Euripides: Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[620-	635]	>>	>>\|\|\|
.
620	Polynejkes. Thi af ham jeg Vold maa lide. Eteokles. Som jeg lider Vold af dig. Polynejkes. Hvor vil du for Muren stande? Eteokles. Hvorfor spørger du mig saa? Polynejkes. Jeg dig møde vil og dræbe. Eteokles. Samme Lyst har jeg som du. Iokaste. Ve mig dog! hvad vil I øve, Børn? Polynejkes. Det snart skal vise sig Iokaste. Frygter Faders Hævngudinder. Eteokles. Lad vort Hus kun Plat forgaa. Polynejkes.
625	Ja, snart skal mit Sværd ej hvile mer, men farves rødt af Blod. Men mit Fosterland skal vidne, Guderne skal vidne mig, At forhaanet og mishandlet jeg af Landet stødes ud, Som jeg var en Træl og ikke, som han selv, Ødipus' Søn. Og hvis Mén, men Stad, dig rammer, skyld ej mig, men ham; thi ej
630	Drog jeg hid af Lyst, som nødig jeg af Landet stødes ud. Saa far vel da, høje Phøbos, Gadens Vogter! Fædreborg, Ungdomsvenner, offerhulde Gudebilleder, far vel! Ej jeg véd, om nogensinde jeg igjen jer hilse skal; Dog endnu mit Haab ej sover, at med Guders Hjælp jeg vist
635	Dræber ham og vorder Herre end i dette Thebens Land.
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.26	>>	>>\|\|\|