Euripides: Phønikerinderne

||<<	<<	[1310-	1334]	>>	>>|||
.
	Kreon.   Siden et Bud.   Choret. Kreon.
1310	O ve! hvad skal jeg? skal men egen Vaande jeg Begræde, eller Byens, som af Uvejrsskyer Omlejres, saa den synke maa til Acheron? Død er min Søn jo, ofred Livet for sit Land; Sig selv til evig Ære, men til Harm for mig,
1315	Som nys af Ormekløften hans selvslagne Lig Med Sorg har hentetog hjembaaret paa min Arm. Nu jamrer hele Huset, og jeg gamle Mand Min gamle Søster Iokaste hente vil, At han kan blive tvættet og paa Baare lagt.
1320	Thi hædre bør de Døde, hvo end ej er død, Om han vil tækkes Guden, som i Dybet bor. Choret. Din Søster, Herre Kreon, er af Huset gaaet; Og med sin Moder fulgte og Antigone. Kreon. Hvorhen? hvad er der hændet? síg mig Tidende. Choret.
1325	Hun fik at vide, at i Tvekamp hendes Børn Om deres Faders kongsgaard vilde prøve Spyd. Kreon. Hvad siger du!  Mens jeg for Liget af min Søn Drog Omsorg, har mig dette Budskab ikke naaet. Choret. Dog er det længe, siden bort din Søster gik,
1330	Og skuffer ej min Hu mig, Kreon, er den kamp Paa Liv og død alt kæmpet af Ødipus' Børn. Kreon. O ve! hist ser jeg Tegn alt paa hvad hændet er. Med sorgfuldt Blik og Aasyn stævner hid et Bud, Som vil om hele Sagen bringe snart Besked.
.
||<<	<<	Christensen	Schmidt.I.52	>>	>>|||