<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  3. Sang
	Bes
1
2	Op paa den kobberne Himmel, at lyse for salige Guder
3	Som for hver d
4	Just som de styred mod Land ved det velbebyggede Pylos,
5	Neleus's Stad; der Tyre man slagtede, sorte tilhobe,
6	Ude paa Strand til Poseidon, vor Jords sorthaarede Ryster.
7	Her i ni forskjellige Hold havde Folket sig leiret,
8	Hvert femhundrede Mand, og hvert ni H
9	Alt Indmaden de n
10	Just som hine mod Land l
11	Str
12	Ud af Skibet Telemachos steg, men f
13	Strax tiltalte ham da den lysblaa
14
15	Da du jo drog over Havet, at sp
16	Hvor han gjemmes i Muld, og hvad for en D
17	Nei frit tr
18	Vide vi maae, hvad Raad han muligen gjemmer i Brystet;
19	Ham indst
20	Ei vil han tale med Falsk, thi h
21
22	Mentor! hvordan skal jeg gaae? hvordan f
23	Jeg er saa lidet fors
24	Og som den Yngre jeg blues at fritte den
25
26	Noget, Telemachos! selv i dit Sind udt
27	Andet en Gud indskyde dig vil, thi det t
28	Ei est du f
29
30	Vandred paa Veien afsted, og Gudinden i Sporet han fulgte.
31	Snart de kom til de Pyliske M
32	Der sad Nestor i S
33	Lavede Mad; her risted man Kj
34	Strax som de saae de fremmede M
35	Rakte til Hilsen dem venligen Haand, og b
36	F
37	Begge han krysted i Haand, og strax ved det festlige Gilde
38	Gav han dem Plads paa laadene Skind paa den sandede Havbred
39	Hos Thrasymedes sin Broder og Nestor sin elskede Fader.
40	Hver sin Part han af Indmaden gav, saa tog han og skjenked
41	Viin i en gylden Pokal, og drikkende Begge til Velkomst
42	Talte han saa til Athene, hiint Barn af den h
43
44	Hans er Gildet, ved hvilket I her os traf ved Jer Ankomst.
45	Men naar du Viin har offret og bedet en B
46	Flye saa din Ven Pokalen, at offre han kan af den s
47	Viin, thi ogsaa har han en B
48	Skulde jeg troe, hvert Menneskens Barn til Guderne tr
49	Dog han er yngre, paa Alder med mig omtrent, som det synes,
50	Derfor jeg f
51
52	Glad bem
53	At han den gyldene Skaal med Viin f
54	Derpaa hun b
55
56	See ei haant til os, opfyld den B
57	Nestor og alle hans S
58	Ogsaa det
59	Skjenke du gl
60	Endelig give du mig og Telemachos Held til den Idr
61	Som over B
62
63	Derpaa hun Tvillingpokalen af Guld til Telemachos rakte,
64	Og udi B
65	Men da det
66	Stykked de Braden i Parter, og holdt et glimrende Maaltid.
67	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
68	F
69
70	Hvem de ere, da nu de ved Mad har gjort sig tilgode.
71	Fremmede! hvem er I, og hvorfra er I komne paa S
72	Drog I paa Handelen ud, eller gik I paa vildsomme Farter
73	Ret som en Vikingeskare, som flakkende vidt over B
74	S
75
76	Freidig i Hu, thi Athene ham selv besjeled med Mandsmod,
77	For at han frit kunde sp
78	Og et ber
79
80	Hvorfra vi kom, du sp
