<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>

 Iliaden  2. Sang      
  
 Drømmen. Skibsfortegnelsen.

1        Alle de øvrige Guder og Stridsvognshelte tilhobe
2    Sov den udslagene Nat, kun Zeus ei lukked et Øie,
3    Dybt han grubled i Sind, hvordan han Achil skulde hævne,
4    Og ved Achaiernes Skibe mangfoldige Mænd lade segne.
5    Denne Beslutning tilsidst dog tyktes ham være den bedste,
6    Flux den bedaarende Drøm til Kong Agamemnon at skikke;
7    Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
8        Skynd dig, bedaarende Drøm til Achaiernes hurtige Skibe!
9    Træd under Tjald til Atreus's Søn Agamemnon, og meld ham
10    Ganske nøiagtigen Alt hvad her jeg vil dig forkynde.
11    Byd ham væbne paastand de haarfagre Mænd af Achaia,
12    Nu skal han styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad,
13    Ei er de salige Guder, som boe paa høien Olympos,
14    Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe
15    Ved sine Bønner, og Ulykker alt over Troerne svæve.
16        Talt, og da Drømmen hans Ord havde hørt, paastand den begav sig
17    Bort, og kom i en Fart til Achaiernes hurtige Skibe,
18    Traadte saa ind til Atreus's Søn, ham traf den i Teltet
19    Sovende trygt, den hellige Søvn var over ham udgydt.
20    Op ved hans Hoved den treen, i Skikkelse ganske som Nestor,
21    Neleus's Søn, hvem Atreiden meest skatted af samtlige Drotter,
22    Ham livagtigen lig tiltalte den himmelske Drøm ham:
23        Sover du, Søn af Atreus, den modige Hestebetvinger?
24    Natten igjennem at sove sig skikker kun slet for en Konge,
25    Hvem et Folk er betroet, og som har saameget paa Hjerte.
26    Hør mig nu flux, jeg kommer fra Zeus at bringe dig Budskab,
27    Selv i det Fjerne han skjermer dig huld og betænker dit Bedste.
28    Flux han byder dig væbne de haarfagre Mænd af Achaia,
29    Nu skal du styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad,
30    Ei er de salige Guder, som boe paa høien Olympos,
31    Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe
32    Ved sine Bønner, og Ulykker alt over Troerne svæve
33    Oppe fra Zeus. Læg dette paa Sind, og vogt dig, at Glemsel
34    Ei betager din Hu, naar den liflige Søvn dig har sluppen.
35        Talende saa forsvandt den, og lod Agamemnon tilbage
36    Grublende dybt paa Ting, som i Værk dog ei skulde sættes;
37    Alt idag han haabed Kong Priamos' Stad at forstyrre,
38    Han, den Daare! han vidste kun lidt, hvad Zeus havde udtænkt,
39    Jammer og Suk han agted endnu en Stund at berede
40    Baade Danaer og Troer i drabelig Dyst mod hverandre.
41    Brat han vaagned, den himmelske Røst end klang ham for Øren,
42    Flux han reiste sig op, og axled sin prægtige Kjortel,
43    Fiin og flunkende nye, om Skuldrene kasted han Kaaben,
44    Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler,
45    Hængte dernæst om Axel sit sølvbenaglede Slagsværd,
46    Greb saa sin fædrene Stav, den uforgængelig stærke,
47    Og til Achaiernes Skibe med Staven i Haand han begav sig.
48        Op paa høien Olymp nu steg den hellige Dagning,
49    Lyset at melde til Zeus og de øvrige salige Guder,
50    Just som Atreiden befoel høimælede Folkeherolder,
51    Sammen at stævne til Thing de haarfagre Mænd af Achaia.
52    Hine dem stævnede flux, og snart gav Mændene Møde.
53        Først blev Raadet nu sat af Hærens behjertede Konger
54    Henne ved Nestors, den Pyliske Drots, veltoftede Fartøi.
55    Disse han kaldte til Raad, og tolked sit kløgtige Anslag:
56        Hører mig, Venner den himmelske Drøm i Søvne mig gjæsted
57    Midt i den hellige Nat, og den ædelig Nestor den ligned
58    Ganske livagtig af Ansigt og Væxt og Legemets Høide,
59    Hen ved mit Hoved den treen, og talede til mig saalunde:
60    Sover du, Søn af Atreus, den modige Hestebetvinger?
61    Natten igjennem at sove sig skikker kun slet for en Konge,
62    Hvem et Folk er betroet, og som har saameget paa Hjerte.
63    Hør mig nu flux, jeg kommer fra Zeus at bringe dig Budskab,
64    Selv i det Fjerne han skjermer dig huld og betænker dit Bedste.
65    Flux han byder dig væbne de haarfagre Mænd af Achaia,
66    Nu skal du styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad,
67    Ei er de salige Guder, som boe paa høien Olympos,
68    Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe
69    Ved sine Bønner, og Ulykken alt over Troerne svæver
70    Oppe fra Zeus; læg dette paa Sind! knap havde den sagt det,
71    Førend den strax fløi bort, og den liflige Søvn forlod mig.
72    Vel! saa lad os, om muligt, Achaierne væbne til Angreb!
73    Først vil jeg selv dem friste med Ord, saavidt det sig anstaaer,
74    Og jeg vil muntre dem op til at flye paa de toftede Skibe,
75    Derpaa skal Hver af Eder formane sit Folk til at blive.
76        Saa han taled, og satte sig ned; frem stod udi Kredsen
77    Nestor, den aldrende Drot, som behersked det sandige Pylos,
78    Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:
79        Venner! Argeiernes Drotter i Kamp, i Raad deres Talsmænd!
80    Dersom en anden Achaier den Drøm os havde bebudet,
81    Vilde vi kalde den Tant, og vende vor Hu fra hans Udsagn,
82    Nu derimod har den ypperste Mand blandt Krigerne seet den,
83    Vel! saa lad os om muligt Achaierne væbne til Angreb!
84        Saa han taled, og ud af Forsamlingen først han begav sig.
85    Derpaa sig reiste de andre stavførende Konger tilhobe,
86    Lydende Drottens Befaling; da stimlede Folket til Thinge.
87    Ret som naar Bierne trække til Vang i vrimlende Sværme,
88    Mylrende frem bestandig paany af Klippernes Kløfter,
89    Tykt som Druer i Klaser om Vaarens Blomster de flyve,
90    Medens i tusinde Tal de svinge sig heden og deden,
91    Saaledes drog Achaiernes Mænd fra Snekker og Telte
92    Skare paa Skare til Thinget langs hen ad den sandede Strandbred.
93    Rygtet, hiint Bud fra Zeus, løb blussende om gjennem Stimlen,
94    Drivende rask paa Veien dem frem, og de sanked sig ivrig.
95    Svart Forsamlingen larmed, huult drønede Jorden, da Folket
96    Satte sig ned, thi Stimlen var stor; med kraftige Stemmer
97    Ni Herolder dem styred til Ro, at standse de skulde
98    Med deres Raaben og høre de gudopfostrede Konger.
99    Endelig kom de til Sæde, og holdt paa Plads sig tilbage;
100    Men da saa Støien var stillet, da reiste sig Kong Agamemnon;
101    Staven han holdt i sin Haand, som Hephaistos med Kunst havde dannet,
102    Først Hephaistos den gav til Zeus, den høie Kronion,
103    Zeus den gav til sin Søn Budbringeren, Argos's Bane,
104    Guden Hermeias den gav til Hestebetvingeren Pelops,
105    Denne til Atreus igjen den gav, den mægtige Folkdrot,
106    Arvet den blev ved hans Død af hans qvægrige Broder Thyestes,
107    Denne tilsidst Agamemnon den gav at bære som Hersker
108    Over mangfoldige Øer og over al Argos tillige;
109    Støttet paa denne sin Stav til Argeiernes Kæmper han talte:
110        Venner! Danaiske Helte, Krigsgudens behjertede Svende!
111    Svar er forsand den Nød, hvori Kronion har stedt mig,
112    Han, den grumme, som fordum saa vist forjætted mig Hjemtog,
113    Naar det befæstede Ilios først jeg havde forstyrret;
114    Nu derimod har han Svig udtænkt, og byder mig drage
115    Hjem til Argos med Skam efter Tabet af talrige Stridsfolk;
116    Sagtens behager det saa den mægtige Fader Kronion,
117    Han som har kastet i Støv mangfoldige kneisende Stæder,
118    Fleer vil kaste med Tiden, thi hans er den høieste Vælde.
119    Ja det er vistnok en Skam endog for kommende Slægter,
120    At det Achaiske Folk, saa stort og tillige saa dygtigt,
121    Ligger i Krig langsommelig Tid, og befeider et mindre
122    Folk aldeles omsonst, og endnu har Enden ei viist sig.
123    Thi naar vi Mænd af Achaia og Troernes Folk med hinanden
124    Slutted en edelig Pagt og holdt over Folkene Mandtal,
125    Samled vi saa de Troiske Mænd, som i Byen har Hjemstavn,
126    Og udi Hold, paa ti Mand hvert, vi selv os fordeelte,
127    Satte vi saa en Troer til hvert, for Viin os at skjenke,
128    Sikkert da kom adskillige Hold til at undvære Mundskjenk.
129    Saamange fleer er forvist Achaiernes Sønner end alle
130    Bosatte Mænd i Troia, men rundt fra mangfoldige Stæder
131    Ledtogskæmper de fik, spydsvingende Mænd, til Forstærkning,
132    Som er mig meget til Meen, og svart forhindre min Attraae,
133    Ilions velbebyggede Stad i Gruset at styrte.
134    Ni af den høie Kronions kredsrullende Aar er forløbne,
135    Frønnet er Tømret i Skibene alt og Tougene raadne:
136    Midlertid sidde jo hist i vort Hjem vore Koner og Smaabørn,
137    Ventende langlig paa os, som her aldeles for Intet
138    Øde vor Kraft paa den Id, for hvilken vi hid ere dragne.
139    Hører da dette mit Ord, og lader os Alle det følge!
140    Lader paa Skibene hjem til Fædrenelandet os drage,
141    Ei kan det Troiske Folks bredgadede Stad vi betvinge!
142        Saa han taled, og Lyst hos Enhver i Barmen han vakte
143    Blandt den forsamlede Hob, som ei var bekjendt med hans Anslag.
144    Stærkt kom Folket i Røre, lig høitoptaarnede Bølger
145    Paa det Ikariske Hav, dem en Storm fra Østen og Syden
146    Reiser paa Dyb, naar fra Skyerne brat fra Kronion den farer.
147    Som naar en Kuling, der blæser fra Vest, fremstyrtende heftig
148    Bølger den frodige Vang, saa Kornet med Vipperne neier,
149    Saa kom Folket i Røre, med gjaldende Skrig de tilhobe
150    Styrted til Skibene hen, og under de Vandrendes Fødder
151    Reiste sig Skyer af Støv, mens hverandre de muntred at tage
152    Flux paa Skibene fat, og ud paa Dybet dem trække;
153    Renderne klared de strax, og Stiverne slog de fra Skibsbov,
154    Og fra det hjemad higende Folk steg Raabet mod Himlen.
155    Vist var Achaierne stævnede hjem trods Skjæbnens Beslutning,
156    Naar ikke Here sit Ord havde vendt til Pallas Athene:
157        Ha! blaaøiede Datter af Zeus, du aldrig Betvungne!
158    Skal det Argeiiske Folk da saa til Fædrenelandet
159    Flygte paa Skibene hjem over Havets den mægtige Rygning,
160    Ladende Troernes Folk og Priamos Æren beholde,
161    Helena, Qvinden af Argos, for hvem saa mangen Achaier
162    Misted i Troia sit Liv langt borte fra Fædrenelandet?
163    Skynd dig da flux afsted til Achaiernes pandsrede Krigsfolk,
164    Hold ved dit venlige Ord hver Mand i Hæren tilbage,
165    Lad dem ei trække paa Dyb de aareforsynede Skibe!
166        Talt; hendes Ord adlød den lysblaaøiede Pallas;
167    Flux i stormende Fart hun svang sig fra høien Olympos
168    Ned, og snarlig hun kom til Achaiernes hurtige Skibe,
169    Der Odysses hun traf, hvis Kløgt var stor som Kronions,
170    Rolig han stod, og ei paa det toftforsynede Fartøi
171    Lagde han Haand, thi greben af Harm han var i sit Hjerte.
172    Trædende nær tiltaled ham Pallas Athene saalunde:
173        Ætling af Zeus! Laertes's Søn! Odysses du Snilde!
174    Saa vil I virkelig nu tilbage til Fædrenelandet
175    Flye, og styrte Jer brat ombord paa de toftede Skibe,
176    Ladende Troernes Folk og Priamos Æren beholde,
177    Helena, Qvinden af Argos, for hvem saa mangen Achaier
178    Misted i Troia sit Liv langt borte fra Fædrenelandet?
179    Skynd dig da flux afsted til Achaierne, uden at nøle!
180    Hold ved dit venlige Ord hver Mand i Hæren tilbage,
181    Lad dem ei trække paa Dyb de aareforsynede Skibe!
182        Saaledes taled Gudinden, og Helten fornam hendes Stemme.
183    Kappen af Skulder han kasted, og iled afsted, men hans Kappe
184    Tog Herolden Eurybates op, som paa Veien ham fulgte.
185    Selv til Atreus's Søn han skyndte sig hen, og af Kongen
186    Fik han den fædrene Stav, den uforgængelig stærke,
187    Og til Achaiernes Skibe med Staven i Haand han begav sig.
188        Hver en Konning og hæderlig Mand han mødte paa Veien,
189    Traadte han hen til, og holdt med venlige Ord ham tilbage:
190        Hør, min Kjære! dig egner det ei som en Kryster at bæve,
191    Nei forhold dig nu rolig, og styr de Andre til Orden!
192    End ei veed du tilfulde, hvad Atreus's Søn har isinde;
193    Nu han Achaierne frister maaskee, og revser dem siden,
194    Alle vi hørte jo ei, hvad nys i Raadet han taled,
195    Lad os ei tirre hans Harm, Achaiernes Sønner til Skamfærd!
196    Frygtelig er, naar han vredes, den gudopfostrede Konge,
197    Æren han haver fra Zeus og den vise Kronion ham elsker.
