<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  23. Sang
	Penelopeia gjenkender Odysseus.
1
2	For at forkynde sin Frue, at hjem hendes Husbond var kommen;
3	Kn
4	Ved hendes Hoved hun stilled sig hen, og talte saalunde:
5
6
7	Nu er Odysses igjen i sit Huus, hjemkommen omsider,
8	Og han har Beilerne dr
9	Haaned din S
10
11	Kj
12	Magten de har at forvandle den Klogeste selv til en Tosse,
13	Og den eenfoldigste Stakkel med sund Forstand at begave;
14	Disse har gjort dig forstyrret, din Hu var ellers saa sindig.
15	Dog hvi gjekker du mig, hvis Sjel er saa fuld af Bekymring,
16	Med en urimelig Snak, og v
17	S
18	Aldrig jeg sov saa trygt fra den Stund Odysses fra Hjemmet
19	Drog til Ilions Stad, hvis Navn jeg n
20	Gak da ned igjen, og forf
21	Men var en Anden saasandt af Ternerne her i Paladset
22	Kommen at melde mig Sligt, og havde mig vakt af min Slummer,
23	Da havde snart med dygtige Skj
24	Ned til Salen; men dig skal din Alderdom komme tilgode.
25
26	Elskede Datter! jeg gjekker dig ei; det er som jeg siger,
27	Alt er Odysses igjen i sit Huus, han er virkelig kommen;
28	Det er den fremmede Mand, hvem Beilerne haaned i Salen;
29	Alt en Stund har Telemachos vidst, at han var her i Huset,
30	Men han fortaug besindig, hvad Faderen
31	Til han de trodsige M
32
33	Faldt Eurykleia om Halsen, mens Taarerne styrted fra
34	Og med bevingede Ord hun talede saa til den Gamle:
35
36	Hvis han er virkelig kommen igjen til sit Huus, som du paastaaer,
37	Siig, hvordan har han da paa Beilerne Haand kunnet l
38	Han den enkelte Mand, da bestandig i Flokke de f
39
40	Dette har hverken jeg seet eller h
41	Altsom de faldt, jeg fornam; i den inderste Vraae af vort Kammer
42	Bange tilmode vi sad, og fast tillaaset var D
43	Indtil omsider din S
44	Op, og kaldte mig ned, som Faderen havde befalet.
45	Staaende midt blandt Beilernes Liig jeg Odysses i Salen
46	Traf, og rundtomkring ham de laae paa Tilien den haarde
47	Mellem hverandre; din Sjel det forvist havde frydet at see ham
48	Trindt besudlet med Blod og Smuds som en glubende L
49	Ude paa Gaarden ved D
50	Selv fik et Baal han t
51	R
52	Vel! saa f
53	Ret kan qv
54	Nu er dit langlige
55	Levende hjem til sin Arne han kom; sin S
56	Fandt han i bedste Behold, og Beilernes Sv
57	Skammelig Daad i hans Huus, dem tugted han Alle tilhobe.
58
59	Moder! lad ei endnu din Fryd udbryde saa voldsomt!
60	Kom han tilbage, det veed du, da blev der en Gammen i Huset,
61	Ingen saa glad da blev, som jeg og S
62	Dog umulig det kan forholde sig saa som du siger;
63	Nei, men en Guddom det var, som de trodsige Beilere dr
64	Vred over al deres nedrige F
65	Aldrig mod d
66	Agtelse viist, hvad enten af Byrd han var h
67	Derfor har Synderne liidt som forskyldt, men Odysses sin Hjemf
68	Fjernt fra Achaia forliste, og selv er han kommen af Dage.
69
70	Elskede Datter! hvad Ord undslap dig fra T
71	Nede ved Arnen han staaer, og endda du siger, at aldrig
72	Hjem til sit Huus han kommer; din Sjel er stedse saa vantroe.
73	Dog et andet og tydeligt Tegn jeg end dig vil n
74	Skrammen, som fordum et glubende Sviin ham slog med sin Huggert,
75	Den opdaged jeg strax, da jeg vasked hans Been, og paa Stedet
76	Vilde jeg sagt det til dig, men Haanden han holdt mig for Munden,
77	At jeg ham ei skulde r
78	Vel! saa f
79	Thi lad mig d
80
81	Kj
82	Dem udgrunder du neppe, hvorvel du est viis og erfaren.
83	Dog, lad ned os gaae til min S
84	Baade de myrdede Beileres Liig og Manden, som slog dem.
85
86	Enten i Eenrum hun f
87	Eller paastand gaae hen, og kysse hans H
88	Men da hun ind i Salen var traadt over T
89	Satte hun inde ved V
90	Vendt mod Odysses, som sad t
91	H
92	Vel til ham vilde sige, saasnart hun saae ham for
93	Taus dog sad hun en Stund, thi Forbauselse greb hendes Hjerte;
94	Snart hun fandt, det var ham, naar hun ret betragted hans Aasyn,
95	Snart miskjendte hun ham for den pjaltede Dragt han var if
96	Da blev Telemachos ivrig i Hu, tog Ordet, og sagde:
97
98	Hvi bortfjerner du dig, og iler ei hen til min Fader,
99	S
100	Ei nogen Qvinde paa Jord kunde bringe det over sit Hjerte,
101	Fjernt at staae fra sin Mand, som efter mangfoldige Tr
102	Kom i det tyvende Aar til F
103	Haardere dog end Steen er dit Hjerte bestandig i Barmen.
104
105	Kj
106	Hverken formaaer jeg et Ord at sige til ham eller sp
107	Eller ham frit i
108	Kom til sit Huus han virkelig hjem, da skal vi tilvisse
109	Snart gjenkjende hinanden, og sikkrere; thi vi har begge
110	Tegn mellem os, som vi veed, at ei noget Menneske kjender.
111
112	Og med bevingede Ord han strax til Telemachos talte:
113
114	S
115	Nu seer smudsig jeg ud, og er sv
116	Derfor hun vrager mig haant, og troer, jeg er ikke den Rette.
117	Dog lad os nu bet
118	Blot en eneste Almuesmand vorder voldelig ombragt,
119	En, som har faa Tilh
120	R
121	Vi derimod har de Ypperste dr
122	Som var en St
123
124	Elskede Fader! du selv maa see, hvad her er at gj
125	Ingen saa godt som du kan hitte paa Raad, har man sagt mig,
126	Ei nogen d
127	Freidigen Alle vi f
128	Ei skal det skorte paa Kj
129
130	Sige jeg vil dig da, hvad der tykkes mig v
131	F
132	Ogsaa skal samtlige Terner med H
133	Saa skal den herlige Skjald med den klingende Cithar i Haanden
134	F
135	At vore Naboer rundtomkring, og Folk, som paa Gaden
136	Komme forbi vort Huus, kan troe, at Bryllup vi feire.
137	Hindre vi maae, at Rygtet om Beilernes Drab vorder udbredt
138	Rundtom i Byen, f
139	Ud til min tr
140	Gange paa Raad, om Zeus et Held os mulig besk
141
142	Flux de begav sig i Bad, og axled de pr
143	Ogsaa sig Ternerne pynted, sin hv
144	Tog den herlige Skjald, og Lyst hos dem Alle han vakte
145	Baade til smeltende Sang og sjeloplivende Dandse.
146	Rundt gjenl
147	Altsom Kn
148	Mangen da talte saalunde, som udenfor Huset det h
149
150	Haardt, at hun ei holdt ud, til sin forrige Mand at bevare
151	Trolig sit h
152
153	Badet blev Helten Odysses imens og salvet med Olie
154	Under sit hjemlige Tag af Eurynome, Fadebuurskonen;
155	Ogsaa hun gav en Kjortel ham paa og en prunkende Kappe.
156	Over hans Hoved Athene nu gj
157	Gjorde hans V
158	Lokke sig kr
159	Og som en duelig Mester med Guld bepryder et S
160	Naar han tilgavns har l
161	Alt hvad der h
162	Saaledes Ynde hun gj
163	Op af Karret han steg af Skabning saa skj
164	Satte sig hen paa den Stol, hvorfra han fornys havde reist sig,
165	Vendte sig hen mod sin Hustrue, og tog saalunde til Orde:
166
167	Lagt i en qvindelig Barm et sligt ub
168	Ei nogen Qvinde paa Jord kunde bringe det over sit Hjerte,
169	Fjernt at staae fra sin Mand, som efter mangfoldige Tr
170	Kom i det tyvende Aar til F
171	Skynd dig, gamle Morlil! reed Seng! at jeg ene til Hvile
172	L
173
174	Selsomme! ei hovmoder jeg mig, eller agter dig ringe,
175	Heller ei studser jeg svart, thi jeg husker, hvad Mand du var fordum,
176	Da du fra Ithaka drog paa det langtbeaarede Fart
177	Vel Eurykleia! saa reed ham paastand et mageligt Leie
178	Udenfor Sovegemakket, som selv han bygged saa grundfast!
179	B
180	Uldene Skind af Faar og Bolster og pr
181
182	Sukkede dybt, og talede saa til sin
183
184	Hvem har flyttet min Seng fra sin Plads? det m
185	Knap den dygtigste Mand, naar ei en ud
186	Selv kom hid, og flytted den nemt, hvis saa ham behaged.
187	Ei nogen d
188	M
189	Paa den forsvarlige Seng, som jeg selv alene har t
190	Ude paa Gaarden et Olietr
191	Stod i den frodigste V
192	Rundt omkring dette Tr
193	Steen jeg mured paa Steen, et Tag jeg hv
194	Og af forsvarlige Planker jeg t
195	Derpaa det frodige Tr
196	Stammen et Stykke fra Roden jeg skar tv
197	Stubben tilgavns med en Kniv, og skarpt efter Snor jeg den glatted,
198	Sengen at vorde til Fod, og med Boer jeg den bored igjennem.
199	Derpaa jeg flinkt mig snedkred en Seng, indtil den var f
200	Fj
201	Og over Bunden jeg drog r
202	Der har du Tegnet, som n
203	Enten min Seng endnu staaer fast, eller Nogen har skaaret
204	Foden af Olietr
205
206	Altsom hun h
207	Gr
208	Fast om Odysses's Hals, og kyssed hans Hoved, og udbr
209
210	Altid den viseste Mand; dog Guderne skikked os Jammer,
211	Ei har de villet os unde den Fryd, med hinanden at nyde
212	Ungdommens Aar, og tilsammen at gaae til Alderens T
213	Nu maa du ei mig l
214	At jeg dig ei, saasnart jeg dig saae, l
215	Men i min Barm var Hjertet bestandig ulidelig bange,
216	Om der var kommen en Fremmed, som havde med Snak mig bedaaret
217	Der er jo Skjelmer i M
218	Vist havde Helena ei, Kronions Datter fra Argos,
219	Givet sig hen til den fremmede Mand, at nyde hans Elskov,
220	Havde hun vidst saasandt, at Achaiernes krigerske S
221	Skulde til F
222	Dog af en Guddom hun friste sig lod til skammelig Gjerning,
223	Ei forud i sit Sind hun bet
224	Var, som ogsaa for os blev Kilden til hele vor Jammer.
225	Nu derimod, da saa sikkert og klart du har n
226	L
227	Uden jeg selv og du, og Aktoris, Ternen, som fordum,
228	Dengang jeg drog til dit Huus, blev givet mig med af min Fader,
229	Og som har D
230	Nu har du b
231
232	Gr
233	Ligesaa glade som sv
234	Naar paa det vildene Hav Poseidon har knust deres st
235	Skib, som blev tumlet omkring af Storm og bovnende B
236	Kun nogle Faa fra det graadige Hav ved at sv
237	Og deres stivnede Lemmer er tykt belagte med Havdynd,
238	Inderlig glade betr
239	Ligesaa glad hun skued igjen sin elskede Husbond,
240	Og hendes sneehvide Arme slet ei hans Hals vilde slippe.
241	Over det gr
242	Naar ikke Pallas Athene paa Raad havde hittet bet
243	Natten hun sinked en Stund, da den alt var n
244	Og i Okeanos holdt hun den gyldene Dagning tilbage,
245	For at hun ei skulde sp
246	Lampos og Phaethon kaldte, som Lyset til Mennesket bringe.
247	Men til sin Viv nu talte den sindrige Konning Odysseus:
248
249	Nei! endnu tilbage der staaer et umaadeligt Arbeid,
250	Stort og saare besv
251	Thi af Teiresias' Sjel det blev mig saalunde bebudet
252	Alt paa den Dag, da jeg vandrede ned til Hades's Bolig,
253	Der mig at hente Besked om min egen og Svendenes Hjemf
254	Dog, min elskede Viv! lad os komme tilsengs, at vi snarlig
255	Hvile kan finde paa Leiet, og s
256
257	Leiet skal vorde dig redt, saasnart det behager dit Hjerte,
258	Nu da dig Guderne have forundt, omsider at komme
259	Hjem til dit F
260	Dog da du t
261	Vel! saa n
262	Saa var det fuldt saa godt, om jeg strax fik Sagen at vide.
263
264	Hvi opfordrer du mig saa ivrigen til at fort
265	Vel! saa vil jeg det sige, og ei ford
266	Gl
267	Vidt i Verden omkring til mangfoldige Menneskers St
268	B
269	Indtil jeg kom til Mennesker hen, som aldrig har Havet
270	Seet, og som aldrig har spiist nogen Mad, der var krydret med
271	M
272	Som handteerlige Aarer, dem Snekkerne bruge som Vinger.
273	Derpaa han gav mig et tydeligt Tegn, som jeg ikke vil d
274	Naar paa min Vandring engang en Mand jeg m
275	Det er en Kasteskovl jo, som du b
276	Da befoel han mig strax i Muld Skibsaaren at plante,
277	Og til Poseidon et skj
278	Nemlig en V
279	Derpaa jeg hjem skulde drage, og h
280	Alle de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,
281	En efter Anden; tilsidst, dog ei paa det b
282	Skulde den blideste D
283	Midt i velsignede Kaar, naar min Kraft var svunden, men Folket
284	Trives omkring mig og blomstre; saadan min Skjebne han tolked.
285
286	Skjenke de salige Guder dig blidere Alderdomsdage,
287	Da er der Haab endnu, at du vist vil frelses af Qviden.
288
289	Ammen og Fadebuurskonen Eurynome reded imedens
290	Seng med de bl
291	Men da de saa i en Fart havde redet et mageligt Leie,
292	Gik den bedagede Amme paastand til Roe i sit Kammer;
293	Dog Eurynome maatte som Kammerske f
294	Til deres Sovegemak, og med blussende Fakkel dem lyse;
295	Derpaa begav hun sig bort, og med inderlig Fryd de hinanden
296	Favned paa Leiet igjen, hvor de hviled i forrige Tider.
297
298	F
299	Derpaa begav de sig Alle til Roe i de skyggende Kamre.
300
301	Mored de sig ved at tale om hvad der var h
302	Penelopeia fortalte den Qval hun leed i Paladset,
303	Naar det forstyrrende V
304	Hvordan for hende de rask havde slagtet mangfoldige Drifter
305	Oxer og trivsomme Faar, og lenset saa mangt et Viinfad.
306	Helten Odysses fortalte saavel den Kummer, han Andre
307	Havde forvoldt, som den Qval, han selv saa tit havde fristet;
308	Alt blev fortalt; glad lytted hans Viv, og ei vilde S
309	Dale paa
310
311	Og Lotophagernes frugtbare Land derefter bes
312	Hvad Polyphemos bedrev, og hvad Hevn han over Kyklopen
313	Tog, som ubarmhjertigen aad hans troe Kammerader;
314	Hvordan han kom til Aiolos hen, som venlig ham modtog,
315	Og ham befordrer paa Vei; dog end var det ei ham beskikket,
316	Hjem til sit Land at komme, thi atter en rygende Stormvind
317	Drev den forkuede Helt paa det fiskbesv
318	Derpaa hvordan han omsider til Staden Telepylos ankom
319	I Laistrygonernes Land, hvor hans Flaade blev knust og hans Mandskab
320	Slaget ihjel, men han selv undkom med sit tj
321	Ogsaa fortalte han Kirkes mangfoldige R
322	Derpaa hvorlunde han foer paa sit Skib til Hades's skumle
323	Hjem, for der at sp
324	Der havde baade han seet sine mistede M
325	Som havde f
326	Ogsaa hvorledes han h
327	Derpaa de r
328	Seiled forbi, hvem Ingen endnu havde n
329	Ogsaa hvorledes hans M
330	Hvorpaa til Straf H
331	Ramte hans l
332	Drukned, dog selv blev han frelst fra de h
333	Hvordan han kom til Ogygias'
334	Som i sin hv
335
336	Til en ud
337	Ei endda hun m
338	Hvordan han saa efter megen Besv
339	Hvilke ham h
340	Og paa et Skib befordred ham hjem til F
341	Rigt begavet med Kobber og Guld og pr
342	Det var hans sidste Fort
343	Blidt den l
344
345	Thi da hun troede forvist i sit Sind, at Helten Odysseus
346	Alt havde hvilet sig s
347	B
348	Stige, sit Lys at brede for Mennesken ud; og Odysseus
349	Reiste sig op af sin Seng, og talede saa til sin Hustrue:
350
351	Du, som her i vort Huus for min dybtbejamrede Hjemf
352	Gr
353	Fjernt blev holdt fra mit Land, hvorhen jeg higed saa ivrig.
354	Dog, da vi nu har fundet igjen vort for
355	Vogt da trolig det Gods, jeg endnu har i Huset tilbage;
356	Men for det Qv
357	Henter ved Plyndring med Sv
358	Give mig skal, til igjen af Qv
359	Nu vil jeg vandre herfra til min tr
360	Atter min Fader at see, som for mig saa dybt sig har gr
361	Dig, min Viv! hvorvel du est klog, paal
362	Strax naar Solen er oppe, vil vidt og bredt det jo rygtes,
363	At i Paladset jeg Beilernes Flok tilhobe har ombragt,
364	Gak da du med Ternerne op i dit H
365	S
366
367	Manded Telemachos op og de trofaste Hyrder, og b
368	Samtlige ruste sig flux, og Vaaben i H
369	Villige l
370	Aabned de Porten, og vandrede bort, Odysses i Spidsen.
371	Alt var det h
372	Trindt i Mulm, og hurtig hun ud af Byen dem f
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>