<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  3. Sang
	Eedspagten. Udsigten fra Muren. Tvekampen mellem Alexandros og Menelaos.
1
2	Rykkede Troerne frem med Larm og Skrigen som Fugle;
3	Ligesom Skriget af Tranernes Flok h
4	Som, naar de flye for Vinterens Kuld og evige Regnskyl,
5	Flyve med skingrende Skrig afsted til Okeanos' Vande,
6	D
7	Alt i det d
8	Men det Ach
9	Svart af Iver de br
10
11	Ei for Hyrderne kj
12	Naar man kun skimter saa vidt, som en Steen man m
13	Saaledes steg en rygende St
14	Altsom de rykkede frem, og rask de drog over Sletten.
15
16	Forrest blandt Troerne gik da den deilige Helt Alexandros;
17	Parderens Skind bed
18	Bue paa Skuldrene hang, to malmbev
19	Svang han i Haand, og
20	Mand mod Mand en Dyst at bestaae i frygtelig Kampgang.
21
22	Just som med m
23	Ret som en L
24	Vildt, en Hjort med grenede Horn, hvad eller en Steenbuk,
25	Naar den er hungrig, og gridsk den sluger sit Rov, om endogsaa
26	Blomstrende Kn
27	Saa Menelaos sig fryded, saasnart han den Helt Alexandros
28	Saae for sit
29	Flux i Rustningens Plader til Jord nedsprang han af Stridsvogn.
30
31	Forrest i K
32	Hen til Landsmandskaren han veeg, for D
33	Som naar en Mand, der i Bjergenes Dal opdager en Hugorm,
34	Farer tilbage paastand, gjennem Lemmerne l
35	R
36	Saaledes foer Alexandros nu ind i de freidige Troers
37	Stimmel, betagen af Skr
38	Strax blev Hektor ham vaer, og med haanlige Ord han ham lasted:
39
40	Gid du aldrig var f
41	Ja! det vilde jeg
42	End saaledes at gange til Spot, foragtet af Andre.
43	Skoggrende maae de jo lee, de haarfagre M
44	Som for en ypperlig K
45	Est saa fager, men ei har du Kraft, ei Mod i dit Hjerte.
46	Hvor har en Mand som du paa havbefarende Skibe
47	Dristet at gange tils
48	F
49	Rane den deiligste Viv, som er Fr
50	Baade din Fader og Staden og hele vort Folk til Kummer,
51	Fienderne kun til Fryd og dig selv til Spee og til Skj
52	Ei for Atreiden du voved at staae? snart havde han l
53	Hvad for en Mand det er, hvis blomstrende Viv du har ranet;
54	Baade da skulde din Cithar dig ei, og ei Aphrodites
55	Gaver, dit Haar og din Skabning, naar strakt i St
56	Dog forknyt er Troernes Folk, forl
57	Kl
58
59	Hektor! da skjellig du lastet mig har, og ei uden F
60	Dog i din Barm er Hjertet bestandig saa haardt som en
61	Som udi Huggerens Haand gjennem T
62	Snildt han danner en Planke, og svart den for
63	Saaledes har du i Barmen et Mod, som aldrig forf
64	Last for de Gaver mig ei, som mig gav Aphrodite den gyldne,
65	Gudernes herlige Gaver er visselig ei at forkaste,
66	Dem de naadigen give, dem Ingen sig selv kan forhverve!
67	Dog, hvis du
68	Skik da til Plads det
69	Og udi Kredsen mig stil med den krigerske Drot Menelaos
70	Frem til en Dyst om Helena selv og om samtlige Skatte;
71	Hvo der af os med Seier gaaer bort, og vinder i Striden,
72	Han skal Qvinden og alt hendes Gods hjemf
73	Slutte da skal I andre Forlig og paalidelig Eedspagt,
74	I skal det frugtbare Troia beboe, og til Argos begive
75	Hine sig hjem og Achaia det Land med de deilige Qvinder!
76
77	Frem i Kredsen han treen, og standsed de Troiske Fylker,
78	Gribende midt om Landsen, da trak de sig Alle tilbage.
79	Ham beskj
80	Hist de sigted med Spyd, her Stene de slyngede mod ham.
81	H
82
83	Vist har et Ord os at sige den hjelmomstraalede Hektor.