198        Hvem af de menige Mænd han saae eller skrigende mødte,
199    Gav han med Staven et Slag, og satte ham heftig irette:
200        Hold dig rolig, min Kjære! og hør hvad Andre befale,
201    Som ere flinkere Mænd, Du selv er en Kryster og Niding,
202    Hverken i Raad eller Kamp du est at regne for noget.
203    Alle vi Mænd af Achaia kan her dog ei være Konger,
204    Fleervoldsmagt er ikke til Gavn, kun Een være Hersker,
205    Een være Drot, hvem den mægtige Søn af den snedige Kronos
206    Konningespiir og Myndighed gav, over Folket at raade.
207        Bydende saa han styred til Skik Achaiernes Krigshær.
208    Atter fra Snekker og Telte da strømmede Folket til Thinget
209    Hen med en Larm, som naar Bølgerne høit fra det brusende Havdyb
210    Buldre mod kneisende Strand, saa hen over Søen det dønner.
211        Alle blev siddende nu, og holdt paa Plads sig tilbage;
212    Ene den Skvaldrer Thersites lod høre sin knebbrende Stemme;
213    Rig var han altid paa spydige Ord, og med Folkenes Konger
214    Ypped han jevnlig usømmelig Kiv uden Meed eller Føie,
215    Faldt blot Noget ham ind, som Achaiernes Folk kunne lee af.
216    Han var den grimmeste Mand i Hæren, som drog imod Troia,
217    Skjæve var begge hans Been, og stærkt med det ene han linked,
218    Ryggen var puklet, og Skuldrene frem mod Brystet sig bøied,
219    Spidst var hans Hoved foroven, og tyndt sad Haaret om Issen.
220    Ledest især han var for Achilles og Helten Odysseus,
221    Dem forhaaned han jevnlig, dog nu mod Kong Agamemnon
222    Foer med skingrende Stemme han løs, men vrede for Alvor
223    Blev Achaiernes Mænd, og harmedes svarlig i Hjertet.
224    Skrigende høit udskjeldte han saa den Drot Agamemnon:
225        Atreus's Søn! hvad mangler du meer, hvad klynker du over?
226    Kobber du har jo i Telt fuldtop, og af deilige Qvinder
227    Har du jo nok i din Tjald, dem vi Achaier bestandig
228    Først udsøge til dig, hvergang en Stad vi betvinge;
229    Fattes dig Guld endnu, som en hestebetvingende Troer
230    Bringe fra Staden dig skal, for en Søn at løse, som bunden
231    Bragtes dig enten af mig, eller og af en anden Achaier?
232    Eller en blomstrende Møe, for ret at forlystes ved Elskov,
233    Naar for dig selv du Glutten beholdt? For den øverste Hersker
234    Klæder det slet, Achaiernes Folk i Jammer at stede.
235    Feige, forkjælede Folk, Achaiinder! ei længer Achaier!
236    Lader os drage med Skibene hjem, lad ham saa i Troia
237    Blive tilbage, og her i Mag over Skattene ruge,
238    At han maa lære, hvorvidt vi er ham til Gavn eller ikke,
239    Han som Achilles, en boldere Mand, nu nylig har krænket,
240    Selv har han ranet hans Løn, og end han har den i Værge.
241    Dog, Achilles er spag, ei Galde der boer ham i Livet,
242    Ellers, Atreide! var denne din Haan vist bleven den sidste.
243        Saaledes lød hans fornærmende Ord mod Kong Agamemnon.
244    Hen til Thersites paastand da treen den Konning Odysseus,
245    Bister han rynkede Bryn og satte ham haanlig irette:
246        Fjantede Sladdrer, Thersites! hvorvel du est klinger af Mæle,
247    Dye dig, og vær ei den Eneste her, som med Kongerne kives,
248    Lumpnere Karl end dig man finder vel knap i den hele
249    Hær, saamange der drog med Atreus's Sønner til Troia;
250    Derfor du føre mig ei vore Konger i Mund naar du taler,
251    Eller dem laste med spottende Ord, eller lure paa Hjemtog
252    End ei veed vi tilfulde, hvordan sig dette vil ende,
253    Enten med Roes eller Skam Achaierne hjem skulle drage.
254    Dog nu sidder du her, og bespotter med haanlige Gluffer
255    Mændenes Drot Agamemnon, fordi Danaernes Helte
256    Skjenke ham Gaver i Mængde, og spydig du est i din Tale.
257    Dette jeg sige dig vil, og visselig vorder det fuldbragt,
258    Hvis jeg en eneste Gang som idag afsindig dig træffer,
259    Gid da Hovedet ei paa Odysses's Skuldre maa sidde,
260    Gid herefter man ei maa kalde mig Telemachs Fader,
261    Griber jeg ikke dig fat, aftrækker paastand dine Klæder,
262    Baade din Kappe, din Kjortel, og hvad der bedækker din Blusel,
263    Og med forsvarlige Slag dig stryger din Hud og fra Thinge
264    Driver dig hylende bort til Achaiernes hurtige Skibe.
265        Talende saa med sin Stav over Ryg og Skulder han slog ham;
266    Vaandt Thersites sig krymped, og Taarene brast ham af Øine;
267    Under den gyldene Stav paa hans Ryg en Strime sig hæved
268    Blodig og blaa, da tog han sin Plads med Bæven og Vaanden,
269    Og med et taabeligt Blik han Taarerne visked af Øie.
270    Hjertelig maatte man lee, hvorvel man sig ærgred i Grunden,
271    Mangen da talte saalunde med Øinene vendt mod sin Naboe:
272        Ofte forsand har Odysses udøvet en priselig Idræt,
273    Enten han hitted paa gavnlige Raad eller rusted til Krigsfærd,
274    Dog den skjønneste Daad har han nu blandt Argeierne øvet,
275    Nu da han Munden har stoppet paa hiin dumdristige Skvaldrer;
276    Vist skal ikke herefter igjen hans vovsomme Hjerte
277    Egge ham op til haanlige Ord mod Achaiernes Konger.
278        Saa blandt Folket man taled; den Stadomstyrter Odysseus
279    Reiste sig flux med sin Stav, og hos ham stod Pallas Athene,
280    Lig en Herold at skue, og bød alt Folket at tie,
281    For at de bageste selv som de forreste Mænd udi Skaren
282    Kunde fornemme hans Ord, og forstaae tilfulde hans Anslag.
283    Venligen sindet han hæved sin Røst og taled iblandt dem:
284        Atreus's Søn! nu vil jo forsand Achaiernes Sønner
285    Lade dig vorde til Spot for alle de mælende Væsner,
286    Ei vil de holde det Løfte, de gav dig i forrige Dage,
287    Dengang de ginge paa Tog fra det gangerernærende Argos,
288    Ei at drage til Hjemmet, før Ilions Muur var forstyrret,
289    Thi som umyndige Børn eller stakkels bedrøvede Enker
290    Klynke de her for hinanden om snart at stævne til Hjemmet.
291    Vel maa Enhver, som i Nød er bestedt, arbeide paa Hjemfærd,
292    Selv om en Mand maa savne sin Viv en eneste Maaned,
293    Vorder han dog mismodig i Hu paa det tjærede Fartøi,
294    Naar paa det vildene Hav han tumles af Vinterens Storme,
295    Og det er nu det tiende Aar, som siden vor Hidkomst
296    Rinder for os, ei dadle da kan jeg Achaiernes Sønner,
297    Om de ved Skibene græmmes, dog siden vi blev her saalænge,
298    Var det i Sandhed en Tort, tomhændet at vende tilbage.
299    Holder da ud, og tøver en Stund endnu, mine Venner!
300    Indtil vi see, om Kalchas sandfærdig har spaaet eller ikke.
301    Grandt vi mindes det end, og I ere Vidner tilhobe,
302    Hvem ikke Dødens Gudinder bortrykked igaar eller forgaars,
303    Dengang Achaiernes Skibe var stævnede sammen i Aulis,
304    Jammer og Vee over Troernes Folk og Konning at bringe.
305    Rundt om en Kilde vi stod, og paa hellige Altre vi offred
306    Lydefrie Festhekatomber til alle de salige Guder
307    Under en deilig Platan, klart rislede Vandet ved Roden;
308    Brat da saae vi et Under, en frygtelig Slange, paa Ryggen
309    Rød som Blod, — Olymperen selv den bragte for Lyset -
310    Skjød under Altret sig frem, og snoede sig op ad Platanen;
311    Men paa den øverste Green et Kuld Spurvunger paa Reden
312    Laae, under Løvet i Skjul Smaastaklerne bange sig putted,
313    Otte de var, og Moderen selv var den Niende blandt dem.
