<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  2. Sang
	Ithakesernes Forsamling. Telemachos' Bortreise.
1
2	Stod Odysses's elskede S
3	F
4	Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler,
5	Gik saa ud af sit Kammer, en Gud skinbarlig han ligned.
6	Derpaa befoel han strax h
7	Sammen at st
8	Hine dem st
9	Og da saa Folket var samlet, og stod i Vrimmel paa Thinget,
10	Iilte til Torvet han hen, med et Spyd af Malm i sin H
11	Ei alene, ham fulgte paa Vei rapfodede Hunde;
12	Over hans V
13	Folket betragted med Studsen ham ret, da han treen i Forsamling,
14	Drotterne vege ham Plads, og paa Faderens Stol han sig satte.
15
16	Alt var han kroget af Alderens Tryk, men rig paa Erfaring;
17	En af hans S
18	Fulgt med Odysses paa Tog til det hestopfostrende Troia,
19	Antiphos var hans Navn, men den vilde Kyklop havde dr
20	Hist i den hv
21	Tre han havde foruden: Eurynomos var i de kaade
22	Beileres Tal, og de To bestyrede Faderens Landgods;
23	Hiin han glemte dog aldrig, og dybt han bejamred hans Henfart;
24	Nu med Taarer i
25
26	Aldrig endnu blev der her holdt Thing eller folkeligt M
27	Siden Odysses den Helt drog bort med de bugede Skibe.
28	Hvo har da st
29	Eller af aldrende M
30	Mon han om Fiender, som true vort Land, har spurgt noget Budskab,
31	Hvilket han her vil os melde som den, der f
32	Eller mon Andet til Landsm
33	Brav er Manden forvist; Held f
34	Zeus fuldbyrde hvad Godt somhelst han i Sindet har udt
35
36	Ei blev han siddende l
37	Frem i Kredsen han stod, og en Stav i Haanden ham rakte
38	Strax Herolden Peisenor, en Mand baade viis og erfaren.
39	Derpaa han f
40
41	Som har til Thing Eder kaldt; jeg selv meest pines af Kummer.
42	Ei har om Fiender, som true vort Land, jeg spurgt noget Budskab,
43	Hvilket jeg her kunde melde som den, der f
44	Heller ei Andet til Landsm
45	Nei! det er eget Behov hjems
46	Sorg; f
47	Eder behersked som Drot, og var mild som en Fader mod Alle;
48	Nu har en argere N
49	Huset i Bund og Grund, og gj
50	Beilere tr
51	Samtlige S
52	Ei de beqvemme sig kan til at gaae til Ikarios' Bolig,
53	At hendes Fader da selv kunde give sin Datter med Udstyr
54	Efter Behag til den Mand, som hued ham bedst af dem Alle.
55	Nei! Dag ud Dag ind til vort Huus i Flokke de stimle,
56	Rask vore Oxer og Faar og m
57	Til deres Gilder og Sviir, og med blussende Viin de sig fylde,
58	Som de har Lyst; st
59	Saadan en Mand som Odysses, vort Huus at v
60	Jeg er for svag til at v
61	Bliver en Stakkel som nu, kun maadelig vant til at k
62	Gjerne forsand jeg v
63	Thi der for
64	Gaaer paa den lumpneste Viis; erkjender da selv Eders Uret!
65	Blues i Sindet for Andre, for Nabofolk og for Grander
66	Rundt paa Ithakas
67	Snart Eders Lod omskifte de kan af Harm over Br
68	Eder besv
69	Hun som s
70	Standser den F
71	V
72	Fordum maaskee mishandled Achaiernes Helte med Fors
73	Og det er Hevn, at I nu hans S
74	Eggende her dem til Vold; langt bedre forvist var jeg faren,
75	Om det var Eder, som aad mit liggende Gods og mit F
76	Thi var det Eder, som aad det, da fik jeg mulig Erstatning,
77	Naar i vor Bye jeg vandrede rundt, og trygled saal
78	Kr
79	Nu derimod paa mit Sind en ubodelig Sorg I mig v
80
81	Bristende lydt i Graad, og r
82	Hele den
83	Heftige Ord at give til Svar paa Telemachos' Tale.
84	Kun Antinoos svared igjen, og talte saalunde:
85
86	Os udskamme du t
87	Kast ei Skylden for Sligt paa Beilerne her af Achaia,
88	Skylden er ene din Moders, som ei har i R
