<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  23. Sang
	Kamplegene til Patroklos'
0
1	Da de til Skibene kom ved det vildene Hav Hellespontos,
2	Spredte paastand sig ad, og begav sig hver til sit Fart
3	Ikke dog Helten Achil gav strax Myrmidonerne Hjemlov,
4	Frem han stod, og talede saa til de krigerske K
5
6	Ei endnu vil vi sp
7	F
8	Og ved hans Liig vil vi jamre, en H
9	Men naar vi saa har lettet vort Sind ved ynkelig Klage,
10	Da vil vi Gangerne sp
11
12	Tregange rundt om Liget de kj
13	Jamrende lydt, og med Trang til Graad opfyldte dem Thetis.
14	V
15	Kobberne Rustning, saa svart blev han savnet, den Fiendeforf
16	F
17	Medens paa Broderens Bryst sine mordiske H
18
19	Nu fuldbyrder jeg Alt hvad jeg nys forj
20	Hid har Hektor jeg sl
21	Og ved dit D
22	Rundne af
23
24	Ned ved Patroklos's Baare med Ansigtet vendt imod St
25	Sl
26	Kobberne Brynier og sp
27	Derpaa i tusinde Tal om rappen Achilles's Fart
28	Satte sig Folket, og Drotten dem gav et qv
29	Br
30	Faar tillige man slagted og br
31	Ogsaa en Flok hvidtandede Sviin, som b
32	Strakte man ud over blussende Ild, for Flesket at svide,
33	Og overalt om Liget randt Blod i skyllende Str
34
35	Blev af Achaiernes Konger nu f
36	N
37	Knap var til Teltet de komne til Atreus's S
38	F
39	Flux en rummelig Kjedel at s
40	Bragte det over sit Sind, det styrknede Blod sig at aftoe,
41	Dog han v
42
43	Ei er det Skjel, at det tv
44	F
45	Og af mit Hoved afskaaret mit Haar, thi aldrig vil Sorgen
46	Ramme mit Hjerte saa dybt, saal
47	Dog lad os nu, som I
48	Men, Agamemnon! saa tidlig det gryer, saa byd dine Svende
49	Br
50	Alt hvad der skyldes en D
51	At den ub
52	Snart fra vort Syn, og Folket igjen kan r
53
54	Haand paa V
55	Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde;
