlig alene for ham, af de
199	Studsende vendte Peleiden sig om, og Pallas Athene
200	Kjendte han strax, hendes r
201	Og med bevingede Ord han talede saa til Gudinden:
202
203	Mon for at see den haanlige F
204	Dog det siger jeg dig, og vist fuldbyrdet det vorder,
205	B
206
207	Kommen jeg er for at d
208	Kommen fra Himlen, mig sendte den liliearmede Here,
209	Ligelig elsker hun Eder, og
210	Stands nu derfor med Strid, og drag ei Sv
211	Nei! men s
212	Dog, det siger jeg dig, og forsand fuldbyrdet det vorder,
213	Times dig skal engang for denne besk
214	Trefold herlige Gaver, thi tving dig, og lyd vor Formaning!
215
216	Skjelligt, Gudinde! det er, Eders Ord at tage til Hjerte,
217	Om man i Sind er aldrig saa vred, thi tjenligst er dette;
218	Hvo som er lydig mod Gudernes Bud, ham h
219
220	St
221	Pallas Athene ham gav; alt var til Olympen hun dragen
222	Op til Aigissvingerens Borg, til de
223
224	Til Agamemnon; end havde han ei betvunget sin Harme:
225
226	Aldrig med Folket at gange til Kamp i Rustningens Plader,
227	Eller med H
228	Dristed dit Mod, den skinbarlige D
229	Nemmere er det forsand, i Achaiernes talrige Krigsh
230	Gaver at rane fra den, som blot modsiger dit Tykke.
231	Folkopslugende Drot! elendige M
232	Ellers, Atreide! var denne din Haan vist bleven den sidste.
233	Dog, det siger jeg dig, og med Eed jeg bekr
234	Ja! ved denne min Stav, som skyder ei L
235	Meer fra den Stund, den Stubben forlod h
236	Heller ei gr
237	Baade dens Bark og L
238	B
239	H
240	Vist skal Achilles engang af Achaiernes S
241	Svart vorde savnet, og da skal du ei, hvor dybt du dig gr
242	Kunne forskaffe dem Hjelp, naar den mordiske Hektor i M
243	Hugger dem ned, i din inderste Sj
244	At du begegned med Haan den boldeste Mand af Achaia.
245
246	Trindt beslagen med Nagler af Guld, og satte sig derpaa.
247	Ligesaa fn
248	Frem udi Kredsen, det Pyliske Folks h
249	Ham fl
250	Alt var ham svundne forbi to sprogbegavede Sl
251	M
252	Hist i det hellige Pylos, nu hersked han over den tredie.
253	Venligen sindet han h
254
255	Vist vil Priamos fryde sig h
256	Samtlige Troiske M
257	Naar det for
258	I som er Folkenes ypperste M
259	Agter da vel paa mit Ord, langt yngre forsand er I begge!
260	Ja tilvisse med kj
261	Leved jeg fordum, og aldrig mig vragede Nogen af disse.
262	Mage til M
263	M
264	Eller Exadios, Kaineus, den herlige Helt Polyphemos,
265	Eller som Theseus, Aigeus's S
266	St
267	Selv de st
268	Bjergenes vilde Kentaurer, og
269	Did hendragen fra Pylos, fra langtbortliggende Egne,
270	Leved en Stund jeg iblandt dem, selv havde de kaldet mig til sig,
271	Og efter Evne jeg stred, men i Kamp at staae sig mod disse
272	M
273	Villigen h
274	Lyder da I mig ogsaa, at lyde mit Ord er det Bedste.
275	Hverken b
276	Lad ham beholde den L
277	Dog ei heller Achilles, b
278	Kives, thi aldrig endnu har man seet stavf
279	H
280	Est du den kj
281	Saa er den st
282	Styr nu dit Sind, Atreide! ja selv indst
283	Tving din Harm mod Achil, som i denne besv
284	Er et betryggende V
285
286	Sandt tilfulde, min Gubbe! er hvert et Ord, som du talte,
287	Dog denne Mand vil her bestandigen v
288	Herske han vil over Alle, vil byde, vil over os Alle
289	Raade som Drot, men deri, jeg troer, vil Ingen ham lystre.
290	Har end de salige Guder ham gjort til en ypperlig K
291	Derfor de gav ham dog ikke Forlov til kr
