<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >> | |
Iliaden 2. Sang | |
Drømmen. Skibsfortegnelsen. | |
1 | Alle de øvrige Guder og Stridsvognshelte tilhobe |
2 | Sov den udslagene Nat, kun Zeus ei lukked et Øie, |
3 | Dybt han grubled i Sind, hvordan han Achil skulde hævne, |
4 | Og ved Achaiernes Skibe mangfoldige Mænd lade segne. |
5 | Denne Beslutning tilsidst dog tyktes ham være den bedste, |
6 | Flux den bedaarende Drøm til Kong Agamemnon at skikke; |
7 | Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde: |
8 | Skynd dig, bedaarende Drøm til Achaiernes hurtige Skibe! |
9 | Træd under Tjald til Atreus's Søn Agamemnon, og meld ham |
10 | Ganske nøiagtigen Alt hvad her jeg vil dig forkynde. |
11 | Byd ham væbne paastand de haarfagre Mænd af Achaia, |
12 | Nu skal han styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad, |
13 | Ei er de salige Guder, som boe paa høien Olympos, |
14 | Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe |
15 | Ved sine Bønner, og Ulykker alt over Troerne svæve. |
16 | Talt, og da Drømmen hans Ord havde hørt, paastand den begav sig |
17 | Bort, og kom i en Fart til Achaiernes hurtige Skibe, |
18 | Traadte saa ind til Atreus's Søn, ham traf den i Teltet |
19 | Sovende trygt, den hellige Søvn var over ham udgydt. |
20 | Op ved hans Hoved den treen, i Skikkelse ganske som Nestor, |
21 | Neleus's Søn, hvem Atreiden meest skatted af samtlige Drotter, |
22 | Ham livagtigen lig tiltalte den himmelske Drøm ham: |
23 | Sover du, Søn af Atreus, den modige Hestebetvinger? |
24 | Natten igjennem at sove sig skikker kun slet for en Konge, |
25 | Hvem et Folk er betroet, og som har saameget paa Hjerte. |
26 | Hør mig nu flux, jeg kommer fra Zeus at bringe dig Budskab, |
27 | Selv i det Fjerne han skjermer dig huld og betænker dit Bedste. |
28 | Flux han byder dig væbne de haarfagre Mænd af Achaia, |
29 | Nu skal du styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad, |
30 | Ei er de salige Guder, som boe paa høien Olympos, |
31 | Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe |
32 | Ved sine Bønner, og Ulykker alt over Troerne svæve |
33 | Oppe fra Zeus. Læg dette paa Sind, og vogt dig, at Glemsel |
34 | Ei betager din Hu, naar den liflige Søvn dig har sluppen. |
35 | Talende saa forsvandt den, og lod Agamemnon tilbage |
36 | Grublende dybt paa Ting, som i Værk dog ei skulde sættes; |
37 | Alt idag han haabed Kong Priamos' Stad at forstyrre, |
38 | Han, den Daare! han vidste kun lidt, hvad Zeus havde udtænkt, |
39 | Jammer og Suk han agted endnu en Stund at berede |
40 | Baade Danaer og Troer i drabelig Dyst mod hverandre. |
41 | Brat han vaagned, den himmelske Røst end klang ham for Øren, |
42 | Flux han reiste sig op, og axled sin prægtige Kjortel, |
43 | Fiin og flunkende nye, om Skuldrene kasted han Kaaben, |
44 | Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler, |
45 | Hængte dernæst om Axel sit sølvbenaglede Slagsværd, |
46 | Greb saa sin fædrene Stav, den uforgængelig stærke, |
47 | Og til Achaiernes Skibe med Staven i Haand han begav sig. |
48 | Op paa høien Olymp nu steg den hellige Dagning, |
49 | Lyset at melde til Zeus og de øvrige salige Guder, |
50 | Just som Atreiden befoel høimælede Folkeherolder, |
51 | Sammen at stævne til Thing de haarfagre Mænd af Achaia. |
52 | Hine dem stævnede flux, og snart gav Mændene Møde. |
53 | Først blev Raadet nu sat af Hærens behjertede Konger |
54 | Henne ved Nestors, den Pyliske Drots, veltoftede Fartøi. |
55 | Disse han kaldte til Raad, og tolked sit kløgtige Anslag: |
56 | Hører mig, Venner den himmelske Drøm i Søvne mig gjæsted |
57 | Midt i den hellige Nat, og den ædelig Nestor den ligned |
58 | Ganske livagtig af Ansigt og Væxt og Legemets Høide, |
59 | Hen ved mit Hoved den treen, og talede til mig saalunde: |
60 | Sover du, Søn af Atreus, den modige Hestebetvinger? |
61 | Natten igjennem at sove sig skikker kun slet for en Konge, |
62 | Hvem et Folk er betroet, og som har saameget paa Hjerte. |
63 | Hør mig nu flux, jeg kommer fra Zeus at bringe dig Budskab, |
64 | Selv i det Fjerne han skjermer dig huld og betænker dit Bedste. |
65 | Flux han byder dig væbne de haarfagre Mænd af Achaia, |
66 | Nu skal du styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad, |
67 | Ei er de salige Guder, som boe paa høien Olympos, |
68 | Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe |
69 | Ved sine Bønner, og Ulykken alt over Troerne svæver |
70 | Oppe fra Zeus; læg dette paa Sind! knap havde den sagt det, |
71 | Førend den strax fløi bort, og den liflige Søvn forlod mig. |
72 | Vel! saa lad os, om muligt, Achaierne væbne til Angreb! |
73 | Først vil jeg selv dem friste med Ord, saavidt det sig anstaaer, |
74 | Og jeg vil muntre dem op til at flye paa de toftede Skibe, |
75 | Derpaa skal Hver af Eder formane sit Folk til at blive. |
76 | Saa han taled, og satte sig ned; frem stod udi Kredsen |
77 | Nestor, den aldrende Drot, som behersked det sandige Pylos, |
78 | Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem: |
79 | Venner! Argeiernes Drotter i Kamp, i Raad deres Talsmænd! |
80 | Dersom en anden Achaier den Drøm os havde bebudet, |
81 | Vilde vi kalde den Tant, og vende vor Hu fra hans Udsagn, |
82 | Nu derimod har den ypperste Mand blandt Krigerne seet den, |
83 | Vel! saa lad os om muligt Achaierne væbne til Angreb! |
84 | Saa han taled, og ud af Forsamlingen først han begav sig. |
85 | Derpaa sig reiste de andre stavførende Konger tilhobe, |
86 | Lydende Drottens Befaling; da stimlede Folket til Thinge. |
87 | Ret som naar Bierne trække til Vang i vrimlende Sværme, |
88 | Mylrende frem bestandig paany af Klippernes Kløfter, |
89 | Tykt som Druer i Klaser om Vaarens Blomster de flyve, |
90 | Medens i tusinde Tal de svinge sig heden og deden, |
91 | Saaledes drog Achaiernes Mænd fra Snekker og Telte |
92 | Skare paa Skare til Thinget langs hen ad den sandede Strandbred. |
93 | Rygtet, hiint Bud fra Zeus, løb blussende om gjennem Stimlen, |
94 | Drivende rask paa Veien dem frem, og de sanked sig ivrig. |
95 | Svart Forsamlingen larmed, huult drønede Jorden, da Folket |
96 | Satte sig ned, thi Stimlen var stor; med kraftige Stemmer |
97 | Ni Herolder dem styred til Ro, at standse de skulde |
98 | Med deres Raaben og høre de gudopfostrede Konger. |
99 | Endelig kom de til Sæde, og holdt paa Plads sig tilbage; |
100 | Men da saa Støien var stillet, da reiste sig Kong Agamemnon; |
101 | Staven han holdt i sin Haand, som Hephaistos med Kunst havde dannet, |
102 | Først Hephaistos den gav til Zeus, den høie Kronion, |
103 | Zeus den gav til sin Søn Budbringeren, Argos's Bane, |
104 | Guden Hermeias den gav til Hestebetvingeren Pelops, |
105 | Denne til Atreus igjen den gav, den mægtige Folkdrot, |
106 | Arvet den blev ved hans Død af hans qvægrige Broder Thyestes, |
107 | Denne tilsidst Agamemnon den gav at bære som Hersker |
108 | Over mangfoldige Øer og over al Argos tillige; |