56	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
57	Ginge de hver til sit Telt, og lagde sig der til at sove.
58	Men ved det brusende Hav Achilles paa Stranden sig lagde,
59	Sukkende dybt, og omkring ham laae en Flok Myrmidoner,
60	Hist hvor Pladsen var bar og hvor B
61	Men da nu S
62	Favned ham s
63	Hektor han havde forfulgt ved det stormomsusede Troia, -
64	Hen til hans Leie da traadte den arme Patroklos's Skygge,
65	Baade paa M
66	Ganske livagtig ham selv, og var kl
67	Op ved hans Hoved den treen, og tog saalunde til Orde:
68
69	Efter min D
70	Skynd dig og sted mig til Jord, at til Hades's Borg jeg kan komme;
71	Aanderne drive mig bort, de afd
72	Ei vil iblandt sig de lade mig ind paa hiin Side Floden,
73	Vanke jeg maa saa forladt ved Hades's m
74	R
75	Kommer fra Hades jeg meer, naar til D
76	Aldrig skal sammen vi sidde som f
77	Fjernt fra de trofaste K
78	Slugt i sit Sv
79	Dog, gudlignende Helt, ogsaa dig er den Skjebne berammet,
80	Udenfor Troernes Muur i Kamp dit Liv at forlise.
81	Dette jeg sige dog vil, og beder dig f
82	L
83	Men lad dem hvile tilsammen, som hist vi tilsammen paa Borgen
84	Fostredes op fra hiin Tid af, da min Fader mig f
85	Hjem til Eder fra Opus som Dreng for et s
86	Alt paa den Dag, da Amphidamas' S
87	Ei fors
88	Kj
89
90	Saaledes gjemme da ogsaa een Krukke vort St
91	Urnen af Guld, som til Gave du fik af din v
92
93	Siig, hjertelskede Broder! hvi vandred du hid fra de D
94	Hvi har du dette paa Hjerte mig lagt? dog jeg vil i Sandhed
95	Alt fuldbyrde n
96	Dog tr
97	Stund hinanden, og lette vort Sind ved s
98
99	Dog han favned ham ei, som en R
100	Ned med en hvislende Lyd; op sprang forbauset Achilles
101	H
102
103	Aander og synlige Skygger, men Hjerte de mangle dog ganske;
104	Natten igjennem jo stod den arme Patroklos's Skygge
105	Hos mig ved Leiet og vaanded sig lydt, og med klagende Stemme
106	Gav den mig mangt et Hverv, ham selv livagtig den ligned.
107
108	End ved Liget de sad, da den rosenfingrede Dagning
109	Hilste de s
110	Skikked paastand fra Teltene trindt baade Muler og Svende,
111	Br
112	Stod Meriones frem, den Konning Idomeneus' V
113	Derpaa med snoede Reeb og med
114	Ginge de rask paa Vei, og Mulerne vandred foran dem,
115	Op ad Bakker og ned, paa lige, paa krogede Veie.
116	Men da til Skr
117	Skred til V
118	Kneisende Eger de hugged omkuld, som med Bulder og Bragen
119	Styrted til Jord, og derpaa de Stammerne kl
120	Fast paa Mulernes Ryg, som furende Muldet med Hoven
121	Traved igjennem det buskede Krat, for at vinde til Sletten.
122	Huggerne selv maatte b
123	Altsom Meriones b
124	En efter Anden paa Strand de l
125	Selv havde kaaret en Plads sig selv og Patroklos til Gravh
126
127	Satte de der i Skarer sig ned; men Helten Achilles
128	B
129	Rustningens Plader at axle, og Gangerne sp
130	Alle nu f
131	Steg Vognheltene strax paa Karm, baade K
132	Frem i Spidsen de kj
133	Fulgte tilfods, og Vennerne bar Patroklos i Midten.
134	Lokker de skar sig af Issen, og str
135	Bag ved Baaren gik Helten Achil, og holdt i hans Hoved
136	Saare bedr
137
138	Satte de Baaren til Jord, og stablede Veddet tilb
139	Flux en ny Beslutning da tog fodrappen Achilles,
140	Tr
141	Som i den frodigste V
142	Stirrende ud over B
143
144	At jeg til Gave for dig, naar til F
145	Hist skulde klippe mit Haar og en Festhekatombe dig offre,
146	Samt ubedede V
147	Hist hvor Kilderne gaae ved din Lund og dit duftende Alter.
148	Dette dig loved den Gamle, dog ei hans
149	Og da jeg aldrig igjen hjemvender til F
150	Give da vil jeg Patroklos den Helt mine Lokker at b
151
152	Gav sine Lokker, og Trang til Graad hos Alle han vakte;
153	Og under K
154	Var ei Achil traadt hen, og saa havde talt til Atreiden:
155
156	Lystre jo helst, af Jamren og Graad kan ogsaa man m
157	Byd dem fra Baalet at sprede sig ad og t
158	Da ville vi, hvem det egner is
159	Her fuldbyrde vor Dont, dog Kongerne blive tilbage!
160
161	B
162	Kuns Liigskaren tilbage forblev og stablede Veddet
163	Op til et Baal paa hundrede Fod i L
164
165	Mangt et triveligt Faar, mangt dorskfremvraltende H
166	Slagtedes nede ved Baalet og gjordes istand, men Achilles
167	Tog selv Fedtet af alle, og d
168	Liget dermed, men det flaaede Qv
169	T
170	Fyldte med Honning og Balsam, og to Spand kneisende Heste
171	Kasted med ansp
172	Ni Huushunde der var, som fik deres
173	To af disse han myrded, og op paa Baalet dem sl
