[Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  1. Sang
	Gudernes Forsamling. Athenes Formaning til Telemachos.
1
2	Meget omkring, da han havde for
3	Saae mangfoldige Byer, og fik deres S
4	Men paa sin Fart over Havet han svar Gjenvordighed udstod,
5	Medens han stred for at bjerge sit Liv, og for Svendenes Hjemkomst;
6	Dog sine Svende han ei fik frelst, hvor ivrig han str
7	Thi ved formastelig Daad de selv paadrog sig en Uf
8	Ret som Daarer, de slagted den h
9	Oxer, og derfor til Straf han dem Hjemf
10	Heraf, du Datter af Zeus! du os Et og Andet fort
11
12	Komne til Huus og Hjem efter Farer i Krig og paa B
13	Ham alene, som savned saa svart sit Huus og sin Hustrue,
14	Holdt en Gudinde tilbage, den v
15	Hist i de hv
16	Men da det Aar i Tidernes L
17	Da det af Guderne var ham bestemt at vende tilbage,
18	Hjem til Ithakas
19	Ei forskaanet for Kamp; dog samtlige Guder ham ynked,
20	Uden Poseidon alene, thi gram i Hu han bestandig
21	Helten Odysses forfulgte, f
22
23	Yderst paa Jorden de boe i tvende forskjellige Stammer,
24	Deels hvor Solen ved Grye staaer op, og deels hvor den daler;
25	Festhekatomber af Oxer og Lam bivaane han vilde.
26	Der heel froe ved Gildet han sad, mens de
27	Hist hos Olymperen Zeus i Sal havde samlet sig alle.
28	F
29	Just som Aigisthos i Tanke ham randt, den glimrende Fyrste,
30	Hvem Agamemnons navnkundige S
31	Kommende ham ihu han saa blandt Guderne talte:
32
33	Jammeren, sige de, kommer fra os, og selv dog alene
34	Ved deres Synder mod Ret og Skjel de volde sig Sorger,
35	Ligesom nys Aigisthos mod Ret og Skjel Agamemnons
36	Viv til
37	Skj
38	Ned vi skikked Hermeias, den speidende Argosbetvinger,
39	At han dog ei skulde slaae ham ihjel, eller
40	Thi af Orestes engang skulde Atreus's S
41	Naar han var voxen til Mand, og sit f
42	Dette ham sagde Hermeias, dog ei han rokked Aigisthos,
43	Skj
44
45	O vor Fader Kronion! du Drot over Drotter tilhobe!
46	Ja! han faldt, og tilvisse sin D
47	D
48	Men i mit Hjerte det skj
49	Han som skilt fra de Kj
50	Hist paa den havomskyllede
51	Stikker den frem bevoxet med Skov; der boer en Gudinde
52	Datter af Atlas, den snedige Gud, som kjender tilfulde
53	Samtlige Dybder i Havet, og ene de m
54	L
55	Datter af ham forsinker den arme bedr
56	Smigrende for ham bestandig med s
57	At han skal glemme sit Ithakas
58	Inderlig l
59	Fare mod Skye; ja D
60	Ei omsider, Olympiske Drot! har Odysses da fordum
61	Ei ved Argeiernes Skibe dig bragt behageligt Offer
62	Hist i Troernes Land? hvorfor er da Zeus ham saa harmfuld?
63
64	Kj
65	Hvor var det muligt, at jeg kunde Helten Odysses forglemme,
66	Som i Forstand staaer h
67	Bragte de salige Guder, som boe paa Himmelen vide!
68	Dog bestandig imod ham den Jordomslynger Poseidon
69	Fnyser af Harm, fordi hans S
70	Hiin Kyklop, der st
71	Staaer over alle Kykloper; hans Moder er Nymphen Thoosa,
72	Datter af Phorkys, en raadende Drot i Havet det golde;
