Euripides: Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[697-	717]	>>	>>\|\|\|
.
	Kreon. Vidt har jeg maattet færdes for at finde dig, Kong Eteokles; hver en Port og hver en Vagt Jeg gjæstet har og spejdet om dig overalt. Eteokles.
700	Saaønsked selv jeg, Kreon, ogsaa dig at se, Thi Meget mangled i Forliget, mærked jeg, Da Polynejkes jeg i Tale havde faaet. Kreon. Jeg hører, over Theben han hovmoder sig I Lid til Hæren og sit Frændskab med Adrast.
705	Dog den Ting faar vi give Guderne i Vold; Mit Komme hjælder, hvad der nærmest forestaar. Eteokles. Og hvad er det da? ej din Mening fatter jeg. Kreon. En Fange nys er kommen hid fra Fjendens Lejr. Eteokles. Nu, og hvad Nyt der ude fra fortæller han? Kreon.
710	At trindt om alle Taarne skulde Kadmos' Stad Med Vaaben flux omringes af Argejers Hær. Eteokles. Saa maa da ud i Vaaben hele Kadmos' Stad Kreon. Hvorhen? ser ej dit unge Blik da, hvad du bør? Eteokles. Ud over Byens Grave, for at kæmpe snart. Kreon.
715	Kun svag er vort Lands Styrke; der er uden Tal. Eteokles. I Ord kun, véd jeg, viser deres Kjækhed sig. Kreon. Dog agtes Argos ringe ej blandt Hellas' Mænd.
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.29	>>	>>\|\|\|