<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  9. Sang
	Gesandtskabet til Achilles. B
1
2	Tvang den m
3	Ramt' af forsm
4	Ret som naar to Stormvinde bev
5	Vinden fra Norden og Vesten, fra Thrakien bl
6	Heftigen styrte de l
7	B
8	Saa hos Achaiernes Folk tvedeelte sig Hjertet i Brystet.
9
10	Vandred omkring og befoel h
11	St
12	Dog uden Raaben, og selv han f
13	Modfaldne sad de paa Thing, da reiste sig Kong Agamemnon,
14	Taarer fra
15	Som fra et Steengedsfjeld udgyder sin sortladne Vandstr
16	Sukkende dybt til Argeiernes Folk saalunde han talte:
17
18	Svar forsand er den N
19	Han, den Grumme, som fordum saa vist forj
20	Naar det bef
21	Nu derimod har han Svig udt
22	Hjem til Argos med Skam, efter Tabet af talrige Stridsfolk.
23	Sagtens behager det saa den m
24	Han som har kastet i St
25	Flere vil kaste med Tiden, thi hans er den h
26	H
27	Lader paa Skibene hjem til F
28	Ei kan det Troiske Folks bredgadede Stad vi betvinge!
29
30	Tause nu sad en Stund de modfaldne M
31	Indtil omsider den v
32
33	Her i vort Raad, paa s
34	F
35	Kaldt mig Niding og Kryster, det veed Argeierne alle,
36	Unge med Gamle tilhobe har h
37	Et af tvende kun gav den snedige Kronos's S
38	Konningespiret han gav og den H
39	Mod han gav dig dog ei, og Mod er den ypperste Mandskraft.
40	Selsomme Mand! for Alvor du troer, at Achaiernes S
41	Ere saa feige til Kamp, saa arme paa Kraft, som du siger?
42	F
43	Reis da, Veien er aaben, og klare paa Strandbredden ligge
44	Alle de Snekker, som hid paa Tog fra Mykene dig fulgte,
45	Resten forbliver dog her af Achaiernes haarfagre S
46	Til vi faae h
47	Lad dem paa Skibene hjem da r
48	Sthenelos bliver os mig, vi to ville slaae, til vi tr
49	Troias berammede Maal, selv en Gud var med os paa Henfart.
50
51	Studsende froe ved det Ord som Gangerbetvingeren talte.
52	Frem da traadte paastand den bedagede Nestor og sagde:
53
54	Ogsaa den bedste paa Thing iblandt jevnaldrende Svende.
55	Laste din Tale skal Ingen blandt samtlige M
56	Eller dit Ord modsige, dog ei til Ende du talte.
57	Vel est du dertil en Yngling, godt kunde du v
58	S
59	Lyder forstandigt dit Ord, thi skjelligen haver du talet;
60	Derfor velan, da med
61	Bladet jeg tager fra Mund, reentud jeg taler, og Ingen
62	Vrag paa min Tale skal slaae, selv ei vor Drot Agamemnon.
63	Ikkun den lovl
64	Elsker den r
65	Dog nu vil vi forsand adlyde den skumrende Aften.
66	Nu vil vi holde vor Nadver, men samtlige Kurer sig l
67	Hiinsides Muren paa Vagt, hvor Graven den dybe vi grove.
68	Ungersvendene byder jeg Sligt, men du, Agamemnon!
69	Skrid du f
70	Giv os Drotter et Gilde, thi dig det egner og anstaaer,
71	Rundelig Viin du har udi Telt, som Achaiernes Skibe
72	Henover vildene Hav hver Dag dig bringe fra Thrake,
73	Samt hvad kr
74	Samles vi saa udi Kreds, da lyde du den, som det bedste
75	Raad os at give formaaer, og i Sandhed Achaierne tr
76	Haardt til et Raad, som er sindrigt og godt, da Fienderne Vagtblus
77	N
78	H
79
80	Flux bev
81	Disse blev f
82	Og af Askalaphos samt Ialmenos, S
83	Og af Meriones, Helten Deipyros samt Aphareus,
84	Og af den herlige Svend Lykomedes, hvis Fader var Kreion.
85	Syv vare Kurernes Form
86	Hundrede K
87	Bort de ginge, og leired sig hist mellem Graven og Muren,
88	Der ant
89
90	Ind i sit Telt, og satte saa frem en qv
91	Disse nu langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked,
92	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