174	Tolv mandhaftige S
175	Stak han med Kniven ihjel, slig gruelig Gjerning han
176	Slynged tilsidst st
177	Og med et smerteligt Skrig til sin troe Stalbroder han raabte:
178
179	Nu fuldbyrder jeg Alt, hvad jeg nys forj
180	Tolv mandhaftige S
181	Dem tilligemed dig skal Luerne
182	Giver jeg ikke til Priis for Ild, men for graadige Hunde.
183
184	Dag og Nat Aphrodite, hiin Datter af Zeus, dem fra Liget
185	Gjenned, og str
186	For at den ei skulde riftes, hvis bort Achilles ham sl
187	Og over Hektor en blaanende Skye drog Phoibos Apollon
188	Lige fra Himlen til Sletten, og hele den Plads, hvor den D
189	Laae, omhylled han trindt, at ikke den kraftige Solild
190	Skulde fort
191
192	Flux en ny Beslutning da tog fodrappen Achilles;
193	Bort fra Baalet han treen, og til to af Vindene bad han,
194	Vinden fra Norden og Vesten, og pr
195	Viin af sit gyldene B
196	Baalet i Flammer at bl
197	Snart kunde Ligene br
198	H
199	Alle tilhobe ved Gilde de sad i den susende Zephyrs
200	Hal og forlysted sig sammen, da traadte den flyvende Iris
201	Frem paa T
202	Sprang de fra B
203	Dog hun v
204
205	Til Aithiopernes Land, som h
206	Gudernes Sl
207	Dog, du buldrende Zephyr og Boreas! Eder Achilles
208	Beder at komme paastand, og herlige Offre han loved,
209	At I det D
210	Manden Patroklos er lagt, begr
211
212	Med en forf
213	Flux over Havet de stormede frem, h
214	Under den susende Bl
215	Styrted saa l
216	Natten igjennem med hvinende Pust og forenede Kr
217	Tumled de Luen paa Baalet, og Natten igjennem Achilles
218	Holdt i sin Haand en Tvillingpokal, hvormed af en Guldskaal
219	Viin til Offring paa Jorden han gj
220	Medens han lydt paakaldte den arme Patroklos's Skygge.
221	Ret som en Fader sig jamrer, som br
222	Been, der d
223	Saaledes jamred Achil, da Patroklos's Been han forbr
224	Medens med heftige Suk omkring ved Baalet han listed.
225
226	F
227	Segnede Baalet i St
228	Strax tilbage da Vindene fl
229	Over det Thrakiske Hav, h
230	Bort fra Baalet sig fjernede nu Peleiden Achilles,
231	M
232	Men da saa Krigerne stimled i Flok til den Drot Agamemnon,
233	V
234	Flux han reiste sig op, og tog saalunde til Orde:
235
236	Slukker nu f
237	Trindt omkring saavidt som de m
238	Saa vil vi sanke Patroklos's Been, den Menoitiades,
239	Skjelnende grandt dem ad, og let vil vi kjende de rette,
240	Midt paa Baalet de ligge, thi ude paa Siderne rundtom
241	Br
242	Dern
243	H
244	Ikke jeg
245	Graven I tue, der kommer en Tid, da kan I den kaste
246	Bred og h
247	Her ved de toftede Snekker, naar jeg er segnet i D
248
249	F
250	Trindt hvor Luen var kommen, og h
251	Derpaa med Taarer de sanked de hvidlige Been af den brave
252	Ven i to Lag Fedt, og i Urnen af Guld de dem gjemte,
253	Urnen i Teltet de satte, indsv
254	Rundt om den vordende H
255	V
256	Og da saa H
257	Holdt sine M
258	Derpaa fra Skibene hente han lod Kampgaver i M
259	Graaladent Jern og Kobber, Tref
260	Muler og v
261
262	Satte til Priis: en Pige, heel snild til det kunstigste Arbeid,
263	Dertil en Trefod med Hank paa togange elleve Kander,
264	Alt til Priis for den F
265	Sex Aar gammel, uavet i Aag, og dr
266	Men for den Tredie han stilled til Priis en Kjedel paa fire
267	Kander, end flunkende ny og skj
268	To Talenter i Guld til Priis for den Fjerde han satte,
269	Og for den Femte var L
270	Frem da stod han og talede saa til Argeiernes K
271
272	Her udi Kreds Kampgaverne staae for de Helte paa Stridskarm.
273	Var det en anden Achaier, hvem nu vi h
274	Hjem til mit Telt jeg bragte da selv den f
275	Selv I veed jo, hvor h
276	F
277	Gav dem til Peleus min Fader, som atter til mig dem for
278	Dog nu bliver jeg hjemme med samt mine v
279	Mistet de har deres H
280	Som deres fyldige Manker saa tit med flydende Olie
281	Salved, naar f
282	Hist de staae med Kummer i Sind, over Helten de s
283	Mankerne h
284	Derfor afsted I
285	Hver som stoler paa Gangernes Spand og den holdige Stridskarm!
286
287	F
288	Han var en S
289	Derpaa Tydeus's S
290	Troiske Heste han sp
291	Tog fra Aineias, men H
292	N
293	Atreus's S
294	Hingsten Podargos, hans egen, og Aithe, den Drot Agamemnons
295	Hoppe, som Anchisiaden Echepolos havde for
296	Kongen, for ikke til Troernes Land ham at f
297	Men for i Hjemmet at pleie sin Mag, thi betydelig Rigdom
298	Zeus ham gav, og i Sikyons Land han havde sin Bop
299	Denne for Karmen han sp
300	Og som den Fjerde for Vogn sine fagermankede Heste
