<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit]
	Iliaden  24. Sang
	Hektors Udl
1
2	Hjem til de hurtige Skibe; der t
3	F
4	Gr
5	Falde paa
6	T
7	T
8	Enten de dysted med M
9	Dette til Minde han drog sig, og gr
10	Snart paa Siden han laae, snart om paa Ryggen han smed sig,
11	Snart paa Ansigtet ned, men pludselig op fra sit Leie
12	Sprang han, og vanked forstyrret omkring paa Stranden, da saae han
13	Dagningen grye og sprede sit Lys over Havet og Kysten.
14	Flux han sp
15	Bandt saa Hektor bag Karm, saa ned med Gulvet han sl
16	Og da han tregange rundt om Patroklos's H
17	Gav han sig atter til Roe i sit Telt, og lod D
18	Sl
19	Skjermed aldeles hans Hud mod Meen, thi Helten han ynked
20	Selv efter D
21	For at han ei skulde riftes, naar bort Achilles ham sl
22
23	Guderne saae det, og grebes af Ynk, da b
24	Argosbetvingeren Hermes i L
25	Samtlige Guder det hued, dog ei behaged det Here,
26	Eller Poseidon saalidt som den lysblaa
27	Nu som f
28	Priamos selv og hans Folk for hans S
29	Han som Gudinderne haaned, dengang de kom til hans F
30	Prisende hende som fagrest, der gav ham ford
31
32	Da tog Phoibos Apollon blandt evige Guder til Orde:
33
34	Bove til Eder at br
35	Dog vil I nu, selv efter hans D
36	At hans
37	Og hans bedagede Fader, og Folket, som da vilde Liget
38	Flux forbr
39	Peleus's grusomme S
40	Skj
41	B
42	Naar den i Lid til sit dristige Mod og sin v
43	Styrter sig ind blandt Menneskens Faar, for at rane sig
44	Saa har han al Barmhjertighed qvalt, al Blue har han mistet,
45	Som dog er Menneskens B
46	Mangen det rammer jo tit at ber
47	Enten han mister en S
48	Dog omsider han stiller sin Graad og standser sin Klage,
49	Skjebnen jo Mennesket gav et letforvindende Hjerte;
50	Men ikke nok, at Achilles den herlige Hektor ihjelslog,
51	Bag til sin Vogn han bandt ham, og rundtom Patroklos's Gravh
52	Sl
53	Vogte han skulde sig dog, hvor bold han end er, for vor Vrede,
54	Sk
55
56	Mening der var i din Tale, du Gud med den s
57	Dersom I Hektor med Skjel kunde skatte saa h
58	D
59	S
60	Fostred og h
61	Givet til Peleus, som kj
62	Gj
63	Sad du ved Gildet saa froe, du Falske, du Ven af de Slette!
64
65	Here! v
66	Eens vil hine jo ei vorde h
67	Guderne kj
68	Saa var han mig, ei har han fors
69	Ei paa mit Alter han skorte det lod paa rundeligt Offer,
70	Enten af Viin eller Damp, den H
71	Dog lad os slippe det Raad, at liste den modige Hektor
72	Bort, thi ei kan det s
73	Stedse hans Moder ved Dag og ved Nat omsv
74	Vilde blot En af Eder gaae hen og kalde paa Thetis,
75	N
76	Priamos' Skjenk skal annamme og give ham Hektor tilbage.
77
78	Hist mellem Imbros, den fjeldrige Holm, og Samos's
79	Ned i det sortladne Hav hun sprang, h
80	Og i det sv
81	Naar den bef
82	Kastes i Vandet og synker til D
83	Thetis hun traf i en Kreds af samtlige Havets Gudinder
84	Hist i den hv
85	Gr
86	Fjernt fra F
87	Tr
88
89	Hende da gav til Svar den s
90
91	Blues jeg nu ved at gaae; af utallige Sorger jeg martres.
92	Dog vil jeg gaae, forgjeves skal ei hans Ord v
93
94	Sl
95	Derpaa hun skyndte sig bort, den stormsneltvandrende Iris
96	Ilte foran, til Side da veeg Havb
97	Foden de f
98	Der de fandt Fjernskueren Zeus, og leirede trindt ham
99	Sad i en Kreds tilhobe de salige evige Guder;
100	Hen hos Zeus hun sig satte, Athene sin Plads hende afstod;
101	Here med venlige Ord et skj
102	Rakte Gudinden i Haand, hun drak og gav det tilbage.
103	F
104
105	Af en ulidelig Sorg forpiint i dit Hjerte, det veed jeg.
106	Dog maa jeg sige dig nu, hvorfor jeg hid lod dig kalde.
107	Alt har de salige Guder i ni samf
108	Tvistet om Hektors Liig og den Stadomstyrter Achilleus;
109	Argosbetvingeren Hermes de b
110	Jeg derimod vil nu Achilles's H
111	Venskab og Agt for dig jeg bevarer fra forrige Dage.
112	Gak nu til Leiren paastand til din S
113	Siig ham, at Gudernes Harm er vakt, og at jeg er forbittret