93	Fremmest og f
94	Han, hvis Raad saa mangen en Gang dem bedst havde baadet;
95	Venligen sindet han h
96
97	F
98	Over saa talrigt et Folk, dig Zeus Kronion ih
99	Konningespiret har givet samt Loven at raade for Folket,
100	Derfor b
101	Samt fuldbyrde, naar Hjertet i Barm indgiver en Anden
102	Tjenlige Raad, thi det stander til dig, hvadhelst der skal gjelde.
103	Nu vil jeg sige forsand, hvad mig tykkes at v
104	Knap udt
105	Som baade nu og i l
106	Alt fra den Stund, gudfostrede Drot! da den vrede Peleides
107	Telt du voldelig gj
108	Visselig ei som det huede mig, indst
109	Raaded fra denne din F
110	L
111	Raned den Gave han fik, og Pigen du end har i V
112	Lad os da nu bet
113	Baade ved kj
114
115	Ikke du foer med L
116	Feilet jeg har, jeg n
117	Folk opveier i V
118	Saa som han h
119	Men da jeg feiled, og l
120	Vil jeg igjen forsone, vil rigelig gj
121	Her i vor Kreds opregne jeg vil de herlige Gaver:
122	Ti Talenter i Guld, en Snees blankskinnende Kjedler,
123	Syv Tref
124	Veddel
125	Fattig forvist paa Gods, eller arm paa kostelig Guldmalm
126	Skal ei kaldes den Mand, som saamange Klenodier fanger,
127	Som udi Veddel
128	Videre syv i qvindelig Dont heel kyndige Piger,
129	Lesbiske Piger, dem jeg, da det deilige Lesbos han h
130	Selv udvalgte, saa fagre som faa blandt Skarer af Qvinder;
131	Dem jeg give ham vil, samt ovenikj
132	Qvinden, jeg r
133	At hends Leie jeg aldrig besteg, eller leged med hende,
134	Som det er Menneskens Viis alt mellem en Mand og en Qvinde.
135	Al denne Skjenk annamme han strax, men skulde med Tiden
136	Guder os unde det Held, Kong Priamos' Stad at forstyrre,
137	Da skal i M
138	Dragende med os ind, naar Byttet Achaierne skifte.
139	Dertil af Troiske Qvinder en Snees han v
140	Hartad som Helena selv, den Argeiiske Viv, men naar atter
141	Til det Achaiske Argos vi naae, det velsignede Kornland,
142	Da skal han vorde min Maag, da vil jeg ham h
143	H
144	Hist i min st
145	Iphianassa ved Navn, Chrysothemis og Laodike:
146	Hvem af disse ham lyster, maa uden al Beilerbetaling
147	Hjem til Peleus's Huus han f
148	Vil jeg ham give, hvad aldrig en Mand gav Datter i Medgift:
149	Give jeg vil ham forsand syv velbefolkede St
150	Enope samt Kardamyle og Ira med gr
151	Pherai den hellige Stad og Antheia med frodigste Gr
152	Samt Aipeia det skj
153	Yderst de ligge tilhobe ved Strand i det sandige Pylos,
154	M
155	Ret som en Gud de h
156	Og under Konningestav betale ham rigelig Skatskyld.
157	Dette jeg give ham vil, saa saare sin Harm han betvinger.
158	B
159	Derfor af samtlige Guder er han os Mennesker ledest,
160	Mig han falde til F
161	Ja! og saasandt jeg med
162
163	Atreus's h
164	Laste skal Ingen den Skjenk, som Helten Achilles du byder.
165	Lad os da skynde paa udvalgte M
166	Hen til Peleiden Achilles's Telt paa Vei sig begive!
167	Eller velan! jeg v
168	Phoinix i Spidsen sig stille, thi h
169	Dern
170	Ogsaa Eurybates f
171	Bringer saa Haandtv
172	Medens vi Zeus anraabe med B
173
174	Flux Herolderne Vand over H
175	Kn
176	Fyldte saa B
177	Men da de Viin have offret, og drukket saameget dem lysted,
178	Ginge de ud af Atreidens Telt med ilende Fodtrin.
179	St
180	Med et betydende Blik til Enhver, dog meest til Odysseus,
181	Alt at pr
182
183	Bedende fromt til Poseidon, den Jordomslyngende Guddom,
184	At Aiakidens fort
185	Men da de saa havde naaet Myrmidonernes Snekker og Telte,