109 | Støttet paa denne sin Stav til Argeiernes Kæmper han talte: |
110 | Venner! Danaiske Helte, Krigsgudens behjertede Svende! |
111 | Svar er forsand den Nød, hvori Kronion har stedt mig, |
112 | Han, den grumme, som fordum saa vist forjætted mig Hjemtog, |
113 | Naar det befæstede Ilios først jeg havde forstyrret; |
114 | Nu derimod har han Svig udtænkt, og byder mig drage |
115 | Hjem til Argos med Skam efter Tabet af talrige Stridsfolk; |
116 | Sagtens behager det saa den mægtige Fader Kronion, |
117 | Han som har kastet i Støv mangfoldige kneisende Stæder, |
118 | Fleer vil kaste med Tiden, thi hans er den høieste Vælde. |
119 | Ja det er vistnok en Skam endog for kommende Slægter, |
120 | At det Achaiske Folk, saa stort og tillige saa dygtigt, |
121 | Ligger i Krig langsommelig Tid, og befeider et mindre |
122 | Folk aldeles omsonst, og endnu har Enden ei viist sig. |
123 | Thi naar vi Mænd af Achaia og Troernes Folk med hinanden |
124 | Slutted en edelig Pagt og holdt over Folkene Mandtal, |
125 | Samled vi saa de Troiske Mænd, som i Byen har Hjemstavn, |
126 | Og udi Hold, paa ti Mand hvert, vi selv os fordeelte, |
127 | Satte vi saa en Troer til hvert, for Viin os at skjenke, |
128 | Sikkert da kom adskillige Hold til at undvære Mundskjenk. |
129 | Saamange fleer er forvist Achaiernes Sønner end alle |
130 | Bosatte Mænd i Troia, men rundt fra mangfoldige Stæder |
131 | Ledtogskæmper de fik, spydsvingende Mænd, til Forstærkning, |
132 | Som er mig meget til Meen, og svart forhindre min Attraae, |
133 | Ilions velbebyggede Stad i Gruset at styrte. |
134 | Ni af den høie Kronions kredsrullende Aar er forløbne, |
135 | Frønnet er Tømret i Skibene alt og Tougene raadne: |
136 | Midlertid sidde jo hist i vort Hjem vore Koner og Smaabørn, |
137 | Ventende langlig paa os, som her aldeles for Intet |
138 | Øde vor Kraft paa den Id, for hvilken vi hid ere dragne. |
139 | Hører da dette mit Ord, og lader os Alle det følge! |
140 | Lader paa Skibene hjem til Fædrenelandet os drage, |
141 | Ei kan det Troiske Folks bredgadede Stad vi betvinge! |
142 | Saa han taled, og Lyst hos Enhver i Barmen han vakte |
143 | Blandt den forsamlede Hob, som ei var bekjendt med hans Anslag. |
144 | Stærkt kom Folket i Røre, lig høitoptaarnede Bølger |
145 | Paa det Ikariske Hav, dem en Storm fra Østen og Syden |
146 | Reiser paa Dyb, naar fra Skyerne brat fra Kronion den farer. |
147 | Som naar en Kuling, der blæser fra Vest, fremstyrtende heftig |
148 | Bølger den frodige Vang, saa Kornet med Vipperne neier, |
149 | Saa kom Folket i Røre, med gjaldende Skrig de tilhobe |
150 | Styrted til Skibene hen, og under de Vandrendes Fødder |
151 | Reiste sig Skyer af Støv, mens hverandre de muntred at tage |
152 | Flux paa Skibene fat, og ud paa Dybet dem trække; |
153 | Renderne klared de strax, og Stiverne slog de fra Skibsbov, |
154 | Og fra det hjemad higende Folk steg Raabet mod Himlen. |
155 | Vist var Achaierne stævnede hjem trods Skjæbnens Beslutning, |
156 | Naar ikke Here sit Ord havde vendt til Pallas Athene: |
157 | Ha! blaaøiede Datter af Zeus, du aldrig Betvungne! |
158 | Skal det Argeiiske Folk da saa til Fædrenelandet |
159 | Flygte paa Skibene hjem over Havets den mægtige Rygning, |
160 | Ladende Troernes Folk og Priamos Æren beholde, |
161 | Helena, Qvinden af Argos, for hvem saa mangen Achaier |
162 | Misted i Troia sit Liv langt borte fra Fædrenelandet? |
163 | Skynd dig da flux afsted til Achaiernes pandsrede Krigsfolk, |
164 | Hold ved dit venlige Ord hver Mand i Hæren tilbage, |
165 | Lad dem ei trække paa Dyb de aareforsynede Skibe! |
166 | Talt; hendes Ord adlød den lysblaaøiede Pallas; |
167 | Flux i stormende Fart hun svang sig fra høien Olympos |
168 | Ned, og snarlig hun kom til Achaiernes hurtige Skibe, |
169 | Der Odysses hun traf, hvis Kløgt var stor som Kronions, |
170 | Rolig han stod, og ei paa det toftforsynede Fartøi |
171 | Lagde han Haand, thi greben af Harm han var i sit Hjerte. |
172 | Trædende nær tiltaled ham Pallas Athene saalunde: |
173 | Ætling af Zeus! Laertes's Søn! Odysses du Snilde! |
174 | Saa vil I virkelig nu tilbage til Fædrenelandet |
175 | Flye, og styrte Jer brat ombord paa de toftede Skibe, |
176 | Ladende Troernes Folk og Priamos Æren beholde, |
177 | Helena, Qvinden af Argos, for hvem saa mangen Achaier |
178 | Misted i Troia sit Liv langt borte fra Fædrenelandet? |
179 | Skynd dig da flux afsted til Achaierne, uden at nøle! |
180 | Hold ved dit venlige Ord hver Mand i Hæren tilbage, |
181 | Lad dem ei trække paa Dyb de aareforsynede Skibe! |
182 | Saaledes taled Gudinden, og Helten fornam hendes Stemme. |
183 | Kappen af Skulder han kasted, og iled afsted, men hans Kappe |
184 | Tog Herolden Eurybates op, som paa Veien ham fulgte. |
185 | Selv til Atreus's Søn han skyndte sig hen, og af Kongen |
186 | Fik han den fædrene Stav, den uforgængelig stærke, |
187 | Og til Achaiernes Skibe med Staven i Haand han begav sig. |
188 | Hver en Konning og hæderlig Mand han mødte paa Veien, |
189 | Traadte han hen til, og holdt med venlige Ord ham tilbage: |
190 | Hør, min Kjære! dig egner det ei som en Kryster at bæve, |
191 | Nei forhold dig nu rolig, og styr de Andre til Orden! |
192 | End ei veed du tilfulde, hvad Atreus's Søn har isinde; |
193 | Nu han Achaierne frister maaskee, og revser dem siden, |
194 | Alle vi hørte jo ei, hvad nys i Raadet han taled, |
195 | Lad os ei tirre hans Harm, Achaiernes Sønner til Skamfærd! |
196 | Frygtelig er, naar han vredes, den gudopfostrede Konge, |
197 | Æren han haver fra Zeus og den vise Kronion ham elsker. |
198 | Hvem af de menige Mænd han saae eller skrigende mødte, |
199 | Gav han med Staven et Slag, og satte ham heftig irette: |
200 | Hold dig rolig, min Kjære! og hør hvad Andre befale, |
201 | Som ere flinkere Mænd, Du selv er en Kryster og Niding, |
202 | Hverken i Raad eller Kamp du est at regne for noget. |
203 | Alle vi Mænd af Achaia kan her dog ei være Konger, |
204 | Fleervoldsmagt er ikke til Gavn, kun Een være Hersker, |
205 | Een være Drot, hvem den mægtige Søn af den snedige Kronos |
206 | Konningespiir og Myndighed gav, over Folket at raade. |
207 | Bydende saa han styred til Skik Achaiernes Krigshær. |
208 | Atter fra Snekker og Telte da strømmede Folket til Thinget |
209 | Hen med en Larm, som naar Bølgerne høit fra det brusende Havdyb |
210 | Buldre mod kneisende Strand, saa hen over Søen det dønner. |
211 | Alle blev siddende nu, og holdt paa Plads sig tilbage; |
212 | Ene den Skvaldrer Thersites lod høre sin knebbrende Stemme; |
213 | Rig var han altid paa spydige Ord, og med Folkenes Konger |
214 | Ypped han jevnlig usømmelig Kiv uden Meed eller Føie, |
215 | Faldt blot Noget ham ind, som Achaiernes Folk kunne lee af. |
216 | Han var den grimmeste Mand i Hæren, som drog imod Troia, |
217 | Skjæve var begge hans Been, og stærkt med det ene han linked, |
218 | Ryggen var puklet, og Skuldrene frem mod Brystet sig bøied, |