314    Først opslugte nu Slangen de ynkelig pibende Stakler,
315    Medens den skrigende Moder omflagred med Skræk sine Unger;
316    Derpaa den bugted sig frem og greb den Gamle ved Vingen.
317    Men da den havde fortært baade Spurven og alle dens Unger,
318    Gjorde den Gud, som tilsyne den lod, den brat til et Særsyn,
319    Thi den forslagene Kronos's Søn til en Steen den forvandled.
320    Alle nu stod vi forbausede der over hvad der var hændet,
321    At et saa grueligt Tegn havde midt under Offringen viist sig,
322    Flux da hævede Kalchas sin Røst og tolkede Varslet:
323    Hvi har Mælet I tabt, I haarfagre Mænd af Achaia!
324    Her har den vise Kronion os viist et mærkeligt Jertegn,
325    Seent fuldbyrdes det vil, men dets Rye vil aldrig forgjettes
326    Ligesom Slangen nu her baade Spurven og Ungerne slugte,
327    Otte de var, og Moderen selv var den Niende blandt dem,
328    Saa skulle hist i Aaringer ni med Fienden vi feide,
329    Men i det tiende Aar skal vi styrte den mægtige Kongstad.
330    Saaledes talte han dengang, og nu fuldkommes det ganske;
331    Bliver da her, Achaiske Mænd i Bryniehoser!
332    Indtil vi Priamos' kneisende Stad har kastet i Gruset.
333        Saaledes taled Odysseus, og vældig Achaierne raabte,
334    Prisende høit hans herlige Ord, og Folkenes Jubel
335    Dønned med frygteligt Gjald tilbage fra Skibene rundtom.
336    Ordet i Kredsen nu tog den gamle Gereniske Nestor:
337        Ha! hvi spilde vi her paa Thinge vor Tid med at snakke
338    Ligesom Poge, dem krigerisk Dont ei ligger paa Hjerte?
339    Ak! hvad bliver det til med de Løfter og Eder, vi gjorde?
340    Skal da nu vore Raad gaae op i Røg, vore Anslag,
341    Hellige Forbundsoffre og Haandslag, paa hvilke vi stoled?
342    Ganske for Intet vi kjevles med Ord, og Ingen iblandt os
343    Mægter at hitte paa Raad, skjøndt her vi dvæle saa længe.
344    Atreus's Søn! herefter som før med urokkelig Villie
345    Føre du frem Argeiernes Folk til drabelig Kampgang!
346    Lad tilgrunde dem gaae, er der Een eller To, som i Løndom
347    Slaae med hinanden tilraads — dog lykkes skal ei deres Idræt,
348    Hjem til Argos at gaae, før ret vi veed, om det Løfte,
349    Aigissvingeren Zeus os gav, er falsk eller ikke.
350    Sige jeg tør, at den mægtige Zeus har Held os forjættet
351    Just den Dag, da vor Hær paa de lethenglidende Snekker
352    Skibed sig ind, til Død og Fordærv for Folket i Troia,
353    Gunstige Varsler han gav, sit Lyn han slynged fra Høire.
354    Derfor begjære mig Ingen at drage herfra til sin Hjemstavn,
355    Førend han først har sovet hos en af Troernes Koner,
356    Hevnende Helenas Suk og al den Angest hun udstod.
357    Dog, er der En eller Anden, som svart er plaget af Hjemlyst,
358    Nu velan! saa tage han fat paa sit tjærede Dæksskib,
359    For at han Død og Fordærv kan hente sig førend de Andre!
360    Drot selv være du snild, og tage mod Raad af os Andre!
361    Sige jeg vil dig et Ord, som ei er værd at forkaste:
362    Deel efter Stammer og Slægter, Atreide! dit samtlige Mandskab!
363    Slægt for Slægt de hjelpes da vil, og Stamme for Stamme.
364    Sætter i Værk du mit Raad, og Achaiernes Sønner dig lystre,
365    Da vil Du see, hvem der enten af Høvdinger eller af Folket
366    Teer sig kjækt eller feigt, thi hver for sig de da kæmpe;
367    Og du vil see, om Ilios staaer efter Gudernes Villie,
368    Eller fordi det brøster vort Folk paa Gjævhed og Krigskløgt.
369        Derpaa ham svared igjen den Drot Agamemnon og sagde:
370    Olding! i Raad forsand du staaer over alle Danaer;
371    Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!
372    Gid der saadanne ti Raadgivere fandtes i Folket,
373    Da skulde vist Kong Priamos' Stad snart bøie sit Hoved,
374    Hærget og styrtet i Gruus, af Achaiernes Hænder betvungen!
375    O men Kronion, Skjoldsvingeren Zeus, tilskikked mig Kummer,
376    Han som har viklet mig ind i Kiv og forfængelig Trætte,
377    Thi om en Qvinde har jeg og Peleus's Søn med hinanden
378    Stridt med heftige Ord, og selv begyndte jeg Kivsmaal,
379    Dog naar engang vi enes igjen, skal der ikke forundes
380    Troernes Folk den ringeste Frist for Jammer og Ufærd.
381    Ganger til Davre nu hen, at vi snart kan rykke til Angreb!
382    Flinkt Enhver berede sit Skjold og slibe sin Landse!
383    Fodre dernæst tilgavns sine raphentravende Heste,
384    Syne tilbørlig sin Vogn og holde sig rede til Kampgang,
385    For at vi Dagen igjennem kan tumles i frygtelig Stridsfærd!
386    Thi der skal ei forundes den ringeste Rast eller Hvile,
387    Førend den kommende Nat adskiller de hidsige Kæmper.
388    Svede skal Remmen, som løber om Krigerens Bryst fra det brede
389    Mandbedækkende Skjold, og trættes skal Næven om Spydskaft,
390    Svede skal Hestene ogsaa, som trække de straalende Vogne.
391    Men naar jeg træffer en Mand, som sig ræd unddrager fra Striden,
392    Siddende hjemme ved Skibene her, da skal han i Sandhed
393    Just ikke stole for trygt paa at slippe fra Hund eller Rovfugl.
394        Saa han taled, da lød Achaiernes Raab, som naar Havet
395    Buldrer mod kneisende Strand, naar en Storm fra Syden det ruller
396    Ind mod et ludende Fjeld, det Bølgerne aldrig forlade,
397    Hvordan saa Vindene skifte, naar heden og deden de blæse.
398    Alle sig reiste paastand, og ad Skibene til de sig spredte,
399    Rundtom i Teltene tændte de Baal, og laved til Maaltid;
400    Særligen offred Enhver til en af de evige Guder,
401    Bedende fromt, at frelses i Striden fra Død og fra Ufærd;
402    Men deres øverste Drot, Kong Atreus's Søn Agamemnon,
403    Slagted en Tyr, femaarig og feed, til den stærke Kronion,
404    Og til sit Offer han bød Achaiernes ypperste Drotter,
405    Nestor fremmest og først, og Idomeneus Kreternes Konning,
406    Derpaa de to Aianter og Tydeus's Søn Diomedes,
407    Sjette var Konning Odysseus, hvis Kløgt var stor som Kronions,
408    Men af sig selv Stridsraaberen kom, den Drot Menelaos,
409    Da han i Sind vel vidste Besked om Broderens Idræt.
410    Trindt om Tyren de stod og hæved det hellige Bygkorn,
411    Bedende taled i Kredsen den mægtige Drot Agamemnon:
412        Zeus, priisværdige, høie! Skysortner, som throner i Æther!
413    Gid ei Solen tilbjerge maa gaae, og Mørket sig brede,
414    Før jeg har styrtet Kong Priamos' Borg, saa den sværtet af Røgen
415    Segner i Gruus, og Portene tændt med hærgende Flamme!
416    Før med mit Spyd jeg har kløvet og flakt den Brynie, som Hektor
417    Bærer til Værn om sit Bryst, og før en Flok af hans Stridsmænd
418    Ligger omkring ham i Støv og med Tænderne bider i Muldet!
419        Bedende taled han saa, dog Zeus bønhørte ham ikke,
420    Offret annammed han vel, men forøged hans Trængsel og Qvide.
421    Men da de saa havde bedet, og drysset det hellige Bygkorn,
422    Bøied de Høvedets Hals, og stak det og krængede Huden,
423    Snitted saa Bovene fra, og bevikled dem trindt med et dobbelt
424    Lag af Fedt, som de dækked igjen med et Lag af det Skære,
425    Og paa et Baal af Ved, smaasplintret og tørt de dem risted.
426    Indvolden stak de paa Spid og holdt den frem over Ilden,
427    Og da de Bovene havde forbrændt, og af Indmaden nippet,
428    Skar de det øvrige Kjød itu, og stak det paa Bradspid,
429    Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kjødet af Spiddet.
