|
|
|
[752-
|
784] |
|
|
|
.
|
|||||
| Da Fjenden staar alt
lige under Murene
Afsted, at ej ved Nølen sløves skal min Arm! Gid kun min Broder jeg maa møde paa min Vej, |
|||||
|
|
At jeg i Tvekamp med
mit Spyd ham ramme kan
Og dræbe ham, som hærge vil min Fædreby! Antigones, min Søsters Bryllup med din Søn Hæmon, hvis Lykken slaar mig fejl, besørge du; Det Løfte, han om hendes Haand tilforn har faaet, |
||||
|
|
Stadfæster jeg,
nu jeg i Leding drager ud.
Min Moder er din Søster; hvortil mange Ord? Plej hende, som sig sømmer, for din Skyld og min. Min Fader skylder egen Daarskab, at sit Syn Han savne maa - ej storlig kan jeg rose ham -, |
||||
|
|
Og mig kanske til Bane
bli'r hans onde Bøn.
Kun Êt staar end tilbage, at vi høre ad, Om mulig Fugletyderen Tiresias Et Sandsagn har at melde; snart skal jeg din Søn Menøkevs, som er Arving af din Faders Navn, |
||||
|
|
Her hid dig sende, Kreon,
med Tiresias.
Med dig vil han med Glæde gaa at skifte Ord; jeg derimod Sandsigerkunsten lastet har Engang for ham, og derfor bær han Nag til mig. Men dig og hele Staden, Kreon, byder jeg: |
||||
|
|
Hvis jeg faar Sejer,
da skal Polynejkes' Lig
Jordfæstes ingensinde her i Thebens Land, Og hvo det gjør, skal dræbes, var han end vor Slægt. Saa vidt til dig; men mine Svende siger jeg: Udbærer flux min Rustnings fulde Pansersvøb, |
||||
|
|
At snart jeg til Spærdysten,
som mig venter hist,
Kan gaa med Ret i Følge, som skal vist faa Sejr. Og Varsomhed, som hjælpsomst blandt Gudinder er, Jeg beder, at hun vogte vil for Mén vor Stad. (Under den følgende Chorsang ifører Eteokles sig sin Rustning og gaar bort med Følge.)
|
||||
|
.
|
|||||
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.32 |
|
|