219 | Spidst var hans Hoved foroven, og tyndt sad Haaret om Issen. |
220 | Ledest især han var for Achilles og Helten Odysseus, |
221 | Dem forhaaned han jevnlig, dog nu mod Kong Agamemnon |
222 | Foer med skingrende Stemme han løs, men vrede for Alvor |
223 | Blev Achaiernes Mænd, og harmedes svarlig i Hjertet. |
224 | Skrigende høit udskjeldte han saa den Drot Agamemnon: |
225 | Atreus's Søn! hvad mangler du meer, hvad klynker du over? |
226 | Kobber du har jo i Telt fuldtop, og af deilige Qvinder |
227 | Har du jo nok i din Tjald, dem vi Achaier bestandig |
228 | Først udsøge til dig, hvergang en Stad vi betvinge; |
229 | Fattes dig Guld endnu, som en hestebetvingende Troer |
230 | Bringe fra Staden dig skal, for en Søn at løse, som bunden |
231 | Bragtes dig enten af mig, eller og af en anden Achaier? |
232 | Eller en blomstrende Møe, for ret at forlystes ved Elskov, |
233 | Naar for dig selv du Glutten beholdt? For den øverste Hersker |
234 | Klæder det slet, Achaiernes Folk i Jammer at stede. |
235 | Feige, forkjælede Folk, Achaiinder! ei længer Achaier! |
236 | Lader os drage med Skibene hjem, lad ham saa i Troia |
237 | Blive tilbage, og her i Mag over Skattene ruge, |
238 | At han maa lære, hvorvidt vi er ham til Gavn eller ikke, |
239 | Han som Achilles, en boldere Mand, nu nylig har krænket, |
240 | Selv har han ranet hans Løn, og end han har den i Værge. |
241 | Dog, Achilles er spag, ei Galde der boer ham i Livet, |
242 | Ellers, Atreide! var denne din Haan vist bleven den sidste. |
243 | Saaledes lød hans fornærmende Ord mod Kong Agamemnon. |
244 | Hen til Thersites paastand da treen den Konning Odysseus, |
245 | Bister han rynkede Bryn og satte ham haanlig irette: |
246 | Fjantede Sladdrer, Thersites! hvorvel du est klinger af Mæle, |
247 | Dye dig, og vær ei den Eneste her, som med Kongerne kives, |
248 | Lumpnere Karl end dig man finder vel knap i den hele |
249 | Hær, saamange der drog med Atreus's Sønner til Troia; |
250 | Derfor du føre mig ei vore Konger i Mund naar du taler, |
251 | Eller dem laste med spottende Ord, eller lure paa Hjemtog |
252 | End ei veed vi tilfulde, hvordan sig dette vil ende, |
253 | Enten med Roes eller Skam Achaierne hjem skulle drage. |
254 | Dog nu sidder du her, og bespotter med haanlige Gluffer |
255 | Mændenes Drot Agamemnon, fordi Danaernes Helte |
256 | Skjenke ham Gaver i Mængde, og spydig du est i din Tale. |
257 | Dette jeg sige dig vil, og visselig vorder det fuldbragt, |
258 | Hvis jeg en eneste Gang som idag afsindig dig træffer, |
259 | Gid da Hovedet ei paa Odysses's Skuldre maa sidde, |
260 | Gid herefter man ei maa kalde mig Telemachs Fader, |
261 | Griber jeg ikke dig fat, aftrækker paastand dine Klæder, |
262 | Baade din Kappe, din Kjortel, og hvad der bedækker din Blusel, |
263 | Og med forsvarlige Slag dig stryger din Hud og fra Thinge |
264 | Driver dig hylende bort til Achaiernes hurtige Skibe. |
265 | Talende saa med sin Stav over Ryg og Skulder han slog ham; |
266 | Vaandt Thersites sig krymped, og Taarene brast ham af Øine; |
267 | Under den gyldene Stav paa hans Ryg en Strime sig hæved |
268 | Blodig og blaa, da tog han sin Plads med Bæven og Vaanden, |
269 | Og med et taabeligt Blik han Taarerne visked af Øie. |
270 | Hjertelig maatte man lee, hvorvel man sig ærgred i Grunden, |
271 | Mangen da talte saalunde med Øinene vendt mod sin Naboe: |
272 | Ofte forsand har Odysses udøvet en priselig Idræt, |
273 | Enten han hitted paa gavnlige Raad eller rusted til Krigsfærd, |
274 | Dog den skjønneste Daad har han nu blandt Argeierne øvet, |
275 | Nu da han Munden har stoppet paa hiin dumdristige Skvaldrer; |
276 | Vist skal ikke herefter igjen hans vovsomme Hjerte |
277 | Egge ham op til haanlige Ord mod Achaiernes Konger. |
278 | Saa blandt Folket man taled; den Stadomstyrter Odysseus |
279 | Reiste sig flux med sin Stav, og hos ham stod Pallas Athene, |
280 | Lig en Herold at skue, og bød alt Folket at tie, |
281 | For at de bageste selv som de forreste Mænd udi Skaren |
282 | Kunde fornemme hans Ord, og forstaae tilfulde hans Anslag. |
283 | Venligen sindet han hæved sin Røst og taled iblandt dem: |
284 | Atreus's Søn! nu vil jo forsand Achaiernes Sønner |
285 | Lade dig vorde til Spot for alle de mælende Væsner, |
286 | Ei vil de holde det Løfte, de gav dig i forrige Dage, |
287 | Dengang de ginge paa Tog fra det gangerernærende Argos, |
288 | Ei at drage til Hjemmet, før Ilions Muur var forstyrret, |
289 | Thi som umyndige Børn eller stakkels bedrøvede Enker |
290 | Klynke de her for hinanden om snart at stævne til Hjemmet. |
291 | Vel maa Enhver, som i Nød er bestedt, arbeide paa Hjemfærd, |
292 | Selv om en Mand maa savne sin Viv en eneste Maaned, |
293 | Vorder han dog mismodig i Hu paa det tjærede Fartøi, |
294 | Naar paa det vildene Hav han tumles af Vinterens Storme, |
295 | Og det er nu det tiende Aar, som siden vor Hidkomst |
296 | Rinder for os, ei dadle da kan jeg Achaiernes Sønner, |
297 | Om de ved Skibene græmmes, dog siden vi blev her saalænge, |
298 | Var det i Sandhed en Tort, tomhændet at vende tilbage. |
299 | Holder da ud, og tøver en Stund endnu, mine Venner! |
300 | Indtil vi see, om Kalchas sandfærdig har spaaet eller ikke. |
301 | Grandt vi mindes det end, og I ere Vidner tilhobe, |
302 | Hvem ikke Dødens Gudinder bortrykked igaar eller forgaars, |
303 | Dengang Achaiernes Skibe var stævnede sammen i Aulis, |
304 | Jammer og Vee over Troernes Folk og Konning at bringe. |
305 | Rundt om en Kilde vi stod, og paa hellige Altre vi offred |
306 | Lydefrie Festhekatomber til alle de salige Guder |
307 | Under en deilig Platan, klart rislede Vandet ved Roden; |
308 | Brat da saae vi et Under, en frygtelig Slange, paa Ryggen |
309 | Rød som Blod, — Olymperen selv den bragte for Lyset - |
310 | Skjød under Altret sig frem, og snoede sig op ad Platanen; |
311 | Men paa den øverste Green et Kuld Spurvunger paa Reden |
312 | Laae, under Løvet i Skjul Smaastaklerne bange sig putted, |
313 | Otte de var, og Moderen selv var den Niende blandt dem. |
314 | Først opslugte nu Slangen de ynkelig pibende Stakler, |
315 | Medens den skrigende Moder omflagred med Skræk sine Unger; |
316 | Derpaa den bugted sig frem og greb den Gamle ved Vingen. |
317 | Men da den havde fortært baade Spurven og alle dens Unger, |
318 | Gjorde den Gud, som tilsyne den lod, den brat til et Særsyn, |
319 | Thi den forslagene Kronos's Søn til en Steen den forvandled. |
320 | Alle nu stod vi forbausede der over hvad der var hændet, |
321 | At et saa grueligt Tegn havde midt under Offringen viist sig, |
322 | Flux da hævede Kalchas sin Røst og tolkede Varslet: |
323 | Hvi har Mælet I tabt, I haarfagre Mænd af Achaia! |
324 | Her har den vise Kronion os viist et mærkeligt Jertegn, |
325 | Seent fuldbyrdes det vil, men dets Rye vil aldrig forgjettes |
326 | Ligesom Slangen nu her baade Spurven og Ungerne slugte, |
327 | Otte de var, og Moderen selv var den Niende blandt dem, |