73	Hist i de hv
74	Derfor Poseidon er vred, og hvorvel Jordrysteren sparer
75	Helten Odysses's Liv, han tumler ham fjernt fra hans Hjemstavn.
76	Dog velan! lad os samtlige her bet
77	Helten kan naae sit Hjem, og da vil Poseidon tilvisse
78	Mildne sin Harm, thi ei vil de salige Guder han trodse,
79	Ei vil alene han noget formaae mod os Alle tilhobe.
80
81	O vor Fader Kronion, du Drot over Drotter tilhobe!
82	Hvis det da virkelig nu behager de salige Guder,
83	At til sit Hjem omsider den Helt Odysses skal komme,
84	Lad saa Hermeias os flux, Budbringeren, Argos's Bane,
85	Skikke herfra til Ogygias
86	Snart kundgj
87	At til sit Hjem Odysses, den kraftige K
88	Selv vil jeg gaae til Ithaka hen, at hans S
89	Meer opflinke jeg kan, og Mod i Bringen ham s
90	St
91	Der skal han Beilernes Sv
92	Slagte for Fode hans Faar og dorskfremvraltende Hornqv
93	Saa vil til Sparta jeg sende ham hen og det sandede Pylos,
94	For at han der kan sp
95	Og et ber
96
97	Deilige himmelske Saaler, som bar hende hen over Havet
98	Og over Jorderig vide saa snelt som Pustet af Vinden;
99	Greb saa sin m
100	Tung, forsvarlig og lang, hvormed hun betvinger de kj
101	Fylker af M
102	Og i en Fart hun ned sig svang fra h
103	Brat paa Ithakas
104	Ude paa T
105	Mentes hun ligned, den Taphiske Drot, der var kommen som Fremmed.
106
107	Just som tilsammen de mored sig der med at spille med Smaasteen,
108	Magelig strakte paa Huder af Qv
109	Travlt gik baade Herolder omkring og driftige Svende,
110	Nogle beblandede Viin med Vand i forsvarlige Kummer,
111	Andre, som Bordene f
112	Stilled dem frem paa Rad, og skifted den yppige Suulmad.
113
114	Midt blandt Beilernes Flok han sad, mismodig i Hjertet,
115	Grundende dybt paa det mulige Tr
116	Kom til sit Hjem, og Beilernes Sv
117	Selv annammed sin H
118	Grublende saa han hos Beilerne sad, da saae han Athene;
119	Strax han ilte til Porten, ret
120	At man den fremmede Gj
121	Tr
122	Og med bevingede Ord han talede saa til Gudinden:
123
124	F
125
126	Men da de treen under Tag, og stod i Salen den h
127	Tog han Landsen, og stilled den op til en kneisende Sule
128	Ind i det prunkende Vaabenlukaf, hvor Landser i M
129	Stod, dem Odysses, den haardf
130	Derpaa han b
131	Som var med Linned belagt, og ved F
132	Og til sig selv en stadselig Stol ved Siden han satte
133	Borte fra Beilernes Sv
134	Ei skulde plages med Bulder og St
135	Og at han frit kunde sp
136
137	Kande, som stod paa et B
138	Gj
139	Ogsaa den v
140	Hvilke hun stilled paa Bord, meddelende mildt hvad hun havde.
141	Fade med alskens Suul indbar i Salen en Madsvend,
142	Satte dem frem, og stilled paa Bord forgyldte Pokaler,
143	Og en Herold gik om, som med Viin dem flittigen fyldte.
144
145	Tog deres Plads paa Stol eller B
146	Flux indfandt sig Herolder, som Vand over H
147	Ternerne flinkt opstablede Br
148	Kn
149	Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked;