186	Traf de ham just som han fryded sit Sind med den klingende Lyre,
187	Stadselig var den og skj
188	Selv, da han h
189	Hjertet med den han forlysted, og sang om Heltebedrifter.
190	Ene Patroklos sad hos, og taus han lytted i Frastand,
191	Ventende, til Aiakiden sit Qvad havde sunget tilende.
192	M
193	Standsed, da for ham de stod; op sprang forbauset Achilles,
194	Holdende Lyren i Arm, fra S
195	Ogsaa Patroklos stod op, saa saare han M
196	R
197
198	Kj
199
200	Hvor han dem b
201	Flux Patroklos, som jevne ham stod, befoel han saalunde:
202
203	Bland af den st
204	Det er jo Hjertensvenner, som staae her under mit Telttag.
205
206	Selv ved den skinnende Ild han stilled det v
207	Lagde paa Brettet et Faars og en Buks tykflommede Rygge,
208	Samt af et triveligt Sviin en sm
209	Kj
210	Flinkt han i Skiver det snitted, og stak saa Kj
211	Mens en umaadelig Ild blev t
212	Men da nu Baalet var br
213	Raged han Gl
214	L
215	Og da saa Braden tilgavns var stegt, og paa Brikkerne nedlagt,
216	Br
217	Kurve han deelte det ud, men Achil udstykkede Kj
218	Selv ved den inderste V
219	Tog Achilles sin Plads, og b
220	Offre til Guderne; Skiver paa Ild han kastede forlods.
221	Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked,
222	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
223	Nikkede Aias til Phoinix, det m
224	Fyldte sit B
225
226	Enten i Telt vi sidde hos Atreus's S
227	Eller nu her; fuldtop af den l
228	Nu dog Gildets forlystende F
229	Frygt har grebet vort Sind, da gruelig Jammer vi
230	Tvivlsomt det er, om frelse vi skal, hvad eller forlise
231	Alle de toftede Skibe, naar ei med Kraft du dig ruster.
232	N
233	F
234	Br
235	L
236	Zeus Kronion tilvarsler dem Held ved at lyne fra H
237	Hektor med trodsige Blik af sin Kraft hoverer og raser
238	Frygtelig, s
239	Mand eller Gud; ham er faren i Liv det vildeste Vanvid;
240	Langlig han
241	Skibenes Snabler afst
242	Skibene give til Rov for den h
243	Hugge Danaerne ned, naar i R
244	Svart nu frygter mit Sind, at Guderne gj
245	Disse hans truende Ord, og at os nu D
246	Her for Troia, saa fjernt fra det gangergr
247	Op da, hvis ellers du saa er tilsinds, hvorvel det er seent alt,
248	Frels Achaiernes Folk, som segner i Troernes Tummel,
249	Ellers med Tiden det smerte dig vil; har Ulykken ramt os,
250	Plat umulig da vorder al Hjelp; bet
251	Hvordan du Jammerens Dag kan bort fra Danaerne vende.
252	Kj
253	Alt paa den Dag, han fra Phthia dig sendte til Kong Agamemnon:
254	Elskede S
255	Hvis det saasandt dem tykkes for godt, men dit hidsige Hjerte
256	Styre du maa i din Barm, Sagtmodighed er dog det bedste;
257	Skye al Kiv, som leder til Ondt, at desst
258	Kan blandt Argeierne vorde, hos Unge saavelsom hos Gamle.
259	Saa formaned dig Gubben, det reent du glemte, men nu da
260	Stands og lad fare din nagende Harm, thi nu Agamemnon
261	Byder dig v
262	Nu da, saa h
263	Alle de Gaver, som nys i sit Telt Agamemnon dig loved:
264	Ti Talenter i Guld, en Snees blankskinnende Kjedler,
265	Syv Tref
266	Veddel
267	Fattig forvist paa Gods, eller arm paa kostelig Guldmalm
268	Skal ei kaldes den Mand, som saamange Klenodier fanger,
269	Som Agamemnons Heste ham vandt i Veddel
270	Videre syv i qvindelig Dont heel kyndige Piger,
271	Lesbiske Piger, dem han, da det deilige Lesbos du h
272	Selv udvalgte, saa favre som faa blandt Skarer af Qvinder.
273	Dem han give dig vil, samt ovenikj
274	Qvinden, han r
275	At hendes Leie han aldrig besteg, eller leged med hende,
276	Som det er Menneskens Viis, alt mellem en Mand og en Qvinde.
277	Al denne Skjenk annamme du strax, men skulde med Tiden
278	Guder os unde det Held, Kong Priamos' Stad at forstyrre,
279	Da skal i M
280	Dragende med os ind, naar Byttet Achaierne skifte.
281	Dertil af Troiske Qvinder en Snees du v
282	Hartad som Helena selv, den Argeiske Viv, men naar atter
283	Til det Achaiske Argos vi naae, det velsignede Kornland,
284	Da skal du vorde hans Maag, da vil han dig h
285	H
286	Hist i sin st
287	Iphianassa ved Navn, Chrysothemis og Laodike;
288	Hvem af disse dig lyster, maa uden al Beilerbetaling
289	Hjem til Peleus's Huus du f
290	Vil han dig give, hvad aldrig en Fader gav Datter i Medgift.
291	Give han vil dig forsand syv velbefolkede St
292	Enope samt Kardamyle og Ira med gr
293	Pherai, den hellige Stad, og Antheia med frodigste Gr
294	Samt Aipeia det skj
295	Yderst de ligge tilhobe ved Strand i det sandige Pylos,
296	M
297	Ret som en Gud de h
298	Og under Konningestav betale dig rigelig Skatskyld.
299	Dette han give dig vil, saa saare din Harm du betvinger.
300	Om Agamemnon dig end er nok saa forhadt i dit Hjerte,
301	Baade han selv og hans Gaver, forbarm dig da over de andre
302	M
303	Dig, og ber
304	Hvis nu Hektor du vog, thi nu, da han raser som galind,
305	Drister han vel, at komme dig n
306	Kom ei hid en eneste Mand, som med ham sig kan maale.
307
308
309	Bladet fra Mund jeg tage nu b
310	Hvad jeg mener, og hvad der forsand fuldbyrdet skal vorde,
311	At I med Tryglen og Klynken mig ei skal tiere plage,
312	Thi som Hades's Borg en Mand vederstyggelig er mig,
313	F
314	Jeg derimod vil tale forsand, som det tykkes mig rettest:
315	Hverken Atreiden, det lover jeg for, skal rokke mit Fors
316	Heller ei andre Danaer, thi Tak man h
317	Slaaes med fjendtlige M
318	Lodden er eens, om man vover en Dyst, eller hjemme forbliver;
319	Krysteren skattes jo ligesaa h
320	D
321	Jeg har jo Intet forud for alt hvad jeg d
322	S
323	Ret som en Fugl til skaldede Smaae hjembringer hvad
324	Muligen hitte den kan, er den selv end kummerlig faren,
325	Saa mangfoldige N
326	Tilbragt jeg har i Strid udslagene blodige Dage,
327	K
328	Tolv befolkede St
329	Elleve tog jeg tillands i det muldjordklimpede Troia;
330	Liggendef
331	Bragte det altsammen hid, og gav det til Kong Agamemnon,
332	Han, som hjemme var bleven i Mag ved de hurtige Skibe;
333	Godset han tog, uddeelte kun lidt, det Meste beholdt han.
334	H
335	Dem har de trygt i Behold, og fra mig alene han raned,
336	End er min Hjertenskj
337	I hendes Arme! hvorfor skal Argeier vel k
338	Hvad var vel Grunden, hvi Skarer af Folk drog hid med Atreiden?
339	Mon ei for Helenas Skyld, den Viv med de deilige Lokker?
340	Mon blandt talende M
341	Elskov til Hustrue? nei! hver Mand, som er brav og forstandig,
342	Elsker og skjermer sin Viv, saaledes som hende jeg elsked
343	Ret af mit inderste Hjerte, hvorvel hun var vunden i Spydkamp.
344	Men da min L
345	Fristelser nu, han bedaarer mig ei, tilbunds jeg ham kjender.
346	Lad ham, Odysses! med dig og de
347	Hvordan den br
348	Mig foruden har alt mangfoldige Ting han bedrevet,
349	Han har jo bygget en Muur, og omkring den gravet en Vandgrav,
350	Bred og betydelig lang, med trindt nedrammede P
351	Dog
352	Mens derimod blandt Achaiernes M
353	N
354	Kun til B
355	Der han traf mig engang, med N
356	Dog, da mig nu ei lyster en Kamp med den herlige Hektor,
357	Vil imorgen jeg offre til Zeus og til samtlige Guder,
358	Samt indskibe mit Gods, naar i S
359	Da skal du see, hvis dig lyster, og sligt dig ligger paa Hjerte,
360	Over det fiskbesv
361	Seile ved Dagningen bort, bemandet med dygtige Roerfolk;
362	Giver da strygende B
363	Kan paa den tredie Dag jeg naae det frugtbare Phthia,
364	Der har jeg Gods, som hjemme jeg lod, da jeg gav mig paa Krigstog,
365	Kobber desuden og r
366	Samt skj
367	Faldt i min Lod, men den h
368	Selv mig ranet med Haan, den m
369	Meld ham nu Ord til andet hvad her jeg dig l
370	Meld ham det h
371	P
372	Han som i Fr
373	Stivt mig i
374	Hverken i Raad eller Daad med ham jeg noget vil skaffe,
375	Lumsk han skuffede mig, men tiere skal han mig ikke
376	Daare med Ord. Saa lad ham da n
377	Gange tilgrunde, da Zeus den Vise ham r
378	Vamle hans Gaver mig er, ei meer end et Haar jeg ham agter;
379	Ei om han loved mig ti, ja toti Gange saameget,
380	Som han til Eie nu har, eller andenstedsfra kan erhverve,
381	Eller hvad Gods til Orchomenos gaaer, hvad eller til Thebai
382	Hist i det Land Aigyptos, hvor Rigdomme huses i M
383	Hundrede Porte har Staden, og ud gjennem hver af dens Porte
384	Kj
385	Ei om saa Gavernes Tal var stort som Sandets og St
386	Ei engang da formaaer Agamemnon mit Sind at formilde,
387	F
388	Ikke mig lyster til Viv en Datter af Kong Agamemnon,
389	Var hun end faver og fiin som selv Aphrodite den gyldne,
390	Og til sin Gjerning saa snild som den lysblaa
391	Aldrig dog blev hun min Viv, en anden Achaier han kaare,
392	Som sig kan passe for ham, og er h
393	Thi hvis Guderne spare mit Liv, og jeg naaer til min Hjemstavn,
394	Da skal Peleus selv en M
395	Phthia som Hellas er rigt paa Achaiske blomstrende Piger,
396	B
397	Den som da huer mig bedst, udkaarer jeg da til min Hustrue.
398	L
399	Svart af L
400	Glad at nyde det Gods, min bedagede Fader har samlet.
401	Lignes med Livet i V
402	Ilios eied engang, den velbefolkede Kongstad,
403	Fordum da Fred var i Land, forinden Achaierne hidkom,
404	Eller hvad Gods der gjemmes i Pytho, den hellige Bjergstad,
405	Dybt under Phoibos Apollons, den Sikkerrammendes Steengulv.
406	Oxer og fedede Faar heel let man fanger paa Streiftog,
407	Let Tref
408	O men et Menneskes Sjel, den fanger man ei, saa den atter
409	Vendte tilbage, naar f
410	Mig har min Moder fortalt, den s
411	At paa en dobbelt Viis min Skj
412	Bliver jeg her, og f
413	Da er min Hjemfart forspildt, men evindelig vorder min H
414	Hvis derimod tilbage til F
415	Da er mit Rye forspildt, men da skal l
416	Livet, og ikke saasnart skal D
417	Raade jeg vilde dern
418	Hjem at seile paastand, I m
419	Ilions kneisende Stad, thi Zeus Fjernskueren holder
420	Huldt over Byen sin Haand, og af Mod er Folket besjelet.
421	Drager nu hjem igjen, og formelder Achaiernes Form
422	Dette er mit Ord
423	At de tilraads kan slaae om et andet og klogere Paafund,
424	Som ikke Skibene blot, men Folket tillige kan frelse
425	Hist ved de bugede Skibe, thi lidt kun baader det Anslag,
426	Som de fornys udt
427	Phoinix forblive hos os, og l
428	At han paa Skibene med til F
429	Hjem imorgen, ifald han har Lyst, jeg tvinger ham ikke.
430
431	Studsende over hans Ord, thi Kraft der laae i hans Tale;
432	Endelig m
433	Bristende lydt i Graad, thi han skjalv for Achaiernes Skibe:
434
435	Vil du virkelig ei beskjerme de hurtige Skibe
436	Mod den fort
437	Siig, hvor kunde da jeg her ene forblive tilbage,
438	Skilt fra min elskede S
439	Alt paa den Dag, han fra Phthia dig sendte til Kong Agamemnon,
440	Ung og ukyndig endnu i den alt
441	Som og i Taler paa Thing, hvor ogsaa Ber
442	Derfor han sendte mig med, tilgavns at l
443	Baade dig kj
444	Derfor min elskede S
445	Ei engang om en Gud forvist mig loved at glatte
446	Denne min rynkede Hud, og ung paany mig at gj
447	Som da jeg Hellas forlod, hiint Land med de blomstrende Piger,
448	Alt for en Kiv med Ormenos' S
449	Gram mod mig af Hjertet han blev for en haarfager Frille,
450	Hvem han elsked til Skj
451	Daglig mig bad min Moder paa Kn
452	Lefle med Frillen, at Had hun maatte til Oldingen fatte;
453	Moderens Bud jeg l
454	St
455	Skrigende B
456	Avlet af mig, og disse Forbandelsens Ord fuldbyrded
457	Underverdenens Zeus og den r
458	Ham var jeg nu tilsinds med det hv
459	Men min Forbittrelse d
460	Landsm
461	At i Achaia man ei skulde Fadermorder mig kalde.
462	Plat umulig mit hidsige Sind nu kunde fordrage,
463	L
464	Venner og Fr
465	Ved den indst
466	Mangt et triveligt Faar, mangt dorskfremvraltende H
467	Slagted man nu, mangfoldige Sviin, som b
468	Strakte man ud over blussende Ild, for Flesket at svide;
469	Derhos i rundeligt Maal fl
470	N
471	Skifteviis sad de paa Vagt, og ei blev Baalene slukte,
472	Hverken i Hallen, hiinsides den st
473	Eller i Gangen, som laae t
474	Men da omsider den tiende Nat fremv
475	Spr
476	Slap saa ud, og beh
477	Uden at Vagtens M
478	Fjernt jeg drog gjennem Hellas, det vidtudstrakte, som Flygtning;
479	Hen til Peleus i Phthia, det frodige Faarenes Hjemland,
480	Kom jeg endelig; villig og huld mig Konningen modtog,
481	Ja! han elsked mig h
482	Eenbaarne S
483	Gods han i M
484	Og som Dolopernes Drot jeg boede paa Gr
485	Jeg, Achilles! gudlignende Helt! til den Mand du est vorden
486	Tugted dig op, da jeg elsked dig h
487	Anden til Gilde du gaae, eller spise derhjemme paa Borgen,
488	F
489	Sulet, og madede dig, og rakte dig Vinen at drikke.
490	Mangen en Gang da h
491	Over med Viin, naar du sagled af Kruus i den kavede Barndom.
492	Saaledes meget jeg d
493	T
494	B
495	At du mig maatte med Tiden engang beskjerme mod Uf
496	Styr da dit hidsige Sind, Achilles! ub
497	S
498	Som jo i Kraft, i H
499	Dog endda kan ved Virak, ved ydmyge L
500	Enten af Viin eller Damp de bedende Menneskens B
501	Atter forsone, naar Nogen har Synd og Br
502	O thi B
503	Runkne tilhobe, med haltende Fod og med skulende
504	Vandre de frem bag Br
505	St
506	Langt forud, og til Menneskens Meen al Jorderigs Lande
507	Gj
508	Den som nu h
509	Gavne med Tiden de stort, og h
510	Men naar en Mand dem forskyder, urokkelig fast i sin V
511	Flux da drage de hen til Zeus med den B
512	Br
513	Lad disse D
514	Hiin
515	Ja hvis Atreiden ei Gaver dig b
516	Fleer dig med Tiden, men gram fremtured i haanende Medfart,
517	Aldrig forsand jeg raaded dig da, din Harm at betvinge,
518	Eller Argeiernes Folk at beskjerme, hvor svart end de tr
519	Dog, nu byder han Meget dig strax, og lover med Tiden
520	Meer; og med B
521	Dem af Achaiernes Folk han valgte, da disse du h
522	Elsker i Folket, thi gj
523	Eller den Gang, som de gik i; f
524	Lignende Sagn om de kj
525	Have vi h
526	Dog ved Gaver de b
527	Saadan en Daad, ei nys men i fordums Tider bedreven,