328 | Saa skulle hist i Aaringer ni med Fienden vi feide, |
329 | Men i det tiende Aar skal vi styrte den mægtige Kongstad. |
330 | Saaledes talte han dengang, og nu fuldkommes det ganske; |
331 | Bliver da her, Achaiske Mænd i Bryniehoser! |
332 | Indtil vi Priamos' kneisende Stad har kastet i Gruset. |
333 | Saaledes taled Odysseus, og vældig Achaierne raabte, |
334 | Prisende høit hans herlige Ord, og Folkenes Jubel |
335 | Dønned med frygteligt Gjald tilbage fra Skibene rundtom. |
336 | Ordet i Kredsen nu tog den gamle Gereniske Nestor: |
337 | Ha! hvi spilde vi her paa Thinge vor Tid med at snakke |
338 | Ligesom Poge, dem krigerisk Dont ei ligger paa Hjerte? |
339 | Ak! hvad bliver det til med de Løfter og Eder, vi gjorde? |
340 | Skal da nu vore Raad gaae op i Røg, vore Anslag, |
341 | Hellige Forbundsoffre og Haandslag, paa hvilke vi stoled? |
342 | Ganske for Intet vi kjevles med Ord, og Ingen iblandt os |
343 | Mægter at hitte paa Raad, skjøndt her vi dvæle saa længe. |
344 | Atreus's Søn! herefter som før med urokkelig Villie |
345 | Føre du frem Argeiernes Folk til drabelig Kampgang! |
346 | Lad tilgrunde dem gaae, er der Een eller To, som i Løndom |
347 | Slaae med hinanden tilraads — dog lykkes skal ei deres Idræt, |
348 | Hjem til Argos at gaae, før ret vi veed, om det Løfte, |
349 | Aigissvingeren Zeus os gav, er falsk eller ikke. |
350 | Sige jeg tør, at den mægtige Zeus har Held os forjættet |
351 | Just den Dag, da vor Hær paa de lethenglidende Snekker |
352 | Skibed sig ind, til Død og Fordærv for Folket i Troia, |
353 | Gunstige Varsler han gav, sit Lyn han slynged fra Høire. |
354 | Derfor begjære mig Ingen at drage herfra til sin Hjemstavn, |
355 | Førend han først har sovet hos en af Troernes Koner, |
356 | Hevnende Helenas Suk og al den Angest hun udstod. |
357 | Dog, er der En eller Anden, som svart er plaget af Hjemlyst, |
358 | Nu velan! saa tage han fat paa sit tjærede Dæksskib, |
359 | For at han Død og Fordærv kan hente sig førend de Andre! |
360 | Drot selv være du snild, og tage mod Raad af os Andre! |
361 | Sige jeg vil dig et Ord, som ei er værd at forkaste: |
362 | Deel efter Stammer og Slægter, Atreide! dit samtlige Mandskab! |
363 | Slægt for Slægt de hjelpes da vil, og Stamme for Stamme. |
364 | Sætter i Værk du mit Raad, og Achaiernes Sønner dig lystre, |
365 | Da vil Du see, hvem der enten af Høvdinger eller af Folket |
366 | Teer sig kjækt eller feigt, thi hver for sig de da kæmpe; |
367 | Og du vil see, om Ilios staaer efter Gudernes Villie, |
368 | Eller fordi det brøster vort Folk paa Gjævhed og Krigskløgt. |
369 | Derpaa ham svared igjen den Drot Agamemnon og sagde: |
370 | Olding! i Raad forsand du staaer over alle Danaer; |
371 | Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene! |
372 | Gid der saadanne ti Raadgivere fandtes i Folket, |
373 | Da skulde vist Kong Priamos' Stad snart bøie sit Hoved, |
374 | Hærget og styrtet i Gruus, af Achaiernes Hænder betvungen! |
375 | O men Kronion, Skjoldsvingeren Zeus, tilskikked mig Kummer, |
376 | Han som har viklet mig ind i Kiv og forfængelig Trætte, |
377 | Thi om en Qvinde har jeg og Peleus's Søn med hinanden |
378 | Stridt med heftige Ord, og selv begyndte jeg Kivsmaal, |
379 | Dog naar engang vi enes igjen, skal der ikke forundes |
380 | Troernes Folk den ringeste Frist for Jammer og Ufærd. |
381 | Ganger til Davre nu hen, at vi snart kan rykke til Angreb! |
382 | Flinkt Enhver berede sit Skjold og slibe sin Landse! |
383 | Fodre dernæst tilgavns sine raphentravende Heste, |
384 | Syne tilbørlig sin Vogn og holde sig rede til Kampgang, |
385 | For at vi Dagen igjennem kan tumles i frygtelig Stridsfærd! |
386 | Thi der skal ei forundes den ringeste Rast eller Hvile, |
387 | Førend den kommende Nat adskiller de hidsige Kæmper. |
388 | Svede skal Remmen, som løber om Krigerens Bryst fra det brede |
389 | Mandbedækkende Skjold, og trættes skal Næven om Spydskaft, |
390 | Svede skal Hestene ogsaa, som trække de straalende Vogne. |
391 | Men naar jeg træffer en Mand, som sig ræd unddrager fra Striden, |
392 | Siddende hjemme ved Skibene her, da skal han i Sandhed |
393 | Just ikke stole for trygt paa at slippe fra Hund eller Rovfugl. |
394 | Saa han taled, da lød Achaiernes Raab, som naar Havet |
395 | Buldrer mod kneisende Strand, naar en Storm fra Syden det ruller |
396 | Ind mod et ludende Fjeld, det Bølgerne aldrig forlade, |
397 | Hvordan saa Vindene skifte, naar heden og deden de blæse. |
398 | Alle sig reiste paastand, og ad Skibene til de sig spredte, |
399 | Rundtom i Teltene tændte de Baal, og laved til Maaltid; |
400 | Særligen offred Enhver til en af de evige Guder, |
401 | Bedende fromt, at frelses i Striden fra Død og fra Ufærd; |
402 | Men deres øverste Drot, Kong Atreus's Søn Agamemnon, |
403 | Slagted en Tyr, femaarig og feed, til den stærke Kronion, |
404 | Og til sit Offer han bød Achaiernes ypperste Drotter, |
405 | Nestor fremmest og først, og Idomeneus Kreternes Konning, |
406 | Derpaa de to Aianter og Tydeus's Søn Diomedes, |
407 | Sjette var Konning Odysseus, hvis Kløgt var stor som Kronions, |
408 | Men af sig selv Stridsraaberen kom, den Drot Menelaos, |
409 | Da han i Sind vel vidste Besked om Broderens Idræt. |
410 | Trindt om Tyren de stod og hæved det hellige Bygkorn, |
411 | Bedende taled i Kredsen den mægtige Drot Agamemnon: |
412 | Zeus, priisværdige, høie! Skysortner, som throner i Æther! |
413 | Gid ei Solen tilbjerge maa gaae, og Mørket sig brede, |
414 | Før jeg har styrtet Kong Priamos' Borg, saa den sværtet af Røgen |
415 | Segner i Gruus, og Portene tændt med hærgende Flamme! |
416 | Før med mit Spyd jeg har kløvet og flakt den Brynie, som Hektor |
417 | Bærer til Værn om sit Bryst, og før en Flok af hans Stridsmænd |
418 | Ligger omkring ham i Støv og med Tænderne bider i Muldet! |
419 | Bedende taled han saa, dog Zeus bønhørte ham ikke, |
420 | Offret annammed han vel, men forøged hans Trængsel og Qvide. |
421 | Men da de saa havde bedet, og drysset det hellige Bygkorn, |
422 | Bøied de Høvedets Hals, og stak det og krængede Huden, |
423 | Snitted saa Bovene fra, og bevikled dem trindt med et dobbelt |
424 | Lag af Fedt, som de dækked igjen med et Lag af det Skære, |
425 | Og paa et Baal af Ved, smaasplintret og tørt de dem risted. |
426 | Indvolden stak de paa Spid og holdt den frem over Ilden, |
427 | Og da de Bovene havde forbrændt, og af Indmaden nippet, |
428 | Skar de det øvrige Kjød itu, og stak det paa Bradspid, |
429 | Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kjødet af Spiddet. |
430 | Men da de saa havde endt deres Dont og lavet til Maaltid, |
431 | Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde; |
432 | Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke, |
433 | Først til Orde da tog den gamle Gereniske Nestor: |
434 | Atreus's hædrede Søn! Krigsfolkenes Drot Agamemnon! |
435 | Lader os ei bortsnakke vor Tid, eller nøle for længe, |