89	Alt er det Aaringer tre, og snart udl
90	At hun Achaiernes Hjerte har listigen vidst at bedaare;
91	Alle hun holder med Haab, og Enhver hun lover det Bedste,
92	Skikkende Bud omkring, dog staae hendes Tanker til Andet.
93	Dertil hun f
94	Op hun stilled sin V
95	Fiint og umaadelig stort, og til os strax efter hun talte:
96	Ynglinger! I som begj
97	Haster dog ei med Bryllup saa st
98	Indtil min V
99	Helten Laertes jeg v
100	Da ham fra Jord bortrykker den langthenstr
101	Rundtom i Land jeg jo kom hos Achaiernes Qvinder i Vanrye,
102	Lagdes en Herre saa rig som han i sin Grav uden Liigsv
103	Saa hun taled, og daare sig lod vore mandige Hjerter.
104	Stadig nu sad hun om Dagen, og vov paa Linet det brede,
105	Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagv
106	Aaringer tre hun dulgte sin List, og Achaierne gjekked,
107	Men da den fjerde var kommen, og Aarsens Tider var svundne,
108	Kom der en Terne, som vidste Besked, og r
109	Selv vi greb hende da, som det skinnende Lagen hun oprev.
110	F
111	Derfor dig Beilerne give til Svar, for at selv du det vide
112	Kan i dit Sind, og Achaiernes Folk kan vide det ogsaa:
113	Skik din Moder af Huset, og byd hende tage til
114	Hvem hendes Fader bestemmer, og bedst hun lider til Husbond.
115	Dog hvis l
116	T
117	Kosteligt Arbeid at virke med Kunst, et ypperligt Snille,
118	Og saa forslagen en List, at Mage man aldrig om Oldtids
119	Haarfagre Qvinder har h
120	Ei om Tyro, Alkmene, den smukbekrandste Mykene,
121	Ingen af disse til R
122	Heldigt forsand er dog ei det Sned, som her hun har udt
123	Thi paa dit Gods og din Eie vi her saal
124	Som hun endnu beholder det Sind, de salige Guder
125	Nu har i Barm hende lagt, et ber
126	Skaffer sig selv, men dig et m
127	Hverken vi hjem til vort Huus eller andenstedshen ville drage,
128	F
129
130	Nei! af mit Huus kan jeg aldrig, Antinoos hende forjage,
131	Som mig har baaret og diet; i fremmede Lande min Fader
132	Lever, om ei han er d
133	Bod til Ikarios nu, naar jeg selv forst
134	Af hendes Fader en Skam jeg fik, og Qvaler foruden
135	Gav mig en Gud, naar min Moder til R
136	Naar hun forlod mit Huus; og til Spee for Mennesker alle
137	Maatte jeg gaae; nei aldrig det Ord over L
138	Dog, hvis selv I blues i Sind ved den F
139	R
140	T
141	Hvis derimod for Jer selv I bedst og tjenligst det finde,
142	At for den enkelte Mand hans Gods uhevnet for
143	Fraadser da kun! dog raabe jeg vil til de salige Guder,
144	Om det sig f
145	Da skal I vist uden Hevn i mit Huus omkomme tilhobe.
146
147	Sendte fra Fjeldenes Aas to
148	F
149	Flyvende t
150	Men da de flagrede hen tv
151	Svang de sig brat i Kreds, mens h
152	Stirred paa M
153	Og da med Kl
154	Fl
155	Alle, som Fuglene saae, bleve svart af R
156	Dybt de grunded i Sind, hvad Sligt vel skulde bebude.
157	Ordet i Kredsen da tog den bedagede Helt Halitherses,
158	S
159	Fuglenes Tegn han at tyde forstod og Skjebner at tolke;
160	Venligen sindet han h
161
162	F
163	Da der mod dem fremv
164	L
165	F
166	Og af os Andre tillige, som boe paa Ithakas Fjeld
167	Mange vil times en Ynk; thi lader forinden os raadslaae
168	Her, hvordan vi dem styre til Skik; ja selv de sig ogsaa
169	Styre, thi visselig snart for dem selv vil de finde det tjenligst.
170	Ei udygtig jeg er til at spaae, nei grandt jeg forstaaer det;
171	Sige jeg t
172	Hvad jeg ham spaaede den Stund Argeiernes K
173	Seilede bort, og med dem den sindrige Konning Odysseus;
174	Drages han skulde med Tr
