|
|
|
[1237-
|
1267] |
|
|
|
.
|
|||||
| Din Søn
Polynejkes, roste højt sin Broders Ord;
Saa tyktes og det skjelligt alle Argos' Mænd Og Kadmos' Folk tillige; trindt lød Bifaldslarm; |
|||||
|
|
Flux paa Hærskjellet
slutted de med Ed en Pagt,
At Hærens Fyster skulde staa ved disse Kaar. Med Rustningens Malmplader dækked deres Krop Gubben Ødipus' tvende unge Sønner alt; Hver smykket blev af sine Venner, vort Lands Drot |
||||
|
|
Af gjæve
Sparter, af Argejerfyrster hin.
Med frejdigt Aasyn stod de, skifted Farven ej, Hver mod den Anden higende til blodig Kamp. Og fra hver Kant gik deres Venner frem, med Ord At styrke dem, og saadan deres Tale lød: |
||||
|
|
Til dig nu staar
det, Polynejkes, om for Zevs
Du Sejerstegn vil rejse, bringe Argos Ry; Og til Eteokles hed det: Nu i Kamp du gaar For Landet; vinder nu du Sejr, er Spiret dit. Med saadan Tale hidsede de dem til Kamp. |
||||
|
|
Præsterne
slagted Offerlam, og Flammens Blus
De gransked, hvor den ilde brød og bugted sig Og atter skød i Vejret, som jo Varsel er Om Ét af Tvende, Sejer eller Nederlag. Véd du da noget Modraad nu, véd snilde Ord |
||||
|
|
Du eller Tryllesange
- gaa, hold dine Børn
Tilbage fra den grumme Dyst. Stor Faren er Og Prisen rædsom. Taarer vil det volde dig, Om tvende Børn du mister paa den samme Dag. (Gaar.)
Iokaste. Mit Barn, kom frem af Huset, min Antigone! |
||||
|
|
Ej Dans og Pigesyssel
taale dine kaar,
Som nu de monne skride efter Guders Raad. To gjæve Mænd, og dertil dine Brødre, Barn, |
||||
|
.
|
|||||
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.49 |
|
|