301	Helten Antilochos aaged, den herlige S
302	Nestor, hvis Fader var Neleus, og rask de Pyliske Heste
303	L
304	Hen til sin kyndige S
305
306	H
307	Karmen, thi gj
308	Grandt du forstaaer om Maalet at svinge med Vogn, men i Raphed
309	Staae dine Heste tilbage, og vist gj
310	Alle de Andre har raskere Dyr, skj
311	Bedre forstaaer end du, at hitte paa snedige Kunstgreb.
312	Derfor velan, min elskede S
313	Hver en List, du forstaaer, at du ei gaaer glip af Bel
314	Snildhed er Huggeren mere til Gavn end hans dygtige Kr
315	Snildhed maa Skipperen bruge, for over de blaalige B
316	Sikkert at styre sit l
317	Saaledes kommer ved Snildhed en Kudsk forud for en anden.
318	Hvo som alene til Vogn og Gangere s
319	Skeier til Side fra Banen, snart hid, snart did som en Taabe,
320	Hestene tumle sig vildt, og ei han formaaer dem at ave.
321	Hvo som er snild derimod, om han end har ringere Heste,
322	F
323	Ei, i hvad Retning fra F
324	Stadig han holder sin Kaas, med speidende Blik paa sin Formand.
325	Maalet jeg nu beskrive dig vil, at du kjender det rette.
326	Hist en Favn over Jorden omtrent fremrager en vindt
327	P
328	To hvidagtige Stene ved Siderne ligge til St
329	Just hvor Veiene krydses, men jevn er Banen omkring den,
330	Mulig til Minde den staaer om en Mand, som forl
331	Eller blev reist til Veddel
332	Nu har til Kj
333	Der skal med Ganger og Karm saa n
334	Held tillige din Krop, naar du staaer paa den flettede Fading,
335	Blot en Smule til Venstre, men baade med Raab og med Sv
336	Drive den Fjermer du frem, og husk at slappe dens T
337	Men naar om Maalet du svinger, saa drei saa kort med den N
338	At med sin Nav det rullende Hjul fast synes at r
339	Lige ved Randen, men vogt dig vel for at t
340	At ikke Vognen skal kn
341	Gammen for Andre, men Tort for dig det vilde jo v
342	Derfor, min elskede S
343	Kommer du f
344	Ei skal Nogen da hente dig ind, eller slippe foran dig,
345	Selv om han bag dig kj
346	Runden af Gudernes Blod, Adrasts rapfodede Stridshingst,
347	Eller Laomedons Heste, de dygtigste Dyr her i Landet.
348
349	Da han sin S
350
351	Flux de stege tilvogns, i en Hjelm deres Lodder de kasted,
352	Helten Achilles den rysted, og f
353	Lod, men n
354	Tredie var Atreus's S
355	Fjerde Meriones blev, og sidst i R
356	Tydeus's S
357	Bag hverandre de holdt i en Rad, da betegned Achilles
358	Fjernt paa Sletten de Kj
359	Phoinix, den aldrende Helt, hans Faders fortrinlige V
360	Grandt at agte paa L
361
362	Jog dem afsted med muntrende Raab og med smeldende Sv
363	Ivrig i Hu, og i strygende Fart de l
364	Rask fra Skibene bort, og trindt om Gangernes Bringe
365	Reiste sig tykt den hvirvlende St
366	Mens i den susende Bl
367	Snart l
368	Snart i Veiret de sprang, men fast paa de rullende Karme
369	Stod de kj
370	Klapped af Haab om Seier, og lydt tilhobe de muntred
371	Gangernes Spand, som i st
372
373	Svingende ned mod det graalige Hav, da kom deres Flinkhed
374	Ret for en Dag, og i langstrakt Fart de traved, men forrest
375	L
376	N
377	Ikke dog langt tilbage, nei t
378	Lod det, som Hingsterne op paa Eumelos' Karm vilde springe,
379	Og mod hans m
380	Pusted, ja Snuden endog i den flyvende Fart ham ber
381	Vist var han sluppen forbi, i det mindste ham kommen paa Siden,
382	Naar ikke Phoibos Apollon, af Harm mod den st
383	Pludselig havde ham slaaet af Haand den flunkende Sv
384	Ud af hans
385	Alt som han m
386	Medens hans Hingster blev dovne, da ei de Snerten fornumme;
387	Dog for Athene det ikke blev skjult, at Phoibos Apollon
388
389	Rakte ham Sv
390	Flux til Admetos's S
391	Slagen af Harm, og Aaget hun knak; flux Hopperne rendte
392	Skye fra Veien, og fast i Muld Vognstangen sig bored.
393	Selv blev han kastet af Karm, og ned ved Hjulet han tumled,
394	Huden blev fl
395	Panden ved Brynet han skraved tilblods, og begge hans
396	Fyldtes af Taarernes Vand, og det flydende M
397	Rask Diomedes afsted nu jog med de trampende Heste
398	Langt forud for de
399	Gav hans Gangere Kraft, og hun selv ham H
400	N
401	Flux til Faderens Heste nu Helten Antilochos raabte:
402
403	Ikke forlanger jeg dog, at omkap I skal l
404	Som Diomedes har sp
405	Synderlig Raphed dem gav, og ham selv hun H
406	Men Menelaos's Vogn I hente mig ind ved at ile,
407	Bliver mig ikke tilbage, lad Aithe, som kun er en Hoppe,
408	Ei Eder gj
409	Dette jeg sige dog vil, og visselig vorder det fuldbragt,
410	Ei skal Nestor, den m
411	Meer, men flux med sk
412	Vinde vi kun en ringere Priis til Straf for vor Tr
413	Farer da rask afsted, og skynder Jer alt hvad I m
414	Selv skal jeg bruge min Kunst og Kl
415	Vei at slippe forbi, ei skal jeg af Sigte ham tabe.
416
417	L
418	Helten Antilochos saae den snevre fordybede Huulvei;
419	Grunden var knudret og kl
420	Brudt al Jorden af Veien, og skaaret sig dybt gjennem Muldet;
421	Didhen holdt Menelaos af Frygt for Hjulenes Saml
422	Men sine stampende Dyr Antilochos dreied til Siden
423	Ud fra Veien, og rulled afsted et Stykke forbi ham;
424	Da blev Atreiden forskr
425
426	Veien er smal, snart bliver den bredere; rul saa forbi mig!
427	Kj
428
429	Brugende dygtig sin Pidsk, og lod, som om Intet han h
430	Ligesaa langt som med svingende Arm en Diskus kan drives,
431	Kastet med Kraft af en blomstrende Mand, som vil pr
432	Ligesaa langt de traved forud, men Atreiden bagefter
433	Lunted saa smaat, thi selv med Flid han sagtned sin Kj
434	For at de v
435	Ei deres pr
436	Selv nedstyrtes i St
437	Brummende raabte til hiin den Guldhaars Drot Menelaos:
438
439	Pak dig! ei har med F
440	Dog alligevel ei uden Eed skal Prisen du vinde.
441
442	N
443	Hine vil tr
444	Langt tilbage de begge jo staae i ungdommelig Friskhed.
445
446	L
447
448	Gangernes L
449	F
450	Udenfor Kredsen han sad paa et Sted med videre Udsigt;
451	F
452	Derpaa han
453	R
454	Sad der et Blis baade hvidt og rundt som den skinnende Maane;
455	Frem da stod han og talede saa til Argeiernes K
456
457	Er det blot mig, som Hestene seer, eller seer I dem ogsaa?
458	Dog det er neppe de samme, som nys l
459	Kudsken er ogsaa en anden end f
460	Komne til Skade paa Sletten, som vare de raskeste hidtil.
461	Selv jeg saae, at de f
462	Nu derimod jeg
463	Vidt og bredt med speidende Blik over Troernes Slette;
464	Mulig har Kudsken sin T
465	Vidst om Maalet at dreie, og kom i Svinget til Uheld;
466	Da er han falden af Karm, formoder jeg, Vognen er kn
467	Og de forvildede Hopper er rendt deres Vei med det samme.
468	Stander da op, at I selv kan see, mit
469	Skjelne saa grandt, dog Manden paa Karm mig tykkes at v
470	Hiin Aitoler, der raader som Drot over M
471	Hestebetvingeren Tydeus's S
472
473	Hvi vil du snakke f
474	Hopperne l
475	Synderlig ung i Argeiernes H
476	Og i dit Hoved der sidder vel ei de skarpeste
477	Dog bestandig er Sqvalder din Lyst, og slet det sig skikker
478	Hen i Veiret at snakke, naar flinkere M
479	Nu som nys er bestemt de forreste Heste de samme,
480	Eumelos' Hopper, selv staaer han paa Vogn med T
481
482	Aias, du Spotter, du Mester i Kj
483	I det Achaiske Folk, uvenlig er stedse din Tanke.
484	Vel lad tilveds om en Kjedel os slaae, eller og om en Trefod,
485	Lad os saa tage til Dommer den m
486	Hvad for et Spand der er forrest, at klog du vorder af Skaden.
487
488	Bister i Hu, for knubbede Ord at give til Gjensvar,
489	Og deres Kiv de havde forvist langt videre drevet,
490	Naar ikke Peleus's S
491
492	Fiendsk at klamres med knubbede Ord, sligt s
493	Harmes I vilde jo selv, naar paa Sligt en Anden begyndte,
494	Blivver da siddende rolig i Kreds, og vender opm
495
496	Strax indfinde sig her, da faaer Enhver jo at vide,
497	Hvo der er forrest med Ganger og Karm, og hvo der er bagved.
498
499	Sv
500	H
501	Idelig fl
502	Medens den pr
503	L
504	St
505	Synderligt Spor, saa rapt fl
506	Midt i Kredsen han holdt, og Sveden i drivende Draaber
507	Randt i St
508	Flux fra den prunkende Karm til Jord nedsprang Diomedes.
509	Og imod Aaget sin Pidsk han l
510	Sthenelos seen, men skyndte sig hen, Kampprisen at tage;
511	Derpaa til Svendene Qvinden han gav og den hankede Trefod,
512	Hjem at bringe, men Hestene selv af Aaget han l
513
514	Ikke ved Raphed, men List, var han kommen forbi Menelaos.
515	T
516	Ligesaa langt som en Ganger for Vogn fra Hjulet er borte,
517	Naar over Marken i langtstrakt Fart sin Herre den tr
518	R
519	Yderste Haar, saa n
520	Er der imellem, mens rask over Sletterne vide den l
521	L
522	Skj
523	Snart han naaede ham dog, thi bestandig i Kr
524	Vandt Agamemnons Hoppe, den fagermankede Aithe;
525	Havde paa l
526	Vist var han sluppen forbi, idet mindste ham kommen paa Siden.
527	Derpaa Meriones kom, Idomeneus' kraftige V
528	Bag Menelaos's Spand omtrent saa langt som et Spydkast;
529	Tr
530	Og i at kj
531	Endelig kom Admetos's S
532	Selv sin Vogn han trak, og Gangerne drev han foran sig.