114	Meer end Nogen af Alle, fordi han i rasende Vanvid
115	Hektor ved Flaaden beholder, og ei l
116	Om han maaskee af Grue for mig frigiver den D
117	Selv vil Iris med Bud jeg ned til Priamos skikke,
118	Drage han skal, for at l
119	Bringende rigelig Skjenk, for Achilles's Sind at formilde.
120
121	Ned i stormende Fart hun svang sig fra h
122	Snart til sin S
123	Jamrende svart, en Flok af de troe Stalbr
124	F
125	Hvortil et Faar, tykpelset og stort, var slagtet i Teltet.
126	Hen til sin elskede S
127	Klapped ham venlig med Haand, tog Ordet og talte saalunde:
128
129	Nage din Sjel, du t
130	Gavne det vilde dig vist, om en Qvinde du favned i Elskov.
131	Lang Tids Frist du har jo dog ei til at vandre paa Jorden,
132	Alt staaer D
133	H
134	Viid, at Gudernes Harm er vakt, og han selv er forbittret
135	Meer end Nogen af Alle, fordi du i rasende Vanvid
136	Hektor ved Flaaden beholder, og ei frigiver hans Legem.
137	Giv ham da frie, og annam den Skjenk, som bydes for Liget!
138
139	Vel! hvo L
140	Siden Olymperen selv alvorligen byder mig dette.
141
142	Mange bevingede Ord de skiftede der med hinanden;
143	Medens Kronion til Ilions Stad udskikkede Iris:
144
145	Gak til Ilios hen, og bring Kong Priamos Budskab!
146	Drage han skal, for at l
147	Bringende rigelig Skjenk, for Achilles's Sind at formilde.
148	Ene han drage derhen, og ei ledsage ham Nogen,
149	Uden en gammel Herold, som f
150	Mulernes Spand for den rullende Vogn, og tilbage til Staden
151	Bringe den myrdede S
152	Ei maa han
153	Give jeg vil ham til Leide den kraftige Argosbetvinger,
154	F
155	Men naar hans F
156	Da skal ei Helten ham dr
157	Han er jo hverken forrykt, eller fr
158	Nei! en ydmygbedende Mand vil venlig han skaane.
159
160	Snart til Priamos kom hun, der m
161	S
162	Taarerne randt dem paa Kl
163	Laae i Midten paa Jord henstrakt den bedagede Konge,
164	Tykt besudlet om Hoved og Hals med Skarn, som han dynged
165	Sammen og kasted med Haand, da i St
166	D
167	T
168	Som havde Livet forliist for Achaiernes mordiske H
169	Hen til Priamos treen hiint Bud fra Zeus, og til Gubben
170	Talte hun sagtelig saa
171
172	Sandelig ei er jeg kommen herhid, for Ondt at forkynde,
173	Nei, men venlig i Hu, fra Zeus jeg kommer med Budskab,
174	Som i det Fjerne beskjermer dig huld og bet
175	Hen skal du drage, saa byder dig Zeus, for Hektor at l
176	Bringende rigelig Skjenk, for Achilles's Sind at formilde;
177	Ene du drage derhen, og ei ledsage dig Nogen,
178	Uden en gammel Herold, som f
179	Mulernes Spand for den rullende Vogn, og tilbage til Staden
180	Bringe din myrdede S
181	Ei maa du
182	Give han vil dig til Leide den kraftige Argosbetvinger,
183	F
184	Men naar din F
185	Da skal ei Helten dig dr
186	Han er jo hverken forrykt eller fr
187	Nei, en ydmygbedende Mand vil venlig han skaane.
188
189	Gubben nu flux sine S
190	Vognen med Mulerne for, og en Kurv paa Karmen at sn
191	Derpaa forf
192	Bygget af duftende Ceder, hvor mange Klenodier gjemtes,
193	Kaldte saa Hekabe ind, og talede saa til sin Hustrue:
194
195	Drage jeg skal, for at l
196	Bringende rigelig Skjenk, for Achilles's Sind at formilde,
197	Siig mig da nu, hvad du i dit Sind formener om dette;
198	Selv tilskyndes jeg st
199	Strax til Achaiernes Snekker at gaae vidt hen gjennem Leiren.
200
201	Ak! hvor er din Forstand, for hvilken du f
202	Baade hos fremmede M
203	Hvad vil alene du vove dig hen til Achaiernes Skibe,
204	Vove at tr
205	Kraftige S
206	Har han dig f
207	Hiin blodt
208	Ei vil han agte din B
209	Her i vort Hjem begr
210	Spandt ved F
211	At fra For
212	Hist hos den v
213	Bidende dybt med Tand, da ramte den skyldige Gjengjeld
214	Ham for min S
215	Nei! men for Troer og Troiske M
216	Freidig han stred og t
217
218	Ei du mig standse, thi vandre jeg vil, og ei du mig v
219	Ulykkens varslende Fugl i min Borg, du bev
220	Ja, hvis ellers en d