430    Men da de saa havde endt deres Dont og lavet til Maaltid,
431    Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde;
432    Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
433    Først til Orde da tog den gamle Gereniske Nestor:
434        Atreus's hædrede Søn! Krigsfolkenes Drot Agamemnon!
435    Lader os ei bortsnakke vor Tid, eller nøle for længe,
436    Før vi begynde det Værk, som en Gud os giver ihænde!
437    Derfor velan, lad Herolderne flux med lydelig Stemme
438    Kalde til Skibene sammen de pandsrede Mænd af Achaia!
439    Selv vil vi Andre, saamange vi er, vidt hen gjennem Leiren
440    Vandre paastand, at vi snart kan vække den hidsige Krigsgud.
441        Saa han taled, hans Ord adlød den Drot Agamemnon,
442    Og han befoel paastand høimælede Folkeherolder,
443    Sammen at stævne til Kamp de haarfagre Mænd af Achaia;
444    Hine dem stævnede flux, og snart gav Folkene Møde.
445    Rask med Atreiden sig skyndte de gudopfostrede Konger,
446    Folket at ordne til Slag, blandt dem gik Pallas Athene
447    Med sin Aigide, det prunkende Skjold, uældeligt, evigt;
448    Hundrede Qvaster af pureste Guld hang flagrende rundtom,
449    Flettede smukt, hver enkelt i Værd en heel Hekatombe.
450    Blikkende vildt med dette hun foer gjennem Krigernes Skare,
451    Skyndende rask dem afsted, og hos samtlige Mænd af Achaia
452    Vakte hun Mod til at færdes i Kamp uden Rast eller Ophold.
453    Lige med Et nu Krig langt sødere tyktes dem Alle,
454    End paa de bugede Skibe til Fædrenelandet at stævne.
455        Ret som naar hærgende Ild opbrænder en Strækning af Skovland
456    Oppe paa Bjergenes Aas, og Lysningen sees i det Fjerne,
457    Saaledes steg den straalende Glands fra det glimtende Kobber
458    Op gjennem Luften mod Himlen, da Kæmperne rykked i Marken.
459        Ret som naar talrige Skarer af alskens bevingede Fugle,
460    Være sig Traner og Gjæs eller og langhalsede Svaner,
461    Over den Asiske Sump omkring Kaystrios' Vande
462    Flagre med klapprende Vinger snart hid snart did, og om Flodbred
463    Sætte sig ned med et Skrig, saa vidt over Havet det gjalder,
464    Saaledes strømmed i Skarer de frem fra Snekker og Telte
465    Til den Skamandriske Slette, da dundrede Jorden med rædsomt
466    Drøn under Kæmpernes Fjed og Gangernes stampende Hovtrin.
467    Samtlige stod de nu der paa den blommede Eng ved Skamandros
468    Tusindeviis som Blomster og Løv frembryder om Vaaren.
469        Ligesom Fluer, der mylrende tykt i surrende Sværme
470    Flokkes i tusinde Tal om Hyrdernes Stalde paa Marken,
471    Naar først Vaaren er kommen, og Melken i Spandene flyder,
472    Ligesaa mylrende stod de haarfagre Mænd af Achaia
473    Frem paa Sletten mod Troernes Folk tilsinds dem at knuse.
474        Ligesom Hyrder, der vogte paa Vang omstrippende Geder,
475    Let kan skille dem ad, naar Flokkene mænges paa Græsgang,
476    Saaledes ordned nu Drotterne flinkt overalt deres Mandskab,
477    Frem til Slaget at gaae, blandt dem den Helt Agamemnon,
478    Lyneren Zeus han lignede grandt af Hoved og Øine,
479    Ares af Belte han ligned, af Bryst den stærke Poseidon.
480        Ligesom Tyren saa stolt over hvert et Høved i Hjorden
481    Kneiser paa Vang, anseelig den gaaer blandt Køernes Flokke,
482    Saa forherliged Zeus hiin Dag den Drot Agamemnon,
483    Stout blandt Folket han gik, udmærket i Heltenes Skare.
484        Siger mig nu, I Muser! hvis Hjem er Olympiske Sale,
485    I er Gudinder, og selv overalt er I Vidner til Alting,
486    Vi kun Sagnet erfare, og veed slet Intet med Vished,
487    Hvem der var Konger og Drotter for hele Danaernes Krigshær.
488    Folkene selv at nævne ved Navn, det mægted jeg ikke,
489    Havde jeg end ti Munde med samt ti mælende Tunger,
490    Dertil et Bryst af Malm og en stærk ubristelig Stemme,
491    Hvis de Olympiske Muser, Aigidebeherskerens Døttre,
492    Ei kundgjøre mig vilde, hvormange der drog imod Troia,
493    Skibenes Tal derimod og Høvdinger, dem vil jeg nævne.
494        Fem var Boioternes Drotter: Peneleos, Helten Leitos,
495    Arkesilaos den gjæve og Klonios samt Prothoenor.
496    Mænd, som i Hyria boede, det fjeldomringede Aulis,
497    Mænd fra Schoinos og Skolos, den bakkede Stad Eteonos,
498    Fra Mykalessos, en rummelig Bye, fra Thespeia og Graia,
499    Dertil fra Egnen om Harma, Eilesions Stad og Erythrai,
500    Mænd som Eleon, Hyle og Peteon havde til Hjemstavn,
501    Mænd, som Okalea bygged og Medeons prægtige Huse,
502    Mænd fra Eutresis, fra Kopai, fra Thisbe, hvor Duerne vrimle,
503    Fra Koroneia som og fra den græsrige Stad Haliartos,
504    Mænd, som Plateia besad, og de som Glisas beboede,
505    Og Hypothebai den yndige Stad saavelsom Onkestos
506    Med den fortryllende Lund, som er helliget Guden Poseidon;
507    Dertil de Mænd, som Mideia besad og det viinrige Arne,
508    Nisa den hellige Stad og Anthedon yderst paa Grændsen.
509    Femti Skibe dem førte fra Hjem, og paa hvert af de femti
510    Steg Boiotiske Gutter ombord vel hundred og tyve.
511        Folk fra de Minyers Stad Orchomenos og fra Aspledon
512    Førte Askalaphos an og Ialmenos, Sønner af Ares.
513    Dem Astyoche fødte med Ares, den kraftige Krigsgud,
514    Op i Høienloftskammer i Huset hos Aktor Azeiden
515    Steg den høviske Møe, og i Løn han favnede Pigen.
516        Tredive bugede Skibe med dem vare dragne paa Krigstog.
517    Men under Schedios stod og Epistrophos Folket fra Phokis,
518    Sønner af Helten Iphitos de var, hvem Naubolos avled.
519    I Kyparissos de boede, det fjeldomringede Pytho,
520    Og i det hellige Krisa, i Daulis og Anemoreia,
521    Dernæst i Egnen omkring Hyampolis Stad og Panopeus,
522    Og ved Kephisos den hellige Flod langs Bredden af Strømmen,
523    Og i den Stad Lileia omkring Kephisos's Kilder.
524    Skibenes Tal, som fulgte med dem var togange tyve,
525    Begge til Slag opstillede travlt Phokaiernes Rækker,
526    Næst ved Boioternes Folk til Venstre de treen under Vaaben.
527        Lokrernes Høvding var Aias, den hurtige Søn af Oileus,
528    Mindre han var, ei nær saa høi som Telamons Aias,
529    Nei langt mindre; dog liden af Væxt og med Pandser af Linned
530    Svang han sit Spyd trods nogen Hellener og Mand af Achaia.
531    Disse beboed de Stæder Kalliaros, Kynos og Opus,
532    Bessa, Augeia den yndige Stad og Skarphe tillige,
533    Tarphe og Thronios Bye ved Floden Boagrios Bredder;
534    Ham ledsaged de Lokrer, som boe hiinsides Euboias
535    Hellige Øe, deres Fartøiers Tal var togange tyve.
536        De som Euboia beboed, Abanternes freidige Kæmper
537    Staden Eretria, Chalkis, den viinrige Bye Histiaia,
538    Dion, som kneiser paa Fjeld og Kerinthos, som ligger ved Havet;
539    De som beboed Karystos, og de, hvis Hjem var i Styra,
540    Dem anførte til Kamp Elephenor, en Ætling af Ares,
541    Chalkodons Søn, hiin Drot for Abanternes modige Skare.
542    Ham Abanterne fulgte, de raske med flagrende Baghaar,
543    Flinke til Spyd at svinge, og hidsige Mænd til med fremstrakt
544    Spær af Ask om Fiendernes Bryst Malmbrynien at kløve.
545    Skibenes Tal, som fulgte med ham var togange tyve.
546    De, som den smuktbebyggede Stad Athenai beboede,
547    Konning Erechtheus's Land, den Helt, som Pallas Athene
548    Selv opfostred fra Barn, den frugtbare Jord var hans Moder;
549    Hist i Athenai hun bragte ham hen til sit yppige Tempel,
550    Der, hvor i Aarenes kredsende Løb Athenernes Sønner
551    Sone den høie Gudinde ved Offer af Lam og af Tyre;
552    Høvding for dem var Peteos' Søn, den bolde Menestheus,
553    Mage til Mand ei fandtes paa Jord til at ordne med Snildhed
554    Ganger og Karm til Slag og skjoldbedækkede Kæmper,
555    Nestor alene sig maalte med ham, thi Nestor var ældre.
556    Ham ledsaged paa Togt halvhundrede tjærede Skibe.
557        Aias var kommen med Skibe fra Salamis, tolv udi Tallet,
558    Dem qværsatte han der, hvor Athenernes Skare sig stilled.
559        De som beboede Argos, det stærkbefæstede Tiryns,
560    Og Hermione, Asine, som ligger ved Bugten den dybe,
561    Og Epidauros, den viinrige Stad, Eionai og Troizen,
562    Dertil Achæiske Gutter fra Mases og Øen Aigina,
563    Dem anførte paa Toget den kraftige Helt Diomedes,
564    Sthenelos ogsaa, en Søn af den vidtberømte Kapaneus,
565    Og deres tredie Drot var Euryalos, Gudernes Lige,
566    Som var den Konning Mekisteus's Søn, den Talaionides;
567    Men over Alle befoel den kraftige Helt Diomedes.
568    Fiirsindstyve de Seilere var, som fulgte med disse.
569        De, som den smuktbebyggede Stad Mykenai beboed,
570    De fra Kleonai, den prægtige Bye og det rige Korinthos,
571    De, som Orneiai besad og det yndige Araithyrea,
572    De, som fra Sikyon kom, hvor Adrestos regjerede fordum,
573    Fra Hyperesias Stad, fra den kneisende Bye Gonoessa,
574    Og fra Pellene og rundtomkring fra Aigions Omegn,
575    Folket fra Kysterne vide saavelsom fra Helikes Marker,
576    Hundrede var deres Snekker, og Atreus's Søn Agamemnon
577    Var deres bydende Drot, ham fulgte de fleste de bedste
578    Kæmper paa Togt, og selv var han klædt i straalende Rustning,
579    Stolt af den Hæder, udmærket at staae i Heltenes Skare,
580    Da han den Ypperste var, og førte de talrigste Krigsfolk.
581        Mænd fra den Stad Lakedaimon, som ligger i Dal mellem Fjelde,
582    Stæderne Pharis og Sparta og Messa, hvor Duerne vrimle,
583    De, som beboed Augeiai, den yndige Stad og Bryseiai,
584    De, som Amyklai besad og Helos, som ligger ved Havet,
585    De, hvis Hjem var i Laas, og Mænd fra Oitylos' Omegn,
586    Dem anførte hans Broder, den kraftige Helt Menelaos,
587    Særlig de rusted sig dog, deres Skibe var tregange tyve;
588    Freidig og kjæk han vandrede selv i Krigernes Skare,
589    Muntrende Folket til Strid, thi meest af Alle han higed,
590    Hevn sig at vinde for Helenas Suk og den Angest hun udstod.
591        De, hvis Hjem var i Pylos, den yndige Egn om Arene,
592    Aipy og Thryos, hvor over den Flod Alpheios man færger,
593    De, som Kyparisseis og Amphigeneia beboed,
594    Ptelios, Helos og Dorions Stad, hvor Muserne fordum
595    Mødte Thamyris, den Thrakiske Skjald, og endte hans Skjaldskab,
596    Dengang han ned fra Oichalia drog fra den Konning Eurytos,
597    Stolt han praled, at Prisen for Sang han vilde sig vinde,
598    Selv om saa Muserne qvad, den Aigisbevæbnedes Døttre.
599    Da blev de vrede, betog ham hans Syn, og berøved ham Sangens
600    Himmelske Gave, saa Citharens Kunst han ganske forglemte;
601    Dem anførte paa Toget den ædle Gereniske Nestor,
602    Bugede Skibe ham fulgte, i Tal halvfemsindstyve.
603        Mænd af Arkadiens Land ved de høie Kylleniske Bjerge,
604    Og ved Aipytos's Grav, fortrinlige Haandmængskæmper,
605    Mænd fra Pheneos' Stad og Orchomenos' qvægrige Marker,
606    Stratia, Ripe, Enispe, den stormomsusede Fjeldstad,
607    De, som Tegea beboed, den yndige Stad Mantinea,
608    Og den Stymphaliske Egn, og de, som Parrhasia dyrked,
609    Dem anførte som Drot Ankaios's Søn Agapenor,
610    Tredsindstyve var Skibenes Tal, hvert Skib havde mange
611    Mænd af Arkadiens Land ombord, heel flinke til Krigsfærd,
612    Selv havde Atreus's Søn, Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
613    Givet dem toftede Skibe til Fart over blaalige Bølger,
614    Thi det Arkadiske Folk befatted sig ikke med Søfart.
615        De, som Buprasions Land og det hellige Elis beboed,
616    Lige fra Staden Hyrmine til Myrsinos yderst paa Grændsen,
617    Og fra Aleisions Stad hen til den Oleniske Klippe,
618    Høvdinger fire de havde, med hver af disse var komne
619    Seilere ti, bemandede stærkt med Epeiiske Kæmper.
620    En af Skarerne Kteatos' Søn Amphimachos førte,
621    En blev af Thalpios ført, Aktoriden Eurytos's Arving,
622    Over en tredie Diores befoel, den Amarynkide,
623    Og Polyxeinos, den deilige Helt, var Drot for den fjerde,
624    Han var den Konning Agasthenes' Søn, hvem Augias avled.
625        De fra Dulichions Øe, og fra Echinadernes Holme,
626    Hellige Øer i Bølgerne fjernt tvers over for Elis,
627    Høvding for dem var Meges, en Helt saa kraftig som Ares;
628    Han var en Søn af Phyleus, den gudbeskjermede Vognhelt,
629    Som til Dulichion flytted engang af Harm mod sin Fader;
630    Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
631        Men Kephallenernes modige Folk stod under Odysseus,
632    Mænd fra Ithakas Øe og Neritons raslende Skove,
633    Fra Krokyleia tillige, fra Aigilips bakkede Marker,
634    Mænd, som beboed Zakynthos og dyrkede Jorden paa Samos,
635    Dertil de Mænd fra Epeiros og Gjenbokysterne trindtom,
636    Høvding for dem var Odysseus, hvis Kløgt var stor som Kronions;
637    Dragen han var fra sit Hjem med tolv rødbovede Skibe.
638        Drot for Aitolernes Folk var Thoas, en Søn af Andraimon.
639    Disse beboede Pleuron, Olenos og Staden Pylene,
640    Chalkis, som ligger ved Havet, og Kalydon oppe paa Fjeldet.
641    Ei der levede fleer af den modige Oineus's Sønner,
642    Død var han selv, og død var hans Søn Meleagros den blonde,
643    Thi var Aitolernes Folk betroet til Thoas's Herskab.
644    Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
645        Men over Kreterne bød Idomeneus, Mester i Spydkamp;
646    Disse beboede Knossos, det stærkbefæstede Gortyn,
647    Lyktos, den Stad Miletos, det skinnende hvide Lykastos,
648    Phaistos og Rhytios ogsaa, to smuktbeliggende Stæder,
649    Andre tillige, som boe i de hundrede Byer paa Kreta,
650    Dem Idomeneus førte til Strid, den Landseberømte,
651    Samt Meriones, drabelig stærk som den mordiske Krigsgud.
652    Fiirsindstyve de Seilere var, som fulgte med disse.
653        Men den behjertede høie Tlepolemos, Søn af Herakles,
654    Førte paa Seilere ni de dristige Kæmper fra Rhodos.
655    Rundt paa Rhodos de boe i tre afsondrede Stammer,