150	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
151	Beeilernes Hu sig strax til anden Forlystelse vendte,
152	Sang og Spil og Dands, thi Sligt er en Pryd for et Gilde.
153	Strax en Herold da flyede den pr
154	Phemios, han som for Beilerne sang n
155	Rask han i Strengene greb, og sin yndige Sang han begyndte.
156	Men til Gudinden Athene Telemachos vendte sin Tale,
157	R
158
159	Hine har nu til Cithar og Sang henvendt deres Tanker;
160	Det har de godt ved, de t
161	Medens hans hvidlige Been etsteds hensl
162	Smuldre for Regn og Slud, eller rulles i Havet af B
163	Dog hvis Ithakas Kyst igjen de saae ham betr
164	Vist langt heller de
165	End at beriges med kosteligt Guld og pr
166	Dog han er d
167	Tr
168	At han vil komme med Tiden, thi reent fortabt er hans Hjemf
169	Dog fort
170	Hvem est du? af hvad Folk, fra hvad Land, og af hvilke For
171	Hvad for et Skib har f
172	Bragt dig til Ithakas
173	Thi du est ei kommen vandrende hid paa din Fod, kan jeg t
174	Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,
175	Kom du til
176	Dengang vort Huus af fremmede Folk saa flittig bes
177	Thi han var selv en huld omg
178
179	Dette jeg sige dig vil, og tale den sk
180	Helten Anchialos' S
181	Og jeg er Drot for Taphiske M
182	Hid er jeg kommen fornys med Skib og M
183	Vidt over B
184	Malm fra Temesa for blinkende Jern tiltuske jeg vil mig.
185	Ude ved Kysten mit Skib jeg har lagt et Stykke fra Staden
186	Hist i den Rheitriske Bugt under Neion den skovkl
187	F
188	Stolt kan kalde; ja sp
189	Gamle Laertes, som aldrig, saa h
190	Meer sine Been, men gr
191	Blot med en aldrende Qvinde, som Mad og Drikke paa Bordet
192	S
193	Syslende der saal
194	Nu begav jeg mig hid, da det blev mig fortalt, at din Fader
195	Alt var her i sit Land; dog Guderne sinke hans Reise.
196	Ei endnu han paa Jorden er d
197	Nei! i Behold er han fangen etsteds paa vildene Havdyb
198	Fjernt paa en Holm i B
199	Holde med Tvang ham fast, og ei vil lade ham reise.
200	Dog en Bebudelse n
201	Selv mig gav den i Sind, og som den forvist vorder opfyldt,
202	Skj
203	Nu ret l
204	Borte forbliver, om end man i L
205	Snild som han er, udt
206	Dog fort
207	Du som alt er saa stor, est du virkelig S
208	Slaaende ligner du ham af Hoved og deilige
209	Vide du maa, tilforn vi To saae jevnlig hinanden,
210	F
211	Drotter af Argos begave sig hen paa bugede Skibe;
212	Siden har aldrig Odysses jeg seet, han mig ikke heller.
213
214	Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandf
215	Efter hvad Moder har sagt, er jeg S
216	Veed jeg det ei; af sig selv kan Ingen jo kjende sin Herkomst.
217	Gid jeg heller var S
218	Sad i sit Hjem ved sin Eie, naar Alderen listed sig paa ham!
219	Nu er den meest usalige Mand, som f
220	Fader til mig, har man sagt; thi derom det var jo du spurgte.
221
222	Guderne gav dig en Sl
223	Siden en S
224	Dog fort
225	Hvad er det her for en Suus og Duus? hvad er der paaf
226	H
227	Saadan en kaad og skammelig F
228	Her er ved dit Bord i din Sal; en skikkelig Mand maa jo harmes,
229	Naar paa det samme han kommer, og seer det uteerlige V
230
231	Fremmede Mand! da om dette du sp
232	Viid da, fordum imedens endnu hiin Mand var i Landet,
233	Da turde vel man kalde vort Huus bemidlet og anseet;
234	Nu har samtlige Guder vort Held omskiftet til Vanheld,
235	Reent de lod ham forsvinde, som aldrig en Mand er forsvunden;
236	Selv hans D
237	Hvis han i Troernes Land var blegnet i Kredsen af Landsm
238	Eller i Vennernes Arme, naar Krigen han alt havde udstridt;
239	Alt Achaiernes Folk havde da ham tuet en Gravh
240	Og et ber
241	Nu Harpyerne veired ham bort, og r
242	Ingen ham saae eller h
243	Levned han mig; dog ikke for ham alene jeg gr
244	Dybt i Sind, nei! andre Bekymringer Guderne gav mig.
245	Alle de m
246	Same, Dulichions
247	Alle de Drotter desuden, som herske paa Ithakas Fjeld
248	Frie hver Een til min Moder, og haardt medtage de Huset.
249	Selv hun hverken formaaer det sk
250	Eller at ende den F
251	Reent vort Huus, og mig selv ret snart ombringe de voldsomt.
252
253	Ha! hvor tr
254	At han paa Beilernes nedrige Flok strax Haand kunde l
255	Gid han paastand kom hid, og stod i D
256	V
257	Ligesaa kraftig som fordum, da f
258	Hjemme hos os i vor Sal, hvor froe sit B
259	Just fra Ephyra tilbage han kom paa en Reise til Illus,
260	Mermeros' S
261	Efter en dr
262	Malmbebraadede Pile dermed; dog Illus sig v
263	Plat ved at give ham den, af Grune for de salige Guder;
264	Men af min Fader, som elsked ham h
265	Gid dog Odysses med lignende Kraft blandt Beilerne fremtreen,
266	Brad for dem Alle da blev deres D
267	Dog i Gudernes Skj
268	Om til sit Hjem han kommer, og Hevn over Synderne tager
269	Her i sit Huus, eller ei; dog nu maa vel du bet
270	Hvad du vil gj
271	Vel! saa m
272	St
273	Tag saa Bladet fra Mund, og kr
274	Beilerne byde du skal, Enhver til Sit at fortr
275	Men er din Moder betagen af Lyst at faae sig en Husbond,
276	Vel! saa drage til Borgen hun hjem til sin m
277	Der vil man Bryllupet holde, og s
278	Som efter Billighed f
279	Dig formaner jeg st
280	Rust et Skib, det bedste du kan, med en fuld Snees Roerfolk,
281	Reis saa bort, at sp
282	Om nogen D
283	Rygtet, der kommer fra Zeus, og Sagn omb
284	F
285	Derfra til Sparta du gaae til den Guldhaars Drot Menelaos,
286	Som af Achaiernes K
287	H
288	Da skal et Aar endnu du din Qval taalmodigen b
289	Men om Du h
290	Vend da tilbage paastand til din elskede f
291	Kast en H
292	Som det er Skjel og Skik, og giv din Moder en Husbond!
293	Men naar du dette har gjort, og Alt tilb
294	Da maa du ret bet
295	Hvordan du Beilernes Flok i dit Huus af Dage vil bringe,
296	Enten ved List eller aabenlys F
297	Nu som et Barn at tee dig, ei est du l
298	Eller har ei du h
299	Vandt sig hos Mennesker alle, fordi han den Morder Aigisthos
300	Dr
301	Saa, min Kj
302	At ogsaa du maa prises endog af sildige Sl
303	Nu er det bedst, jeg begiver mig ned til mit hurtige Fart
304	Og mine Svende, som knurre maaskee for jeg t
305	T
306
307	Fremmede Mand! saa kj
308	Som til sin S
309	T
310	At du kan qv
311	Glad i Hu kan begive dig ned til dit Skib med en Gave,
312	Skj
313	Som det er Skik mellem Venner, der kj
314
315	Hold ei l
316	Men den For
317	Den kan jeg faae, naar jeg kommer igjen, og bringe den hjem med;
318	V
319
320	Brat som en Fugl, der stikker i Skye, men ham hun i Barmen
321	Mod og Kraft havde lagt, og vakt hans Hu til at t
322	Meer paa sin Fader end f
323	Skjalv han i Sind, thi det bares ham for, at en Gud havde viist sig.
324	Strax til Beilernes Kreds henilte den deilige Yngling;
325	Her den fortrinlige Skjald slog Strengen og qvad, mens de Andre
326	Sad og lyttede taust; om den Jammer han sang, som Athene
327	Lod Achaierne times, da hjem de styred fra Troia.
328
329	H
330	Ned ad Trappen den h
331	Ei alene hun gik, af Ternerne to hende fulgte,
332	Og da den herlige Viv kom hen til Beilernes Skare,
333	Standsed ved Stolpen hun brat i den fastopbyggede H
334	Hyllende t
335	En af de venlige Terner der stod ved hver hendes Side,
336	Flux til den hellige Skjald med gr
337
338	Qvad om Guder og M
339	En af disse du synge for M
340	Taust deres Viin, men stands en Sang, som saa s
341	Dybt i mit inderste Hjerte det skj
342	Meest af Alle maa jeg med ulidelig Kummer jo drages,
343	Jeg som savner saa herlig en Mand, og mindes bestandig