528	Husker jeg grandt, og den vil jeg her mine Venner fort
529	Mod det Kuretiske Folk Aitolernes krigsvante S
530	Stred om Kalydons Stad, og drabelig slog de hinanden.
531	V
532	Men imod Byen Kureterne drog, for at l
533	Al den Jammer dem voldte den guldstolthronende Jagtm
534	Artemis, bister paa Oineus, da hende til
535	Ei havde holdt paa den frodige Mark, hver Gud Hekatombe
536	N
537	Enten nu Glemsel det var eller Vaade; dog grovt han forbr
538	Slagen af Harm over denne Forhaanelse drev nu den piilfroe
539	Datter af Zeus et fraadende Sviin med sneehvide T
540	Ind paa Oineus's Mark, hvor det jevnligen
541	Dygtige Tr
542	Vendende op og ned paa Rod og Tr
543	Oineus eied en S
544	Rundt fra mangfoldige Byer han M
545	Hented i M
546	Saadant et grueligt Dyr, som bragte heel Mange paa D
547	Men om det glubende Sviins stivb
548	Vakte den h
549	Mellem Kureternes M
550	Mens Meleagros, den drabelig Helt, drog med udi Felten,
551	Gik det Kureterne ilde, og ei de m
552	Udenfor Murene kj
553	Men da den Helt Meleagros af Harm blev greben, som bringer
554	Selv hos de viseste M
555	Da forblev han, vred i Hu paa sin Moder Altheia,
556	Hos sin fortryllende Viv Kleopatra hjemme paa Borgen,
557	Hvem Euenos's Datter, den smalbeensmukke Marpessa
558	F
559	Dengang var, thi selv mod en Gud, mod Phoibos Apollon
560	Sp
561	Dengang var det, at begge For
562	Gav deres Datter det Navn Alkyone, thi hendes Moder
563	Gr
564	Alkyon kaldet, da ranet hun var af Phoibos Apollon.
565	Hjemme hos hende han sad med indt
566	Piint af Forbandelsens Ord, dem Moderen selv imod S
567	Vred over Broderens Drab, i B
568	Ned hun sig kasted paa Kn
569	Vildt paa den s
570	Medens til Hades hun skreg og den r
571	At hendes S
572	Med uformildeligt Sind, hun h
573	Snart nu l
574	Spyd mod Taarnene fl
575	Gudernes ypperste Pr
576	Ud at drage til Hjelp, og loved ham herlige Gaver:
577	Hvor om det yndige Kalydons Stad det fedeste Jordsmon
578	Findes paa Sletten, der b
579	Lod, halvhundrede T
580	H
581	Inderlig Gubben ham bad, den hestebetvingende Oineus,
582	Selv han treen med sin Fod paa Kammerets T
583	Banked paa D
584	Inderlig bad hans S
585	Dog, jo mere de bad, desmeer han rysted paa Hoved,
586	Inderlig bad ham tillige de kj
587	Alt omsonst; ei Hjertet i Barm var til at bev
588	F
589	Op Kureterne steg, og Luerne rased i Byen.
590	Da med klagende Skrig hans smuktombeltede Hustrue
591	Trygled og n
592	Menneskens B
593	M
594	B
595	See, da r
596	Rask han iled, og slutted om Krop sin skinnende Rustning.
597	Saa
598	F
599	Rig og kostelig Skjenk, omsonst afv
600	Ikke paa Sligt du t
601	Vende til Sligt din Hu! langt v
602	Sv
603	Kom da! mens L
604	Hvis derimod i den blodige Strid ul
605	Mindre da vorder din H
606
607	Phoinix, bedagede Fader, du Gudss
608	H
609	Og denne H
610	Lungen mig aander i Bryst, og om Led sig Kn
611	Dog et Ord jeg sige dig vil, og pr
612	Ikke du b
613	For hos Atreiden at smidske dig ind; det ikke dig anstaaer,
614	Ham at elske; lad ikke til Had min Kj
615	Skjelligt det var, du kr
616	Vord en Konge som jeg! tag H
617	Disse kan bringe mit Svar; men du, bliv her, og i bl
618	Seng til Hvile dig l
619	Tales vi ved, om blive vi skal, eller drage til Hjemmet.
620
621	Phoinix at rede paastand en magelig Seng, at de Andre
622	Snart maatte t
623	Telamons herlige S
624
625	Kom lad os gaae! det tegner ei til, at vort
626	Glipgang gik vi forsand, thi kom lad os skyndelig bringe
627	Svar til Achaiernes Folk, skj
628	Sikkerlig l
629	Vordet det mandige Mod, som boer i Achilles's Bringe;
630	Han den Haarde, ei
631	Ingen vi dog saa h
632	Ubarmhjertige! mangen en Mand jo tog imod Mandbod,
633	Selv om en Broder var dr
634	Da forbliver i Landet den blodskyldb
635	Hvorimod hiin, som annammede Bod, betvinger sit Hjertes
636	Harm og sit hidsige Sind, men barsk og ut
637	Er, som dig Guderne slutted i Barm, og det for en enkelt
638	Pige; nu love vi syv saa fagre, som vel de kan findes,
639	Dertil mangfoldige Gaver, thi lad dit Hjerte formildes.
640	Hold din Vaaning i
641	Traadte vi under dit Tag, og bestandigen str
642	Venner at v
643
644	Aias! du Telamons S
645	Talt du haver forsand hvert Ord mig udad mit Hjerte,
646	O men af Galde mig svulmer mit Bryst, saa tit mig i Tanke
647	Rinder, hvor haanligen Atreus's S
648	Mig har begegnet, som var jeg forsand en uselig Hjeml
649	Drager nu hjem, mine Venner, og melder hvad Eder jeg svarte,
650	Ei paa den blodige Dyst jeg agter at t
651	F
652	Til Myrmidonernes Snekker og Telte sig n
653	Huggende ned Argeiernes M
654	Dog ved Achilles's Telt og tj
655	Hektor sig hytte for Strid, om han end er aldrig saa hidsig.
656
657	Offrede Viin, saa ginge de hjem, i Spidsen Odysseus.
658	Strax derpaa Patroklos befoel baade Terner og Svende
659	Rede paastand til Phoinix et godt og mageligt Leie.
660	Villigen Ternerne l
661	Skind af Faar og et T
662	Der gik Gubben til Roe, og vented paa Morgenens Komme.
663	Men i sit fastopslagene Telt i den inderste L
664	Sov Achil, og hos ham en r
665	Som var en Datter af Phorbas, og f
666	Og i den modsatte Krog Patroklos, ham hvilte ved Siden
667	Iphis den midiesmekkre, hvem selv ham Achilles for
668	Dengang Enyeus's Stad, det kneisende Skyros han indtog.
669
670	F
671	Hilste dem trindt med Pokaler af Guld, og fritted begj
672	F
673
674	Er han tilsinds, Ford
675	Hvad eller siger han nei, boer Vreden endnu i hans Hjerte?
676
677	Atreus's h
678	Ikke tilsinds han er, sin Harm at qv
679	Meer ustyrlig end f
680	Nei! men han byder dig selv med Argeiernes M
681	Hvordan Achaiernes Snekker og Folk du i N
682	Selv han trued endog, naar ad Dag det gryer imorgen,
683	Ud at tr
684	Ja, han sagde, han raader Enhver af de hidkomne Landsm
685	Hjem at seile paastand; I m
686	Ilions kneisende Stad, thi Zeus Fjernskueren holder
687	Huldt over Byen sin Haand, og af Mod er Folket besjelet.
688	Saa han talte, bevidne det kan de M
689	Aias saavelsom de to Herolder, forstandige begge.
690	Phoinix hos ham til Roe sig begav, for at f
691	At han paa Skibene med til F
692	Hjem imorgen, ifald han har Lyst, han tvinger ham ikke.
693
694	Studsende over hans Ord, thi Kraft der laae i hans Tale.
695	Tause nu sad en Stund de modfaldne M
696	Indtil omsider den v
697
698	Gid den uplettede Helt Achilles du ei havde b
699	Bydende tall
700	Nu har du kuns endnu langt meer ham bestyrket i Hovmod.
701	Lader os ei da
702	Eller han bliver; i Kamp vil han drage paany, naar i Barmen
703	Hjertet ham driver til Daad, og en Gud opv
704	H
705	F
706	Baade med Mad og Viin, som Kr
707	Men naar imorgen sig viser den rosenfingrede Dagning,
708	Stil da hurtig til Skibenes V
709	V
710
711	Glade det Ord de fornam, dem Gangerbetvingeren sagde.
712	Flux efter Offring af Viin Enhver til sit Telt sig forf
713	Der til Hvile de gik og n
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>