175	Dog i det tyvende Aar han igjen til sit Hjem skulde komme,
176	Ei af et Menneske kjendt, og nu fuldkommes det ganske.
177
178	Gamle! du skulde forf
179	For dine B
180	Selv langt bedre jeg m
181	Under den lysende Sol der jo flyver en Vrimmel af Fugle,
182	Ei tilhobe de varsle; men fjernt herfra har Odysseus
183	Livet forliist; gid selv du som han var kommen af Dage!
184	Saa var man fri for at h
185	Heller ei vilde du da i hans Harm Telemachos styrke,
186	Lurende her, om maaskee til dit Huus han gav en For
187	Dog jeg vil sige dig noget, som visselig vorder iv
188	Hvis du, gammel og graae som du est, og rig paa Erfaring,
189	Her ved din Skvalder forf
190	Da vil det f
191	Og han vil ei mod M
192	Dern
193	Vaande sig skal derover, en f
194	Men for den hele Forsamling jeg selv vil Telemachos raade,
195	At han skal byde sin Moder til Faderens Bolig at drage;
196	Der vil man Bryllupet holde, og s
197	Som efter Billighed f
198	F
199	Med den besv
200	Selv for Telemachos ei, om han end er aldrig saa snaksom,
201	Ligesaalidt som vi agte paa Sandsagn, hvilke du, Gamle!
202	Tolker i Vind og Veir; kun meer forhadt du os vorder.
203	Ubarmhjertig hans Gods fort
204	Aldrig han faaer, saal
205	N
206	Dyste vi vil om den Fagre, og ei til Qvinder forresten
207	Drage, dem nemt Enhver af os kunde faae sig til Hustrue.
208
209	H
210	Ei om dette med Ord eller B
211	Guderne selv og Achaiernes Folk jo kjende det noksom.
212	Giver mig blot et l
213	Som paa en Reise befordre mig kan baade frem og tilbage,
214	Da jeg til Sparta nu agter mig hen og det sandede Pylos;
215	Der vil jeg sp
216	Om nogen D
217	Rygtet, der kommer fra Zeus, og Sagn omb
218	H
219	Da vil et Aar endnu jeg min Qval taalmodigen b
220	Men om jeg h
221	Vender tilbage jeg strax til min elskede f
222	Kaster en H
223	Som det er Skjel og Skik, og giver min Moder en Husbond.
224
225	Mentor, en redelig Ven af den herlige Konning Odysseus.
226	Hele sit Huus han ham havde betroet, da han seiled fra Hjemmet,
227	Lystre man skulde den Gamle, og han skulde vare paa Godset.
228	Venligen sindet han h
229
230	Aldrig der herske herefter en mild, huldsalig og venlig
231	Kongstavf
232	Barsk i sit Ord og grum i sin F
233	Siden at Ingen bevarer i Hu den
234	Her i det Folk, han styred tilforn med faderlig
235	Ei saameget endda jeg de trodsige Beilere laster,
236	At de med nedrige R
237	Thi deres Hoveder vove de jo, idet de forstyrre
238	Huset med Vold i den Troe, at Odysses umulig kan komme.
239	Men paa det
240	M
241	Beilernes F
242
243	Mentor! du barske, vanvittige Mand! hvad var det du sagde?
244	Folket du raader at standse vor F
245	Selv for talrige M
246	Treen selv Ithakas Drot Odysses herind paa det samme,
247	Medens tilbords vi sad i hans Sal, vi Beilere stolte,
248	Og det i Sindet ham kom, os ud af Borgen at jage,
249	Da skulde visselig ei hans Viv, hvor meget hun l
250	Gl
251	Selv om han mandst
252	Folket nu sprede sig ad, og Enhver til Sit sig forf
253	Lad Halitherses og Mentor fremskynde Telemachos' Reise,
254	Da de fra fjernere Old er hans Faders fortrolige Venner;
255	L
256	Og efter Tidender sp
257
258	M
259	Men til Odysses's Borg begav sig Beilernes Skare.
260	Ned Telemachos vandred i L
261	Tv
262
263	Og mig befoel at fare paa Skib henover de m
264	B
265	Denne min Id er Achaierne nu tilsinds at forhindre,
266	Beilerne dog fornemlig, de fr
267
268	Mentor livagtig hun ligned paa M
269	Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:
270
271	Gj
272	Saadan som han med Kraft udf
273	Ei da vorder omsonst eller ufuldbyrdet din Reise.
274	Men est du ei en S
275	Aldrig da haabe jeg t
276	Sjelden man S
277	Jevnligen arte de ud, kun yderlig faa vorde bedre.
278	Dog naar hverken du feig eller dum vil vorde med Tiden,
279	Og du est ei saa ganske forladt af Odysses's Snildhed,
280	Da er der visselig Haab, at iv
281	Bryd dig ei om Beilernes Raad og nedrige R
282	Taabelig er deres Id, de har hverken Forstand eller Retsind;
283	Ei om D
284	Alt dog stunder det st
285	Reisen, din Hu staaer til, skal ei ret l
286	Saadan en f
287	Ruster dig ud et l
288	Gak til Huset nu hjem, og f
289	S
290	Fyld os Krukker med Viin, pak dygtige Poser af L
291	Fulde med Meel, som er M
292	Sanker i Hast frivillige M
293	Rundt om Kysten en M
294	Et af disse jeg s
295	Snart er det kant og klart, da gaae vi ad vildene Vande.
296
297	Ei Telemachos n
298	Strax til Huset han skyndte sig hjem, mismodig i Hjertet;
299	Der han Beilerne traf; paa Gaarden de dristige Herrer
300	Syslede travlt; her svede de Flesk, hist flaaede de Geder.
301	Strax med et Smiil paa L
302	Trykkede fast hans Haand, tog Ordet og talte saalunde:
303
304	Ei bekymret i Sind for Ondt, enten Ord eller Gjerning!
305	Nei! v
306	Nu skal Achaierne s
307	Skib og dygtige Folk til at roe, at snart du kan drage
308	Bort til det hellige Pylos, at sp
309
310	Nei! blandt M
311	Taus at sidde tilbords, og i Mag tilgode mig gj
312	Beilere! var det ei nok, at tilforn min pr
313	Rask I fraadsed mig op, saal
314	Nu da jeg stor er vorden, og tit i Tale med Andre
315	H
316	Nu vil mod Eder jeg v
317	Enten til Pylos jeg gaaer, eller her jeg i Landet forbliver.
318	Bort jeg maa, ei vorder det Tant med den Reise, jeg n
319	Skj
320	Raader jeg her, saaledes I selv har jo fundet det tjenligst.
321
322	Drog; nu Beilerne travlt i Huset beredte sig Maaltid,
323	Medens de spodsk ham haaned og gave ham spydige Gluffer.
324	Da var i Sv
325
326	Enten vil Hjelpere hid fra det sandede Pylos han f
327	Eller endog fra Sparta, og derfor han er saa forhippet,
328	Eller maaskee han endog til Ephyra, det frugtbare Landskab,
329	Agter at gaae, for der en dr
330	Blande den lumsk med Vinen i Skaal, og os myrde tilhobe.
331
332	Eller han selv, hvo veed, naar han flakker paa l
333	Fjernt fra Hjemmet omkring, forliser sit Liv som Odysseus.
334	Meer Uleilighed da han forsand os her vilde skaffe,
335	Inden vi alt hans Gods fik deelt; kun Huset alene
336	Levned Hans Moder vi da, eller den, hun kaarer til Husbond.
337
338	Hv
339	Gjemtes, og Kl
340	Fade tillige der stod med en Viin baade gammel og liflig,
341	Det var en reen guddommelig Drik, som gjemtes i disse.
342	Langs med V
343	Trods mangfoldige Farer igjen til sit Huus skulde komme.
344	T
345	Lukkede fast; baade Dag og Nat en Fadebuursterne,
346	Eurykleia, en Datter af Ops, som var S
347	F
348	Hende til Kammerset kaldte Telemachos nu og begyndte:
349
350	Tag af den, som er s
351	Gjemmer i Haab om at see den usalige Konning Odysseus
352	Her i sit Huus, undsluppen fra D
353	Tolv du mig fylde med Viin, og vel med Laag du dem spundse!