81	Hid er vi komme fra Ithakas Bye ved Foden af Neion,
82	Ei i folkeligt Hverv, men i eget, det nu jeg vil n
83	Ud er jeg dragen at h
84	Helten Odysseus, som vidt er ber
85	Drog han fordum i Leding, og styrted den Troiske Kongstad.
86	Grandt man veed om de
87	Hvor Enhver af de Gj
88	Men om Odysses's D
89	Hvor han er d
90	Enten for fiendtlige M
91	Eller paa vildene Hav Amphitrite begrov ham i B
92	Derfor jeg kommer at favne dit Kn
93	Alt hvad du veed om hans grusomme D
94	Selv du blegne ham saae, eller vandrende Mand om hans Henfart
95	Har dig fortalt; hans Moder ham bar til den tungeste Skjebne.
96	Ei af Skaansel du mildne dit Ord, ei heller af Medynk,
97	Nei! men fort
98	B
99	Enten i Raad eller Daad har
100	Hist i Troernes Land, hvor Achaierne d
101	O saa kom det ihu, og siig mig den sk
102
103	Kj
104	Hist i Fiendernes Land, vi kraftige M
105	Enten paa Skibe vi foer hen over det graalige Havdyb,
106	Flakkende vidt efter Rov paa Tog, hvor Achilles os f
107	Eller i Marken vi drog om Priamos' m
108	Kj
109	Der faldt Aias, den krigerske Helt; der ligger Achilleus,
110	Der Patroklos hans Ven, en Mand saa snild som en Guddom,
111	Der min elskede S
112	Han som var rap tilbeens og dygtig i Kamp som den Bedste.
113	Fleer Ulykker vi leed endnu; hvad d
114	M
115	Selv om Aaringer fem eller sex du hos mig vilde blive,
116	Og du mig fritted om al den N
117	Kjed af min Tale du blev f
118	Ni samf
119
120	Al den Tid var der ei nogen Mand, som med ham sig i Raadslag
121	Dristed at maale, thi h
122	Stod den
123	Virkelig er hans S
124	Ogsaa paa Talen du ligner ham svart; hvo skulde dog t
125	At du, saa ung du est, din Fader saa ligt kunde tale?
126	Dengang det h
127	Kom med hinanden paa Thinget i Tvist, ei heller i Raadet;
128	Nei! vi var eens tilsinds, og med Kl
129	Grunded vi stedse, hvordan Achaiernes Tarv kunde fremmes.
130	Men da saa Priamos' kneisende Stad vi havde forstyrret,
131	Og vi var gangne tilskibs, og en Gud havde Folkene spredt ad
132	Da beslutted Kronion i Sind en bedr
133	For det Argeiske Folk; thi brav og forstandig var langtfra
134	Samtliges F
135	Svart Athene dem slog i sin Harm, den V
136	Da hun de to Atreider ophidsed til Kiv mod hinanden.
137	Samtlige M
138	Reent mod Skik paa utimelig Tid, alt dalede Solen,
139	Derfor var M
140	Strax kundgjorde nu hine, hvorfor man dem hid havde st
141	F
142	Hjem at seile paastand over Havsens m
143	Dog Agamemnon det Raad ei huede; heller han
144	Folket at holde tilbage, og Festhekatomber at offre;
145	Pallas Athenes forf
146	Lidet han vidste, den Daare, at ei hun var at forsone,
147	Ei omskiftes i Hast de salige Guders Beslutning.
148	Saaledes begge de stod, og klamredes svart med hinanden;
149	Op fra S
150	Med et forf
151	Natten igjennem endog vi fiendsk tilsinds mod hverandre
152	Hvilte paa Leiet, thi Zeus tilskikked os Straf for vor Br
153	Aarle ved Grye var vi nogle, som drog vore Snekker paa Dybet,
154	Hver indskibed sit Gods og de smuktombeltede Qvinder;
155	Dog hos Atreus's S
156	H
157	Medens vi Andre begav os ombord, og seiled fra Kysten;
158	Strygende gik det, selv jevned en Gud os det sv
159	Da vi til Tenedos kom, vi Guderne bragte vort Offer,
160	Hjem vi l
161	Han, den Haarde, som ypped paany ford
162	Nogle nu vendte paastand med de toradaarede Skibe,
163	Og med Odysses, den snedige Drot, de st
164	Atreus's S
165	Jeg derimod tog Flugten med hvert et Skib, som mig fulgte,
166	Da jeg i Sind fornam, at en Gud tilskikked os Vanheld.
167	Ogsaa Tydeiden paa Flugt sig gav, og drev paa sit Mandskab.
168	Seent os fulgte tillige den Guldhaars Drot Menelaos;
169	Just han i Lesbos os traf, da vor lange Seilads vi bet
170	Enten vi Nord om Chios den fjeldrige
171	Op mellem Psyrias Holm, beholdende Chios til Venstre,
172	Hvad eller S
173	B
174	Tegnet han gav og b
175	Sk
176	Vinden blev gunstig og rask; ad de fiskbesv
177	Skibene l
178	Alt om Natten vi kom, og Bovene strax af en M
179	Tyre til Tak for den m
180	Dage vi seiled igjen; paa den fjerde var alt Diomedes,
181	Hestebetvingeren Tydeus's S
182	Landet paa Kysten af Argos; jeg drog til Pylos, og aldrig
183	L
184	Derfor, min S
185	Hvem af Achaiernes Folk der forgik, og hvem der blev reddet.
186	Men hvad jeg siddende her i mit Huus har erfaret af Andre,
187	Det jeg, som billigt, fort
188	Hjem i Behold Myrmidonerne kom, de landsefors
189	Helten Achilles's straalende S
190	Poias's glimrende S
191	Og til sit Kreta Idomeneus kom med alle de K
192	Krigen ham end havde levnet, ei Een han paa S
193	Selv har I h
194	Kom til sit Hjem, og Aigisthos en ynkelig D
195	Dog en gruelig Hevn forsand ham traf for hans Udaad.
196	O hvor godt, naar den myrdede Mand en S
197	Efter sin D
198	Dr
199	Saa, min Kj
200	At ogsaa du maa prises endog af sildige Sl
201
202	Nestor! du Neleus's S
203	Ja! han hevned sig svart, og vidt vil Achaiernes S
204	Brede hans Roes, saa h
205	O at de himmelske Guder mig lignende Kraft vilde skjenke,
206	Beilernes Sv
207	Da de med Trods ud
208	Dog en Lykke saa stor har Guderne ei mig besk
209	Mig saalidt som min Fader, dog nu maa jeg lide med Taalmod.
210
211	Kj
212	Man har fortalt, at en Sv
213	Dig til Trods i Paladset et skammeligt V
214	Siig mig, om selv godvillig du kue dig lod, eller mulig
215	Folket i Landet dig hader, forledt af guddommeligt Sandsagn?
216	Dog hvo veed, om ei han engang til Hevn over Voldsm
217	kommer alene tilbage, ja muligen fulgt af sit Mandskab.
218	Gid dog Pallas Athene dig ligesaa huld vilde v
219	Som hun din herlige Fader tilforn beskjermed med Omhu
220	Hist i Troia, hvor meget vi leed, vi M
221	Aldrig har Guder jeg seet saa klart deres Naade bevise,
222	Som det var klart, at Athene var rede til Hjelp for Odysseus;
223	Elsked hun dig saa h
224	Da skulde Mangen af Beilernes Flok slaae Bryllup af Tanke.
225
226	Aldrig, min Gubbe! jeg troer, at dette vil skee som du siger.
227	Nei! dit Ord er for stort! du forf
228	Haab opfyldes for mig, selv ei om Guder det vilde.
229
230	S
231	Lettelig frelser en Gud hvem han vil endog fra det Fjerne.
232	Jeg vilde heller forsand udstaae mangfoldige Tr
233	Blot jeg naaede mit Huus, og Hjemf
234	End efter lykkelig Fart forlise mit Liv ved min Arne,
235	Som Agamemnon blev lumskelig dr
236	Dog for den alt
237	Magt at bevare den Mand, som ret af Hjertet de elske,
238	Naar ham fra Jord bortrykker den langthenstr
239
240	Mentor! ei tale vi meer om Sligt, skj
241	Ei hjemkommer han levende meer, forl
242	Blev han i Gudernes Raad bestemt til D
243	Men der er Noget forresten, hvorom jeg har Lyst til at sp
244	Nestor, da h
245	Alt han har jo som Drot tre Menneskesl
246	Derfor betragter jeg ham som en af de salige Guder.
247	Nestor, du Neleus's S
248	Hvad for en D
249	Hvor var da Menelaos? hvad List til den blodige Gjerning
250
251	Mon det Achaiske Argos han ei havde naaet, men paa Hjemtog
252	Flakked i Verden omkring, og hiin sig til Mordet formasted?
253
254	Dette jeg gjerne, min S
255	Selv begriber du let, hvordan det var gaaet Aigisthos,
256	Hvis Menelaos, den Guldhaars Drot, ved sit Komme fra Troia
257	I Agamemnons Palads ham end havde truffet ilive,
258	Da var han falden, og ei man med Muld hans Liig havde d
259	Da havde Hunde med Fugle hans Kj
260	Fjernt fra Byen paa vildene Mark, og ei i Achaia
261	Havde ham Qvinde begr
262	Medens i Troia vi laae, og Kamp paa Kamp maatte friste,
263	Sad han i Mag i en Krog af det hestopfostrende Argos,
264	Og Agamemnons Viv ved sin smigrende Snak han bedaared.
265	F
266	Thi hun var
267	Ogsaa der leved i Huset en Skjald, som Atreiden alvorlig,
268	Dengang til Troia han drog, formaned at vogte hans Hustrue.
269	Men da hun hildet af Skjebnen tilsidst dog f
270	Sl
271
272	Hjem til sit Huus han villig da f
273	Strax mangfoldige Bove paa Gudernes Alter han br
274	Smykker han vied dem ind, baade Guld og pr
275	Efter den svare Bedrift, som lykkedes over Forventning.
276	Sammen vi fulgtes paa Vei, Menelaos og jeg, over Havet
277	Lige fra Kysten af Troia, thi h
278	Men da vi Sunion naaede, den hellige Klint ved Athenai,
279	Dr
280	Ramt af Guden med lempelig Piil han segned i D
281	Bedst som med Roret i Haand han sad paa det l
282	Phrontis, en S
283	Styred han Skib paa Dyb, hvor vildt end Stormene larmed.
284	Saa blev han sinket paa Vei, skj
285	Medens sin Svend han stedte tilgravs, og feired hans Liigf
286	Atter i S
287	Men da med Flaaden han kom til det h
288	Gav Fjernskueren Zeus ham en h
289	Stormene bl
290	Reiste han larmende B
291	Der han spredte hans Snekker og nogle forslog han til Kreta,
292	Hvor Kydonerne boe omkring Jardanos' Str
293	Der er et Fjeld baade glat og h
294	Ude paa Gr
295	Stormen fra Syd mod det vestlige Fjeld slaaer B
296	H
297	Did blev Skibene sl
298	Folket ombord, men i Qvag mod Rev de brydende B
299	Skibene slog; af Flaaden dog fem blaastavnede Snekker
300	Drev for den rullende Str
301	Saaledes drog Menelaos til Folk, hvis Sprog var ham fremmed,
302	Vildsomt paa S
303	Medens Aigisthos i Borgen udt
304	Slog Agamemnon ihjel og hans Folk til Lydighed kued.
305	Aaringer syv han det guldrige Land Mykene behersked,
306	Men i det ottende Aar til hans Vee kom bolden Orestes
307	Hjem igjen fra Athen, og til Hevn han den Morder Aigisthos
308	Slog ihjel, som lumsk havde myrdet hans herlige Fader,
309	Og efter endt Bedrift han Argeierne feired et Grav
310	Da han sin nedrige Moder begrov og den Niding Aigisthos.
311	Did kom just paa den festlige Dag den Helt Menelaos
312	Hjem med Gods og Skatte saamange som Skibene magted.
313	Heller ei du, min Kj
314	Borte fra Huus og Gods, mens hjemme du lod i Paladset
315	Slige fripostige M
316	Alt og dele dit Gods, og spildt da vorder din Reise.
317	Men jeg formaner og raader dig st
318	Thi han er f
319	Fjernt fra Folk, fra hvilke vel knap nogen Mand kunde haabe
320	Hjem at slippe, naar Stormene f
321	Over et Hav saa stort, at neppe de hurtigste Fugle
322	Fl
323	Vel! saa begiv dig nu strax paa Fart med dit Skib og dit Mandskab!
324	Men vil du reise tillands, staae Hest og Vogn i Beredskab,
325	Og mine S
326	Til Lakedaimon den herlige Stad og den Drot Menelaos;
327	Ham indst
328	Ei vil han tale med Falsk, thi h
329
330	Ordet da tog Athene, den lysblaa
331
332	Vel! udskj
333	At vi kan offre vor Drik til Poseidon og
334	Og os forf
335	Lyset har alt bag M
336	L
337
338	Flux ud
339	Kn
340	Fyldte saa B
341	Tungerne sl
342	Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
343	Laved Athene sig til med den herlige S
344	Begge tilbage til Stranden at gaae til det bugede Fart
345	Strax dog talede Nestor, og satte dem venlig irette:
346
347	At I fra mig skulde gaae til den hurtige Snekke tilbage,
348	Ret som var jeg en Prakker, der knap havde Kl
349	Eller som ei i sit Huus havde nok af T
350	Baade sig selv og Gj
351	Nei! Jeg er godt forsynet med pr
352	Derfor skal ei en S
353	Sove paa D
354	Og naar jeg d
355	Hver en Fremmed skal give, der kommer som Gj
356
357	Kj
358	At dig Telemachos lyder, thi dette forsand er det Bedste.
359	Derfor med dig han f
360	Under dit Tag, men selv jeg gaaer til det tj
361	Ned, vore Folk at muntre, og sige Besked dem om Alting.
362	Jeg er den eneste Mand tilaars af den hele Bes
363	Resten er Kn
364	Alle de kan paa Alder omtrent med Telemachos v
365	Der for inat jeg hvile mig vil paa det tj
366	Men naar det dages, jeg styrer min Kaas til de bolde Kaukoner;
367	Der har et Krav jeg tilgode, som hverken er nyt eller ringe.
368	Men da du hjem til dit Huus som Gj
369	Send ham da bort tilvogns med din S
370	Som er til L
371
372	Brat som en
373	Ogsaa den Gamle forbausedes svart, da han saae det for
374	Greb Telemachos' Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
375
376	Siden af Aar saa ung du alt ledsages af Guder,
377	Thi det var ei nogen Anden af Guderne hist paa Olympen,
378	Det var den Datter af Zeus, hiin herlige Tritogeneia;
379	Ogsaa din kraftige Fader hun h
380	Drotning! forbliv os huld! et priseligt Navn du forlene
381	Baade mig selv, mine B
382	Offre da vil jeg et fjorgammelt N
383	Avet, endnu ei t
384	Dette jeg offre dig vil, og dets Horn vil med Guld jeg bekl
385
386	Forrest i Skaren paa Vei sig nu gav den Gereniske Nestor
387	Med sine S
388	Men da de kom til det stolte Palads, som Kongen beboede,
389	Toge de Plads paa Stol eller B
390	Strax da de kom, den Gamle paany dem blanded i Kummen
391	Viin, som var liflig, og f
392	L
393	Heraf den Gamle nu blanded en Deel, og fromt til Athene,
394	Aigissvingerens Datter, han bad, mens han st
395	Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
396	Gik Enhver til sit Hjem, og lagde sig der til at sove;
397	Men i sit Huus beholdt den gamle Gereniske Nestor
398	Helten Odysses's S
399	Under den h
400	Der sov ogsaa den gj
401	End hos sin Fader han boede som eneste S
402	Selv sov Gubben i h
403	Og ved hans Side hans Dronning bepryded det natlige Leie.
404
405	Strax fra sit Leie da sprang den gamle Gereniske Nestor,
406	Treen af Huset og satte sig hen paa en skinnende Steenb
407	Udenfor Huset man havde den sat ved den kneisende Borgport,
408	Hvid var Stenen og blank som Olie; der havde Neleus
409	Siddet tilforn saa tit, en Mand saa snild som en Guddom;
410	Nu var forl
411	Her den Gereniske Nestor, Achaiernes Fader, sig satte,
412	Holdende Staven i Haand, og trindt ham stimled hans S
413	Ud fra Kammers tilhobe de kom, Echephron og Perseus,
414	Stratios og Thrasymedes, en Mand som en Gud, og Aretos,
415	Derpaa som sjette den bolde Peisistratos kom til sin Fader;
416	Ogsaa de f
417	F
418
419	At jeg af Guderne f
420	Selv skinbarlig hun gj
421	Een skal paa Vang efter Oxen begive sig ud, at den snarlig
422	Kommer herind, Qv
423	Een skal skynde sig ned til Telemachos' Skib for at hente
424	Alle hans M
425	Een skal gaae for at bede paastand Guldslager Laerkes
426	Komme herhid, at han H
427	Resten forblive tilbage hos mig, og befaler derinde
428	Ternerne strax i den pr
429	Hente det klareste Vand, og s
430
431	Ind kom Oxen fra Vang, og Helten Telemachos' Mandskab
432	Kom fra det hurtige Skib; Guldslageren ogsaa sig indfandt,
433	B
434	Baade sin Ambolt og Hammer og snildtindrettede Ildtang,
435	Guldet at smedde dermed; selv n
436	Gunstig at nyde sit Offer, og Nestor, den aldrende Vognhelt,
437	Gav det beh
438	Horn heel smukt, at Gudinden med Fryd den Pragt maatte skue.
439	Oxen ved Hornene frem Echephron og Stratios leded.
440	Vand til H
441	Hented Aretos fra Huus, og en Kurv med det hellige Bygkorn
442	Bar han paa Arm; da treen den behjertede Helt Thrasymedes
443	Frem med den hv
444	Perses med Karret til Blod stod hos, og Oldingen Nestor
445	Tog af Vandet og Kornet, og vied med B
446	Offret, mens Haar han kasted paa Ild af H
447
448	Traadte paastand Nestoriden, den modige Helt Thrasymedes,
449	Frem, drev
450	Brast, og H
451	Jamred med S
452	Nestors
453	H
454	Fast man holdt, flinkt slagted Peisistratos, Krigernes H
455	R
456	Rask de skilte nu Kr
457	Alt med Orden og Skik, og bevikled dem trindt med et dobbelt
458	Lag af Fedt, som de d
459	Gubben det risted paa Baal, og blussende Viin han paa Braden
460	Gj
461	Men da de Bovene havde forbr
462	Skar de det
463	Saa blev det stegt paa de stingende Spid, som de dreied med Haanden.
464
465	Nestors livsalige Barn, af alle hans D
466	Men da hun havde ham badet, og salvet med glindsende Olie,
467	Og havde hyllet ham ind i en Kjortel og prunkende Kappe,
468	Steg af Karret han op, af Skabning saa skj
469	Derpaa hos Oldingen Nestor han satte sig, Folkenes Hyrde.
470	Men da det
471	Sad de tilsammen og spiste, mens herlige M
472	Flittig at skjenke den liflige Viin i de gyldne Pokaler.
473	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
474	F
475
476	Sp
477
478	Hurtig de kobbled for Karm et Spand rasktravende Heste.
479	Skaffersken pakked paa Vogn baade Br
480	Alt saadant som det nydes af gudopfostrede Konger.
481	Og paa den prunkende Karm sig nu Telemachos satte,
482	Og Nestoriden, den gj
483	Steg ved hans Side tilvogns, og T
484	Jog saa med Sv
485	Hen over Sletten afsted fra det h
486	Dagen igjennem de l
487
488	Kom de til Pherai, og holdt ved den
489	Som var Orsilochos' S
490	Der de beded om Natten og han dem bev
491	Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
492	Kobbled de Hestenes Spand, og bestege den prunkende Vognkarm,
493	Kj
494	Rask han med Sv
495	Snart til den hvedebevoxede Mark de kom, og til Ende
496	Reisen var bragt; saa flinkt det v
497	Just som Solen sig bjerged, og Skumring paa Veiene bredtes.
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>