221	Selv om en Offerfortolker det var, en Pr
222	Vilde vi kalde det Tant og vende vor Hu fra hans Udsagn;
223	Nu derimod da jeg selv baade saae og h
224	Nu maa jeg bort, forgjeves skal ei mine Ord v
225	Selv om det er mig beskikket at d
226	Vil jeg derhen, lad Achilles saa dr
227	Kryster min elskede S
228
229	Ud af disse han tog tolv Sl
230	Videre tolv Uldt
231	Tolv fortrinlige Kaaber, og Kjortler i lignende Antal;
232	Tog saa ti Talenter i Guld, som paa V
233	To Tref
234	Dertil et kosteligt B
235	Dengang han did i
236	Spared i Borgen han ei, thi al hans Hu og hans Tanke
237	Stod til at l
238	Jog han de stimlende Troer, og fused dem over med Skjeldsord:
239
240	Ei Gjenvordighed nok, at I kom herhid mig at plage?
241	Frydes I over den Sorg, som Zeus Kronion har sendt mig?
242	D
243	Nu langt lettere falde det vil for Achaiernes S
244	Eder i Kampen at myrde, da han er kommen af Dage,
245	O at dog jeg maatte vandre herfra til Hades's Bolig,
246	Inden for
247
248	Sv
249	Skammed Hippothoos ud, Deiphobos, Dios den Bolde,
250	Dern
251	Helenos samt Alexandros og Agathon fager af Aasyn,
252	Samtlige ni udskammed den aldrende Konning og raabte:
253
254	Alle tilhobe ved Skibene hist istedenfor Hektor!
255	Vee mig usalige Mand, jeg avled de kj
256	Vidt i Troernes Land, men af dem har jeg Ingen tilbage.
257	Mestor, en Mand som en Gud, og Troilos freidig i Vogndyst,
258	Hektor tillige, der gik som en Gud blandt jordiske V
259	Ikke han tyktes et Menneskes Barn, men S
260	Dem har Krigen mig r
261	Lutter Bedragere, flinke til Dands og Hoppen paa Tilie,
262	R
263	Vil I dog ei Eder rappe og sp
264	Pakke mig alt dette Gods, at vi snart kan komme paa Veien.
265
266	Ud i Gaarden de bar en ny, letrullende, pr
267	Vogn til Mulernes Spand, og en Kurv paa Karmen de sn
268	L
269	Smukt var skaaret, besat med en Knap og forsynet med Ringe;
270	Derhos de tog Halskobbelets Rem, ni Alen i L
271	Kobblet tilrette de lagde nu strax paa den glattede Vognstang
272	Ude paa Skoen af Stangen, og h
273	Tregange op om Knappen og ned de slyngede Remmen,
274	Bandt den til Stangen igjen, og knyttede Flippen forneden.
275	Derpaa de hented den kostbare Skjenk til L
276	Ud af Kammer, og pakked den ned i den skinnende Lastvogn,
277	Sp
278	Hvilke det Mysiske Folk engang deres Fader for
279	Derpaa til Priamos' Vogn de Hestene hented, dem Gubben
280	Ydede selv omhyggelig R
281	Dem nu sp
282	Konningen selv og Herolden, de to forstandige Gamle.
283
284	N
285	Fyldt med den lifligste Viin, til Offring forinden de kj
286	Frem for Gangerne treen hun, og tog saalunde til Orde:
287
288	Hjem i Behold maa komme fra Fienderne, siden din Lyst dig
289	Driver til Skibene hen, skj
290	Derhos du bede tillige Stormskyernes Herre Kronion,
291	Drotten paa Ida, som kaster sit Blik vidt ud over Troia,
292	At han vil sende fra H
293	Som er ham kj
294	At naar den varslende Fugl du selv har seet med dit
295	Freidig i Hu hendrage du kan til Danaernes Skibe.
296	Dog, hvis ei Fjernskueren Zeus dig sender sit Jertegn,
297	Da vil jeg sandelig ei tilskynde dig, eller dig raade,
298	Hen til Achaiernes Snekker at gaae uagtet din Attraae.
299
300	Denne Begj
301	Bedst at l
302
303	Over hans H
304	Hurtig hun kom, og Kande med Fad i H
305	Men da han havde sig toet, han B
306	Stilled sig midt i Gaarden, og bad, mens Vinen han offred,
307	Vendte mod Himlen sit Blik, og tog saalunde til Orde:
308
309	Mag det saa, at Achilles modtager mig huldt og forbarmes!
310	Send mig desuden fra H
311	Som er dig kj
312	At naar den varslende Fugl jeg selv har seet med mit
313	Freidig i Hu hendrage jeg kan til Danaernes Skibe.
314
315	Ud han skikked en
316	Sort af Fj
317	Ligesaa langt som D
318	Hos den bemidlede Mand, tilgavns er den lukket med Laase,
319	Ligesaa langt til Siderne ud stod hver af dens Vinger;
320	Hen over Byen fra H
321	Glade blev Alle, som saae det, da varmedes Hjertet i Barmen.
322
323	Styred saa gjennem den skingrende Hal og ud over Borggaard.
324	Mulerne l
325	Hjul, og Idaios dem styrede snildt; men Hestene bagved
326	Traved, dem Konningen selv fremjog med smeldende Sv
327	Rask afsted gjennem Byen, og Fr
328	Jamrende heftig, som om han sin D
329	Da de var kj
330	Vendte hans S
331	Videre rulled nu hine, da saae Fjernskuern Zeus dem
332	Komme paa Sletten, og Ynk ham betog ved Synet af Gubben;
333	Flux til Hermeias, sin elskede S
334
335	Mennesket Hjelp og hvem du er huld, b
336	Rap dig og bring Kong Priamos hen til Achaiernes Skibe.
337	Men du skal mage det saa, at ei af Danaerne Nogen
338	Seer eller bliver ham vaer, f
339
340	Strax han skyndte sig nu, og bandt under Foden de gyldne,
341	Deilige himmelske Saaler, som bar ham henover Havet,
342	Og over Jorderig vide, saa snelt som Pustet af Vinden.
343	Flux saa greb han sin Stav, hvormed han Menneskens
344	Dysser i S
345	Staven i Haand bortfl
346	Og da til Troia han kom og det vildene Hav Hellespontos,
347	Vandred han frem, omskabt til en Gut af kongelig Herkomst,
348	Duunbed
349
350	Holdt de stille paa Veien og vandede Muler og Heste
351	Nede ved Floden, thi Skumringen alt over Marken sig bredte.
352	Flux blev Drottens Herold Hermeias nu vaer, som var traadt dem
353	Temmelig n
354
355	Hist jeg skuer en Mand, jeg er bange han myrder os Begge.
356	Kom lad os flye paa Vognene bort, eller lad os med B
357	Raabe ham an, og favne hans Kn
358
359	Slagen af Skr
360	Reiste sig Haarene stridt, da n
361	Greb den Gamle ved Haanden, tog Ordet og spurgte saalunde:
362
363	Midt i den hellige Nat, naar de
364	Var du da slet ikke r
365	Ei er de langt herfra, dine arge, forbittrede Fiender;
366	Hvis nu Nogen af disse dig saae i det hurtige Natmulm
367	Kj
368	Du er jo selv ikke ung, og tilaars er din Svend, som dig f
369	V
370	Jeg skal ikke tilf
371	Vilde jeg stande dig bi, du tykkes mig ligne min Fader.
372
373	Fuldkommen sandt, min S
374	Vist dog holder en Gud over mig sine skjermende H
375	Som i en lykkelig Stund slig Vandrer har sendt mig im
376	Baade saa deilig af Ansigt og V
377	Kommen du est forsand af en lykkelig Fader og Moder.
378
379	Sandt tilfulde, min Gubbe! er hvert et Ord som du sagde.
380	Dog fort
381	F
382	Ud til fremmede Folk, at de der kan gjemmes i Tryghed?
383	Eller forlader I alt tilhobe den hellige Kongstad,
384	Slagne med R
385	Faldt, ret aldrig han svigted i Kamp med Achaiernes S
386
387	Hvem est du selv, du Hulde! og hvilke For
388	Du som taler saa skj
389
390	Friste du vil mig, min Gubbe! derfor du sp
391	Ham har jeg seet i den h
392	Og da til Skibene hjem han Achaierne drev, og for Fode
393	Hugged dem ned med sit sk
394	Fjernt vi stod og beundred hans F
395	Havde Peleiden os strengt forbudt i Kampen at drage.
396	Jeg er hans Svend, og seilede hid paa hans pr
397	Af Myrmidonernes Folk jeg er, og en S
398	Rig er min Fader, men ligesom du er alt han bedaget;
399	Jeg er hans syvende S
400	Thi da vi kastede Lod, blev jeg bestemt til at reise.
401	Nu er til Sletten jeg vandret fra Skibene, thi naar det dages,
402	Rykke mod Staden til Strid blank
403	Utaalmodige sidde de hist, og Achaiernes Konger
404	Har deres N
405
406	Siden du est, som du siger, en Svend hos Peleiden Achilles,
407	Vel, saa svar mig paa dette, men siig mig den sk
408	Ligger min S
409	Led for Led i Stykker ham alt, og for Hunde ham kasted?
410
411	Nei, min Gubbe! endnu hverken Hunde ham aad eller Fugle,
412	Hist han ligger i Tjald ved Helten Achilles's Fart
413	End bestandig som f
414	Dag, men endnu ei raadned hans Hud, ei heller har Orme
415
416	Rigtignok sl
417	Ubarmhjertig omkring, hver Dag, naar Morgenen d
418	Dog han gj
419	Saae du, hvor frisk han er, ei ringeste Smuds ham bed
420	Reent afvasket er Blodet, og alle hans Saar ere lukte,
421	Skj
422	Saa beskjermes din kraftige S
423	Selv efter D
424
425	Godt er det altid, mit Barn! de salige Guder at bringe
426	Skyldige Gaver, ei heller min S
427	Hist i Paladset har Guderne glemt, som boe paa Olympen;
428	Derfor de komme ham naadig ihu, selv efter hans Henfart.
429	Dog velan! modtag af mig dette kostbare B
430	Und mig din Skjerm og f
431	Indtil jeg Teltet har naaet, hvor Peleus's S
432
433	Friste du vil mig, fordi jeg er ung, men jeg f
434	Gaver du vil, at tage jeg skal mod Achilles's Vidskab,
435	Nei,
436	Hvad der er hans, let kunde det gaae mig ilde med Tiden.
437	Dog ledsaged jeg dig, var det end til det herlige Argos,
438	Kj
439	Knap skulde Nogen da gribe dig an, og foragte din F
440
441	Greb i H
442	Og overordentlig Kraft indgj
443	Men da til Graven de kom og til Muren, som v
444	Traf de Bevogterne just if
445	Dem inddyssed paastand Budbringeren, Argos's Bane,
446	Slog saa Skaaden fra Porten, og gjennem dens aabnede Fl
447	F
448	Men da de kom til Peleiden Achils h
449	Som Myrmidonernes Folk deres Drot havde bygget til Vaaning, -
450	Fyrre til Stolperne skoved de selv, og Taget foroven
451	Havde de d
452	Dertil en rummelig Gaard med t
453	Havde de hegnet om Tjalden, og Porten var lukt med en enkelt
454	Bom af Fyrr, til at skyde den fra beh
455	Tre Achaiske M
456	Tre af de Andre, Achil derimod alene den magted; -
457	Aabned Hermeias Velsignelsens Gud selv Porten for Gubben,
458	F
459	Sprang af Vognen til Jord, og tog saalunde til Orde:
460
461	Hermes, mig sendte min Fader! paa Vei at give dig Leide.
462	Nu maa jeg flux forf
463	Manden Achilles for
464	At en ud
465	Gak du nu ind, min Gubbe! omfavn Achilles's Kn
466	Beed og besv
467	Og ved hans elskede S
468
469	Ilte han bort; strax Priamos sprang af Vognen til Jorden,
470	Men sin Herold Idaios tilbage han lod for at holde
471	Muler og Heste, saa traadte han frem mod Achilles's Vaaning.
472	Der sad Helten, hiin Yndling af Zeus, og Oldingen traf ham
473	Hjemme, hans
474	Helten Automedon nemlig og Alkimos, Krigsgudens
475	Syslede travlt omkring, nys havde han t
476	Spiist og drukket dertil, endnu stod Bordet foran ham.
477	Ind treen Priamos nu, ei blev de ham vaer, til Achilles
478	Traadte han hen, omfavned hans Kn
479	Mordiske H
480	Som naar en Mand, der for
481	R
482	Ind i Rigmandens Huus, og med Studsen ham Alle betragte,
483	Saaledes studsed Achilles, saasnart han Priamos skued;
484	Ogsaa de Andre forbausedes svart og saae paa hinanden.
485	Tryglende h
486
487	Ligesom jeg han staaer paa den sv
488	Muligen trykkes han haardt af n
489	Ei er der Nogen, som v
490	Dog saal
491	Er i sit Hjerte han glad, og fra Dage til Dage han haaber,
492	Atter at see sin elskede S
493	Jeg derimod, jeg Arme! de kj
494	Vidt i Troernes Land, men af dem har jeg Ingen tilbage.
495	Dengang Achaierne landed, halvhundrede S
496	Nitten af dem een eneste Viv til Verden mig bragte,
497	Alle de Andre mig f
498	Mange forsand bleve slagne til Jord af den stormende Krigsgud,
499	Ak! men den Eneste blandt dem, som skjermed vor Stad og os Alle,
500	Ham, min Hektor, har nylig du dr
501	Kj
502	Drog, for at kj
503	Blues for Himmelens Guder, og hav Medlidenhed med mig!
504	T
505	Fristet jeg har, hvad aldrig paa Jord nogen D
506	Manden, som dr
507
508	Oldingens Arm han greb, og st
509	H
510	Oldingen gr
511	Men for sin Fader og dern
512	Gr
513	Men da saa Helten Achil havde stillet sin Trang til at gr
514	Og den vemodige L
515	Sprang han op fra sin Stol, og med Haand han reiste den Gamle,
516	Greben af Ynk med hans graalige Skj
517	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
518
519	Hvad! alene du voved dig hen til Achaiernes Skibe,
520	Voved at tr
521	Kraftige S
522	Dog, kom hid og s
523	Ville vi dysse til Roe, skj
524	Sorg afhjelpes dog ei ved skr
525	Guderne spandt det jo saa for Jordens usalige S
526	Kummer i Livet at friste, selv kjende de Intet til Sorgen,
527	Thi hos Kronion der staaer to Kar i Hallen paa Tilie,
528	Fyldt er det ene med Lykkens, med Ulykkens Gaver det andet.
529	Hvem nu Lyneren Zeus tilskikker en Blanding af Begge,
530	Han hjems
531	Hvem derimod blot onde han gi'er, han vorder et Udskud,
532	Og paa den hellige Jord, forfulgt af gr
533	Vanker han om, hverken Gud eller Mand ham agter det mindste.
534	Saaledes Guderne skjenked de herligste Gaver til Peleus
535	Lige fra F
536	Har de med Rigdom og Magt Myrmidonernes Konge velsignet,
537	Og de ham gav, skj
538	Dog har en Gud ogsaa givet ham Sorg, thi ei har hans Hustrue
539	S
540	Ikkun en eneste S
541	Vorder hans Alderdoms Tr
542	Sidder i Troia jeg her, til Jammer for dig og din Afkom.
543	Du var jo ogsaa tilforn en lykkelig Mand, har man sagt mig,
544	Rundtom i Landet, som naaer fra Lesbos, det Makar bebygged,
545	Op til Phrygien hist og det vildene Hav Hellespontos,
546	Fandtes jo Ingen, velsignet som du med B
547	Dog, siden Himmelens S
548	H
549	Slaae dig tiltaals, og piin ei din Sjel med evindelig Klage,
550	Intet det baader dig dog, din herlige S
551	Ei du til Live ham v
552
553	Byd mig ei at sidde paa Stol, saal
554	Ligger i Tjald ujordet endnu, men skynd dig og giv ham
555	Frie, at mit
556	Gaver, jeg bragte! gid disse maae gl
557	Atter dit F
558	At jeg maa frelse mit Liv og skue det straalende Sollys.
559
560	Gamle! saa h
561	Hektor at give dig frie, thi som Bud til mig fra Kronion
562	Kom Havoldingens Datter, min Moder, som bar mig til Verden.
563	Ogsaa jeg veed i mit Sind, og grandt, o Priamos! seer jeg,
564	At en ud
565	Ei havde d
566	Dristet i Leiren sig ind, useet af Vagten ved Porten,
567	Eller formaaet saa let, fra min D
568	Vogt dig da vel for at tirre paany mit forgr
569	Ellers, du Gamle! maaskee jeg spared dig ei her i Tjalden
570	Trods din ydmyge B
571
572	Ud gjennem D
573	Ei alene, men to af de trofaste Svende ham fulgte,
574	Helten Automedon nemlig og Alkimos, hvilke Peleiden
575	Skattede h
576	Og i en Fart de sp
577	F
578	B
579	Al den kostbare Skjenk, som b
580	To af Kaaberne dog tilbage de lod og en Kjortel,
581	V
582	Derpaa han Terner befoel, afsides at gaae for at tv
583	Hektor og salve ham trindt, at Priamos ei skulde see det,
584	For at han ei, hvis S
585	Kraft til at tvinge sin Harm, og Achil opr
586	Muligen slaae ham ihjel, og forsee sig mod Zeus's Befaling.
587	Men da saa Ternerne havde ham toet og salvet med Olie,
588	Og havde hyllet i Kjortlen ham ind og den pr
589	Tog ham Achilles i Favn og lagde ham ned paa en Baare,
590	L
591	Og med et smerteligt Skrig til sin troe Stalbroder han raabte:
592
593	Ned til Hades's Bolig, at Hektor jeg nu til hans Fader
594	Giver tilbage, thi kl
595	Hellige vil jeg deraf til dig din skyldige Andeel.
596
597	Satte sig ned paa den prunkende Stol, han nyligen sad paa
598	Inde ved V
599
600	Alt er paa Baaren han lagt, naar det gryer ad Dag skal du see ham;
601	Da kan du f
602	Niobe selv, den haarfagre Viv, dog t
603	Hun som jo dog i stolten Palads tolv B
604	Sex livsalige S
605	S
606	Artemis D
607	Som vilde maale sig stolt med den rosenkindede Leto:
608	To havde Leto kun f
609	Dog, skj
610	Ni samf
611	Kunde dem Ingen, da Zeus til Steen alt Folket forvandled,
612	Men paa den tiende Dag de himmelske Guder begrov dem.
613	Hun selv t
614	Hist paa Fjeldet etsteds blandt Sipylos' eensomme Klipper,
615	Hvor, som man siger, til Hvile de hellige Nympher sig l
616	Naar de har sprunget i Dands omkring den Flod Acheloios,
617	S
618	Lader os derfor,
619	Gr
620	Hjem ham har bragt, og koste han vil mangfoldige Taarer.
621
622	Faar, det Svendene flaaede paastand og gjorde tilrette;
623	Kj
624	Risted det derpaa forsigtig, og tog al Kj
625	Br
626	Kurve han deelte det ud, men Achil udstykkede Kj
627	Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked;
628	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
629	Saae den Dardaniske Drot med Beundring paa Helten Achilles,
630	Hvad for en K
631	Ogsaa Peleiden beundrede h
632	Ved at fornemme hans Tale, og see hans v
633	Men da de havde sig frydet, ved ret at betragte hinanden,
634	Tog den gamle, gudlignende Drot f
635
636	Nu ved den liflige S
637	Ei en eneste Gang under Laag mine
638	Siden den Stund, min S
639	Nei men i Skarnet jeg v
640	Jamred bestandig, og ruged i Sind over tusinde Sorger,
641	Nu f
642	Blussende Viin jeg sank, f
643
644	Sengene hist under Hal at stille paastand, og at l
645	Pr
646	T
647	Ud af Storstuen ginge de flux med Fakler ih
648	Og i en Fart to Senge blev redt af de hastende Terner.
649	Skjemtende tog nu rappen Achil saalunde til Orde:
650
651	Af det Achaiske Folks Raadgivere, hvilke bestandig
652	Sankes hos mig, som begribeligt er, at beraades om Anslag.
653	Saae dig nu En af dem i det raskhenfarende Natmulm,
654	Vilde han melde det strax til M
655	H
656	Dog fort
657	N
658	At jeg imens kan raste og holde fra Strid mine K
659
660	Hvis du vil unde mig Frist til Hektor at stede til Graven,
661	Peleus's S
662	Hist i Staden, som selv du veed, er vi sp
663	Br
664	Gjerne ved Liget vi gr
665	Holdt hans Beg
666	Og paa den elvte vi tued hans Grav til h
667	Men paa den tolvte vi k
668
669	Dette skal ogsaa dig times, Kong Priamos! som du begj
670	Standse jeg vil med Strid i al den Tid du forlanger.
671
672	Krysted han fast hans H
673	Udenfor Teltet nu gik under Hal de begge til Hvile
674	Baade Herolden og Kongen, de to forstandige Gubber.
675	Men i sit fastopslagene Telt i den inderste L
676	Sov Achil, og hos ham den rosenfavre Briseis.
677
678	Sov den udslagene Nat, saa blidelig S
679	Ikkun Hermeias, Velsignelsens Gud, ei lukked et
680	Dybt han grubled i Sind, hvordan han fra Skibene skulde
681	F
682	Op ved Konningens Hoved han treen og talte saalunde:
683
684	Her hos fiendtlige M
685	Vel har du l
686	Men dine S
687	Trefold Skjenk for at l
688	Atreus's S
689
690	Selv Hermeias nu sp
691	Kj
692
693	Hen til den yndige Flod, som Zeus Kronion har avlet,
694	Flux da svang Hermeias sig bort til h
695	Vidt over Jord i sit Safrans Sl
696	Just som til Byen de Hestene drev under Jamren og Veeraab,
697	Mulerne kj
698	Hverken af Troernes M
699	Ikkun Kassandra, en Pige saa v
700	Steg paa Pergamos op, da saae hun sin elskede Fader
701	Stande paa Karm, og Byens Herold hun skued tillige,
702	Men da paa Baaren i Mulernes Vogn hun
703	Brast hun i lydelig Graad, og hen gjennem Byen hun raabte:
704
705	Hvis I saasandt Eder gl
706	Levende hjem, thi han var en Fryd for Staden og Landet.
707
708	Blev nu i Byen, ulidelig Sorg bemestred sig Alle.
709	T
710	Forrest i Skaren hans elskede Viv og v
711	Styrted sig frem mod den rullende Karm, og rev sig fortvivlet
712	Haaret af Hoved, mens Borgerne stod og hulked omkring dem.
713	Visselig nu den udslagene Dag, til Solen var dalet,
714	Havde for Hektor de gr
715	Naar ikke Gubben fra Vogn havde raabt til den stimlende Skare:
716