354	Dertil du pakke mig Meel i fasttilrimpede Poser,
355	Toti Maal af det fineste Meel, som Qv
356	Tael dog ikke derom, og hav det alt i Beredskab!
357	Henimod Aften skal selv jeg hente det af, naar min Moder
358	Op i H
359	Viid, til Sparta jeg agter mig hen og det sandede Pylos,
360	Der vil jeg sp
361
362	Og med bevingede Ord hun jamrende talte saalunde:
363	Elskede S
364	Falden? hvorfor vil paa Reise du gaae i Verden saa vide?
365	Du min elskte, min eneste S
366	Fjernt fra sit Hjem hos fremmede Folk er kommen af Dage.
367	Reiser du bort, vil Beilerne strax dig berede det V
368	Lumsk vil de tage dit Liv, og mellem sig skifte din Eie.
369	Bliv da her i Roe ved dit Gods! Du beh
370	Qval dig at hente paa flakkende Fart over Havet det golde.
371
372	Gamle! v
373	Sv
374	F
375	Eller hun selv mig savner, og h
376	For at hun ei sin deilige Hud skal sk
377
378	Men da hun saa havde svoret, og fuldelig givet ham Eedsord,
379	Skyndte hun strax sig hen, og tyldede Vinen paa Dunke;
380	Derpaa hun pakkede Meel i fasttilrimpede Poser,
381	Medens til Salen Telemachos gik til Beilernes Samfund.
382
383	Selv hun i Byen omkring i Telemachos' Skikkelse vanked;
384	Hen hun treen, og talte til hver en Mand, som hun m
385	Henimod Aften hun samles dem b
386	Men om det hurtige Skib hun selv anmoded Noemon,
387	Phronios' straalende S
388	Da det saa lakked ad Qv
389	Drog hun paa Dyb det hurtige Skib, og bragte tillige
390	St
391	Yderst ved Bugten hun lagde det qv
392	Stimlede did, og Gudinden dem selv opmuntred tilhobe.
393
394	Flux hun skyndte sig hen til den
395	Der over Beilernes
396	Sands hun de Svirende r
397	Hjem gjennem Byen til Hvile de skyndte sig; ei de forbleve
398	Siddende l
399	Men til Telemachos talte den lysblaa
400	Mentor livagtigen lig paa M
401	Efterat f
402
403	Sidde paa Toft, og vente paa Vink fra dig for at lette.
404	Derfor afsted, og lader os ei forsinke vor Reise!
405
406	Vandred paa Veien afsted, og Gudinden i Sporet han fulgte.
407	Men da de ned vare komne til Skibet, som laae under Kysten,
408	Nede ved Stranden de samlede fandt de haarfagre S
409	Derpaa den kraftige Svend Telemachos taled iblandt dem:
410
411	Ligger tilrede den alt; ei veed min Moder det mindste,
412	Eller af Ternerne nogen; kun Een har Sagen erfaret.
413
414	Kosten til Reisen de hented, og pakked forsynligen Alting
415	Ned i det toftede Skib, som Odysses's S
416	Derpaa Telemachos steg ombord, men f
417	Agter i Skuden hun satte sig ned, jevnsides Gudinden
418	Tog han Plads, og hans Folk strax Linerne l
419	Selv ombord de saa gik, og paa Tofterne toge de S
420	Pallas Athene dem skikked en f
421	Rask den lufted fra Vest paa de blaae h
422	Derpaa Telemachos b
423	Fat at tage paa St
424	Masten af Gran de haled tilveirs, i den borede Midtoft
425	Reiste de h
426	Heised saa skinnende Seil med snoede Liner af Kohud.
427	Bl
428	Sqvulpede h
429	Rask over B
430	Men da de St
431	Stillede Kummer de frem, som med Viin til Randen var fyldte,
432	Og for de salige Guder de st
433	Dog for Athene fornemlig, den lysblaa
434	Skibet ad B
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>