436 | Før vi begynde det Værk, som en Gud os giver ihænde! |
437 | Derfor velan, lad Herolderne flux med lydelig Stemme |
438 | Kalde til Skibene sammen de pandsrede Mænd af Achaia! |
439 | Selv vil vi Andre, saamange vi er, vidt hen gjennem Leiren |
440 | Vandre paastand, at vi snart kan vække den hidsige Krigsgud. |
441 | Saa han taled, hans Ord adlød den Drot Agamemnon, |
442 | Og han befoel paastand høimælede Folkeherolder, |
443 | Sammen at stævne til Kamp de haarfagre Mænd af Achaia; |
444 | Hine dem stævnede flux, og snart gav Folkene Møde. |
445 | Rask med Atreiden sig skyndte de gudopfostrede Konger, |
446 | Folket at ordne til Slag, blandt dem gik Pallas Athene |
447 | Med sin Aigide, det prunkende Skjold, uældeligt, evigt; |
448 | Hundrede Qvaster af pureste Guld hang flagrende rundtom, |
449 | Flettede smukt, hver enkelt i Værd en heel Hekatombe. |
450 | Blikkende vildt med dette hun foer gjennem Krigernes Skare, |
451 | Skyndende rask dem afsted, og hos samtlige Mænd af Achaia |
452 | Vakte hun Mod til at færdes i Kamp uden Rast eller Ophold. |
453 | Lige med Et nu Krig langt sødere tyktes dem Alle, |
454 | End paa de bugede Skibe til Fædrenelandet at stævne. |
455 | Ret som naar hærgende Ild opbrænder en Strækning af Skovland |
456 | Oppe paa Bjergenes Aas, og Lysningen sees i det Fjerne, |
457 | Saaledes steg den straalende Glands fra det glimtende Kobber |
458 | Op gjennem Luften mod Himlen, da Kæmperne rykked i Marken. |
459 | Ret som naar talrige Skarer af alskens bevingede Fugle, |
460 | Være sig Traner og Gjæs eller og langhalsede Svaner, |
461 | Over den Asiske Sump omkring Kaystrios' Vande |
462 | Flagre med klapprende Vinger snart hid snart did, og om Flodbred |
463 | Sætte sig ned med et Skrig, saa vidt over Havet det gjalder, |
464 | Saaledes strømmed i Skarer de frem fra Snekker og Telte |
465 | Til den Skamandriske Slette, da dundrede Jorden med rædsomt |
466 | Drøn under Kæmpernes Fjed og Gangernes stampende Hovtrin. |
467 | Samtlige stod de nu der paa den blommede Eng ved Skamandros |
468 | Tusindeviis som Blomster og Løv frembryder om Vaaren. |
469 | Ligesom Fluer, der mylrende tykt i surrende Sværme |
470 | Flokkes i tusinde Tal om Hyrdernes Stalde paa Marken, |
471 | Naar først Vaaren er kommen, og Melken i Spandene flyder, |
472 | Ligesaa mylrende stod de haarfagre Mænd af Achaia |
473 | Frem paa Sletten mod Troernes Folk tilsinds dem at knuse. |
474 | Ligesom Hyrder, der vogte paa Vang omstrippende Geder, |
475 | Let kan skille dem ad, naar Flokkene mænges paa Græsgang, |
476 | Saaledes ordned nu Drotterne flinkt overalt deres Mandskab, |
477 | Frem til Slaget at gaae, blandt dem den Helt Agamemnon, |
478 | Lyneren Zeus han lignede grandt af Hoved og Øine, |
479 | Ares af Belte han ligned, af Bryst den stærke Poseidon. |
480 | Ligesom Tyren saa stolt over hvert et Høved i Hjorden |
481 | Kneiser paa Vang, anseelig den gaaer blandt Køernes Flokke, |
482 | Saa forherliged Zeus hiin Dag den Drot Agamemnon, |
483 | Stout blandt Folket han gik, udmærket i Heltenes Skare. |
484 | Siger mig nu, I Muser! hvis Hjem er Olympiske Sale, |
485 | I er Gudinder, og selv overalt er I Vidner til Alting, |
486 | Vi kun Sagnet erfare, og veed slet Intet med Vished, |
487 | Hvem der var Konger og Drotter for hele Danaernes Krigshær. |
488 | Folkene selv at nævne ved Navn, det mægted jeg ikke, |
489 | Havde jeg end ti Munde med samt ti mælende Tunger, |
490 | Dertil et Bryst af Malm og en stærk ubristelig Stemme, |
491 | Hvis de Olympiske Muser, Aigidebeherskerens Døttre, |
492 | Ei kundgjøre mig vilde, hvormange der drog imod Troia, |
493 | Skibenes Tal derimod og Høvdinger, dem vil jeg nævne. |
494 | Fem var Boioternes Drotter: Peneleos, Helten Leitos, |
495 | Arkesilaos den gjæve og Klonios samt Prothoenor. |
496 | Mænd, som i Hyria boede, det fjeldomringede Aulis, |
497 | Mænd fra Schoinos og Skolos, den bakkede Stad Eteonos, |
498 | Fra Mykalessos, en rummelig Bye, fra Thespeia og Graia, |
499 | Dertil fra Egnen om Harma, Eilesions Stad og Erythrai, |
500 | Mænd som Eleon, Hyle og Peteon havde til Hjemstavn, |
501 | Mænd, som Okalea bygged og Medeons prægtige Huse, |
502 | Mænd fra Eutresis, fra Kopai, fra Thisbe, hvor Duerne vrimle, |
503 | Fra Koroneia som og fra den græsrige Stad Haliartos, |
504 | Mænd, som Plateia besad, og de som Glisas beboede, |
505 | Og Hypothebai den yndige Stad saavelsom Onkestos |
506 | Med den fortryllende Lund, som er helliget Guden Poseidon; |
507 | Dertil de Mænd, som Mideia besad og det viinrige Arne, |
508 | Nisa den hellige Stad og Anthedon yderst paa Grændsen. |
509 | Femti Skibe dem førte fra Hjem, og paa hvert af de femti |
510 | Steg Boiotiske Gutter ombord vel hundred og tyve. |
511 | Folk fra de Minyers Stad Orchomenos og fra Aspledon |
512 | Førte Askalaphos an og Ialmenos, Sønner af Ares. |
513 | Dem Astyoche fødte med Ares, den kraftige Krigsgud, |
514 | Op i Høienloftskammer i Huset hos Aktor Azeiden |
515 | Steg den høviske Møe, og i Løn han favnede Pigen. |
516 | Tredive bugede Skibe med dem vare dragne paa Krigstog. |
517 | Men under Schedios stod og Epistrophos Folket fra Phokis, |
518 | Sønner af Helten Iphitos de var, hvem Naubolos avled. |
519 | I Kyparissos de boede, det fjeldomringede Pytho, |
520 | Og i det hellige Krisa, i Daulis og Anemoreia, |
521 | Dernæst i Egnen omkring Hyampolis Stad og Panopeus, |
522 | Og ved Kephisos den hellige Flod langs Bredden af Strømmen, |
523 | Og i den Stad Lileia omkring Kephisos's Kilder. |
524 | Skibenes Tal, som fulgte med dem var togange tyve, |
525 | Begge til Slag opstillede travlt Phokaiernes Rækker, |
526 | Næst ved Boioternes Folk til Venstre de treen under Vaaben. |
527 | Lokrernes Høvding var Aias, den hurtige Søn af Oileus, |
528 | Mindre han var, ei nær saa høi som Telamons Aias, |
529 | Nei langt mindre; dog liden af Væxt og med Pandser af Linned |
530 | Svang han sit Spyd trods nogen Hellener og Mand af Achaia. |
531 | Disse beboed de Stæder Kalliaros, Kynos og Opus, |
532 | Bessa, Augeia den yndige Stad og Skarphe tillige, |
533 | Tarphe og Thronios Bye ved Floden Boagrios Bredder; |
534 | Ham ledsaged de Lokrer, som boe hiinsides Euboias |
535 | Hellige Øe, deres Fartøiers Tal var togange tyve. |
536 | De som Euboia beboed, Abanternes freidige Kæmper |
537 | Staden Eretria, Chalkis, den viinrige Bye Histiaia, |
538 | Dion, som kneiser paa Fjeld og Kerinthos, som ligger ved Havet; |
539 | De som beboed Karystos, og de, hvis Hjem var i Styra, |
540 | Dem anførte til Kamp Elephenor, en Ætling af Ares, |
541 | Chalkodons Søn, hiin Drot for Abanternes modige Skare. |
542 | Ham Abanterne fulgte, de raske med flagrende Baghaar, |
543 | Flinke til Spyd at svinge, og hidsige Mænd til med fremstrakt |
544 | Spær af Ask om Fiendernes Bryst Malmbrynien at kløve. |
545 | Skibenes Tal, som fulgte med ham var togange tyve. |
546 | De, som den smuktbebyggede Stad Athenai beboede, |
547 | Konning Erechtheus's Land, den Helt, som Pallas Athene |
548 | Selv opfostred fra Barn, den frugtbare Jord var hans Moder; |
549 | Hist i Athenai hun bragte ham hen til sit yppige Tempel, |
550 | Der, hvor i Aarenes kredsende Løb Athenernes Sønner |
551 | Sone den høie Gudinde ved Offer af Lam og af Tyre; |
552 | Høvding for dem var Peteos' Søn, den bolde Menestheus, |
553 | Mage til Mand ei fandtes paa Jord til at ordne med Snildhed |
554 | Ganger og Karm til Slag og skjoldbedækkede Kæmper, |
555 | Nestor alene sig maalte med ham, thi Nestor var ældre. |
556 | Ham ledsaged paa Togt halvhundrede tjærede Skibe. |
557 | Aias var kommen med Skibe fra Salamis, tolv udi Tallet, |
558 | Dem qværsatte han der, hvor Athenernes Skare sig stilled. |
559 | De som beboede Argos, det stærkbefæstede Tiryns, |
560 | Og Hermione, Asine, som ligger ved Bugten den dybe, |
561 | Og Epidauros, den viinrige Stad, Eionai og Troizen, |
562 | Dertil Achæiske Gutter fra Mases og Øen Aigina, |
563 | Dem anførte paa Toget den kraftige Helt Diomedes, |
564 | Sthenelos ogsaa, en Søn af den vidtberømte Kapaneus, |
565 | Og deres tredie Drot var Euryalos, Gudernes Lige, |
566 | Som var den Konning Mekisteus's Søn, den Talaionides; |
567 | Men over Alle befoel den kraftige Helt Diomedes. |
568 | Fiirsindstyve de Seilere var, som fulgte med disse. |
569 | De, som den smuktbebyggede Stad Mykenai beboed, |
570 | De fra Kleonai, den prægtige Bye og det rige Korinthos, |
571 | De, som Orneiai besad og det yndige Araithyrea, |
572 | De, som fra Sikyon kom, hvor Adrestos regjerede fordum, |
573 | Fra Hyperesias Stad, fra den kneisende Bye Gonoessa, |
574 | Og fra Pellene og rundtomkring fra Aigions Omegn, |
575 | Folket fra Kysterne vide saavelsom fra Helikes Marker, |
576 | Hundrede var deres Snekker, og Atreus's Søn Agamemnon |
577 | Var deres bydende Drot, ham fulgte de fleste de bedste |
578 | Kæmper paa Togt, og selv var han klædt i straalende Rustning, |
579 | Stolt af den Hæder, udmærket at staae i Heltenes Skare, |
580 | Da han den Ypperste var, og førte de talrigste Krigsfolk. |
581 | Mænd fra den Stad Lakedaimon, som ligger i Dal mellem Fjelde, |
582 | Stæderne Pharis og Sparta og Messa, hvor Duerne vrimle, |
583 | De, som beboed Augeiai, den yndige Stad og Bryseiai, |
584 | De, som Amyklai besad og Helos, som ligger ved Havet, |
585 | De, hvis Hjem var i Laas, og Mænd fra Oitylos' Omegn, |
586 | Dem anførte hans Broder, den kraftige Helt Menelaos, |
587 | Særlig de rusted sig dog, deres Skibe var tregange tyve; |
588 | Freidig og kjæk han vandrede selv i Krigernes Skare, |
589 | Muntrende Folket til Strid, thi meest af Alle han higed, |
590 | Hevn sig at vinde for Helenas Suk og den Angest hun udstod. |
591 | De, hvis Hjem var i Pylos, den yndige Egn om Arene, |
592 | Aipy og Thryos, hvor over den Flod Alpheios man færger, |
593 | De, som Kyparisseis og Amphigeneia beboed, |
594 | Ptelios, Helos og Dorions Stad, hvor Muserne fordum |
595 | Mødte Thamyris, den Thrakiske Skjald, og endte hans Skjaldskab, |
596 | Dengang han ned fra Oichalia drog fra den Konning Eurytos, |
597 | Stolt han praled, at Prisen for Sang han vilde sig vinde, |
598 | Selv om saa Muserne qvad, den Aigisbevæbnedes Døttre. |
599 | Da blev de vrede, betog ham hans Syn, og berøved ham Sangens |
600 | Himmelske Gave, saa Citharens Kunst han ganske forglemte; |
601 | Dem anførte paa Toget den ædle Gereniske Nestor, |
602 | Bugede Skibe ham fulgte, i Tal halvfemsindstyve. |
603 | Mænd af Arkadiens Land ved de høie Kylleniske Bjerge, |
604 | Og ved Aipytos's Grav, fortrinlige Haandmængskæmper, |
605 | Mænd fra Pheneos' Stad og Orchomenos' qvægrige Marker, |
606 | Stratia, Ripe, Enispe, den stormomsusede Fjeldstad, |
607 | De, som Tegea beboed, den yndige Stad Mantinea, |
608 | Og den Stymphaliske Egn, og de, som Parrhasia dyrked, |
609 | Dem anførte som Drot Ankaios's Søn Agapenor, |
610 | Tredsindstyve var Skibenes Tal, hvert Skib havde mange |
611 | Mænd af Arkadiens Land ombord, heel flinke til Krigsfærd, |
612 | Selv havde Atreus's Søn, Krigsfolkenes Drot Agamemnon, |
613 | Givet dem toftede Skibe til Fart over blaalige Bølger, |
614 | Thi det Arkadiske Folk befatted sig ikke med Søfart. |
615 | De, som Buprasions Land og det hellige Elis beboed, |
616 | Lige fra Staden Hyrmine til Myrsinos yderst paa Grændsen, |
617 | Og fra Aleisions Stad hen til den Oleniske Klippe, |
618 | Høvdinger fire de havde, med hver af disse var komne |
619 | Seilere ti, bemandede stærkt med Epeiiske Kæmper. |
620 | En af Skarerne Kteatos' Søn Amphimachos førte, |
621 | En blev af Thalpios ført, Aktoriden Eurytos's Arving, |
622 | Over en tredie Diores befoel, den Amarynkide, |
623 | Og Polyxeinos, den deilige Helt, var Drot for den fjerde, |
624 | Han var den Konning Agasthenes' Søn, hvem Augias avled. |
625 | De fra Dulichions Øe, og fra Echinadernes Holme, |
626 | Hellige Øer i Bølgerne fjernt tvers over for Elis, |
627 | Høvding for dem var Meges, en Helt saa kraftig som Ares; |
628 | Han var en Søn af Phyleus, den gudbeskjermede Vognhelt, |
629 | Som til Dulichion flytted engang af Harm mod sin Fader; |
630 | Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve. |
631 | Men Kephallenernes modige Folk stod under Odysseus, |
632 | Mænd fra Ithakas Øe og Neritons raslende Skove, |
633 | Fra Krokyleia tillige, fra Aigilips bakkede Marker, |
634 | Mænd, som beboed Zakynthos og dyrkede Jorden paa Samos, |
635 | Dertil de Mænd fra Epeiros og Gjenbokysterne trindtom, |
636 | Høvding for dem var Odysseus, hvis Kløgt var stor som Kronions; |
637 | Dragen han var fra sit Hjem med tolv rødbovede Skibe. |
638 | Drot for Aitolernes Folk var Thoas, en Søn af Andraimon. |
639 | Disse beboede Pleuron, Olenos og Staden Pylene, |
640 | Chalkis, som ligger ved Havet, og Kalydon oppe paa Fjeldet. |
641 | Ei der levede fleer af den modige Oineus's Sønner, |
642 | Død var han selv, og død var hans Søn Meleagros den blonde, |
643 | Thi var Aitolernes Folk betroet til Thoas's Herskab. |
644 | Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve. |
645 | Men over Kreterne bød Idomeneus, Mester i Spydkamp; |
646 | Disse beboede Knossos, det stærkbefæstede Gortyn, |
647 | Lyktos, den Stad Miletos, det skinnende hvide Lykastos, |
648 | Phaistos og Rhytios ogsaa, to smuktbeliggende Stæder, |
649 | Andre tillige, som boe i de hundrede Byer paa Kreta, |
650 | Dem Idomeneus førte til Strid, den Landseberømte, |
651 | Samt Meriones, drabelig stærk som den mordiske Krigsgud. |
652 | Fiirsindstyve de Seilere var, som fulgte med disse. |
653 | Men den behjertede høie Tlepolemos, Søn af Herakles, |
654 | Førte paa Seilere ni de dristige Kæmper fra Rhodos. |
655 | Rundt paa Rhodos de boe i tre afsondrede Stammer, |
656 | Deels i Ialyssos og Lindos, og deels i det hvide Kamiros. |
657 | Dem Tlepolemos førte til Strid, den Landseberømte; |
658 | Ham havde stærken Herakles sig avlet med Astyocheia, |
