Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[785-	815]	>>	>>\|\|\|
.
785	Blod dog og Død, som saa ilde kun stemmer med Bromios' Fester? Ej med den nyfødte Vaars chorsmykkende Kranse om Issen Kvæder med flagrende Lok du til Fløjternes hvislende Toner Sange, som kalde livsaligt til Dansen, Nej, mens du hedser mod Thebes Æt Argejernes Skarer,
790	Fører med Stridsmænd Skjoldenes Dans du, som Fløjterne vrager. Ej blandt de Thyrsosbetagne du tumler paa Karmen, Hyllet i Raakiddets Hud, med Bidslet den stampende Fole; Nej, paa Bredderne hist af Ismenos
795	Frem du jager i Firspring, hidser mod Sparternes Afkom Argos' Stridshær, Fører et Festtog af graadige Fjender mod Stensatte Mure med Stang og med Skjold og i Panserpladers Pryd. Rædsom er Tvedragtens Dis, som saa gruelig
800	Vaande har voldet Kadmejernes Konninger, Labdakos' Ulykkesafkom. Sneklædte Bjærghald, du Artemis' Øjesten, Smykket med hellige Skove, hvor Vildtet sig dølger, Kithæron, Gid Iokastes usalige Barn du dog ej havde fostret,
805	Da han som Spæd af Huset blev stødt og viet til Døden, Mærket med Saar af de guldbundne Spange, Heller ej Sphinx, den bevingede Mø, utysket paa Fjældtop, Landet til Sorrig Det med sit skurrende kvad havde gjæstet,
810	Hun som, belejrende Muren, med Rovdyrets Krumklo Løfted Kadmejernes Børn til Æthrens uvejsomme Lysrum, Sendt af Hades, som throner i Dybet, Kadmos' Ætmænd til Plage! Ak, og der spirer alt anden Vansæl Tvedragt
815	Udi Ødipus' Hus og i Staden nu
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.33	>>	>>\|\|\|