656    Deels i Ialyssos og Lindos, og deels i det hvide Kamiros.
657    Dem Tlepolemos førte til Strid, den Landseberømte;
658    Ham havde stærken Herakles sig avlet med Astyocheia,
659    Hvem fra Ephyra han førte, fra Floden Selleis, da mange
660    Stæder han styrted i Gruus for gudopfostrede Helte.
661    Knap var i stolten Palads Tlepolemos voxet til Skjelsaar
662    Op, før Faderens kjære Morbroder af Vrede han dræbte,
663    Alt en Gubbe tilaars, Likymnios, Ætling af Ares.
664    Flux han Skibe sig tømred, og drog med betydeligt Følge
665    Bort over Havet som Flygtning, thi haardt ham trued de andre
666    Sønner af stærken Herakles, og Sønnernes Sønner tillige.
667    Tumlet paa Hav og med Kummer i Sind paa Rhodos han landed,
668    Der de satte sig ned i tre afsondrede Stammer,
669    Høit dem elskede Zeus, hiin Guders og Menneskers Herre,
670    Og over Folket han øste usigelig Rigdom og Velstand.
671        Nireus var kommen fra Syme med tre velbyggede Skibe,
672    Nireus, en Søn af Aglaia og Drotten den bolde Charopos,
673    Nireus, den fagreste Mand, som mod Ilios drog udi Leding,
674    Fagrest af alle Danaer næst efter den bolde Peleide,
675    Men han var svag af Styrke, thi lidet af Tal var hans Mandskab.
676        De, som Nisyros og Kasos og Krapathos havde til Hjemstavn,
677    Og de Kalydniske Øer og Kos, Eurypylos' Kongstad,
678    Disse blev førte tilfelts af Antiphos og af Pheidippos,
679    To af Kong Thessalos' Sønner, hvis Fader var stærken Herakles.
680    Tredive bugede Skibe med dem vare dragne paa Krigstog.
681        Dernæst de Mænd, som havde til Hjem det Pelasgiske Argos,
682    De, som beboed de Stæder Alope og Alos og Trechis,
683    Landene Phthia og Hellas, heel rigt paa deilige Qvinder,
684    Mænd, som benævnede blev Myrmidoner, Hellener, Achaier,
685    Dem anførte Peleiden, halvhundrede var deres Skibe;
686    Dog nu tænkte de ei paa at færdes i buldrende Feltslag;
687    Thi der var Ingen, som nu deres Fylker til Kamp kunde føre,
688    Hjemme ved Skibene sad den Helt fodrappen Achilleus,
689    Slagen af Harm i sit Sind for den haarfagre Qvinde Briseis,
690    Hvem efter haard og møisommelig Kamp fra Lyrnessos han førte,
691    Dengang Lyrnessos han styrted i Gruus og Muren om Thebe,
692    Og han Epistrophos vog og Mynes, de Landseforsøgte,
693    Sønner af Drotten Euenos, hvem Konning Selepios avled.
694    Vred for hende han sad, dog snart han skulde sig reise.
695        De, som i Phylake boede, og Iton, Faarenes Hjemland,
696    Pyrasos' blommede Mark, som helliget var til Demeter,
697    Antron, som ligger ved Havet og Pteleos' græsrige Vange,
698    Dem anførte paa Toget den stridbare Protesilaos,
699    Medens han leved, nu hviled han alt i Jorden den sorte;
700    Eenlig i Phylake sad nu hans Viv med forkradsede Kinder,
701    Halv fuldendt var det Huus, han forlod; en Dardaner ham dræbte,
702    Just som han først af Achæiske Mænd sprang ud af sit Fartøi,
703    Ei dog høvdingeløse de var, dog Drotten de savned,
704    Nei, Podarkes dem stilled til Slag, en Ætling af Ares,
705    Søn af Iphiklos, den qvægrige Drot, hvem Phylakos avled,
706    Kjødelig Broder tillige til Protesilaos den bolde,
707    Men han var yngre, thi Helten den stridbare Protesilaos
708    Var baade ældst af Aar og tapprest i Krig; men hans Kæmper
709    Vare dog ei uden Høvding, dog svart de savned den Gjæve;
710    Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
711        De, som beboede Pherai, omkring den Boibeiske Indsøe,
712    Og Iaolkos, den prægtige Stad, og Glaphyrai og Boibe,
713    Elleve var deres Snekker, og Eumelos, Søn af Admetos,
714    Førte dem an, Alkestis ham bar, den deilige Qvinde,
715    Konning Admetos's Viv og fagrest af Pelias' Døttre.
716        De, som Methone beboed, og Egnen omkring Meliboia,
717    De fra Thaumakias Stad og Olizon, som ligger i Fjeldegn,
718    Dem Philoktetes behersked som Drot, en mesterlig Skytte,
719    Skibenes Tal var syv, og paa hvert halvhundrede Roerfolk,
720    Stridbare Mænd, som tilgavns forstod at skyde med Bue.
721    Martret af gruelig Qval paa Øen det hellige Lemnos
722    Laae nu Konningen selv, hvor Achaierne lod ham tilbage
723    Piint af det hæslige Saar, en afskyelig Snog havde bidt ham;
724    Hist han laae, i Vaande bestedt, men ved Skibene snarlig
725    Folket af Argos igjen skulde mindes den Drot Philoktetes.
726    Ei dog høvdingeløse de var, dog Drotten de savned,
727    Medon dem stilled til Slag, en Slegfredsøn af Oileus,
728    Rhene til Verden ham bar med den Stadomstyrter Oileus.
729        De, som beboede Trike, den bakkede Egn om Ithome,
730    Samt Oichalias Bye, den Oichaler Eurytos's Kongstad,
731    Dem Podaleirios førte til Strid og hans Broder Machaon,
732    Begge fortrinlige Læger, Asklepios var deres Fader.
733    Tredive bugede Skibe med dem vare dragne paa Krigstog.
734        De fra Ormenions Stad, det sprudlende Væld Hypereia,
735    Og fra Asterions Bye og Titanos' skinnende Kalkbjerg,
736    Dem Eurypylos førte, den straalende Søn af Euaimon.
737    Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
738        De, som beboed de Stæder Argissa, Gyrtona og Orthe,
739    De, som Elone besad, og den skinnende Stad Oloosson,
740    Dem anførte paa Toget den freidige Helt Polypoites;
741    Han var Peirithoos' Søn, hvem Tordneren Zeus havde avlet,
742    Og for Peirithoos fødtes den Søn af Hippodameia
743    Just paa den Dag, han tugted til Hevn de laadne Kentaurer,
744    Jog dem fra Pelion bort, og hen til Aithikerne drev dem.
745    Høvding tilligemed ham var Leonteus, Ætling af Ares,
746    Søn af Koronos, den modige Helt, hvis Fader var Kaineus.
747    Skibenes Tal, som fulgte med dem, var togange tyve.
748        Seilere to og tyve var dragne fra Kyphos med Guneus;
749    Ham Enianerne fulgte med samt de kjække Peraiber,
750    Deels i Egnen de boe af det vinterligbarske Dodona,
751    Deels ved den yndige Flod Titaresios Marken de dyrke,
752    Ud i Peneios den gyder sin smukthenrislende Vandstrøm,
753    Aldrig den blander sig dog med Peneios's sølverne Hvirvler,
754    Ovenpaa Vandet den skynder sig hen, livagtig som Olie,
755    Da den af Styx er en Arm, ved hvilken der sværges saa rædsomt.
756        Drot for Magneternes Folk var Prothoos, Søn af Tenthredon,
757    Langs med Peneios's Strøm og om Pelions raslende Bjergskov
758    Var deres Hjem, og freidig til Kamp dem Prothoos førte.
759    Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
760        Disse var Drotter og bydende Mænd for Danaernes Krigshær.
761    Musa fortæl mig nu, hvem bedst der var af dem Alle,
762    Kæmper saavelsom Heste, der fulgte med Atreus's Sønner.
763        Ypperst i Gangernes Flok var det Spand, som Pheretiaden
764    Eumelos kjørte, saa rappe tilbeens, som Fuglene flyve,
765    Eens af Alder og Lød, og som efter en Snor over Ryggen.
766    Dem opdrætted Apollon engang paa Pierias Marker,
767    Begge var Hopper, og Fienden en Skræk, naar de foer over Stridsmark.
768    Ypperst i Heltenes Flok var Aias, den Telamonide,
769    Medens Achilles var vred, thi han var gjævest af Alle,
770    Bedst var ogsaa de Heste, som trak den bolde Peleide.
771    Selv nu Konningen sad ved de havbefarende krumme
772    Skibe, forbittret i Hu paa Folkenes Drot Agamemnon,
773    Atreus's Søn; hans Kæmper imens paa Bredden af Havet
774    Tiden forslog ved at kaste tilveds med Spyd og med Diskus,
775    Og ved at skyde med Bue, men Hestene stode ved Stridskarm,
776    Der de aad baade Kløver og sumpopvoxende Kruusblad,
777    Og under Tjald tildækkede trindt stod Herrernes Vogne;
778    Kæmperne selv, som savnede svart deres stridbare Hærdrot,
779    Vanked i Leiren omkring, og fra Strid afholdt de sig ganske.
780        Krigerne rykked nu frem, som om Ild al Marken fortæred;
781    Under dem dønnede Jorden saa huult, som naar Zeus i sin Vrede
782    Pidsker med knittrende Lyn den Jord, som dækker Typhoeus,
783    Hist ved Arimabjerg, hvor man siger Typhoeus blev nedstødt;
784    Saaledes dønnede Jorden nu svart under Krigernes Fødder,
785    Altsom de rykkede frem, og rask de drog over Sletten.
786        Men til det Troiske Folk den stormsnelt vandrende Iris
787    Kom fra Aigissvingeren Zeus med et drøveligt Budskab;
788    Disse var stimlede sammen til Raad i Priamos' Hofgaard,
789    Unge saavelsom bedagede Mænd sad der i Forsamling.
790    Trædende nær tiltalte ham nu den hurtige Iris;
791    Priamos' Søn Polites hun lignede ganske paa Mælet,
792    Troernes Speider han var, og stolende trygt paa sin Raphed
793    Oppe han sad paa Gubbens, den Drot Aisyetes's Gravhøi,
794    Passende paa, naar Achaierne frem fra Skibene rykked;
795    Ham livagtigen lig udbrød den hurtige Iris:
796        Gubbe! bestandig du finder Behag i uendelig Snakken
797    Ret som da Fred var i Land, skjøndt frygtelig Kamp er i Anbrud.
798    Ofte forsand er jeg kommen tilforn til Mændenes Feltslag,
799    Aldrig dog saae jeg endnu saa stor, saa mægtig en Krigshær;
800    Ligesom Skovenes Blade, ja ligesom Sandet i Antal
801    Drage de hen over Sletten, en Kamp om Staden at friste.
802    Hektor! thi helst til dig jeg vender mig, gjør hvad jeg byder!
803    Her udi Priamos' Stad er jo Ledtogskæmper i Mængde,
804    Vidtadspredte de boe, og forskjelligt er Maalet de tale;
805    Hver anføre da dem, over hvem han raader som Høvding,
806    Hver opstille til Slag og føre tilfelts sine Landsmænd.
807        Talt, og Hektor tilfulde forstod Gudindens Befaling.
808    Flux han Forsamlingen hæved, da skyndte sig Alle til Vaaben.
809    Vidt blev Portene slagne paa Gab, ud strømmede Hæren,
810    Somme tilfods og Andre tilvogns med forfærdeligt Bulder.
811        Udenfor Ilions Stad der ligger en kneisende Bakke
812    Fjernt afsides paa Marken, og rundtomkring er den veibar;
813    Denne benævnes af Guder den springende raske Myrines
814    Grav, men af Menneskens Børn har den faaet det Navn Batieia;
815    Der opstilled sig nu baade Troer og Ledtogskæmper.
816        Troerne førte den høie, den hjelmomstraalede Hektor,
817    Priamos' Søn, og med ham de fleste de dygtigste Krigsfolk
818    Væbned til Strid sig med ivrig Begjær deres Landser at bruge.
819        Helten Aineias, Anchises's Søn Dardanerne førte.
820    Fordum Anchises ham avled engang paa det bakkede Ida
821    Med Aphrodite, af dødelig Mand en Gudinde blev favnet.
822    Ham Archelochos fulgte, samt Akamas, to af Antenors
823    Sønner, som begge tilgavns forstod sig paa alskens Kampfærd.
824        De, som beboed Zeleia heelt nede ved Foden af Ida,
825    Troer af Slægt, velhavende Mænd, som drikke den mørke
826    Flod Aisepos's Vand, dem Pandaros førte, Lykaons
827    Glimrende Søn; sin Bue han fik af Phoibos Apollon.
828        De, som besad Adrasteia, og de fra den Stad Pityeia,
829    De, som beboed Tereia, der kneiser paa Fjeld og Apaisos,
830    Drotter for dem var Adrestos og Amphios linnedbepandsret,
831    Sønner af Merops, en Mand fra Perkote, som skuede spaaklog
832    Ind i den kommende Tid, og ei havde Sønnerne tilladt
833    Ud i den mordiske Krig at gaae, dog ikke de adlød
834    Faderens Raad, afsted dem drev Dødsmøerne sorte.
835        De, som i Byen Perkote og Egnen om Praktion boede,
836    Og i Arisbe, den yndige Stad, i Abydos og Sestos,
837    Øverste Drot for dem var Asios, Hyrtakos' Arving,
838    Asios, Hyrtakos' Søn, som var kommen med rødbrune store
839    Heste fra Byen Arisbe ved Floden Selleis's Bredder.
840        Helten Hippothoos førte de landseforsøgte Pelasgers
841    Stammer, som boe i den frugtbare Egn om Staden Larissa;
842    Dem Hippothoos førte, og Krigsgudens Ætling Pylaios,
843    Begge var Børn af Teutamos' Søn Pelasgeren Lethos.
844        Akamas var i Forening med Peiroos Thrakernes Høvding,
845    Bag det skyllende Hav Hellespont de har deres Hjemstavn.
846        Helten Euphemos anførte som Drot de Kikoniske Spydmænd;
847    Han var den Konning Troizenos's Søn, hvis Fader var Keas.
848        Helten Pyraichmes var dragen med buebevante Paioner
849    Fjernt fra Amydons Stad, hvor Axios flyder den brede,
850    Axios, som med det deiligste Vand over Markerne skyller.
851        Men Paphlagonerne førte Pylaimenes, laaden om Hjertet,
852    Hist fra Eneternes Land, hvor vildt Muulæslerne leve.
853    Deels i den Stad Kytoros de boe og Sesamos' Omegn,
854    Deels har de prægtige Huse sig bygt ved Partheniosfloden,
855    Deels ved Aigialos, Kromna og Fjeldene ved Erythinoi.
856        Hodios drog med Epistrophos ud, Alizonernes Drotter,
857    Fjernt fra Alybes Stad, hvor Sølv fremavles af Jorden.
858        Mysernes Høvding var Chromis og Ennomos, kyndig i Jertegn;
859    Ei han ved Fuglene dog afværged sig Døden den sorte,
860    Thi for den rappe Peleides ubændige Haand han i Floden
861    Segned, hvor grumt han myrded mangfoldige Troer foruden.
862        Phorkys med Phrygernes Hær, og Askanios, skjøn som en Guddom,
863    Fjernt fra Askania kom, og af Lyst de brændte til Kampfærd.
864        Mesthles og Antiphos førte til Slag de Maioniske Kæmper,
865    Begge Talaimenes' Børn, den Gygæiske Søe havde født dem.
866    Ogsaa de førte Maioniske Mænd fra Foden af Tmolos.
867        Nastes var Drot for en Hær barbariskmælende Karer,
868    Hist fra Miletos de kom, fra Phthirernes skovrige Bjerge,
869    Og fra Mykale, det kneisende Fjeld, og Floden Maiandros,
870    Dem Amphimachos førte til Slag og Nastes hans Broder,
871    Nastes, den glimrende Helt, og Amphimachos, Nomions Sønner;
872    Denne var dragen i Krig udmeiet med Guld som en Pige,
873    Han den Daare, mod ynkelig Død ei Guldet ham værned,
874    Thi for den rappe Peleides ubændige Haand han i Floden
875    Fandt sin Død, og Helten Achil bortførte hans Guldstads.
876        Lykernes Hær af Sarpedon blev ført og Glaukos den bolde,
877    Fjernt fra Lykiens Land, fra Xanthos's hvirvlende Strømme.
 

<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>