659 | Hvem fra Ephyra han førte, fra Floden Selleis, da mange |
660 | Stæder han styrted i Gruus for gudopfostrede Helte. |
661 | Knap var i stolten Palads Tlepolemos voxet til Skjelsaar |
662 | Op, før Faderens kjære Morbroder af Vrede han dræbte, |
663 | Alt en Gubbe tilaars, Likymnios, Ætling af Ares. |
664 | Flux han Skibe sig tømred, og drog med betydeligt Følge |
665 | Bort over Havet som Flygtning, thi haardt ham trued de andre |
666 | Sønner af stærken Herakles, og Sønnernes Sønner tillige. |
667 | Tumlet paa Hav og med Kummer i Sind paa Rhodos han landed, |
668 | Der de satte sig ned i tre afsondrede Stammer, |
669 | Høit dem elskede Zeus, hiin Guders og Menneskers Herre, |
670 | Og over Folket han øste usigelig Rigdom og Velstand. |
671 | Nireus var kommen fra Syme med tre velbyggede Skibe, |
672 | Nireus, en Søn af Aglaia og Drotten den bolde Charopos, |
673 | Nireus, den fagreste Mand, som mod Ilios drog udi Leding, |
674 | Fagrest af alle Danaer næst efter den bolde Peleide, |
675 | Men han var svag af Styrke, thi lidet af Tal var hans Mandskab. |
676 | De, som Nisyros og Kasos og Krapathos havde til Hjemstavn, |
677 | Og de Kalydniske Øer og Kos, Eurypylos' Kongstad, |
678 | Disse blev førte tilfelts af Antiphos og af Pheidippos, |
679 | To af Kong Thessalos' Sønner, hvis Fader var stærken Herakles. |
680 | Tredive bugede Skibe med dem vare dragne paa Krigstog. |
681 | Dernæst de Mænd, som havde til Hjem det Pelasgiske Argos, |
682 | De, som beboed de Stæder Alope og Alos og Trechis, |
683 | Landene Phthia og Hellas, heel rigt paa deilige Qvinder, |
684 | Mænd, som benævnede blev Myrmidoner, Hellener, Achaier, |
685 | Dem anførte Peleiden, halvhundrede var deres Skibe; |
686 | Dog nu tænkte de ei paa at færdes i buldrende Feltslag; |
687 | Thi der var Ingen, som nu deres Fylker til Kamp kunde føre, |
688 | Hjemme ved Skibene sad den Helt fodrappen Achilleus, |
689 | Slagen af Harm i sit Sind for den haarfagre Qvinde Briseis, |
690 | Hvem efter haard og møisommelig Kamp fra Lyrnessos han førte, |
691 | Dengang Lyrnessos han styrted i Gruus og Muren om Thebe, |
692 | Og han Epistrophos vog og Mynes, de Landseforsøgte, |
693 | Sønner af Drotten Euenos, hvem Konning Selepios avled. |
694 | Vred for hende han sad, dog snart han skulde sig reise. |
695 | De, som i Phylake boede, og Iton, Faarenes Hjemland, |
696 | Pyrasos' blommede Mark, som helliget var til Demeter, |
697 | Antron, som ligger ved Havet og Pteleos' græsrige Vange, |
698 | Dem anførte paa Toget den stridbare Protesilaos, |
699 | Medens han leved, nu hviled han alt i Jorden den sorte; |
700 | Eenlig i Phylake sad nu hans Viv med forkradsede Kinder, |
701 | Halv fuldendt var det Huus, han forlod; en Dardaner ham dræbte, |
702 | Just som han først af Achæiske Mænd sprang ud af sit Fartøi, |
703 | Ei dog høvdingeløse de var, dog Drotten de savned, |
704 | Nei, Podarkes dem stilled til Slag, en Ætling af Ares, |
705 | Søn af Iphiklos, den qvægrige Drot, hvem Phylakos avled, |
706 | Kjødelig Broder tillige til Protesilaos den bolde, |
707 | Men han var yngre, thi Helten den stridbare Protesilaos |
708 | Var baade ældst af Aar og tapprest i Krig; men hans Kæmper |
709 | Vare dog ei uden Høvding, dog svart de savned den Gjæve; |
710 | Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve. |
711 | De, som beboede Pherai, omkring den Boibeiske Indsøe, |
712 | Og Iaolkos, den prægtige Stad, og Glaphyrai og Boibe, |
713 | Elleve var deres Snekker, og Eumelos, Søn af Admetos, |
714 | Førte dem an, Alkestis ham bar, den deilige Qvinde, |
715 | Konning Admetos's Viv og fagrest af Pelias' Døttre. |
716 | De, som Methone beboed, og Egnen omkring Meliboia, |
717 | De fra Thaumakias Stad og Olizon, som ligger i Fjeldegn, |
718 | Dem Philoktetes behersked som Drot, en mesterlig Skytte, |
719 | Skibenes Tal var syv, og paa hvert halvhundrede Roerfolk, |
720 | Stridbare Mænd, som tilgavns forstod at skyde med Bue. |
721 | Martret af gruelig Qval paa Øen det hellige Lemnos |
722 | Laae nu Konningen selv, hvor Achaierne lod ham tilbage |
723 | Piint af det hæslige Saar, en afskyelig Snog havde bidt ham; |
724 | Hist han laae, i Vaande bestedt, men ved Skibene snarlig |
725 | Folket af Argos igjen skulde mindes den Drot Philoktetes. |
726 | Ei dog høvdingeløse de var, dog Drotten de savned, |
727 | Medon dem stilled til Slag, en Slegfredsøn af Oileus, |
728 | Rhene til Verden ham bar med den Stadomstyrter Oileus. |
729 | De, som beboede Trike, den bakkede Egn om Ithome, |
730 | Samt Oichalias Bye, den Oichaler Eurytos's Kongstad, |
731 | Dem Podaleirios førte til Strid og hans Broder Machaon, |
732 | Begge fortrinlige Læger, Asklepios var deres Fader. |
733 | Tredive bugede Skibe med dem vare dragne paa Krigstog. |
734 | De fra Ormenions Stad, det sprudlende Væld Hypereia, |
735 | Og fra Asterions Bye og Titanos' skinnende Kalkbjerg, |
736 | Dem Eurypylos førte, den straalende Søn af Euaimon. |
737 | Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve. |
738 | De, som beboed de Stæder Argissa, Gyrtona og Orthe, |
739 | De, som Elone besad, og den skinnende Stad Oloosson, |
740 | Dem anførte paa Toget den freidige Helt Polypoites; |
741 | Han var Peirithoos' Søn, hvem Tordneren Zeus havde avlet, |
742 | Og for Peirithoos fødtes den Søn af Hippodameia |
743 | Just paa den Dag, han tugted til Hevn de laadne Kentaurer, |
744 | Jog dem fra Pelion bort, og hen til Aithikerne drev dem. |
745 | Høvding tilligemed ham var Leonteus, Ætling af Ares, |
746 | Søn af Koronos, den modige Helt, hvis Fader var Kaineus. |
747 | Skibenes Tal, som fulgte med dem, var togange tyve. |
748 | Seilere to og tyve var dragne fra Kyphos med Guneus; |
749 | Ham Enianerne fulgte med samt de kjække Peraiber, |
750 | Deels i Egnen de boe af det vinterligbarske Dodona, |
751 | Deels ved den yndige Flod Titaresios Marken de dyrke, |
752 | Ud i Peneios den gyder sin smukthenrislende Vandstrøm, |
753 | Aldrig den blander sig dog med Peneios's sølverne Hvirvler, |
754 | Ovenpaa Vandet den skynder sig hen, livagtig som Olie, |
755 | Da den af Styx er en Arm, ved hvilken der sværges saa rædsomt. |
756 | Drot for Magneternes Folk var Prothoos, Søn af Tenthredon, |
757 | Langs med Peneios's Strøm og om Pelions raslende Bjergskov |
758 | Var deres Hjem, og freidig til Kamp dem Prothoos førte. |
759 | Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve. |
760 | Disse var Drotter og bydende Mænd for Danaernes Krigshær. |
761 | Musa fortæl mig nu, hvem bedst der var af dem Alle, |
762 | Kæmper saavelsom Heste, der fulgte med Atreus's Sønner. |
763 | Ypperst i Gangernes Flok var det Spand, som Pheretiaden |
764 | Eumelos kjørte, saa rappe tilbeens, som Fuglene flyve, |
765 | Eens af Alder og Lød, og som efter en Snor over Ryggen. |
766 | Dem opdrætted Apollon engang paa Pierias Marker, |
767 | Begge var Hopper, og Fienden en Skræk, naar de foer over Stridsmark. |
768 | Ypperst i Heltenes Flok var Aias, den Telamonide, |