344	Helten, hvis Rye sig har bredt over Hellas og Argos saa vide.
345
346	Moder! hvorfor vil du laste den elskede Skjald at han synger
347	Her os til Gammen, som Sindet ham byder det; aldrig er Skjalden
348	Skyld i Sligt, men Zeus, thi ham det er jo, som giver
349	Jordens opfindsomme M
350	Ei er det s
351	Det er jo Menneskens Viis den Sang fortrinlig at prise,
352	Som er det nyeste Qvad, der de Lyttende kommer for
353	H
354	Ei var Odysses den eneste Mand, som forliste sin Hjemf
355	Hist i Troia; af Dage jo kom mangfoldige Flere.
356	Gak til dit Kammer nu hen, og bes
357	Baade din V
358	R
359	Meest af Alle dog mig, thi min er Magten i Huset.
360
361	Da hun paa Hjerte sig lagde sin S
362	Og da med Ternerne op hun i H
363	Der for Odysses sin Husbond hun gr
364	Lod over
365
366	Inderlig
367	F
368
369	Lader os her i vort Lag os nu forlyste ved Maaltid
370	Uden at st
371	Naar det er saadan en Skjald med en R
372	Saa vil imorgen til Thinge vi gaae, og samles tilhobe,
373	For at jeg frit og frankt kan der Eder sige min Mening,
374	At I skal r
375	T
376	Hvis derimod for Jer selv I bedst og tjenligst det finde,
377	At for den enkelte Mand hans Gods uhevnet for
378	Fraadser da kun! dog raabe jeg vil til de salige Guder,
379	Om det sig f
380	Da skal I vist uden Hevn i mit Huus omkomme tilhobe.
381
382	Over Telemachos studsed de svart, at han talte saa dristig.
383	Ham Antinoos svared igjen, hiin S
384
385	H
386	Blot Kronion dig ei inds
387	Som er dit f
388
389	Finder du ogsaa det s
390	Gjerne jeg
391	Eller betragter du Sligt maaskee som det V
392	Det er dog ei saa ilde, som Drot et Land at beherske;
393	Rigt er snart hans Palads, og selv han stiger i H
394	Dog af Achaiske Drotter der findes jo mange foruden
395	Unge saavelsom bedagede M
396	Een af dem v
397	Men i mit Huus vil jeg raade, og selv v
398	Som mig den
399
400	End i Gudernes Skj
401	Hvem af Achaierne herske der skal paa Ithakas
402	Dog i dit Huus du selv v
403	Aldrig en Mand der komme, som vover med Vold dig at r
404	Noget af hvad der er dit, mens Folk paa Ithaka bygge!
405	Dog om din Gj
406	Hvor er den Mand dog fra? hvad Lands Aff
407	Kalder han sig? og hvor er hans Sl
408	Har han maaskee dig Tidende bragt om din Faders Igjenkomst?
409	Hvad eller kom han hid, for selv et
410	Hvor han dog brat br
411	Skyede! han tyktes dog sandelig ei vantreven af Aasyn.
412
413	Ak, Eurymachos! tabt er forsand min Faders Igjenkomst!
414	Ei vil herefter jeg Tidende troe, hvorfra den saa kommer,
415	Heller ei agte det mindste paa Sandsagn, hvilke min Moder
416	Sp
417	Manden, du sp
418	Helten Anchialos' S
419	Og han er Drot for Taphiske M
420
421	Beilerne vendte sig atter til Dands og lystige Sange,
422	Mored sig godt, og t
423	Og som de mored sig bedst, frembr
424	Hver gik da til sit Hjem, og lagde sig der til at sove.
425
426	I den anseelige Gaard paa en Plads med den frieste Udsigt;
427	Did til sit Leie han gik, af Tanker hans Sind var bev
428	Ham Eurykleia, en Datter af Ops, som var S
429	Lyste med blussende Fakkel i Haand, den kj
430	Hvem Laertes engang, da hun stod i sin feireste Ungdom,
431	Havde sig kj
432	Og i sit Huus han saa h
433	Dog hendes Leie han skyede, for ei at kr
434	Hun den blussende Fakkel ham bar; af samtlige Terner
435	Elskede hun ham meest, og h
436	D
437	Satte sig hen paa sin Seng, og da Kjortlen han havde sig aff
438	Flyede han strax den i Haand til den gamle forsynlige Qvinde.
439	Og da hun havde den glattet og lagt i de rigtige Folder,
440	T
441	Gik saa af Kammeret ud, og fast med det s
442	D
443	Hyllet i T
444	T
	[Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>