84
85	Tause tilhobe de blev, da m
86
87	Hvad Alexandros forkynder, som f
88	Alle de
89	Byder han ned paa den n
90	Selv vil i Kredsen han frem med den krigerske Drot Menelaos
91	Tr
92	Hvo der af Begge med Seier gaaer bort, og vinder i Striden,
93	Han skal Qvinden og alt hendes Gods hjemf
94	Slutte da ville vi Andre Forlig og paalidelig Eedspagt.
95
96	Ordet i Kredsen da tog den v
97
98	N
99	Nu skulle skilles i Fred efter al den Qual I har fristet
100	For min Uenigheds Skyld, den f
101
102	Vel, han d
103	Henter nu hid et Par Lam, et Gimmerlam sort og en V
104	Hvid til Solen og Jorden, selv hente vi et til Kronion.
105	Kalder den kraftige Priamos hid, at han Pagten kan slutte
106	Selv, thi hans S
107	At ikke Nogen den hellige Pagt skal kr
108	Altid er Sindet hos yngere M
109	Men er en Gubbe tilstede, da seer han i Nutid og Fremtid
110	Dybt, hvorledes det bedst til Tarv kan vorde for Begge.
111
112	Froe ved det Haab at befries omsider fra s
113	Gangerne rykked i Rader de hen, selv sprang de fra Stridsvogn,
114	F
115	T
116
117	Priamos flux at kalde derud og Lammene hente;
118	Men til de bugede Skibe den m
119	B
120	Ufort
121
122	Ganske livagtigen lig hendes Svigerske, Antenoridens
123	Viv Laodike, den skj
124	Som med den Drot Helikaon var gift, en S
125	Hende hun traf i sit Kammer, paa V
126	Pr
127	Mangen en Kamp, som Troer og malmkl
128	Havde for hende bestaaet saa suurt under Krigsgudens H
129	Tr
130
131	Troernes K
132	Hvilke hinanden tilforn paaf
133	Ude paa Sletten med hidsig Begj
134	Nu de sidde saa tyst, i Mag paa Skjold de sig l
135	Striden er endt, og de m
136	Men Alexandros vil nu med den krigerske Drot Menelaos
137	Tr
138	Hvo der da seirer i Striden, hans elskede Viv skal du kaldes.
139
140	Efter den forrige Mand, efter Fader og Moder og Hjemstavn;
141	Flux hun hylled sig ind i sit skinnende Sl
142	Iled hun ud, mens Taarene randt blidt ned over Kinden;
143	Ei alene hun gik, af Ternerne to hende fulgte,
144	Aithre, Pitheus's Barn og den
145	Og i en Fart til den Sk
146
147	Klytios, Lampos med samt Hiketaon, en
148	Sad Ukalegon nu med Antenor, forstandige Begge.
149	Der ved den Sk
150	Alderen hvile dem b
151	Vare de dygtige M
152	Sidde paa Tr
153	Saaledes sad nu her de Troiske Fyrster paa Taarnet.
154	Men da de nu blev Helena vaer, som Taarnet sig n
155	Taled de saa halv h
156
157	Friste Besv
158	Ganske forbausende ligner hun jo Gudinder af Aasyn;
159	Dog ihvor deilig hun er, maa hun hjem paa Skibene drage,
160	Ei forblive hun her til Jammer for os og vor Afkom.
161
162	Kom kun hid, og s
163	At du kan see din forrige Mand, dine Venner og Fr
164	Du har mig Intet forskyldt, al Skyld hos Guderne hviler,
165	Som den usalige Krig med Achaiernes S
166	Kom og n
167	Hvem er dog hiin Ach
168	Vel er der Andre, som kneise med Hovedet h
169	Men for mit
170	Aldrig saa v
171
172	Elskede Fader!
173	Gid dog den r
174	Hid med din S
175	Venner og Sl
176	Dog, det skete nu ei, og derfor jeg smelter i Taarer.
177	Dette jeg sige dig vil, hvorom du mig sp
178	Det er Kong Atreus's S
179	Baade fortrinlig som Konning, og flink til at bruge sin Landse,
180	Fordum en Svoger til mig, jeg Forvorpne, ja fordum han var det.
181
182	Atreus's salige S
183	Talrigt forsand er Achaiernes Folk, som lyder dit Herskab;
