Euripides: Iphigeneia i Tauroi

Euripides: Iphigeneia i Tauroi

\|\|<<	<<	[1063-	1202]	>>	>>\|\|\|

	CHORET. *Første Strophe.* Iisfugl ! du som paa Fjeldrygs Aas Langs med Strand ved det vilde Hav
1065	Synger med klagende Røst Veemodssang, som tolker dit Savn, At paa din Mage du kalder ! Ligne maa jeg min Sorg med din, Jeg, en Fugl uden Vinger.
1070	Dybt jeg savner Helleners Land, Dybt jeg, Artemis ! savner dig, Du, som Kynthos's Høi beboer, Hist, hvor Palmen sit fine Haar Ryster nær ved den ranke Laur
1075	Og det hellige dunkle Olietræe, Under hvis Skygge Leto dig fødte, Nær den Søe, som i kredsrund Seng Vælter sit Vand, mens Svanens Sang Hylder de hellige Muser. *Første Modstrophe.*
1080	Ak ! hvor randt mine Taarers Strøm Ned ad Kind, da min Fødestad Styrted i Gruus, og paa Skib Angst jeg steg, mens Fiendernes Spyd Blinked og Aarerne pladsked;
1085	Derpaa her i Barbarers Land Dyrt for Guld de mig solgte. Her jeg Tempelpræstinden nu Tjene maa, Agamemnons Barn, Her til Artemis, Jagtens Møe,
1090	Altret farve med Blod af Lam; Her misunder jeg dem, hvis Kaar Altid usle har været; voxer i Nød Mennesket op, da trykker den ikke. Lykken skifter saa jevnlig om,
1095	Men efter Fryd er Sorgens Tid Trykkende tung for vort Hjerte. *Anden Strophe.* Dig, Argeiiske Møe ! skal nu Femtiæringen føre hjem; Snart skal Pans voxklæbede Rør
1100	Skingre lydt til Aarernes Tag, Mens Apol til sin klingende Lyres syv Strenge synger, og fører dit Skib Trygt paa Vand under Sang og Spil Hen til Athens velsignede Stad.
1105	Mig du lader tilbage her, Selv du farer paa brummende Kjøl, mens Skjøder og Reeb Spile for Vinden det hurtige Fartøis Seil Ud over Forstavn og Spryd. *Anden Modstrophe.* Gid jeg mægted at flyve høit
1110	Hen ad Solgudens Straalevei, Vingens Flugt da standsed jeg først Naar jeg over min Hjemstavns Tag Daled ned, og betraadte den Chorplads, hvor Jeg, hvem Ædlinger ønsked til Brud,
1115	Svang min Fod i Veninders Kreds Beilende froe til Yndigheds Priis, Og hvor ivrig jeg traadte frem, Stolt at kappes med samtlige Møer i Glimmer og Stads, Naar jeg var hyllet i brogede Slør, og mit Haars
1120	Lokker beskygged min Kind. THOAS (træder ind). Siig, hvor er den Hellenske Tempelvogterske ? Har alt de Fremmede hun offret ? blusser alt I Helligdommen deres Liig i Flammers Glød ? CHORET. Der er hun, Drot ! oplyse vil hun dig om Alt. THOAS.
1125	Ha ! Hvi bærer du Gudindens Billed i din Favn Bort fra dets faste Stade, Agamemnons Barn ! IPHIGENEIA. O Drot ! flyt ei fra Søilegangen bort din Fod ! THOAS. Hvad Nyt, Iphigeneia ! er i Templet skeet ? IPHIGENEIA.
1130	Afskyeligt ! med hellig Grue jeg taler saa. THOAS. Hvad selsomt Nyt bebuder du ? tael tydelig ! IPHIGENEIA. Det Offer, som I fanged mig, er ikke reent. THOAS. Hvorfra den Kundskab ? eller er det Gisning kun ? IPHIGENEIA. Bort fra sin Plads Gudindens Billed sig har vendt. THOAS.
1135	Vendt ? af sig selv ? hvad eller ved et Jordskjælvs Stød ? IPHIGENEIA. Nei ! af sig selv, og Øinene hun lukket har. THOAS. Og hvad er Grunden ? smitter Synd de Fremmede ? IPHIGENEIA. Ja det er Grunden; rædsom Udaad de bedrev. THOAS. Har de ved Stranden ombragt Nogen af mit Folk ? IPHIGENEIA.
1140	Nei ! deres Blodskyld klæber ved dem hjemmefra. THOAS. Og hvilken Blodskyld ? gjerne gad jeg vide det. IPHIGENEIA. I Modermord har Begge gjort sig skyldige. THOAS. Apollon ! selv Barbarer dristed aldrig Sligt. IPHIGENEIA. Derfor har ogsaa hele Hellas dem forstødt. THOAS.
1145	Og derfor du Gudindens Billed bærer bort ? IPHIGENEIA. Ud i den rene Æther, bort fra Morderne. THOAS. Hvordan erfoer du, at de var besmittede ? IPHIGENEIA. Det blev mig klart, da Billedet sig vendte bort. THOAS. Dig lærte Hellas Viisdom, at du snildt det saae. IPHIGENEIA.
1150	Med listig Mading fristed de mit Hjerte nys. THOAS. Fra Argos kjære Tidender de meldte dig ? IPHIGENEIA. De paastaae, at Orest min Broder lever vel. THOAS. At dette glade Budskab maaatte frelse dem ? IPHIGENEIA. Og at min Fader lever og er lykkelig. THOAS.
1155	Men du, som det sig sømmer, blev Gudinden troe. IPHIGENEIA. Jeg hader jo al Hellas, som opoffred mig. THOAS. Hvad skal vi nu da gjøre med de Fremmede ? IPHIGENEIA. Den gamle Skik nødvendig efterkommes bør. THOAS. Hvi nøles da med Vievand og Offersværd ? IPHIGENEIA.
1160	Jeg først med hellig Renselse dem luttre vil. THOAS. I Kildens Vover eller i det salte Hav ? IPHIGENEIA. Hver menneskelig Lyde skyller Havet bort. THOAS. Ja renere de til Gudinden offres da. IPHIGENEIA. Og derved fremmes ogsaa bedst min egen Sag. THOAS.
1165	Og skyller ikke Havet tæt mod Templet op ? IPHIGENEIA. Dog dertil og til Mere kræves Eensomhed. THOAS. Gjør som du vil ! hvad dølges bør vil ei jeg see. IPHIGENEIA. Men ogsaa jeg Gudindens Billed rense maa. THOAS. Ja dersom Modermorderne besmitted det. IPHIGENEIA.
1170	Ei havde jeg det ellers flyttet fra sin Plads. THOAS. Din Omhu og din Fromhed ret jeg prise maa. IPHIGENEIA. Veed du, hvad der nu maa gjøres ? THOAS. Nei ! det maa du sige selv. IPHIGENEIA. Fangerne maae lænkebindes. ¨ THOAS. Hvorhen vilde de vel flye ? IPHIGENEIA. Hellas kjender ei til Troskab. THOAS. Svende ! henter Lænker flux ! IPHIGENEIA.
1175	Lad de Fremmede tillige hente hid. THOAS. Det strax skal skee. IPHIGENEIA. Svøb et Slør om deres Hoved ! THOAS. At ei Solens Lys de see ? IPHIGENEIA. Giv mig Svende med paa Veien ! THOAS. Disse her skal følge dig. IPHIGENEIA. Og et Bud til Byen du skikke ! THOAS. Hvad skal meldes Byens Folk ? IPHIGENEIA. At Enhver sig holder hjemme. THOAS. Skynd dig, Svend ! og meld dem det ! IPHIGENEIA.
1180	Og fornemlig bør ei Venner . . . . . THOAS. Med det Ord du mener mig. IPHIGENEIA. Dette Rædselssyn sig nærme. THOAS. At ei Morderne de see. IPHIGENEIA. Man besmittes ved at see dem. THOAS. Skjønt for Staden sørger du. IPHIGENEIA. Ja, hvor billigt ! THOAS. Og hvor billigt, at mit Land vil prise dig ! IPHIGENEIA. Du maa her ved Templet blive. THOAS. Hvad skal jeg besørge her ? IPHIGENEIA.
1185	Luttre Templet trindt. THOAS. At ved din Gjenkomst du det finder reent ? IPHIGENEIA. Men naar Fangerne vi føre bort herfra. THOAS. Hvad skal jeg da ? IPHIGENEIA. Kast et Slør om dine Øine ! THOAS. At bevares reen fra Plet ? IPHIGENEIA. Hvis jeg synes dig at nøle . . . . THOAS. Hvilken Frist bestemmer du ? IPHIGENEIA. Lad det dig da ei forundre ! THOAS. Røgt i Mag Gudindens Kald ! IPHIGENEIA.
1190	Gid den Rensning mig maa lykkes efter Ønske ! THOAS. Gid det skee ! IPHIGENEIA. Dog jeg seer, af Templet fører alt de Fremmede man ud, Samt Gudindens Høitidssmykker, spæde Lam, at Blod med Blod Kan afsones, tændte Fakler og hvad Andet paabudt blev Som fornødent til Gudindens og de Fangnes Renselse.
1195	Derfor jeg til Folket raaber: bort fra sligt vanhelligt Syn ! Enten En som Tempeltjener Guder helliger sin Haand, Eller gaaer at holde Bryllup, eller venter Fødselsvee, Fjerner Eder ! flyer ! at Ingen smittes af den fule Synd ! Dronning ! Barn af Zeus og Leto ! har jeg hine tvættet først,
1200	Og tilbørlig bragt et Offer, reen er da din Helligdom, Lykkelig er jeg; det Andet jeg fortier; kun til dig Og til Guderne, hvem Intet dølges, tør jeg det betroe. (De gaae.)
					.
\|\|<<	<<	Wil	ster	>>	>>\|\|\|