292
293	Visselig maatte jeg kaldes en jammerlig Karl og en Kryster,
294	Om jeg dig f
295	Andre befale du Sligt, men mig du byde det ikke,
296	Thi jeg er sandelig ikke tilsinds at lystre dig deri.
297	Dette jeg sige dog vil, og l
298	Ikke jeg agter at l
299	Hverken mod dig eller Nogen, da selv Eders Skjenk I mig rane,
300	Men af det
301	Deraf skal mod min Villie du ei bortf
302	Dog, fors
303	Da skal paastand dit h
304
305	Reiste, og h
306	Hjem Achilles nu gik til sin Tjald og de herlige Snekker,
307	Fulgt af Menoitios' S
308	Men Agamemnon lod tr
309	Tyve Befarne blev sat til at roe, Hekatomben til Guden
310	Skibed han ind, og bragte paa D
311	Derpaa som H
312	Disse nu Skuden besteg og foer ad de flydende Veie.
313
314	Alle sig rensede flux og kastede Smudset i Havet.
315	Lydefrie Festhekatomber dern
316	Offred de nu til Apollon paa Bredden af Havet det golde,
317	H
318
319	Glemte den Trudsel, som nys han i Harm mod Achil havde udst
320	Men til Talthybios flux og Eurybates gav han Befaling,
321	Som vare Kongens Herolder og budbes
322
323	Tager ved Haand og f
324	Vil med det Gode han ei hende give mig, kommer jeg mandst
325	Qvinden at hente med Magt, for ham selv saameget des v
326
327	Trevne de vandrede hen ad Strand ved det brusende Havdyb,
328	Men da de saa havde naaet Myrmidonernes Snekker og Telte,
329	Traf de Peleiden Achilles ei langt fra det tj
330	Siddende foran sit Telt; glad blev han just ei ved at see dem.
331	Dog af Forvirring og Blu for Konningen standsed de Begge
332	Pludselig, ikke de m
333	Men i sit Sind han vidste Besked og taled saalunde:
334
335	Tr
336	Som Eder skikked herhid, for Brises's Datter at hente.
337	Vel da, min
338	Tjenere bort hende f
339	Baade for salige Guder, for M
340	Og for den nedrige Konge, saasandt man i vordende Dage
341	Kommer engang til at savne min Hjelp, for mod sm
342	Folket at v
343	Ei forstaaer han at f
344	Hvordan Achaiernes M
345
346	F
347	Qvinden han gav, da ginge de hjem til Achaiernes Skibe;
348	N
349	Gr
350	Ude paa Stranden, og stirrede hen ad de viinblaae B
351	H
352
353	Burde jo dog H
354	Skjenke mig H
355	Nys har Atreiden mig kr
356	Selv har han ranet min L
357
358	Siddende nede paa Havsens Bund hos sin aldrende Fader.
359	Op af det graalige Dyb hun h
360	Hen til sin gr
361	Klapped ham venlig med Haand, tog Ordet og taled saalunde:
362
363	Tael! ford
364
365	Selv du veed det, hvad har jeg behov at fort
366	Frem mod Thebe vi rykked, Eetions hellige Kongstad,
367	Denne vi styrted i Gruus, og hid alt Byttet vi bragte.
368	Dette nu skifted og deelte Achaiernes S
369	Og til Atreiden en r
370	Men hendes aldrende Fader, Fjernrammeren Phoibos's B
371	Chryses sig hen begav til Achaiernes hurtige Skibe,
372	Bringende med sig umaadelig Skjenk, for at l
373	Sv
374	Hellige Krands han bar, og Achaierne alle han b
375	Fremmest Atreiderne dog, de to Krigsfolkenes Drotter.
376	Lydt tilkjende nu gav Achaiernes Folk, at man burde
377
378	Dog slet ikke det hued Kong Atreus's S
379	Haanlig han viste ham bort, og en streng Formaning han gav ham.
380	Strax den forbittrede Gubbe forf
381	H
382	Flux en dr
383	Mand efter Mand i D
384	Fl
385	Kyndig i hellige Tegn, Fjernrammerens Raad os fortolked.
386	Strax var da jeg den F
387	Men Agamemnon blev bister i Hu, sprang op, og i Harme
388	Falde han lod et truende Ord, som han nu har iv