184	Fordum til Phrygien drog jeg engang, det yppige Viinland,
185	Der en M
186	Folk, som stod under Otreus og Mygdon, en Helt som en Guddom,
187	Dengang i Leir de laae ved Floden Sangarios' Bredder;
188	Selv var jeg med i K
189	Just den Dag Amazonerne kom, de mandhaftige Qvindfolk,
190	F
191
192	H
193	Vel er han mindre paa V
194	Bredere dog over Brystet han er og af H
195	Ned paa den altern
196	Men som en V
197	Ja med den pelsede V
198	Gjennem en stimlende Flok hviduldede Faar udi Vangen.
199
200	Det er Laertes's S
201	Fostret han blev i Ithakas Land, som kun er en Fjeld
202	Og han er snild til at hitte paa Raad og listige Anslag.
203
204	Fuldkommen sandt er det Ord, du der fort
205	Hid jo kom allerede tilforn den
206	Skikket i
207	Dem herberged jeg da, og gj
208	Begge jeg l
209	Var de da begge tilstede blandt Troiske M
210	H
211	Men naar de sad, var Odysseus langt meer
212	Toge de derpaa til Orde, og Hver udvikled sin Mening,
213	Rapt som et Hjul l
214	Faa, men med klingende R
215	Skeied ei heller fra Sagen, hvorvel han af Aar var den yngste;
216	Men naar Odysses, den snedige Drot, sprang op fra sit S
217	Stod han og stirrede ned, og f
218	Ei han Staven i Haand bev
219	Nei! urokkelig fast han den holdt, og ligned en Taabe,
220	Hartad skulde man troe, han var vred eller slagen med Vanvid,
221	Men naar han h
222	Styrtende ud af hans Bryst lig Snee, naar den fyger om Vintren,
223	Ei skulde da nogen d
224	Ei med Forundring betragted vi nu hans Aasyn og Adf
225
226	Hvem er den anden Ach
227	Frem han rager i Skaren med Hoved og m
228
229	Det er den v
230	Hist blandt Kreterne staaer Idomeneus, ret som en Guddom;
231	Rundt omkring ham i Hob har Kreternes Drotter sig samlet.
232	Fordum har mangen en Gang den krigerske Drot Menelaos
233	Gj
234	Ogsaa jeg skuer nu hist enhver blank
235	Som er mig vel bekjendt, og hvem jeg ved Navn kunde n
236	To Krigsh
237	Hestebetvingeren Kastor og Baxeren dj
238	Samkuldbr
239	Enten ei fulgte de med fra det yndige Land Lakedaimon,
240	Eller maaskee de kom med de havbefarende Skibe,
241	Men udi Heltenes F
242	Bange for al den Skj
243
244	Hist i det Land Lakedaimon i F
245
246	Bar to Lam og qv
247	Fyldt paa en Gedeskinds Dunk, og selv Herolden Idaios
248	Bar den skinnende Kumme saavelsom de gyldene B
249	Tr
250
251	Hestebetvingende Troer og malmbed
252	Ned paa Sletten at gaae for at slutte paalidelig Eedspagt,
253	Thi Alexandros vil nu med den krigerske Drot Menelaos
254	Tr
255	Hvo der da seirer i Striden, ham Qvinden og Skattene f
256	Slutte da ville de Andre Forlig og paalidelig Eedspagt,
257	Vi skal det frugtbare Troia beboe, og til Argos begive
258	Hine sig hjem og Achaia, det Land med de deilige Qvinder.
259
260	Flux at sp
261	Op steg Priamos strax og rykkede T
262	Og ved hans Side besteg Antenor den pr
263	Gjennem den Sk
264
265	Steg af Vognen de ned paa den altern
266	Derpaa begav de sig ind midt mellem Achaier og Troer.
267	Flux fra sit S
268	Ogsaa Odysses, den snilde, stod op; de vakkre Herolder
269	Samled nu Alt til den hellige Pagt; i Kummen de Vinen
270	Blandede f
271	Atreus's S
272	Som ved hans Hofte bestandigen hang ved den m
273	Totter af Lammenes Hoveder skar, og Herolderne derpaa
274	Deelte dem om til de ypperste M
275	H
276