533	Ynk ved Synet Achilles betog, den rappe Peleide,
534	Og med bevingede Ord til Argeiernes K
535
536	Dog endda, efter Ret og Billighed, vil vi den anden
537	Priis ham give, men Tydeus's S
538
539	Hoppen han havde nu givet ham vist, som Achaierne
540	Dersom Antilochos ei, hiin S
541
542	S
543	Skj
544	Han som er ellers saa brav, til de salige Guder han burde
545	Sendt en B
546	Dog, har Manden i Hjertet du kj
547	Hist da har du i Telt fuldtop af Guld og af Kobber,
548	Qv
549	Tag og giv ham siden deraf en rigere Gave,
550	Eller paastand, at Achaiernes Folk kan prise din Idr
551	Dog paa Hoppen jeg giver ei slip, om hende jeg dyste
552	Vil med Enhver, som har Lyst en Kamp med mig at fors
553
554	Glad ved Antilochos' F
555	Flux med bevingede Ord han gav ham dette til Gjensvar:
556
557	Skjenk til Admetos's S
558	Give jeg vil ham den Brynie, som Asteropaios jeg fratog,
559	Heelt er den smeddet af Malm, og en Rand om Hv
560	St
561
562	Brynien fra Telt, han skyndte sig bort, og bragte den hurtig,
563	Gav den i Eumelos' Haand, og denne med Fryd den annammed.
564
565	End paa Antilochos fnysende vred; en Herold ham ih
566	Rakte hans Konningestav og Argeierne Taushed han paab
567	Flux til Orde da tog den guddomlignende Konning:
568
569	Klik har du sat paa mit Rye, og hindret du har mine Heste,
570	Jagende frem med dine, som staae saa langt under mine.
571	Derfor velan, mine Venner! Argeiernes Drotter og Talsm
572	D
573	For at det ei skal hedde som saa blandt Achaiernes K
574	Atreus's S
575	Nys fra Antilochos tog; vel havde han slettere Heste,
576	Men over hiin han stander jo h
577	Dog, velan! selv d
578	Troer jeg, skal laste min F
579	Vel, Antilochos,
580	Tr
581	Haand den smidige Pidsk, som nys ved Kj
582	L
583	At mine Heste du ei med List fors
584
585	Tving din Harm! langt yngre jeg er end du, Menelaos!
586	H
587	Selv du vide da maa, hvor let en Yngling forgaaer sig,
588	Rask han fatter Beslutning, men kommer tilkort med sit Anslag.
589	Lad da dit Hjerte formildes, til dig jeg gjerne vil afstaae
590	Hoppen, jeg vandt; ja hvis i mit Hjem noget Bedre der fandtes,
591	Og du det
592	Heller, o gudopfostrede Drot! end samtlige Dage
593	V
594
595	Hoppen han trak, at give ham den, da smelted Atreidens
596	Hjerte, ret ligesom Duggen saa mild paa den frodige Kornmark
597	Rinder ad Vipperne ned, naar Straaene kneise paa Vangen;
598	Saaledes nu, Menelaos! i Barm dit Hjerte blev smeltet.
599	Flux med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
600
601	Skj
602	Var du tilforn, nu Klogskaben veeg for ungdommeligt Letsind.
603	Vogt herefter dig dog for Bedrag mod h
604	Ei nogen anden Achaier saa let mig havde formildet,
605	Dog, heel meget du leed, heel meget du d
606	Baade du selv og din Broder, saavelsom din herlige Fader,
607	Og paa din B
608	Skj
609	At jeg af Sind er hverken urimelig stolt eller stridig.
610
611	Gav at f
612	Derpaa de to Talenter i Guld, den fjerde Bel
613	Helten Meriones tog; end stod uvunden den femte,
614	Skaalen med dobbelt Hank, den gav Achilles til Nestor,
615	Frem i Kredsen han bar den, treen hen og talte til Gubben:
616
617	Lad den et Minde dig v
618	Meer i Argeiernes Folk, og for intet jeg skjenker dig Gaven.
619	Dyst paa N
620	Ei skal du tr
621	L
622
623	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
624
625	Hverken er F
626	Heller ei b
627	Gid jeg var ung endnu og min Kraft urokket som fordum,
628	Da det Epeiske Folk i Buprasion feired et Grav
629	For Amarynkeus, og Konningens B
630	Ei kunde Nogen med mig da maale sig, ei af Epeier,
631	Selv ei af Pyliske M
632	Enops's S
633	Dern
634	Rask jeg l
635	Og over Phyleus jeg vandt og den Helt Polydoros i Spydkast.
636	Ikkun i Kj
637	Hidsig i Tr
638	End var for Gangernes L
639	Tvillingebr
640	Styrede Vognen som Kudsk, mens Broderen jog med sin Sv
641	Saadan en Mand var jeg fordum, dog nu vil vi lade de Yngre
642
643	Lyde, men dengang i Heltenes Flok jeg stoltelig straaled.
644	Gak nu hen, at h
645	Denne din Gave jeg tager med Fryd, det gl
646	At du bestandig erindrer din Ven, og aldrig den H
647	Glemmer, som skjelligen times mig b
648	Give dig Himmelens Guder til L
649
650	H
651	Gaver til Priis udsatte han nu for den r
652	Drev i Kredsen og bandt et slidudholdende Muuldyr.
653	Sex Aar gammelt, uavet og h
654	Derhos en Tvillingpokal han til Priis for den Tabende satte,
655	Traadte saa frem, og talede saa til Argeiernes K
656
657	To af de dygtigste M
