Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[389-	404]	>>	>>\|\|\|
.
	Polynejkes. Ej større gives. Ord kan ikke skildre den. Iokaste.
390	Hvad er det da, som er saa tungt for hjemløs Mand? Polynejkes. Ét er det Værste, at han ej tør tale frit. Iokaste. Ej sige, hvad man tænker, det er Trællekaar. Polynejkes. Hvor Uforstand har Magten, man den taale maa. Iokaste. Med Daarer være Daare, det er ogsaa haardt. Polynejkes.
395	For Vinding maa man trælle mod sit Hjærtelag. Iokaste. Men Haabet nærer, siges der, landflygtig Mand. Polynejkes. Hel mildt vel ser dets Øje, men dets Fod er sen. Iokaste. Og viser ikke Tiden da dets Tomhed grant? Polynejkes. En liflig Vellyst skjænker det i Nøden dog. Iokaste.
400	Hvor fik du Føden, før dit Bryllup gav dig Brød? Polynejkes. Snart havde for en Dag jeg, snart vel ogsaa ej. Iokaste. Var da diin Faders Venner dig til ingen Gavn? Polynejkes. Held maa der til; i Uheld gjælder Venskab ej. Iokaste. Og vandt din ædle Herkomst ej dig megen Agt?
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.16	>>	>>\|\|\|