<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  10. Sang
	Opv
1
2	Sov den udslagene Nat, saa blidelig S
3	Eneste Atreus's S
4	Fik ei Blund i sit
5	Som naar den haarfagre Heres Gemal h
6	Enten han truer med st
7	Eller med fygende Snee, der drysses som Meel over Enge,
8	Eller den stingende Kamp skal sit Gab opspile saa vide,
9	Saaledes drog Agamemnon mangt lydeligt Suk fra Barmens
10	Inderste Vraae, og af R
11	Hvergang han kasted sit Blik ud over den Troiske Slette,
12	Studsed han over de Blus, som i M
13	Folkenes Tummel og St
14	Men naar han skuede hen til Achaiernes Snekker og Krigsh
15	Rusked med Rode han op mangfoldige Haar af sit Hoved,
16	Klagende Zeus sin N
17	Denne Beslutning ham tyktes tilsidst dog v
18	F
19	Om de tilsammen maaskee paa tjenlige Raad kunde hitte,
20	Som kunde v
21	Flux han reiste sig op, om Brystet han slutted sin Kjortel,
22	Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler.
23	Derpaa han axled det r
24	L
25	Ogsaa den Drot Menelaos var r
26	Falde paa
27	Over Danaernes Folk, som for ham vare dragne saa langveis
28	Hen over B
29	F
30	H
31	Hjelmen af Malm, og greb om Spyd med sin v
32	Derpaa med ilende Fjed han gik at v
33	Alle Danaernes Drot, som en Gud h
34	Denne han fandt bag Fart
35	Rustningens pr
36	F
37
38	Skikkes som Speider maaskee til Troerne hen? jeg befrygter
39	Svart, at Ingen til saadan en F
40	Enlig at driste sig ud, for fiendtlige M
41	Midt i den hellige Nat; en Vovehals maatte det v
42
43	Gudopfostrede Drot, Menelaos! i Sandhed et gavnligt
44	Raad, som Achaiernes Snekker og Folk kan skjerme mod Uf
45	Have vi begge behov, da Zeus sine Tanker har skiftet.
46	Huld har han vendt sit Sind til det Offer, som Hektor har bragt ham.
47	Aldrig tilforn har jeg seet, eller h
48	At der paa selvsamme Dag saa gruelig Daad af en enkelt
49	Mand blev
50	Skj
51	Daad har han
52	Seent i kommende Dage, saa svar Fortr
53	Frisk da! l
54	Kald paa Telamons S
55	Selv for Nestor at v
56	Hen til Vagternes herlige Flok, og Befaling dem give.
57	Ham adlyde de villigst, hans S
58	Helten Meriones kaared vi jo til Kurernes Form
59	Dem betroede vi helst det Hverv, at drage paa Vagthold.
60
61	Siig, hvad byder du mig? hvordan forstaaer jeg din Tale?
62	Skal jeg forblive hos hine, og vente paa dig til du kommer,
63	Hvad eller l
64
65	T
66	Thi gjennem Leiren der gaaer mangfoldige krydsende Veie.
67	Raab til Enhver, du m
68	N
69	V
70	Selv maae vi f
71	Lige fra F
72
73	Selv begav han sig flux paa Vei til Konningen Nestor;
74	Denne han traf udi Telt ved det tj
75	Leie han hviled endnu, rundtom laae glimrende Vaaben,
76	Skjold og straalende Hjelm og to forsvarlige Landser,
77	Dertil et prunkende Belte, som Oldingen gjorded om Livet,
78	Hvergang han axled sin Rustning til drabelig Kamp, og i Marken
79	F
80	Flux paa sin b
81	Op, tiltaled Atreiden paastand, og spurgte saalunde:
82
83	Dybt i den b
84	S
85	Tael dog! tr
86
87	Nestor! du Neleus's S
88	Kjender du ei Agamemnon, hvem meer end Nogen i Verden
89	Zeus Kronion besk
90	Lungen mig aander i Bryst, og om Led sig Kn
91	Her jeg vanker omkring, ei S
92	Thi paa Danaernes Jammer og Krig jeg t
93	Svart for disse jeg gruer, til Roe kan Sindet ei komme
94	Alt for min Sorrig og Angst, thi Hjertet er n
95	Ud af mit Bryst; mig er faren en Skr
96	Dog hvis dig lyster en Daad, da du ei heller kan sove,
97	Gak da med mig til Vagterne hen, for selv at see efter,
98	Om de kanskee, betyngede svart af S
99	Have til Hvile sig lagt, og reent forglemt deres Vagthold.
100	Fienden har leiret sig n
101	Om de maaskee har isinde, inat en Kamp at fors
102
103	Atreus's h
104	Ei fuldbyrder den m
105	Hektor vel sagtens har n
106	At der af Sorger vil ramme ham fleer, naar ellers Achilles
107	Blot vil b
108	Dig vil gjerne jeg f
109	Drotten Odysses, og Tydeus's S
110	Phyleus's kraftige S
111	Heller ei var det af Veien, om En l
112	Telamons herlige S
113	L
114	Men Menelaos, din Broder, hvorvel jeg ham agter og elsker,
115	Laste jeg maa, det ford
116	Han som sover, og ganske til dig alt Slid overlader.
117	F
118	Samle sig flux; i ulidelig N
119
120	Ellers, min Gubbe! jeg giver dig Ret i at laste min Broder,
121	Mangen en Gang er han seen, og f
122	Ikke fordi han er lad, ei heller paa Kl
123	Nei, men med
124	Nu derimod opvaagned han f
125	Ham har jeg skikket afsted, at hente de M
126	Lad os nu gange paa Vei! hos Vagterne udenfor Porten
127	Tr
128
129	Naar det forholder sig saa, skal ei af Achaierne Nogen
130	Laste ham, eller sig vrangvillig tee mod hans Bud og Befaling.
131
132	Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler.
133	Derpaa han h
134	Yppigen viid var den lange Talar, tykflosset var Luven,
135	Greb saa sit m
136	Skyndte sig derpaa afsted langs hen med Achaiernes Skibe.
137	F
138	Gik den Gereniske Nestor; med lydeligt Raab han af S
139	Vakte ham op; flux naaede hans R
140	Frem af Teltet han treen, og tog saalunde til Orde:
141
142	Dybt i den hellige Nat? hvad trykkende N
143
144
145	Vord dog ikke fort
146	Kom! lad os v
147	Skjellig b
148
149	Kasted om Skulder sit brogede Skjold, og fulgte de Andre.
150	Hen til Tydeiden de ginge paastand; et Stykke fra Teltet
151	Traf de ham kl
152	Slumred med Skjold under Hoved, i Muld neddrevne med Doppen
153	Stod deres kneisende Spyd, og vidt som Lyn fra Kronion
154	Funklede Malmen; selv sov han endnu den Helt Diomedes,
155	Strakt paa Huden han laae af den markopfostrede Oxe,
156	Men under Konningens Hoved var bredt et prunkende T
157	Frem treen Nestor, den slumrende Helt med sin Fod han ber
158	V
159
160	M
161	N
162
163	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
164
165	Er der da ei langt yngre Danaiske K
166	Som overalt i Leiren omkring kunde gaae for at v
167	Alle de slumrende Drotter? urimelig est du, min Gubbe!
168
169	Sandt tilfulde, min Ven! er hvert et Ord, som du talte,
170	Selv har jeg dygtige S
171	Som kunde vandre til Drotterne rundt, og af S
172	Men de Danaiske M
173	Alt for Achaiernes samtlige Folk det staaer som paa Knivseg,
174	Om vi skal bjerge vort Liv, eller ynkelig gange tilgrunde.
175	Dog, langt yngre du est, og saafremt du ynker min Alder,
176	Gak da, og v
177
178	L
179	Skyndte sig bort at v
180
181	Var ei en Eneste falden i S
182	Fuldbev
183	Ret som naar Hunde ved Faarenes Stie m
184	Naar de har veiret et glubende Dyr, som ned gjennem Skoven
185	L
186	Frygtelig Tummel og St
187	Saaledes veeg den liflige S
188	Som i den r
189	Lytted de, vendte mod Sletten, om Troerne mulig sig n
190	Glad blev Gubben ved Synet, og muntred dem op ved sin Tale,
191	Og med bevingede Ord han talede til dem og sagde:
192
193	Vel for S
194
195	Drotter af Argos, saamange som hid til Raad vare kaldte.
196	Nestors behjertede S
197	Selv havde hine dem kaldt, at gange paa Raad med de Andre.
198	Over den kastede Grav de kom, da satte sig Alle
199	Ned paa en Plads, hvor Marken var bar for Liig af de Faldne,
200	Hist hvor den v
201	Vendte tilbage fra Strid, da Natten sit Mulm udbredte.
202	Siddende der udi Kreds mangt Ord med hinanden de skifted;
203	F
204
205	Dristige Mod turde vove sig hen til Troernes Krigsfolk,
206	Om han fra Kanten af Leiren en Mand kunde muligen snappe,
207	Eller erfare maaskee, ved at lure paa Troernes Tale,
208	Hvad de bestemme sig til, om isinde de har at forblive
209	Udenfor Muren ved Skibene her, hvad eller dem lyster,
210	Hjem at drage til Byen igjen efter Seiren, de vunde.
211	Lykkes hans Speiden, og kommer til os i Behold han tilbage,
212	Da vil i priseligt Minde hans Navn under Himmelen vide
213	Leve blandt Menneskens Sl
214	Hver af Achaiernes M
215	Give ham skal for slig en Bedrift til For
216	Faar med diende Lam, uforlignelig vorder hans Velstand,
217	Og han skal v
218
219	Ordet i Kredsen da tog den v
220
221	Hen til Fienden at drage, som n
222	Dog, hvis ellers en Mand har Lyst paa Vei mig at f
223	Da vil det qv
224	Vandrer man To paa Vei, da seer itide den Ene,
225	Hvad der er tjenligst og bedst, men om end den Enkelte seer det,
226	Fatter han seent en Beslutning, og kommer tilkort med sit Anslag.
227
228	Lyst Aianterne fik, de to krigselskende K
229	Lyst Meriones fik, og is
230	Lyst fik Atreus's S
231	Lyst fik Odysses, den dristige Helt, til at f
232	Ind i Troernes Sv
233
234	Tydeus's S
235	V
236	Mange har budet sig til, thi v
237	Lad
238	Boldere Mand, og slettere Helt dig kaare til F
239	Enten af Agt for hans Byrd eller h
240
241	Atter til Orde da tog den v
242
243	Var det da muligt at glemme den herlige Konning Odysseus?
244	Rede til vovelig F
245	Meer end nogen Achaiers, og Pallas Athene ham elsker;
246	Drager Odysses med mig, om det saa var af br
247	Kom vi dog begge tilbage, thi han er snild og forslagen.
248
249	Roes mig ikke saa st
250	Hvad du har sagt, er tilfulde bekjendt for Argeiernes Drotter.
251	Dog lad os gaae, snart Natten er endt, ret nu vil det dages,
252	Langt ere Stjernerne fremme, af Natten er meer end de tvende
253	Dele forl
254
255	Men da Tydeiden sit Sv
256	Gav Thrasymedes, den freidige Helt, ham et tveegget Glavind,
257	Dertil et Skjold, og satte dern
258	Hjelm uden Busk eller Kegle, Stormhue man kalder en saadan
259	Hjelm, et fortr
260	Helten Meriones gav Odysses et Sv
261	Dertil et Kogger, og satte dern
262	Syet af L
263	Gjorde den stiv, udvendig der sad et hvidtandet Vildsviins
264	Bl
265	Baade med Kunst og Forstand, og med Filt var den dr
266	Den havde fordum fra Eleons Stad Autolykos bortf
267	Da Ormeniden Amyntors bef
268	Saa blev den sendt den Kytherer Amphidamas hen til Skandeia,
269	Og som en Gj
270	Hvilken igjen til sin S
271	Nu derimod bed
272	Men da de saa havde sluttet om Krop de r
273	Ilte de bort, og forlod Achaiernes
274	Tv
275	Sendt af Pallas Athene, de saae den ikke med
276	Alt for den b
277	Glad blev Odysses i Hu, og i B
278
279	Staaer i Faren mig bi, og hvor jeg end stedes og f
280	Stedse mig seer, nu skj
281	Und os til Skibene hjem igjen at komme med H
282	Efter en svar Bedrift, som Troerne l
283
284	H
285	F
286	Dengang han drog for Achaiernes Folk til Thebai med Budskab;
287	Hist ved Asopos tilbage han lod sine v
288	Og til Kadmeiernes Folk han drog med fredeligt Forslag;
289	Men da han vandrede hjem, en gruelig Gjerning han
290	Du, Gudinde! var med ham, og ydede huldt ham din Bistand;
291	Saaledes stande du naadig mig bi, og huldt mig beskjerme!
292	Offre da vil jeg et fjorgammelt N
293	Avet, endnu ei t
294	Dette jeg offre dig vil, og dets Horn vil med Guld jeg bekl
295
296	Men da saa B
297	Ginge de bort i den b
298	Hen over Mord, over Liig, over Blod og klirrende Vaaben.
299
300	Men til Forsamling han st
301	Alle det Troiske Folks raadgivende Fyrster og Drotter,
302	Disse han kaldte til Raad, og tolked sit kl
303
304	For en betydelig Gave? hans L
305	Give jeg vil ham en Vogn og to strunkkneisende Heste,
306	Som ved Achaiernes Skibe b
307	Hvis han i Bringen har Mod, og selv vil H
308	Ved at begive sig hen til Achaiernes Snekker, og speide,
309	Om der endnu som tilforn staaer Vagt ved de hurtige Skibe,
310	Eller om K
311	Ere bet
312	Natten igjennem paa Vagt, af gruelig Tr
313
314	Men i det Troiske Folk var en Mand, hvem Dolon man kaldte,
315	S
316	Grim af Ansigt og Skabning han var, men skrap til at l
317	Faderens eneste S
318	Tr
319
320	Flux at begive mig hen til Achaiernes Snekker og speide.
321	Vel da! l
322	At du til L
323	Give mig vil, og de Heste, som tr
324	Ei skal jeg speide forgjeves, og ei skal jeg skuffe din Tillid.
325	Heelt gjennem Leiren jeg agter at gaae, til Kong Agamemnons
326	Fart
327	Gange paa Raad med hinanden, om Flugt eller Kamp er dem tjenligst.
328
329	Heres Gemal, H
330	Ei nogen Anden af Troernes M
331	Dig tilsiger jeg h
332
333	F
334	Derpaa det graalige Skind af en Ulv om Ryggen han sv
335	Satte paa Hoved en Ilderskinds Hjelm, og greb saa sin Landse,
336	Ilte fra Leiren saa bort til Skibene; aldrig igjen dog
337	Skulde han komme fra Skibene hjem med Melding til Hektor.
338	Og da nu Stimlen han havde forladt af K
339	Gav han sig ivrig paa Vei, men Odysseus, Gudernes
340	Snart hans Komme fornam, og flux til Tydeiden han m
341
342	Ikke jeg veed, om isinde han har at bespeide vor Flaade,
343	Eller han kom, at plyndre de Liig, som ligge paa Marken.
344	Lad ham nu f
345	Frem mod Manden vi fare da brat, og tilfange ham tage;
346	Men er han bedre tilbeens, end vi, og l
347	Styrt da frem med dit Spyd, og driv ham bestandig fra Leiren
348	Hen ad Skibene til, at han ei undl
349
350	Skjulte sig; snelt l
351	Da han var kommen saa langt forud som Mulernes Plovdrag,
352	Hvilke med rappere Gang end de seent fremskridende Stude
353	Drage den t
354	Styrted de frem, da standsed han brat ved Lyden at h
355	F
356	Sendte fra Leiren at kalde ham hjem paa Hektors Befaling,
357	Men da de kom ham et Spydkast n
358	M
359	Kn
360	Ligesom naar et Par Hunde, hvastandede, flinke til Jagten,
361	Piler afsted i bradelig Fart hen over en Skovmark
362	Efter en Raae eller Hare, som skrigende l
363	Saa drev Tydeus's S
364	Dolon fra Troerne bort, og i bradelig Fart ham forfulgte;
365	Men da han n
366	Pladsen, hvor Vagterne sad, da forlened Athene Tydeiden
367	Kraft, at ingen Achaier sig stolt skulde kalde den F
368	Der ham med Spyd havde ramt, og han selv kun v
369	Farende frem med Spydet i Haand udbr
370
371	Varer det knap, f
372
373	Kobberets Od paa den glattede Stang fl
374	Skulder, og planted i Muldet sig dybt, da standsed og skjalv han,
375	Tungen var slagen med Lamhed, og T
376	Blegt var hans Ansigt af Skr
377	Greb ham ved Armene fat, og gr
378
379	Ligger der Kobber og Guld og Jern, som er kunstigen smeddet.
380	Deraf vil sikkert min Fader umaadelig L
381	Naar han erfarer, at end ved Achaiernes Skibe jeg lever.
382
383	Fat kun Mod! lad D
384	Dog fort
385	Hvi est du gangen til Skibene hen fra Leiren saa ene
386	Dybt i den b
387	Var det din Agt at plyndre de Liig, som ligge paa Marken?
388	Skikked dig Hektor maaskee, for her ved de bugede Skibe
389	Grandt at bespeide vor F
390
391	Hektor har daaret mit Sind, og forledt mig til taabelig Idr
392	Han som mig loved til L
393	Malmudsmykkede Vogn og hans Spand heelhovede Heste.
394	Ud i den raskhenl
395	Og at begive mig hen til Fjendernes H
396	Om der endnu som tilforn staaer Vagt ved de hurtige Skibe,
397	Eller om K
398	Ere bet
399	Natten igjennem paa Vagt, af gruelig Tr
400
401	Efter en glimrende L
402	Hiin Aiakidiske Helts Stridsgangere; slemme forsanden
403	Er de for d
404	Uden for Manden Achilles, ham bar en ud
405	Dog fort
406	Hvor forlod du Hektor, dengang du gav dig paa Vandring?
407	Hvor er hans krigerske Vaaben, og hvor hans v
408	Holdes der Vagt i Troernes H
409	Hvad blev i Raadet bestemt, er endnu de tilsinds at forblive
410	Udenfor Muren ved Skibene her, eller lyster dem heller
411	Hjem at drage til Byen igjen efter Seiren de vunde?
412
413	Dette jeg sige dig vil, og tale den sk
414	Hektor og alle det Troiske Folks raadgivende Drotter
415	Holde tilsammen et Raad ved den hellige Ilos's Gravh
416	Fjernt fra Larmen; om Vagten, min Helt, du sp
417	Ei blev der kaaret en Vagt til V
418	Men hvor der br
419	Hvem Aarvaagenhed gj
420	Flinkt til omhyggelig Vagt, men de langveishentede Krigsfolk
421	Sove, til Troernes H
422	Thi hverken B
423
424	Siig mig, sove de hist blandt de hestebetvingende Troer,
425	Hvad eller borte fra Leiren, siig frem, at jeg faaer det at vide!
426
427	Dette jeg ogsaa vil sige, og tale den sk
428	N
429	Karer, Leleger, Kaukoner med samt de bolde Pelasger,
430	Derimod ligge ved Thymbra hesttumlende Phryger og Myser,
431	K
432	Dog hvorfor udfritter I mig om Alting saa n
433	Er I tilsinds at driste Jer ind i Troernes Skare,
434	Yderst I finde da Thrakiske M
435	Med deres Drot, Eioneus's S
436	Heste som hans har aldrig jeg seet, saa store, saa smukke,
437	Sneen er ikke saa hvid, og rapt som Vinden de l
438	Rigt med Guld og med S
439	Og i en Rustning af Guld, et Under for
440	Kom han herhid; for d
441	Saadanne Vaaben at b
442	Dog henbringer mig nu til de lethenglidende Snekker,
443	Eller lad her mig forblive velbastet med sn
444	Indtil I komme tilbage, og selv har erfaret tilfulde,
445	Om jeg til Eder har talt som en sanddru Mand eller ikke.
446
447	Dolon bild dog aldrig dig ind, at D
448	Skj
449	Thi hvis nu vi slippe dig lod, og i Frihed dig satte,
450	Kom du dog sikkert engang til Achaiernes Skibe tilbage,
451	Enten for
452	Segner du derimod nu for min Haand, og Livet forliser,
453	Da vil aldrig du meer Argeierne Skade forvolde.
454
455	B
456	Hug ham tv
457	Ordet var end i hans Mund, da Hovedet rulled i St
458	Flux de plyndred den Ilderskindshjelm, som d
459	Ulveskindet, det m
460	H
461	Helten Odysseus sit Bytte, og bedende tog han til Orde:
462
463	Raabe vi f
464	Videre frem paa vor Gang til de Thrakiske K
465
466	Hang han det op paa en vild Tamarisk, og til kjendeligt M
467	Sanked han R
468	At de af Stedet ei vild skulde gaae paa den natlige Hjemf
469	Derpaa begav de sig videre frem over Blod, over Vaaben,
470	Og i en Fart de naaede de Thrakiske Krigeres Skare.
471	Haardt de sov efter Reisens Besv
472	Jevne dem laae med Orden og Skik paa Jorden i trende
473	Rader, og t
474	Midt udi Kredsen laae Rhesos og sov, hans v
475	Stod t
476
477	Der har vi Manden, Tydeide! og der har vi ogsaa de Heste,
478	Hvorom os Dolon fortalte, hvem nys ved Livet vi skilte.
479	Frisk nu! viis din Kraft og din Dygtighed. Ei b
480	Stande med Vaaben i Haand, l
481	Hug du M
482
483	Vildt omkring sig han hug, trindt l
484	Altsom for Sv
485	Som naar en L
486	Faar eller Geder, med h
487	Saaledes foer Diomedes nu l
488	Indtil han tolv fik dr
489	Slog en Thraker ihjel, da greb Odysses ved Foden
490	Flux den Myrdede fat, og sl
491	Snildt han i Sindet bet
492	Let kunde slippe forbi, og ei vorde skye eller l
493	Hvis over Liig de gik, thi ei var de vante til Saadant.
494	Men da Tydeiden det Sted havde naaet, hvor Konningen hvilte,
495	Skilte han denne, den trettende Mand ved Livet det s
496	Just som han sukkede dybt, thi en skr
497	Stod den Nat, Kong Tydeus's S
498	Hurtig Odysses imens l
499	Kobbled med Remme dem sammen, og ud af Skaren han jog dem,
500	Brugende Buen som Pidsk, thi at snappe den funklende Sv
501	Bort fra den prunkende Karm, det havde han slet ikke t
502	Sagtelig fl
503	Raadvild i Sind, hvad fr
504	Tr
505	Laae, eller l
506	Eller endnu slaae fleer ihjel af de Thrakiske K
507	Medens paa dette han grunded i Sind, treen Pallas Athene
508	Pludselig frem, og talede saa til den Drot Diomedes:
509
510	At til de bugede Skibe du ei skal komme som Flygtning.
511	Mulig en anden ud
512
513	En af Gangerne flux han besteg, Odysses med Buen
514	Gav dem et Rap, og afsted de fl
515
516	Men da han saae, at Athene ledsaged den Helt Diomedes,
517	Steg han, forbittret i Sind, til Troernes talrige Skare
518	Ned, og vakte den kj
519	F
520	Saae, at Pladsen var tom, hvor Hestenes Spand havde staaet,
521	Og at de myrdede M
522	Gav han et smerteligt Skrig, og kaldte ved Navn paa sin Frende.
523	Trindt l
524	Styrted derhen, og med Gysen de saae den forbausende Gjerning,
525
526
527	Standsed Odysses, hiin Yndling af Zeus, de v
528	Flux nedsprang Tydeiden til Jord, og det blodige Bytte
529	Rakte han op til Odysses, steg op igjen paa sin Ganger,
530	Gav dem begge med Buen et Rap, og villige fl
531	Hen til de bugede Skibe; didhen de stunded med Gl
532
533	Venner, Argeiernes Drotter i Kamp, i Raad deres Talsm
534	Farer jeg vild, eller siger jeg sandt? men dog maa jeg tale.
535	Grandt mig lyder for
536	Gid det var Konning Odysseus og Tydeus's S
537	Som i saa bradelig Fart kom hjem med Troiske Heste!
538	Dog i mit Sind befrygter jeg svart, at i Troernes Tummel
539	Et eller andet har ramt dem, de gj
540
541	Ned af Hestene sprang de paastand, og de
542	Hilste dem glade med kj
543	F
544
545	Hvor har I faaet de Gangere fra? ved at driste Jer ind i
546	Troernes Sv
547	Solens de glimrende Straaler forsand heel s
548	Altid jeg f
549	Blev jeg ved Skibene hjemme, skj
550	Aldrig jeg dog endnu i mit Liv saae Mage til Heste,
551	Derfor jeg troer, at en Gud I har m
552	H
553	Og af hans Datter Athene, den lysblaa
554
555	Nestor! du Neleus's S
556	Lettelig kunde forsand en Gud langt skj
557	Give, hvis saa ham lysted, thi stor er Gudernes V
558	Dog disse Gangere her, hvorom du sp
559	Kom f
560	Slog deres Eier ihjel med tolv af hans dygtigste K
561	Dertil en trettende Mand vi t
562	Det var en Speider, hvem Hektor og Troernes
563	Havde paa Vei udsendt, at bekige vor H
564
565	Jublende h
566	Men til Tydeidens forsvarlige Telt var neppe de komne,
567	F
568	Fast ved Krybberne bandt, hvor Kong Diomedes's raske
569	Gangere samtlige stod, og aad den liflige Hvede.
570	Bag i sit Fart
571	Blodige Rustning, til Offret istand var bragt til Athene.
572	Ud i Stranden de ginge dern
573	Sveden, som drybede ned af Hals, af Been og af L
574	Men da saa Havets den b
575	Sved af Huden, og Drotternes Sind var blevet forfrisket,
576	Stege de ned i blankede Kar, et Bad sig at tage.
577	Snart afkj
578	Sad nu Begge ved Davren, og flux de gj
579	Kumme den lifligste Viin til Offer for Pallas Athene.
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>