658	Djervt med l
659	Seier forunder og M
660	Han hjemf
661	Hvo som derimod taber, han n
662
663	Mand, vel
664	H
665
666	Mulen, det troer jeg forvist, skal ei nogen anden Achaier
667	Vinde fra mig i Baxning, jeg holder mig selv for den F
668	Er det ei nok, at tilbage jeg staaer som Kriger i Marken?
669	Dygtig til alt Slags F
670	Dette jeg sige dog vil, og visselig vorder det fuldbragt,
671	Kj
672	Derfor var sikkert det bedst, om Liigbegj
673	At de kan b
674
675	Ikkun den herlige Mand Euryalos dristed sig mod ham.
676	Han var den Konning Mekisteus's S
677	Denne var kommen til Theben engang da Oidipos's Grav
678	Feiredes der, og i Dyst han betvang Kadmeionerne alle.
679	Ivrig Tydeiden tilhaande nu gik den S
680	Muntrende kraftig ham op, thi af Hjertet han Seier ham
681	F
682	Skaarne med Kunst af en Hud af den markopfostrede Oxe,
683	Og da de havde sig gjordet, da treen de frem udi Ringen.
684	F
685	Foer saa hinanden tillivs og m
686	Vildt fra Kj
687	Randt ad Lemmerne ned, da h
688	H
689	M
690	Som naar en Fisk opspringer af S
691	T
692	Saaledes sprang efter Faldet han op, men Helten Epeios
693	Greb ham i Arm og reiste ham op; strax stimled hans Venner
694	Trindt ham og f
695	Blod i Klumper han spytted, og Hovedet hang til en Side;
696	Snart iblandt sig til S
697	Medens en Deel gik hen, for Tvillingpokalen at hente.
698
699	Satte Peleiden til Priis, og tilskue for Folket dem stilled,
700	Prisen for den, som vandt, var en flammebetr
701	Og i Achaiernes Folk tolv H
702	Men for den Tabende stod i Kreds en Slavinde som Kamppriis,
703	Kyndig i qvindelig Gjerning, af V
704	Frem han stod, og talede saa til Argeiernes K
705
706	Talt, da reiste sig Aias, den kraftige Telamonide;
707	Frem treen ogsaa Odysses, den snue forslagene Konning,
708	Og da de havde sig gjordet, da treen de frem udi Ringen.
709	Fast med kraftige Arme om Liv hinanden de krysted;
710	Ligesom Sparrer paa Taget, dem snildt Bygmesteren fuger,
711	Naar han et Huus opf
712	Svart det knaged i K
713	Altsom de klemte hinanden, og vaad neddryppede Sveden.
714	Blaalige Strimer af hovnende Blod kom hyppig tilsyne
715	Rundt paa Sider og Skuldre, dog uden al Rast eller Hvile
716	Br
717	Hverken Odysses ham rokked og m
718	Heller ei Aias det m
719	Men da de m
720	Da tog Aias til Orde, den kraftige Telamonide:
721
722	L
723
724	Bag i Hasen han gav ham et Slag, saa Benene rokked,
725	Kasted ham om paa hans Bag, men selv han faldt i det samme
726	Ned over Aias's Bryst, da studsede Folket, som saae det.
727	Fat tog derpaa Odysses, den kj
728	Lidt fra Jord han rokked ham vel, men l
729	Dog han b
730	T
731	Op var de sprungne forvist, en tredie Dyst at fors
732	Hvis ei Achil, selv tr
733
734	Begge har Seier I vundet, og eens I begge skal l
735	Ganger da bort, at til Dyst ogsaa andre Danaer kan tr
736
737	St
738
739	F
740	H
741	Den var et kosteligt V
742	Over det m
743	Som vare komne til Havnen og havde til Thoas for
744	Men som Betaling for Priamos' S
745	Helten Patroklos den fik af Euneos, en S
746	Og for at h
747	Skaalen til Priis for den, som viste sig rappest i Dystl
748	Men for den N
749	Dertil en halv Talent i Guld blev sat for den Sidste.
750	Frem han stod og talede saa til Achaiernes K
751
752	Talt; da reiste sig Aias, den hurtige S
753	Derpaa den Konning Odysses og Helten Antilochos fremtreen,
754	Rappere var han tilfods, end Achaiernes Gutter tilhobe.
755	Bag hverandre de stod, og Achilles betegnede Maalet;
756	Rask fra Stadet nu frem de styrtede. Snart var dog Aias
757	Forrest, men t
758	Ligesaa n
759	V
760	Garnet af N
761	Ligesaa n
762	Satte han Fod i hans Fjed, f
763	Og i det hidsige L
764	Pustede Aias i Nakken, og ivrig Achaierne raabte,
765	Drotten at muntre, som hasted afsted efter Seiren begj
766	Men da mod Enden af Banen de kom, opl
767	Fromt en B
768
769	Bedende talte han saa, og blev h
770	Let hun gjorde hvert Lem, baade F
771	Just som de nu skulde styrte sig frem, for Prisen at gribe,
772	Gled den ilende Aias, Athene ham kom til at snuble
773	Der, hvor Skarnet var spildt af de br
774	Helten Achil havde slagtet sin Ven Patroklos til
775	Fyldt med Oxernes Skarn blev baade hans Mund og hans N
776	Skaalen i Veiret nu rakte den kraftige Konning Odysseus,
777	F
778	Fat om Hornet han greb det markopfostrede H
779	Spyttede Skarnet af Mund og skreg til Argeiernes K
780
781	Huld som en Moder staaer rede til Hjelp for Konning Odysseus.
782
783	Derpaa Antilochos tog den Priis, som var sat for den Sidste,
784	Smilede mildt og talede saa til Argeiernes K
785
786	H
787	Synderlig
788	Hiin derimod i Alder og Aar staaer over os Begge,
789	Men han er frisk, skj
790	L
791
792	Flux til Orde da tog Achilles og gav ham til Gjensvar:
793
794	End vil af Guld en halv Talent til Gaven jeg f
795
796	Videre satte Peleiden til Priis en langskaftet Landse,
797	Dertil et Skjold og en Hjelm, og frem han i Kredsen dem lagde,
798	Vaaben, som selv Patroklos sig vandt, da han dr
799	Frem han stod og talede saa til Argeiernes K
800
801	Brynien axle de flux og med fl
802	Pr
803	Hvo som f
804	Og gjennem Rustningens Malm af hans Kj
805	Ham vil jeg give til L
806	Thrakiske Sv
807	Vaabnene her derimod skal i F
808	Og i min Tjald jeg gj
809
810	Frem stod derpaa Tydeiden, den v
811	Og da nu Hver is
812	Treen mod hinanden i Kredsen de frem, kamphidsige Begge,
813	Med et forf
814	Men da de skridende frem hinanden var traadt under
815	Tregange stormed de l
816	Da jog Aias sit Spyd heelt gjennem det blankede Rundskjold,
817	Huden han naaede dog ei, bag Skjold ham Brynien beskjermed.
818	Tydeus's S
819	Svang over Randen af Aias's Skjold, for Halsen at tr
820	Da blev Achaierne bange for Aias's Liv, og befoel dem,
821	Flux at standse med Strid, og ligelig Prisen at dele.
822	Men til Tydeiden gav Peleus's S
823	Gav ham det baade med Balg og den veltilsnittede Sv
824
825	Hvormed Eetion tit havde kastet i forrige Dage;
826	Men da Peleiden Achilles den kraftfulde Konning ihjelslog,
827	Tog han den med sig til Skibene hjem med det
828	Frem han stod og talede saa til Argeiernes K
829
830	Str
831	Faaer han dog her hvad i fem kredsl
832	Ei skal han have behov efter Jern sine Hyrder og Plovm
833	Ind til Byen at skikke, thi selv han kan dem forsyne.
834
835	Frem stod derpaa Leontes, en Mand saa st
836	Aias den Telamonide dern
837	Frem de traadte paa Rad, f
838	Svang den i Haanden og kasted, da loe Danaerne alle;
839	N
840	Tredie, som kasted, var Aias, den kraftige Telamonide,
841	Ud af hans v
842	Men da tilsidst den krigerske Helt Polypoites den slynged,
843	Ligesaa langt som en Hyrde almindelig kaster sin Krogstav,
844	Hen over Oxernes Hjord, og rundt den i Flugten sig dreier,
845	Ligesaa langt han den drev over Maalet, og Folkene jubled;
846	Op fra S
847	Og til de bugede Skibe hjembar de Konningens Kampl
848
849	Ti tveeggede Biler og ti eenbladede
850	Ude paa Kysten i Sandet en Mast af et blaastavnet Fart
851	Reiste han op, og paa denne han bandt en
852	Fast om Been med en Snor heel tynd; efter denne han b
853	Skyde tilmaals, og hvo som med Piil kan ramme mig Duen,
854	Han skal erholde til L
855	Hvo derimod kun tr
856	Han maa som ringere Skytte med
857
858	Frem Meriones stod, Idomeneus' dygtige V
859	Hver fremtog nu sin Lod, og rysted dem om i en Malmhjelm;
860	F
861	Sendte han flux sin Piil, dog ei han loved at offre
862	Guden til Tak af f
863	Fuglen han feiled forsand, thi Apollon ham undte det ikke,
864	Snoren han traf derimod, hvormed den var bunden om Benet,
865	Og med sin Braad den stingende Piil skar Snoren igjennem.
866	Flux svang Duen i Luften sig op, men ned imod Jorden
867	Hang den dinglende Snor, og h
868	Ivrig i Hu flux Buen af Haand Meriones rev ham,
869	Alt en Stund havde Pilen han holdt, ret som for at sigte,
870	Flux til Phoibos Apollon han bad, og loved at offre
871	Guden til Tak af f
872	H
873	Og som den kredsed i Luft han midt under Vingen den ramte;
874	Tv
875	Faldt den igjen, og bored sin Braad i Muldet, men Fuglen
876	Dalede flux og satte sig ned paa den kneisende Skibsmast,
877	H
878	Snart fl
879	Faldt den til Jord, et forbausende Syn for Folket, som saae det.
880	Derpaa Meriones tog de ti tveeggede Biler,
881	Og til de bugede Skibe med
882
883	Blommet, af Ild ur
884	Disse han stilled i Kredsen, og frem Spydkasterne traadte.
885	Frem stod Atreus's S
886	Frem Meriones stod, Idomeneus' dygtige V
887	Helten Achilles til Orde nu tog, og talte saalunde:
888
889	Og at du est den ypperste Mand til kraftige Spydkast.
890	Tag denne Priis, og bring den hjem til de bugede Skibe.
891	Dog dette kobberne Sp
892	Hvis dig tykkes for godt, jeg selv i det mindste det
893
894	Hiin til Meriones Spydet nu gav, men den prunkende Kamppriis
895	Flyede han Kongens Herold Talthybios, hjem den at b
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>