389	Thi paa et l
390	Seile med Pigen til Chryse, medbringende Gaver til Guden,
391	Og af mit Telt Herolderne nys bortf
392	Datter af Brises, hvem selv Achaierne havde mig givet.
393	Dog, saavist du formaaer det, din kraftige S
394	Gak til Olymp til Lyneren Zeus, og b
395	Hvis du saasandt med Raad eller Daad har frydet hans Hjerte;
396	Selv har i Faders Palads jeg ofte jo h
397	Stolt, hvordan du den Eneste var af de salige Guder,
398	Som havde frelst Skysortneren Zeus fra forsm
399	Dengang Olympiske Guder faldt paa at ville ham binde,
400	Baade Poseidon og Here saavelsom Pallas Athene.
401	Da Gudinde! kom du ham til Hjelp, og fra Baand du ham frelste;
402	Flux til h
403	Han som af Guder Briaros, af Mennesker kaldes Aigaion,
404	Over sin Fader han staaer jo i Kraft; heel stolt af sin H
405	Satte hos Zeus han sig hen, og for ham de salige Guder
406	Rysted af Skr
407	Gak da til Zeus, omfavn hans Kn
408	Om han i Striden maaskee vil Troerne skjenke sin Bistand,
409	Og imod Havet og Skibene ned under frygteligt Mandsl
410	Drive Danaernes M
411	Og at Atreiden, den m
412	Hvad han forbr
413
414	Ak, min S
415	Gid dog ved Skibene her for Kr
416	Sidde du kunde, da stakket og kort kun vorder din Livstid!
417	Dog nu blev du jo kaldet til Sorg og utimelig Henfart
418	Meer end Nogen, thi har jeg til Qval dig f
419	Selv til Olymps sned
420	Dette dit Ord til Lyneren Zeus, om han er at bev
421	Bliv du nu siddende her ved de lethenglidende Skibe
422	Gram mod Achaiernes Folk, og hold dig ganske fra Kampf
423	Zeus er igaar til Okeanos reist Aithiopernes fromme
424	Folk at gj
425	Men efter elleve D
426	Da vil jeg gange paastand til Zeus's den kobberne Hofgaard,
427	Ydmyg at favne hans Kn
428
429	Fnysende vred i Sind for den midiesmekkre Briseis,
430	Som de med Vold og Magt havde ranet ham fra. Men Odysseus
431	Kom imedens til Chryse, medbringende Festhekatomben.
432	Og da de saa vare styrede ind i Havnen den dybe,
433	Str
434	Masten med Liner de firede rask, og lod den i Rummet
435	Glide, saa roede de frem, til Landingspladsen de naaede;
436	Flux udkasted de Dr
437	Ginge saa selv iland paa den havbeskyllede Strandbred,
438	Og Hekatomben fra Borde de bar til Phoibos Apollon;
439	Ud af det havbefarende Skib steg Pigen Chryseis,
440	Hende da f
441	Gav den elskede Datter i Faderens H
442
443	Dig at bringe dit Barn, og at offre til Phoibos en hellig
444	Festhekatombe til Bod for Danaerne, Guden at sone,
445	Som det Argeiiske Folk tilskikked en ynkelig Jammer.
446
447	Glad modtog han sit Barn, og den herlige Festhekatombe
448	Ordned til Guden de flux paa det smuktopbyggede Alter.
449	Derpaa de H
450	Lydelig bad da Chryses med H
451
452	Og af det hellige Killa, du Drot over Tenedos'
453	Alt tilforn har naadig du h
454	Mig du h
455	O saalunde du atter nu h
456	Frels igjen Danaernes Folk fra den grusomme Jammer!
457
458	Men da de saa havde bedet og drysset det hellige Bygkorn,
459	B
460	Snitted saa Bovene fra, og bevikled dem trindt med et dobbelt
461	Lag af Fedt, som de d
462	Gubben det risted paa Baal, og blussende Viin han paa Braden
463	Gj
464	Men da de Bovene havde forbr
465	Skar de det
466	Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kj
467	Men da de saa havde endt deres Dont og lavet til Maaltid,
468	Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde;
469	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
470	Kn
471	Fyldte saa B
472	Dagen igjennem forsoned Achaiernes blomstrende Gutter
473	Guden med hellige Qvad; Fjernrammeren Phoibos til
474	Sang de den skj
475	Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,
476	Lagde sig Folket til Roe ved Tougene agter i Skibet;
477	Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
478	St
479	Strygende B
480	Masten de reiste paa Toft, og Seilene hvide de heised,
481	Bl
482	Sqvulpede h
483	Rask over B
484	Men da tilbage de kom til Achaiernes m
485	Trak de det tj
486	H
487	Ginge saa hjem, og spredte sig ad til Snekker og Telte.
488
489	Peleus's S
490	Aldrig bes
491	Aldrig i Striden han gik, men fort
492	Holdt han sig hjemme, dog l
493
494	Vendte de evige Guder igjen til Olympen tilbage
495	Alle tilhobe, Zeus f
496	Thetis sin elskede S
497	Steg hun af B
498	Der Fjernskueren Zeus hun traf, afsides fra Alle
499
500	Lige foran ham hun satte sig ned, og slynged sin venstre
501	Arm om hans Kn
502	Bedende taled hun saa til Zeus, den h
503
504	Enten ved Raad eller Daad, saa h
505	Hevn min S
506	Fremfor de Andre; ham haanede nys den Drot Agamemnon,
507	Selv har han ranet hans L
508	Skaf ham da Hevn, Olympiske Drot, raadsnilde Kronion!
509	Troerne give du Seier, til atter Achaiernes S
510	H
511
512	Taus nu sad han en Stund, men bestandigen klynged sig Thetis
513	Fast til hans Kn
514
515	Reent min B
516	At der er Ingen saa ringe som jeg blandt samtlige Guder.
517
518	Det er dog ret en fortr
519	Volde mig vil, naar med knubbede Ord hun siden mig tirrer;
520	Selv uden ringeste Grund i Gudernes Kreds hun bestandig
521	Sk
522	Dog forf
523	T
524	Dog med mit Hoved et Nik til Betryggelse vil jeg dig give,
525	Det er det helligste Tegn fra mig blandt salige Guder,
526	Ei er bedragersk det Ord, som med Hovedets Nik jeg forj
527	Ei kan tilbage det kaldes, opfyldt det vorder bestandig.
528
529	Og fra ud
530	B
531
532	Hav sprang Thetis paastand fra den straalende Tind af Olympen;
533	Zeus gik ind i Paladset, og flux deres Fader at hilse
534	Reiste sig samtlige Guder, ei dristede Nogen at t
535	Indtil han kom; op stod de fra Plads, og gik ham im
536
537	Vidste Besked, selv havde hun seet Havoldingens Datter
538	Thetis, den s
539	Strax med stiklende Ord til Zeus Kronion hun talte:
540
541	Altid det er dig en Fryd, afsondret fra mig og i L
542	Listig at fatte Beslutning og Raad; godvillig dig lysted
543	Aldrig endnu at betroe mig et Ord om hvad du bestemmer.
544
545	Here! forvent dog ei, mine Raad at erfare tilhobe,
546	Meget for sv
547	Dog hvad mig rimeligt tykkes, at vide du b
548	N
549	Hvad derimod mig lyster, for Guderne dulgt at bestemme,
550	Derom du sp
551
552	Skr
553	Aldrig mine Vane det var, at sp
554	Nei! aldeles i Mag du beslutter jo Alt hvad dig lyster;
555	St
556	Thetis, den s
557	Aarle hos dig hun sad, og dit Kn
558	Ventelig loved du hende forvist, at h
559	Og ved Achaiernes Skibe mangfoldige K
560
561	Stedse, min Kj
562	Intet du dog udretter ved Sligt, men vorder mit Hjerte
563	Derved kun meer forhadt, for dig selv saameget des v
564	Skeer forresten nu hiint, da viid, at det saa er min Villie.
565	S
566	Vogt dig, thi selv om hver Gud paa Olymp kom farende mod mig,
567	Hjalp det dig ei, naar jeg lagde paa dig mine farlige H
568
569	Taus hun satte sig hen, men nagedes dybt i sit Hjerte.
570	Rundtom i Zeus's Palads fn
571	F
572	Tr
573
574	Naar for en D
575	Yppende St
576	Taber jo ganske sin Fryd, naar sligt Uv
577	Raade min Moder jeg vil, skj
578	Fader at stille tilfreds med venlige Ord, for at Fader
579	Ei skal sk
580	Thi hvis det lyster ham saa, den Olympiske Lynildsvinger,
581	Fra vore Throner han styrter os ned, thi han har jo Magten.
582	Derfor, min Moder! med venlige Ord til Fader du tale,
583	Da vil Olymperen strax igjen vorde mild mod os Alle.
584
585	Rakte sin Moder i Haand, da tog han atter til Orde:
586
587	At jeg dog ei for mit
588	Tugtet med Slag, ei kunde jeg da, hvor dybt det mig smerted,
589	Yde dig Hjelp, den Olympiske Drot er slem at bek
590	Alt tilforn engang, da til Hjelp jeg vilde dig komme,
591	Tog han ved Foden mig fat, og smed mig fra Gudernes T
592	Dagen igjennem jeg sv
593	Faldt paa Lemnos jeg ned, ei synderligt Liv var der i mig;
594	Venlig da tog de Sintiske M
595
596	Og med et Smiil hun tog af sin S
597	Derpaa af Kummen han
598	B
599	Men fra de salige Guder der skingred umaadelig Latter
600	Over at see Hephaistos, hvor vims gjennem Salen han pusted.
601
602	Spiste de, Hjertet ei savnede her et rundeligt Maaltid,
603	Eller den yndige Lyre, som sloges af Phoibos Apollon,
604	Eller de vexlende Qvad af Musernes deilige Stemme.
605	Men da den skinnende Sol med sit Lys var gangen tilbjerge,
606	Ginge de, hver til sit Hjem, og lagde sig der til at sove,
607	Hist hvor Guden Hephaistos, den h
608	Havde med synderlig Kl
609	Zeus, den Olympiske Lyner, sig ogsaa begav til sit Leie,
610	Hvor han var vant at sove, naar S
611	Der opsteg han til Roe med den guldstolthronende Here.
	[Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>