Kreon.
Ej skal paa denne Nogen kaste skjørnet Muld.

Antigone.

Kreon.
Spildt er din Møje; ej du faar din Vilje frem.

Antigone.
Saa lad mig i det mindste tvætte da hans Lig.

Kreon.
Det hører med til hvad af Staden er forbudt.

Antigone.
Saa lad dog Bind mig lægge om hans grumme Saar.

Kreon.

Antigone.
Da vil jeg, Kjære, trykke dog min Mund paa din.

Kreon.
Vold med din Graad dig Vanheld til dit Bryllup ej.

Antigone.
Tror du, din Søn jeg ægter ? Aldrig i mit Liv.

Kreon.
Da faar du vel; hvor vil du for hans Leje fly ?

Antigone.

Kreon.
Ha, hvor forvovent mig til Tort hun tale tør !

Antigone.
Det vidne Jærn og Sværd mig, som jeg sværger ved !

Kreon.
Hvi gaar saa nødig du til dette Bryllup dog ?

Antigone.
Jeg følge vil min Fader paa hans tunge Gang.