277	Helios! lysende Sol, som Alt baade skuer og h
278	Floder og Jord, og I Tvende, som dybt under Muld efter D
279	Straffe hvert Menneskens Barn, som svor i Livet en Meeneed,
280	V
281	Hvis Alexandros nu f
282	Da skal han Helena selv og samtlige Skatte beholde,
283	Hjem vi Andre da gaae med de havbefarende Skibe;
284	Hvis derimod Menelaos i Kamp Alexandros ihjelslaaer,
285	Da skal Troerne strax baade Godset og Helena afstaae,
286	Dertil de give saa kl
287	Og som kan ordes endog blandt Folket i kommende Sl
288	Dog hvis Priamos selv og Priamos' S
289	Bod at erl
290	Strax da farer med Feide jeg fort, den Bod mig at vinde,
291	Blivende her saal
292
293	Tog saa og lagde paa Jorden dem ned, end gisped de begge,
294	Skj
295	Derpaa man
296	Gj
297	Mangen Achaier og Troer da tog saalunde til Orde:
298
299	Hvo af os Begge der f
300	Gid hans Hjerne maa flyde til Jord, som Vinen nu flyder,
301	Hans saavelsom hans B
302
303	Ordet i Kredsen nu Priamos tog, hiin Dardanos'
304
305	Hjem jeg drage nu vil til det stormomsusede Troia;
306	Ei udholde jeg kan at see for mit
307	Mellem min elskede S
308	Zeus alene dog veed med alle de salige Guder
309	Hvem af Begge den sluttende D
310
311	Selv saa steg han tilvogns, og rykkede T
312	Og ved hans Side besteg Antenor den pr
313	Atter til Ilios hjem i en Fart saa rulled de Begge.
314
315	Maalte nu Pladsen, hvor Dyst skulde staae, saa toge de Begges
316	Lodder, og rysted dem om i en Malmhjelm, for at bestemme,
317	Hvo der af K
318	Folket til Guderne bad med h
319	Mangen Achaier og Troer da tog saalunde til Orde:
320
321	Hvo blandt disse der f
322	Gid han maa lade sit Liv og vandre til Hades's Bolig!
323	Slutte da ville vi Andre Forlig og paalidelig Eedspagt.
324
325	Rystede Hjelmen, og Paris's Lod sprang ud i det samme.
326	Folket sig satte paa Rad, hvor Enhvers fodl
327	Stode for Karm, og hvor Vaabnene laae og glimred paa Jorden.
328	Derpaa den Helt Alexandros, den haarfagre Helenas Husbond,
329	Skyndte sig strax med at axle den pr
330	F
331	T
332	Videre tog han og lagde sin kj
333	Pr
334	Kasted dern
335	Smeddet af Malm, tog Skjoldet paa Arm, baade stort og forsvarligt,
336	Og paa det kraftige Hoved han satte den pr
337	Smykket med Hestehaarssv
338	Greb saa tilsidst sit dygtige Sp
339	Ogsaa paa lignende Viis den Helt Menelaos sig rusted.
340
341	Treen i Kredsen de frem, ind mellem Achaier og Troer,
342	Med et forf
343	Hestebetvingende Troer og pladebed
344	N
345	Svingende hver sit Spyd, opfyldte med Harm mod hinanden.
346	F
347	Mod Menelaos, og traf med sit Sp
348	Ei br
349	Mod det forsvarlige Skjold; da stormede frem med sin Landse
350	Atreus's S
351	M
352	Giv ham sin Helsot for denne min Haand, den Helt Alexandros,
353	At man i kommende Sl
354	Ved at forn
355
356	Mod Priamiden, og traf med sit Sp
357	Gjennem det skinnende Skjold den holdige Landse sig tr
358	Bored sig videre frem heelt gjennem det brogede Pandser,
359	Ja ved Lysken endog den fl
360	Dog, han b
361	Flux Atreiden nu drog sit s
362	L
363	Sprang, da mod Hjelmen den slog, og i Stumper den faldt ham af Haanden;
364	Jamrende skreg Atreiden med
365
366	Paris jeg vented saa vist for hans nedrige Gjerning af tugte,
367	Men i min Haand sprang Klingen i Qvag, og Landsen tillige
368	Foer omsonst af N
369
370	Fat, og trak ham afsted mod de pladebed
371	Og den baldyrede Rem, der var sp
372	Sn
373	Nu havde bort han sl
374	Hvis Aphrodite, hiin Datter af Zeus, ei grandt havde seet det,
375	Remmen hun rev itu af den v
376	Tom da fulgte den buskede Hjelm hans senede N
377	Og med et slyngende Kast mod de malmbekl
378	Kylede Hjelmen han hen, og de troe Stalbr
379	Atter saa stormed han frem med ivrig Begj
380	Ned med sit kobberne Spyd, men bort Aphrodite ham snapped
381	Let, en Gudinde hun var jo, og hyllede t
382	Derpaa hun f
383	Bort saa gik hun at kalde paa Helena; hist paa det h
384	Taarn hun snart hende traf, omringet af Troiske Qvinder;
385	Fat hun tog i det yndige Sl
386	Og til en gammel Moerlil omskabt hun til Helena taled,
387	Som hende karted og spandt den skj
388	I Lakedaimon endnu, og hvem hun elskede saare;
389	Hende livagtigen lig nu tog Aphrodite til Orde:
390
391	Hist paa den sn
392	Straalende fager i prunkende Dragt, ei skulde man t
393	At han var kommen fra Dyst med en Helt, men f
394	Hen til en Dands, eller nys efter Dands havde sat sig til Hvile.
395
396	Men da hun saa blev vaer Gudindens fortryllende Nakke,
397	Og hendes yndige Barm og begge de funklende
398	Blev af en Gysen hun greben, tog Ordet og taled saalunde:
399
400	Vil du nu f
401	St
402	Hvis blandt m
403	Mon fordi Menelaos gik af med Seiren i Tvekamp
404	Med Alexandros, og agter at f
405	Kommer du derfor nu hid til mig med R
406	Gak til Paris nu hen, forsag reent Gudernes Veie,
407	S
408	Nei men klynk bestandig om ham, og beskjerm ham med Omhu,
409	Indtil han enten dig gj
410	Ikke jeg agter nu did at gaae, at bepryde hans Leie,
411	Skj
412	Spotte herefter, og alt af utallige Sorger jeg martres.
413
414	Trodsige! tir mig ei, at i Vrede jeg ei dig forlader,
415	Vorder dig ligesaa fiendsk, som jeg nu dig h
416	Og mellem begge de feidende Folk, Danaer og Troer
417	V
418
419	T
420	Vandred hun bort, ubem
421
422	Skyndte sig Ternerne flux, og begave sig Alle til Arbeid.
423	Ind i H
424	Strax Aphrodite, den smilende Viv, en Stol hende hented,
425	Selv Gudinden den bar, og foran Alexandros den satte.
426	Der tog Helena Plads, Aigidebeherskerens Datter,
427	Bort hun vendte sit Blik, og talede spodsk til sin Husbond:
428
429	Dr
430	Pralet du har jo tilforn, at over den Helt Menelaos
431	H
432	Gak da nu hen og
433	Ud paany til standende Strid; dog nei! jeg vil heller
434	Raade dig ganske fra Kamp; pr
435	Frem at tr
436	Mand mod Mand, at du ei skal lade dit Liv for hans Landse.
437
438	Kone! h
439	Seiret har nu Menelaos ved Pallas's Hjelp, men med Tiden
440	Seirer vel jeg over ham, ogsaa mig er der Guder til Bistand.
441	Nu lad os hvile tilsammen og
442	Aldrig tilforn har saa br
443	Ei engang da jeg f
444	Havde dig r
445	Dengang paa Kranaes
446	Som jeg for dig nu blusser, og s
447
448	Og paa den sn
449
450	Om han etsteds maaskee kunde
451	Ingen af Troerne dog og de dygtige Ledtogsk
452	M
453	Ei dog af Yndest de havde ham skjult, havde Nogen ham
454	Thi han var samtlige M
455	Ordet i Kredsen da tog Krigsfolkenes Drot Agamemnon:
456
457	Seier skinbarlig jo vandt den krigerske Drot Menelaos,
458	Derfor I Godset og Helena selv den Argeiiske Qvinde
459	Give til os med saa kl
460	Og som kan ordes endog blandt Folket i kommende Sl
461
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>