769 | Medens Achilles var vred, thi han var gjævest af Alle, |
770 | Bedst var ogsaa de Heste, som trak den bolde Peleide. |
771 | Selv nu Konningen sad ved de havbefarende krumme |
772 | Skibe, forbittret i Hu paa Folkenes Drot Agamemnon, |
773 | Atreus's Søn; hans Kæmper imens paa Bredden af Havet |
774 | Tiden forslog ved at kaste tilveds med Spyd og med Diskus, |
775 | Og ved at skyde med Bue, men Hestene stode ved Stridskarm, |
776 | Der de aad baade Kløver og sumpopvoxende Kruusblad, |
777 | Og under Tjald tildækkede trindt stod Herrernes Vogne; |
778 | Kæmperne selv, som savnede svart deres stridbare Hærdrot, |
779 | Vanked i Leiren omkring, og fra Strid afholdt de sig ganske. |
780 | Krigerne rykked nu frem, som om Ild al Marken fortæred; |
781 | Under dem dønnede Jorden saa huult, som naar Zeus i sin Vrede |
782 | Pidsker med knittrende Lyn den Jord, som dækker Typhoeus, |
783 | Hist ved Arimabjerg, hvor man siger Typhoeus blev nedstødt; |
784 | Saaledes dønnede Jorden nu svart under Krigernes Fødder, |
785 | Altsom de rykkede frem, og rask de drog over Sletten. |
786 | Men til det Troiske Folk den stormsnelt vandrende Iris |
787 | Kom fra Aigissvingeren Zeus med et drøveligt Budskab; |
788 | Disse var stimlede sammen til Raad i Priamos' Hofgaard, |
789 | Unge saavelsom bedagede Mænd sad der i Forsamling. |
790 | Trædende nær tiltalte ham nu den hurtige Iris; |
791 | Priamos' Søn Polites hun lignede ganske paa Mælet, |
792 | Troernes Speider han var, og stolende trygt paa sin Raphed |
793 | Oppe han sad paa Gubbens, den Drot Aisyetes's Gravhøi, |
794 | Passende paa, naar Achaierne frem fra Skibene rykked; |
795 | Ham livagtigen lig udbrød den hurtige Iris: |
796 | Gubbe! bestandig du finder Behag i uendelig Snakken |
797 | Ret som da Fred var i Land, skjøndt frygtelig Kamp er i Anbrud. |
798 | Ofte forsand er jeg kommen tilforn til Mændenes Feltslag, |
799 | Aldrig dog saae jeg endnu saa stor, saa mægtig en Krigshær; |
800 | Ligesom Skovenes Blade, ja ligesom Sandet i Antal |
801 | Drage de hen over Sletten, en Kamp om Staden at friste. |
802 | Hektor! thi helst til dig jeg vender mig, gjør hvad jeg byder! |
803 | Her udi Priamos' Stad er jo Ledtogskæmper i Mængde, |
804 | Vidtadspredte de boe, og forskjelligt er Maalet de tale; |
805 | Hver anføre da dem, over hvem han raader som Høvding, |
806 | Hver opstille til Slag og føre tilfelts sine Landsmænd. |
807 | Talt, og Hektor tilfulde forstod Gudindens Befaling. |
808 | Flux han Forsamlingen hæved, da skyndte sig Alle til Vaaben. |
809 | Vidt blev Portene slagne paa Gab, ud strømmede Hæren, |
810 | Somme tilfods og Andre tilvogns med forfærdeligt Bulder. |
811 | Udenfor Ilions Stad der ligger en kneisende Bakke |
812 | Fjernt afsides paa Marken, og rundtomkring er den veibar; |
813 | Denne benævnes af Guder den springende raske Myrines |
814 | Grav, men af Menneskens Børn har den faaet det Navn Batieia; |
815 | Der opstilled sig nu baade Troer og Ledtogskæmper. |
816 | Troerne førte den høie, den hjelmomstraalede Hektor, |
817 | Priamos' Søn, og med ham de fleste de dygtigste Krigsfolk |
818 | Væbned til Strid sig med ivrig Begjær deres Landser at bruge. |
819 | Helten Aineias, Anchises's Søn Dardanerne førte. |
820 | Fordum Anchises ham avled engang paa det bakkede Ida |
821 | Med Aphrodite, af dødelig Mand en Gudinde blev favnet. |
822 | Ham Archelochos fulgte, samt Akamas, to af Antenors |
823 | Sønner, som begge tilgavns forstod sig paa alskens Kampfærd. |
824 | De, som beboed Zeleia heelt nede ved Foden af Ida, |
825 | Troer af Slægt, velhavende Mænd, som drikke den mørke |
826 | Flod Aisepos's Vand, dem Pandaros førte, Lykaons |
827 | Glimrende Søn; sin Bue han fik af Phoibos Apollon. |
828 | De, som besad Adrasteia, og de fra den Stad Pityeia, |
829 | De, som beboed Tereia, der kneiser paa Fjeld og Apaisos, |
830 | Drotter for dem var Adrestos og Amphios linnedbepandsret, |
831 | Sønner af Merops, en Mand fra Perkote, som skuede spaaklog |
832 | Ind i den kommende Tid, og ei havde Sønnerne tilladt |
833 | Ud i den mordiske Krig at gaae, dog ikke de adlød |
834 | Faderens Raad, afsted dem drev Dødsmøerne sorte. |
835 | De, som i Byen Perkote og Egnen om Praktion boede, |
836 | Og i Arisbe, den yndige Stad, i Abydos og Sestos, |
837 | Øverste Drot for dem var Asios, Hyrtakos' Arving, |
838 | Asios, Hyrtakos' Søn, som var kommen med rødbrune store |
839 | Heste fra Byen Arisbe ved Floden Selleis's Bredder. |
840 | Helten Hippothoos førte de landseforsøgte Pelasgers |
841 | Stammer, som boe i den frugtbare Egn om Staden Larissa; |
842 | Dem Hippothoos førte, og Krigsgudens Ætling Pylaios, |
843 | Begge var Børn af Teutamos' Søn Pelasgeren Lethos. |
844 | Akamas var i Forening med Peiroos Thrakernes Høvding, |
845 | Bag det skyllende Hav Hellespont de har deres Hjemstavn. |
846 | Helten Euphemos anførte som Drot de Kikoniske Spydmænd; |
847 | Han var den Konning Troizenos's Søn, hvis Fader var Keas. |
848 | Helten Pyraichmes var dragen med buebevante Paioner |
849 | Fjernt fra Amydons Stad, hvor Axios flyder den brede, |
850 | Axios, som med det deiligste Vand over Markerne skyller. |
851 | Men Paphlagonerne førte Pylaimenes, laaden om Hjertet, |
852 | Hist fra Eneternes Land, hvor vildt Muulæslerne leve. |
853 | Deels i den Stad Kytoros de boe og Sesamos' Omegn, |
854 | Deels har de prægtige Huse sig bygt ved Partheniosfloden, |
855 | Deels ved Aigialos, Kromna og Fjeldene ved Erythinoi. |
856 | Hodios drog med Epistrophos ud, Alizonernes Drotter, |
857 | Fjernt fra Alybes Stad, hvor Sølv fremavles af Jorden. |
858 | Mysernes Høvding var Chromis og Ennomos, kyndig i Jertegn; |
859 | Ei han ved Fuglene dog afværged sig Døden den sorte, |
860 | Thi for den rappe Peleides ubændige Haand han i Floden |
861 | Segned, hvor grumt han myrded mangfoldige Troer foruden. |
862 | Phorkys med Phrygernes Hær, og Askanios, skjøn som en Guddom, |
863 | Fjernt fra Askania kom, og af Lyst de brændte til Kampfærd. |
864 | Mesthles og Antiphos førte til Slag de Maioniske Kæmper, |
865 | Begge Talaimenes' Børn, den Gygæiske Søe havde født dem. |
866 | Ogsaa de førte Maioniske Mænd fra Foden af Tmolos. |
867 | Nastes var Drot for en Hær barbariskmælende Karer, |
868 | Hist fra Miletos de kom, fra Phthirernes skovrige Bjerge, |
869 | Og fra Mykale, det kneisende Fjeld, og Floden Maiandros, |
870 | Dem Amphimachos førte til Slag og Nastes hans Broder, |
871 | Nastes, den glimrende Helt, og Amphimachos, Nomions Sønner; |
872 | Denne var dragen i Krig udmeiet med Guld som en Pige, |
873 | Han den Daare, mod ynkelig Død ei Guldet ham værned, |
874 | Thi for den rappe Peleides ubændige Haand han i Floden |
875 | Fandt sin Død, og Helten Achil bortførte hans Guldstads. |
876 | Lykernes Hær af Sarpedon blev ført og Glaukos den bolde, |
877 | Fjernt fra Lykiens Land, fra Xanthos's hvirvlende Strømme. |
<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >> |