717	Kan I jo siden, naar Liget jeg ind har bragt i Paladset.
718
719	Men da de kom til det pr
720	Ned paa den smukt udsnittede Seng, og satte ved Leiet
721	Skjalde, som f
722	Sang de Begr
723	F
724	Og sine H
725
726	Lod i dit Huus tilbage, aldeles et Barn er jo S
727	Som vi har f
728	Voxer han op, thi styrte vil Ilios l
729	Ned fra sin H
730	Du som bevared de lallende B
731	Hvilke nu snart vil sl
732	Og iblandt dem jeg selv; men du, mit Barn! vil da enten
733	F
734	Slide paa skammelig Viis som Tr
735	Griber ved Armen dig fat, og til Hevn fra Muren dig sl
736	Harmfuld i Sind, hvis Hektor maaskee hans Broder ihjelslog,
737	Eller hans S
738	Segned for Hektors Haand og f
739	N
740	Derfor bejamres han h
741	Og en forsm
742	Hektor! men gr
743	Ei har paa Helsotsleie du rakt mig din Haand i din D
744	Ei har du sagt mig et tr
745	Mindes ved Dag og ved Nat, naar Taarene randt mig af
746
747	Hekabe derpaa sin R
748
749	H
750	Ja selv efter din D
751	Alle de
752	Tog, dem skikked han bort tilsalg over Havet det golde,
753	Snart til Samos og Imbros, og snart til det taagede Lemnos
754	Men da han dig havde dr
755	Sl
756	Hvem du i Kamp havde dr
757	Frisk og blomstrende dog nu her du hviler i Kongsgaard,
758	Ret som en Mand, hvem Apollon, hiin Gud med den s
759	Brat ber
760
761	Derpaa med jamrende R
762
763	Ak! til Husbond jeg fik den deilige Helt Alexandros,
764	Han som mig f
765	Thi det er alt det tyvende Aar, som snart er forl
766	Siden mit Huus jeg forlod, og drog herhid fra min Hjemstavn;
767	Aldrig jeg dog af din Mund har h
768	Ja! naar i Huset de Andre mig kr
769	Og deres Koner, snart ogsaa min Mands skj
770	Eller hans Moder, thi stedse var Priamos mild som en Fader,
771	Skaffed du altid mig Fred, og forstod dem at tale tilrette
772	Ved dit formildende Ord og dit Sinds huldsalige Blidhed.
773	Derfor af Hjertet jeg dig og mig selv, jeg Arme, begr
774	Ak! nu har jeg jo ei en eneste Ven eller Tr
775	Rundtom i Troernes Land, de betragte mig alle med Afskye.
776
777	Derpaa til Folket den gamle Kong Priamos talte saalunde:
778
779	Har I ei n
780	Lovet bestemt, da han drage mig lod fra de tj
781	Ei at forstyrre vor Fred, f
782
783	Muler og Oxer, og snart de samled sig udenfor Porten.
784	Br
785	Men paa den tiende Morgen, saasnart der lysned et Dagsskj
786	Bar de med str
787	Lagde paa baalet ham op, og t
788	Men da sig viste paany den rosenfingrede Dagning,
789	Stimlede Folket igjen fra Bye til D
790	Men da saa Folket var samlet, og stod i Vrimmel paa Stedet,
791	Slukked de f
792	Trindt omkring saavidt som den m
793	Fr
794	Hvidlige Been, mens Taarer ad Kind nedrullede stride;
795	Derpaa de Benede tog, og lagde dem ned i et Guldskriin,
796	Rundt omkring det de sv
797	Og i den dybnede Grav de strax neds
798	Lagde dern
799	Dynged saa Muld til en Tue, og stillede Vagter omkring den,
800	For at Achaierne ei f
801	Men da saa H
802	Ginge de hen til Priamos' Borg til det h
803	Som deres gudsopfostrede Drot lod staae i sin Hofgaard.
804
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit]