<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit]
	Odysseen  24. Sang
	Forliget.
1
2	Beileres D
3	Tryllende Stav af Guld, hvormed han Menneskens
4	Dysser i S
5	Frem han med denne dem skynded, og hvislende fulgte de Guden
6	Ret som en Flagermuussv
7	Hvislende flyver omkring, naar ned fra den ludende Klippe
8	Een af Flokken er styrtet, og t
9	Saa med Hvislen de vandred i Hob, og foran for Skaren
10	Hermes, Beskjermelsens Gud, ad skumrende Veie dem f
11	Hen ved Okeanos' rullende Flod, den Leukadiske Klippe,
12	Solgudens Port forbi og Dr
13	Og i en Fart de kom til den liliebevoxede Slette,
14	Hist hvor Aanderne boe, udlevede Menneskers Gjenf
15
16	Stod hans kj
17	Telamons S
18	Var den fortrinligste Mand n
19	Thi med Achilles bestandig de f
20	N
21	Dybt bedr
22	M
23	F
24
25	Lyneren Zeus havde dig udvalgt til sin Yndling for stedse,
26	Da du var
27	Hist for Troia, hvor meget vi leed, vi M
28	Dog, ogsaa dig den grusomme D
29	Den intet Menneskes Barn undgaaer, som f
30	Bedre forsand, om du midt i den Glands, du n
31	Hist i Troernes Land havde hentet dig D
32	Alt Achaiernes Folk havde da dig tuet en Gravh
33	Og et ber
34	Nu det beskikket dig blev at times en ynkelig Henfart.
35
36	Salige S
37	Du som faldt i Troernes Land langt borte fra Argos;
38	Og de fortrinligste M
39	Segned i Kamp for dig, som strakt med dit v
40	Laae omhvirvlet af St
41	Medens vi dysted til Dagen var endt, og ikke fra Striden
42	Havde vi rastet, naar Zeus den ei havde standset ved Stormveir.
43	Men da til Skibene ned vi bort havde f
44	Lagde vi strax paa Baaren dit Liig, og tv
45	Vand din deilige Hud, og salved den. Br
46	F
47	Op af B
48	Fulgt af Havets Gudinder; en gruelig Jamren sig bredte
49	Vidt over Dybet, og R
50	Nu havde vist i en Fart til de bugede Skibe de spredt sig,
51	Naar ei en Olding, erfaren og viis, havde holdt dem tilbage,
52	Nestor, hvis Raad saa mangen en Gang dem bedst havde baadet,
53	Venligen sindet han h
54
55	Det er Achilles's Moder, som hid med Havets Gudinder
56	Kommer fra Dybet at skue sin S
57
58	Rundt om din Baare nu treen Havoldingens D
59	Jamrende lydt, og hylled dit Liig i himmelske Kl
60	Muserne samtlige ni heel yndig med vexlende Stemmer
61	Sang et Begr
62	Taarer jo randt, saa dybt dem greb de himmelske Toner.
63	Sytten udslagene D
64	Sad vi og gr
65	Men paa den attende Dag vi dig steded til Baals, og omkring dig
66	Slagted i M
67	Kl
68	Honning i Flammen du laae, og Achaiernes Drotter i M
69	L
70	Somme til Fods og Andre til Vogns, med forf
71
72	Sanked vi strax dine hvidlige Been i den d
73	Viin og Olie vi over dem gj
74	Gav os af Guld, som hun fordum, saa sagde hun, fik til For
75	Af Dionysos, et V
76	Gjemt i denne nu hviler dit St
77	Sammen med Helten Patroklos's Been, hiin S
78	T
79	Han var jo stedse din kj
80	Derpaa den hellige H
81	Tued en skj
82	Ude hvor Kysten var h
83	At den i
84	Ude paa B
85	Frem i Achaiernes Kreds nu satte din Moder til Dystpriis
86	Pr
87	Selv var ofte du med ved Heltes Begravelsesh
88	Hvor mandhaftige Gutter den afd
89	Rask sig rusted til Dyst, at vinde sig Prisen i Kampleeg,
90	Dog var du bleven forbauset, som aldrig tilforn, ved at skue
91	Saadanne Gaver som dem, den s
92	Stilled til
93	Saa er dit Navn, selv efter din D
94	Vandt du et priseligt Rye blandt Menneskens Sl
95	Dog hvad Fryd har nu jeg, da jeg Krigen har k
96	Ak! en gruelig D
97	Myrdet jeg blev af Aigisthos og Qvinden, min nedrige Hustrue.
98
99	Hen til disse nu kom Budbringeren, Argos's Bane,
100	F
101	Begge med Studsen im
102	Og der var En iblandt dem, hvem Atreus's S
103	Kjendte paastand, det var Helten Amphimedon, S
104	Han var fra Ithakas
105	F
106
107	Lutter fortrinlige M
108	Vanskelig nok i en Bye saa herlige M
109	Siig, har Poseidon maaskee Eder dr
110	Reisende mod Jer en gruelig Storm og m
111	Eller har fiendtlige M
112	Mens deres Hjorder af pr
113	Eller I faldt i Kamp for F
114	Svar mig dog paa mit Ord! jeg var jo fordum din Gj
115	Eller kan ei du mindes den Tid Eders Hjem jeg bes
116	For at formaae Odysses, med toftede Snekker at drage
117	Over til Ilions Stad paa Togt med den Helt Menelaos?
118	Fuldt en Maaned forgik med denne vor Ithakareise,
119	Thi han var haard at bev
120
121	Atreus's h
122	Grandt, du
123	Og jeg vil sige dig Alt, og fort
124	Hvordan en s
125	Drotten Odysses blev borte, da beilede vi til hans Hustrue;
126	Ei hun for Bryllup sig v
127	Medens hun l
128	Dertil hun f
129	Op hun stilled sin V
130	Fiint og umaadeligt stort, og til os strax efter hun sagde:
131	Ynglinger! I som begj
132	Haster dog ei med Bryllup saa st
133	Indtil min V
134	Helten Laertes jeg v
135	Da ham fra Jord bortrykker den langthenstr
136	Rundtom i Land jeg jo kom hos Achaiernes Qvinder i Vanrye,
137	Lagdes en Herre saa rig som han i sin Grav uden Liigsv
138	Saa hun taled, og daare sig lod vore mandige Hjerter.
139	Stadig nu sad hun om Dagen, og vov paa Linet det brede,
140	Dog om Natten ved lysende Blus oprev hun sit Dagv
141
142	Men da den fjerde var kommen og Aarsens Tider var svundne,
143	Maaned paa Maaned var omme, og R
144	Kom der en Terne, som vidste Besked, og r
145	Selv vi greb hende da som det skinnende Lagen hun oprev.
146	F
147	Og da hun saa havde v
148	Viste hun frem det til os, og det skinned som Sol eller Maane.
149	Nu lod en Gud i sin Vrede Odysses paa Ithaka lande
150	Ude ved afsides Strand, hvor Hyrden for Svinene boede;
151	Der kom ogsaa hans S
152	Hjem var vendt paa sit tj
153	Og da de Raad om Beilernes D
154	Ginge de bort til den pr
155	F
156	Fulgt af Svinenes Hyrde, og kl
157	Skabt livagtigen om til en gammel ulykkelig Stodder,
158	St
159	Ei var der Nogen iblandt os, selv ei de
160	Drotten Odysses at kjende, da brat han viste sig for os,
161	Derfor med spottende Ord og med Kast vi Manden forhaaned.
162	H
163	At i sit eget Palads med Ord og Kast han blev haanet;
164	Men da det tyktes Kronion for godt, til Daad ham at v
165	Bar med sin S
166	Lagde dem op i sit Kammer, og laasede D
167	Derpaa han fuld af R
168	Frem at l
169	Os usalige M
170	Dog der var Ingen i hele vor Kreds, som den v
171	Streng formaaed at sp
172	Men da Odysses i Haand havde faaet den m
173	Raabte vi Alle som Een, og forb
174	Buen at flye ham, om end han snakkede aldrig saa meget.
175	Dog Telemachos selv det befoel, og b
176	Buen i Haand nu tog den h
177	Let han sp
178	Sprang saa paa T
179	Pilene ud, saa skj
180	Derpaa han sendte fra Streng mod os Andre de susende Pile,
181	Sigtende ret, saa til Gulvs vi styrtede En efter Anden;
182	Og det var kjendeligt nok, at en Gud dem yded sin Bistand,
183	Thi med ub
184	Huggende ned os for Fode, da l
185	Altsom Panderne knustes, mens Blod randt hen over Tilien.
186	Saadan en D
187	Hist hos Odysses endnu vore Liig ujordede ligge,
188	Thi vore Fr
189	At vore Saar de rene for Blod kunde toe, og med Jamren
190	Ligene l
191
192	Salig jeg prise dig maa, du snedige S
193	Ja forsand til Held og Velsignelse fik du en Hustrue!
194	Hvor hun er
195	Drotten Ikarios' Datter! hvor troe hun Odysses sin Husbond
196	Altid i Minde bevared! og derfor skal ei hendes Dyders
197	Roes forgaae, thi Guderne selv skal Menneskens Sl
198	Skjenke fortryllende Qvad om den
199	Ei som Tyndareus' Datter hun
200	Hun som dr
201	N
202	Qvinder i kommende Dage, selv dem, der gj
203
204	Staaende dybt under Jorderigs Muld i Hades's Rige.
205
206	Vandred, og snart de kom til den pr
207	Selv opdyrked sig fordum, dog stor Besv
208	Der han havde sin Vaaning, og rundtomkring var et Udhuus,
209	Hvor de vornede Karle, han holdt til Markernes Dyrkning,
210	Sad efter Arbeidet sammen, fik Mad og hviled om Natten.
211	Her ogsaa boede den gamle Sikeliske Qvinde, som trolig
212	Pleiede Gubben Laertes langt borte fra Byen paa Landet.
213	Her Odysses paastand til sin S
214
215	S
216	Medens jeg selv til min Fader begiver mig hen for at pr
217	Om han mig mindes og kjender igjen, naar han seer mig for
218	Eller han nu mig har glemt, da saa rum en Tid jeg var borte.
219
220	Disse sig ind i Huset begav, men sin Fader at pr
221	Iled Odysses paastand til den frugtvelsignede Have.
222	Dog hverken Dolios traf han, da vidt gjennem Haven han vanked,
223	Eller en eneste Svend, eller nogen af Dolios' S
224	Alle tilskovs efter Gjerdsel og Tj
225	Gangne de var, og den Gamle var med som F
226	Derimod traf han sin Fader; alene han stod i sin Have,
227	Hyppende Muld om en Ympe; om Skuldrene bar han en smudsig
228	Vams baade lappet og grov, et Par rimpede Hoser af Kohud
229	Rundt om hans Been var sn
230	Vanter for Tornenes Skyld han paa H
231	Sad en Gedeskindshue, og dybt nedb
232	Men da Odysses, den h
233	Haardt medtagen af
234	Brast han i Graad, og standsed sin Gang i et P
235	Der han bet
236	Om han sin Fader i Favn skulde trykke med Kys, og paa eengang
237	Sige ham strax, hvorledes igjen til sit Hjem han var kommen,
238	Eller han f
239	Medens paa dette han grunded i Sind, det tyktes ham tjenligst,
240	Lempelig f
241	Saa tilsinds han paastand begav sig hen til den Gamle,
242	Just som med ludende Hoved han ryddede Muldet om Ympen;
243	Tr
244
245	Alt er passet saa godt, man seer ei V
246	Figen og P
247	Eller et Bed i din Have, som savner omhyggelig Pleie,
248	Dog et Ord jeg sige dig maa, naar du ei vil fort
249	Selv god Pleie du mangler, thi baade har Alderens Byrde
250	Taget dig med, og den Kl
251	Ei dog for Ladhed det er, at din Herre saa slet dig forpleier.
252	Og der er Intet, som r
253	Eller din V
254	Ja du ligner en Saadan, som efter sit Bad og sit Maaltid
255	Bl
256	Dog velan! fort
257	Hvem er den Herre du tjener? og hvis er Haven du passer?
258	Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,
259	Om jeg er virkelig her paa Ithaka, som der blev sagt mig
260	Hist af en Mand, som jeg m
261	Dog vrangvillig han var, det lysted ham ei mig at give
262	N
263	Spurgte fra forrige Tider, om end han er karsk og ilive,
264	Eller han alt er d
265	Derfor jeg sp
266	Hist i mit f
267	Som til vort Land var kommen, og aldrig endnu jeg en Fremmed
268	Fik saa kj
269	F
270	Drotten Arkeisios' S
271	Selv jeg f
272
273	Og efter Pligt og Skjel jeg Gj
274	Syv Talenter i Guld jeg ham gav, heel smukt forarbeidet,
275	Og af det pureste S
276	Videre tolv Uldt
277	Tolv fortrinlige Kaaber og Kjortler i lignende Antal,
278	Endelig fire Slavinder, heel snilde til qvindelig Gjerning,
279	Fagre tilhobe, dem selv han kaared sig ud efter Tykke.
280
281	Ja tilvisse du kom til det Land, hvorom du mig sp
282	Men det er lutter ud
283	Og dine glimrende Gaver bort
284	Gid du saasandt ham paa Ithakas
285	Da havde huldt han dig gj
286	Givet paa Reisen dig med, thi det Gode man n
287	Dog velan, fort
288	Siig, hvor mangt et Aar er det nu vel siden du gj
289	Hiin ynkv
290	Hiin usalige Mand, som fjernt fra Venner og Hjemland
291	Vist i Havet af Fiske blev
292	Glubende Dyr og Fugle fort
293	Sv
294	Ei har hans glimrende Viv, den
295	Gr
296	Trykked hans
297	Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,
298	Hvem est du, af hvad Folk, fra hvad Land, og af hvilke For
299	Hvor har du lagt dit hurtige Skib, paa hvilket du seiled
300	Hid med dygtige Folk, eller havde du hyret en fremmed
301	Skude maaskee, som letted igjen, da man havde dig landsat?
302
303	Dette jeg sige dig vil, og tale den sk
304	Jeg er fra Alybas' Stad, der har jeg en glimrende Bolig,
305	S
306	Selv jeg Eperitos hedder; men vidt fra min Kaas mig en Guddom
307	Bort fra Sikania drev, saa her mod mit
308	Og jeg har lagt mit Skib til Land et Stykke fra Staden.
309	Snart er det fem Aar siden den Stund, da den stakkels Odysseus
310	Hist mig forlod, og bort sig begav fra min f
311	Dog var det gunstige Fugle forsand, som hist ved hans Afsked
312	Viste sig for os, saa freidig i Hu Farvel jeg ham sagde;
313	Selv ogsaa freidig han reiste, vi haabede begge med Tiden
314	Atter at sees, og glimrende Skjenk hinanden for
315
316	Jord saa sort som et Kul han greb med H
317	Str
318	Dybt da r
319	Bittert af Harm han fn
320	Styrtende frem han sin Fader med Kys omfavned, og udbr
321
322	Hjem i det tyvende Aar til mit F
323	Stands dine Taarer, min Fader! og stands din Hulken og Jamren,
324	Thi jeg vil sige dig Noget, og nu det gj
325	Beilernes samtlige Flok har jeg slaaet ihjel i Paladset,
326	Hevnet jeg har den Fortr
327
328	Est du saasandt Odysses min S
329	Viis mig da et paalideligt Tegn, som kan give mig Vished!
330
331	F
332	Som paa Parnasos et glubende Sviin mig slog med sin Huggert,
333	Dengang jeg fordum, opfordret af dig og min v
334	Did var reist til Autolykos hen, min elskede Morfaer,
335	Efter de Gaver, han loved mig vist, da han her os bes
336	Ogsaa jeg n
337	Alle de Tr
338	Dengang som Pog jeg fulgte dig hid; under Tr
339	Sammen i Haven, du viste mig dem, og ethvert du mig navngav;
340	Tretten med P
341	Fyrretyve med Figen; og her halvhundrede Ranker
342	Skulde med Tiden jeg faae; hver Stok bar fyldige Klaser,
343	Og dine Ranker er rigt med alskens Druer beh
344	Naar det er Aarsens Tid, da med Saft Kronion dem fylder.
345
346	Altsom han h
347	Armene slynged han fast om sin S
348	Holdt den
349	Men da han aanded paany, og igjen havde vundet sin Samling,
350	H
351
352	Naar det er sandt, at Beilerne L
353	Dog i mit Sind befrygter jeg nu heel svart, at tilhobe
354	Ithakas M
355	Til Kephallenernes Byer paastand om hvad der er h
356
357	V
358	Nei! lad ind os gaae i dit Huus, som st
359	Der er Telemachos alt og Philoitios samt Eumaios;
360	Did jeg skikked dem nys, for strax at s
361
362	Og da de saa kom ind i den velindrettede Bolig,
363	Traf de Telemachos der og Philoitios samt Eumaios,
364	Just som de travlt skar Kj
365
366	Under sit hjemlige Tag af den gamle Sikeliske Kone;
367	Dern
368	N
369	Baade hans V
370	Op af Karret han steg, og hans S
371	Da for sit
372	Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
373
374	Som har forskj
375
376	Gid dog, Zeus Alfader! Apollon og Pallas Athene!
377	Kj
378	Nerikos' pr
379	Ja! gid ligesaa kj
380	Hist i vor pr
381	Frem var traadt til Kamp, da havde jeg vist af de Voldsm
382	Dr
383
384	Men da saa hines Forretning var endt, og Davren var lavet,
385	Toge de Plads paa Stol eller B
386	Derpaa til Maden de langed med Haand; hjem kom nu den gamle
387	Dolios med sine S
388	Selv var Moderen gangen fra Huus, og havde dem hjemkaldt,
389	Hiin Sikeliske Qvinde, som fostred dem op, og som trolig
390	Pleied den Gamle, da Alderen kom og sv
391	Men da nu Helten Odysses de saae, og havde ham gjenkjendt,
392	Standsed i Stuen de brat af Forbauselse; strax dog Odysseus
393	Vendte sig til dem med venlige Ord, og talte saalunde:
394
395	Her i Stuen en Stund vi sad, og bied paa Eder,
396	Inden vi l
397
398	Greb Odysses's H
399	Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
400
401	Hjem til os, da vi vented det mindst og
402	Held og Gl
403	Dette du dog mig sige forsand, at jeg faaer det at vide:
404	Veed allerede din Viv, den forstandige Penelopeia,
405	At du er her igjen, eller skulle vi Bud hende skikke?
406
407	Gamle! hun veed det alt, og spare du kan dig din Umag.
408
409	Ogsaa sig Dolios' S
410	Hilste ham kj
411	Derpaa ved Faderens Side paa Rad tilbords de sig satte.
412
413	Rygtet, det ilende Bud, havde snart den Tidende kundgjort
414	Rundtom i Byen, at Beilerne grumt af Dage var bragte.
415	Knap havde Folk det h
416	Baade med Jamren og Skrig omkring Odysses's Bolig.
417	Ud de Ligene bar, og Fr
418	Dem fra de fremmede Byer de bort med Fiskere sendte,
419	Hver is
420	Selv i Skarer til Torvet de gik med bedr
421	Og da saa Folket var samlet, og stod i Stimmel paa Thinget,
422	Frem i Kredsen da treen Eupeithes, og taled iblandt dem;
423	Thi en ulidelig Sorg for hans S
424	Tungt paa Hjertet, den F
425	Gr
426
427	F
428	Skibene satte han til, og mistede hele sit Mandskab;
429	Hjem saa kom han, og vog Kephallenernes
430	Op da! lader os ile, f
431	Eller til Elis, det hellige Land, hvor Epeierne herske.
432	Efter ham flux! det ellers en Tort os bliver for evig,
433	Vorde det vil os en Skam, endog blandt kommende Sl
434	Tage vi ei over Morderne Hevn, som S
435	Slog os ihjel; jeg kunde da ei ved Livet mig gl
436	Meer, langt hellere d
437	Derfor afsted paastand, f
438
439	Men i det samme den hellige Skjald og Medon til Thinget
440	Kom fra Odysses's Huus, hvor nys af S
441	Frem i Kredsen de treen til stor Forundring for Alle,
442	Strax dog Medon, den vise Herold, tog Ordet, og sagde:
443
444
445	Selv for mit
446	Stod Odysses ved Siden, omskabt livagtig til Mentor.
447	Snart den m
448	Synlig, og vakte hans Mod, og snart han Beilerne tumled
449	Vildt i Salen omkring, saa de styrtede En efter Anden.
450
451	Ordet i Kredsen da tog den bedagede Helt Halitherses,
452	S
453	Venligen sindet han h
454
455	Selv har I dette forskyldt, mine Venner! ved Mangel paa Djervhed.
456	Aldrig I h
457	Ei fra Galningef
458	Men deres dristige V
459	Godset i Huset de aad, og forhaaned en priselig Konnings
460	Viv, i den Troe, at aldrig han meer vilde komme tilbage.
461	Derfor min Villie skee! adlyder det Raad, som jeg giver!
462	Lader Forf
463
464	Op med et gjaldende Raab, mens Resten blev siddende rolig;
465	Ei havde Hine tilmaade han talt, men Eupeithes's Forslag
466	Villig de l
467	Men da de saa havde sluttet om Krop de funklende Plader,
468	Stimled de sammen i Flok paa en Plads t
469	Og som en Daare sig stilled Eupeithes i Spidsen for Skaren,
470	Haabende vist at hevne sin S
471	Levende komme tilbage; sin D
472
473	O vor Fader Kronion! du Drot over Drotter tilhobe!
474	Svar mig paa dette mit Ord! hvad Raad er nu skjult i dit Hjerte?
475	Vil fremdeles med Krig og frygtelig Kamp du dem plage,
476	Eller vil Fred og Forsoning du mellem de Feidende stifte?
477
478	Elskede Barn! hvi sp
479	Var det da ikke dig selv, som fatted tilforn den Beslutning,
480	At til sit Hjem Odysses igjen skulde komme som Hevner?
481	Gj
482	Nu da Helten Odysses har Hevn over Beilerne vundet,
483	Nu skal der sluttes Forlig, og han v
484	Selv til hos samtlige M
485	Mord udslette, og leve de skal med hinanden i Venskab
486	Ligesom f
487
488	Ned i stormende Fart hun svang sig fra h
489	Men da sig hine tilgavns med den liflige Kost havde m
490	F
491
492	Talt; og strax paa hans Bud gik en af Dolios' S
493	Hen til T
494	Og med bevingede Ord han talede flux til Odysseus:
495	Alt er Fienderne n
496
497	Helten Odysses selv fjerde og sex af Dolios' S
498	Ogsaa den gamle Laertes og Dolios v
499	H
500	Men da de saa havde sluttet om Krop de funklende Plader,
501	Aabned de D
502
503	Mentor livagtigen lig paa M
504	Glad ved Synet da blev den h
505	Og til sin elskede S
506
507	Hvor de behjertede M
508	Ei at besk
509	Vidt paa Jorden omkring var i Rye for Mod og for Manddom.
510
511	Fader med dette mit Mod skal jeg ikke din Sl
512	Gj
513
514	O hvilken Dag for mig! hvilken Fryd! I naadige Guder!
515	S
516
517	O Arkeisios' S
518	Beed en B
519	Sving saa paastand dit m
520
521	Strax til Gudinden han bad, hiint Barn af den h
522	Svang saa paastand sit m
523	Drotten Eupeithes han traf i hans Hjelms kindd
524	Slet kun b
525	Brat han faldt saa det dr
526	Frem Odysses nu foer med sin S
527	Brugende flinkt tveoddede Spyd og m
528	Sikkert de havde tilhobe dem dr
529	Naar ikke Pallas Athene, den lysblaa
530	Lydt havde h
531
532	Lad ikke Blod ud
533
534	Da de fornam hendes v
535	Slap deres Vaaben af Haand, og lod dem falde til Jorden;
536	Flux saa l
537	Men med et frygteligt Raab den h
538	Styrtede frem som en
539	Dog i det samme Kronion udslynged sin flammende Lynild,
540	Ned foran Pallas Athene den slog, den V
541	Strax til Odysses da talte den lysblaa
542
543	Styr dit Mod, og stands den alt
544	Vogt dig, at ei Fjernskueren Zeus skal vorde fort
545
546	Ogsaa blev snart et Forlig mellem Konning Odysses og Folket
547	Bragt istand af Athene, den lysblaa
548	Mentor hun ligned livagtig paa M
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit]