|
|
|
[1280-
|
1309] |
|
|
|
.
|
|||||
| Iokaste. | |||||
|
|
Skynd dig, min
Datter, skynd dig. Thi hvis mine Børn
Jeg naaar før Kampen, lyst da straaler Livet mig; Men er de faldne, segner jeg selv med dem. (Begge gaa.)
Choret. Ak, ak! Ak, ak! Stærkt skjælver af Skræk, stærkt skjælver min Sjæl; |
||||
|
|
Gennem Marv,
gjennem Ben
Medynk med den stakkels Moders Kval ryster min Krop. Hvem skal af de tvende børn spilde den Andens Blod - O ve, Sorg og Nød! O Zevs, Zevs! o Jord, Jord! - |
||||
|
|
Rammende Broders
Bryst, ødende Broders Liv
I Skjoldedyst, i blodig Færd? Jeg Arme, ak! jeg Arme, Hvem skal jeg som Lig begræde med Klageraab? |
||||
|
|
Ha, Jord! Ha, Jord!
To glubende Dyr, hel gramme i Hu, For de grungende Spyd Snart til Jorden segne skal i grulmt, blodigt Fald. Ak, de Arme, som til Strid bøjede Sjæl og Sind! |
||||
|
|
Højt
med barbarisk Skrig,
Med Graad, Suk og Veraab, Som er de Dødes Lyst, vil jeg bejamre dem. Snart Skjæbnen staar ved Dødens Rand; Idag vil Loddet falde. |
||||
|
|
Vansæl,
vansæl Bane volde dem Hævnens Møer.
Men hist ser jeg Kreon stævne med formørket Aasyn hid Imod Huset; jeg vil standse med min Jammerklage nu. |
||||
|
.
|
|||||
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.51 |
|
|