<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  11. Sang
	Agamemnons Heltedaad.
1
2	Lyset at bringe hver d
3	Da udskikkede Zeus til Achaiernes Snekker den arge
4	Tvedragt, som holdt i sin Haand et kampbebudende Jertegn,
5	Og ved Odysses's sorte bredbovede Skib hun sig stilled;
6	Midt i R
7	Baade til Aias's Telt, den behjertede Telamonides,
8	Og til Peleidens, thi yderst i Skibenes Rad havde Begge
9	Lagt deres Snekker paa Land i Lid til Manddom og Styrke.
10	Der stod Tvedragtsgudinden, med st
11	Raabte hun lydt, og Achaiernes M
12	Kraft og Mod til at f
13	Lige med Et nu Krigen langt s
14	End paa de bugede Snekker til F
15
16	Flux til Kamp, og axlede selv de straalende Plader.
17	F
18	T
19	Dern
20	Hvilket Kinyras tilforn havde sendt ham som Gj
21	Thi det m
22	At det Achaiske Folk tils
23	Derfor Atreiden han havde det sendt, at vise ham Hyldest.
24	Ned ad Pandserets Plader der l
25	Tolv desuden af Guld, og af Tin samf
26	Op mod Halsen sig bugted tre blaalige Slanger paa begge
27	Sider, Regnbuer de ligned forsand, dem Fader Kronion
28	S
29	Derpaa han kasted om Axel sit Sv
30	Nagler af pureste Guld, og trindt fra Ende til anden
31	Balgen med S
32	Skjoldet saa kunstigt og smukt, mandd
33	Greb han dern
34	Inde paa Pladen af Skjoldet var toti Bukler af hviden
35	Tin, og een af blaagraat Staal sad midt mellem disse.
36	Uden om Buklerne sad i Ring den truende Gorgo
37	Med det forf
38	Remmen paa Skjoldet var kl
39	Sk
40	Op fra den enkelte Hals, og tilhobe de dreied sig bagud.
41	Tog saa paa Hoved sin Hjelm, langb
42	Smykket med Hestehaars Sv
43	Greb saa tilsidst to dygtige Sp
44	Odder af Malm, og h
45	Funkled saa vide; da tordnede h
46	Alt for at h
47
48	Holdende stille med Gangernes Spand tilb
49	Frem nu str
50	Og et ustandseligt Raab gjenl
51	F
52	Disse dog lidt bagefter dem kom, da vakte Kronion
53	Gruelig Larm, og h
54	Dug med blodige Draaber iblandt, thi besluttet han havde,
55	Mange behjertede M
56
57	Hektor den h
58	Dertil Aineias, i Troernes Folk som en Gud h
59	Polybos, S
60	Akamas, skj
61	Forrest i Skaren gik Hektor omkring med sit blankede Rundskjold;
62
63	Blinkende frem, snart dukker igjen bag skjulende Drivskye,
64	Saaledes snart blandt de forreste M
65	Snart blandt de bageste Fylker, uddelende Bud, og i Malmen
66	Straaled fra
67	Ligesom naar den bemidlede Mands H
68	L
69	Meiende Byg eller Hvede, og Haandfuld falder paa Haandfuld,
70	Saaledes stormed Achaier og Troer til frygteligt Mandsl
71	L
72	Ligelig holdt i Kampen de Stand og raste som Ulve,
73	Ret et forlystende Syn for den qvalforvoldende Tvedragt;
74	Hun var den eneste Guddom, der nu bivaanede Striden,
75	Alle de
76	Rolig i Hallen de sad, hvor Enhver af de salige Guder
77	Havde sit skj
78	Men over Zeus, Stormskyernes Drot, de beklaged sig Alle,
79	At han de Troiske M
80	Dog anf
81	Fjerned Alfader sig bort, og sad nu, stolt af sin H
82	Skuende hen over Troernes Stad og Achaiernes Skibe,
83	Hen over lynende Malm, over K
84
85	Traf mangt dr
86	Men da det lakked ad Tiden, da Huggeren pleier i Bjergdal
87	Frem at tage sin Kost, naar tr
88	Tr
89	Svart han betages af L
90	Spr
91	Raabende h
92	Gik den Drot Agamemnon; da slog han den H
93	F
94	Som af sin Vogn sprang ned, og treen Atreiden im
95	Men da han stormede frem, jog denne sin hv
96	Dybt ham i Panden, ei v
97	Men gjennem Malmen og Benet det br
98	Spr
99	Disse nu ligge han lod, Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
100	Begge med bartfremstikkende Bryst, thi han r
101	Foer saa mod Antiphos frem og mod Isos, tilsinds dem at dr
102	Begge var Priamos' S
103	Sammen de kj
104	Antiphos stod som K
105	Fanget engang, da de vogtede Faar paa Skr
106	Bastet med smidige Qviste, men givet dem frie mod en L
107	Dem Atreiden nu traf, den m
108	Isos i Brystet han stak med Spyd lidt ovenfor Vorten,
109	Antiphos hug han ved
110	Medens han ivrig i Hu afdrog deres pr
111	Kjendte han begge, thi fordum han alt ved de hurtige Skibe
112	Havde dem seet, da fra Ida fodrappen Achilles dem f
113	Ret som naar L
114	Griber med kraftige T
115	Hvilke paa Leiet den traf, og ber
116	Er deres Moder end aldrig saa n
117	Hjelp at yde sit Kuld, thi selv hun gribes af R
118	Flux i bradelig Fart gjennem Skov, gjennem Buskenes Tykning
119	Styrter hun svedende hen af Gru for det kraftige Rovdyr;
120	Saaledes nu slet Ingen af Troerne m
121	Disse mod D
122
123	H
124	Af Alexandros bestukken is
125	Helena atter tilbage til Atreus' S
126	Disse hans S
127	Sammen de kj
128	Ud af Haanden dem gled den stadselig flunkende T
129	Altsom Forf
130	Ret som en L
131
132	Hist i Antimachos' Huus mangfoldige Skatte der gjemmes,
133	Guld og Kobber tillige, og Jern, som er kunstigen smeddet.
134	Deraf vil sikkert vor Fader umaadelig L
135	Naar han erfarer, at end ved Achaiernes Skibe vi leve.
136
137	Gr
138
139	Han som paa Thing tilraaded de Troiske M
140	Kong Menelaos, og ei til Achaia ham hjem lade drage,
141	Dengang med Helten Odysseus han hid var kommen som Sending,
142	Da skal I b
143
144	Slog ham af Karmen til Jord, og i St
145	Ned Hippolochos sprang, ham vog Atreiden paa Gulvet,
146	Hug ham H
147	Og gjennem Stimlen han trilled den stumpede Bul som en Morter.
148
149	Styrted han ind, og Achaias beenpandsrede K
150	Helte tilfods vog Helte tilfods, som blev n
151	K
152	Reiste sig tykt under dundrende Hov af trampende Heste.
153	Vildt de myrded med Spyd, og idelig frem Agamemnon
154	Stormed med mordiske Slag under Raab til Argeiernes Krigsfolk.
155	Som naar den h
156	Hugged, den hvirvlende Storm fremdriver den trindt, og med Rode
157	Falder nu Tr
158	Saaledes nu for Atreus's S
159	H
160	L
161	Savnende svart deres Herrer; i St
162	Laae til Gammen og Fryd for Grib langt meer end for Hustrue.
163
164	Bort fra rygende St
165	Efter ham styrted Atreiden, og djervt han Danaerne muntred.
166	Troerne flygted nu brat forbi den gamle Dardaner
167	Ilos's Grav over Sletten afsted, og derpaa den vilde
168	Figen forbi, for Staden at naae, men med Raab dem forfulgte
169	Atreus's S
170	Men da saa komne de var til den Sk
171	Gjorde de Flygtende Holdt, og ventede der paa de Andre.
172	Thi over Sletten endnu de l
173	Flye, naar en L
174	Skr
175	Griber med kraftige T
176	F
177	Saa forfulgte dem Atreus's S
178	F
179	Ogsaa fra Karm paa Bug eller Bag nedstyrtede mange
180	Helte for Konningens H
181
182	H
183	Ned fra Himlen, og h
184	Tind sit S
185	Skikked han Iris afsted, det gyldenvingede Iilbud:
186
187	Medens han seer Krigsfolkenes Drot Agamemnon husere
188	Vildt blandt de forreste M
189	Tr
190	Kj
191	Naar derimod enten ramt af Piil eller stungen af Landse
192	Atreus's S
193	Kraft til drabelig Daad, til han r
194	Solen gaaer ned, og det hellige Mulm udv
195
196	Ned fra Toppen af Ida hun foer til det hellige Troia,
197	Flux hun traf Kong Priamos' S
198	Staaende h
199	Tr
200
201	Zeus Alfader har skikket mig hid, at forkynde dig dette:
202	Medens du seer Krigsfolkenes Drot Agamemnon husere
203	Vildt blandt de forreste M
204	Tr
205	Kj
206	Naar derimod enten ramt af Piil eller stungen af Landse
207	Atreus's S
208	Kraft til drabelig Daad, til du r
209	Solen gaaer ned, og det hellige Mulm udv
210
211	Hektor i Rustningens Plader til Jord nedsprang fra sin Stridsvogn,
212	Hv
213	Muntrende Folket til Strid, og vakte det r
214	Fylkerne svinged paastand, og b
215	Ogsaa Danaernes R
216	Alle var rede til Kamp, mod hinanden de stod, men Atreiden
217	Stormed foran, heel gridsk efter Kamp blandt de forreste Stridsm
218
219	Hvo var den F
220	Enten af Troerne selv, eller dygtige Ledtogsk
221	Det var Iphidamas, tapper og rank, en S
222	Fostret han var udi Thrake, det frodige Faarenes Hjemland,
223	Thi Morfaderen Kisseus, som avled den v
224	Selv i sit Huus havde tugtet ham op fra den tidlige Barndom,
225	Men da han saa havde naaet den livsalige Manddoms Fuldmaal,
226	Lod ei Kisseus ham reise, men gav ham sin Datter til
227	Bryllupet stod, men da Tidenden l
228	Drog han fra Huus og Hjem med tolv krumsnablede Skibe,
229	Men de fortrinlige Skibe tilbage han lod i Perkote,
230	Og over Land han gav sig paa Vei, og reiste til Troia.
231	Han var den F
232	Da de nu skridende frem hinanden var traadt under
233	Kasted Atreiden, men glipped, hans Spyd fl
234	Derimod nedenfor Pandsret i Beltet Iphidamas stak ham
235	Spydet, og bored det ind i Lid til sin v
236	Gjennem den brogede Gjord det tr
237	St
238	Flux om Sp
239	Haled det til sig med Magt, lig L
240	Vristed det, hug ham paa Halsen med Sv
241	Brat han faldt, og den malmhaarde S
242	Dr
243	Inden af hende han h
244	Hundrede Oxer han skjenked sin Viv, og loved desuden
245	Tusinde Geder og Faar af de talrige Flokke paa Gr
246	Flux nu plyndred hans Liig den m
247	Bar saa den deilige Rustning hen gjennem Achaiernes Skare.
248
249	S
250	Dybtf
251	Hen til Siden han treen med sit Spyd, useet af Atreiden,
252	Jog ham saa Malmen i Arm, lidt nedenfor Albuens B
253	Dybt, saa den blinkende Od l
254	R
255	Dog endda han helmede ei med Dyst og med Kampf
256	Men imod Koon han foer med sin stormveirh
257	Denne sin kj
258	Bort med ivrig Begj
259	Men da han D
260	Spyd ind under det buklede Skjold, og gav ham sin Helsot,
261	Hug saa hans Hoved af Hals, der han laae over Broderens Legem.
262	To af Antenors S
263	Haand nu fandt deres D
264	Frem han vandrede nu mod de
265	Myrdende baade med Spyd og Sv
266	Medens hans Blod end varmt udrandt af den gabende Vunde;
267	Men da hans Saar blev t
268	Brat gjennem Sjel Agamemnon da foer de skj
269	Som naar de jamrende Qvinder i Barnsn
270	Piil af Eileithyer ramte, den beeske Forl
271	Here de have til Moder, og grusomme Veer de volde,
272	Saa gjennem Sjel Agamemnon nu foer de skj
273	Op paa sin Vogn han sprang, og befoel Karmsvenden at age
274	Hjem til de bugede Skibe, besp
275	H
276
277	Pr
278	Kampens besv
279	Ei tilstedt at k
280
281	Hen til de bugede Snekker, og ei uvillige fl
282	Skummet om Bringen dem stod, og St
283	Altsom fra Kamp de traved afsted med den martrede Konge.
284
285	Muntred han Troer og Lykier flux med lydelig Stemme:
286
287	Teer Eder nu som M
288	Borte fra Kamp er den boldeste Helt, mig skjenker Kronion
289	Glimrende Rye, thi jager da flux med de trampende Heste
290	Ind mod Danaernes Folk, at des h
291
292	Ligesom stundom en J
293	Hidser i Skov mod en glubende Bas eller og mod en L
294	Saaledes hidsed nu Hektor, heel lig den mordiske Ares,
295	Ind mod Danaernes M
296	Selv han freidig og stolt skred frem blandt de forreste Krigsfolk,
297	Styrted i Kampen sig ind, lig den h
298	Som naar den farer fra Skye opr
299
300	Priamos' S
301	F
302	Dolops, Klytios' S
303	Dertil de freidige K
304	Disse Danaiske Drotter han vog, og af menige Krigsfolk
305	Mange; ret ligesom Vinden fra Vest den klarende Sydvinds
306	Skyer fordriver, og pidsker dem frem med susende Vindkast,
307	H
308	Spr
309	Saa for Hektor i Krigernes Flok sank K
310	Nu var der h
311	Nu var Achaiernes M
312	Havde den
313
314	Kom, Diomedes! og stil dig hos mig, en Sk
315	Hvis vore Skibe han h
316
317	Ja! jeg vil blive hos dig, og kj
318	Baade det vorder, thi Zeus, den skyforsamlende Herre,
319	Troernes Folk langt heller end os at seire forunder.
320
321	Ind i Brystet til Venstre han Sp
322	Slog den bolde Molion ihjel, Krigsh
323	Disse nu ligge de lod, for bestandig var endt deres Kampf
324	Tr
325	Ligned de grandt, som styrte sig ind mellem Hunde paa Jagten;
326	Saaledes Fjenden de slog, da paany de til Kamp havde vendt sig,
327	Glade Danaerne aanded igjen paa Flugten for Hektor.
328
329	S
330	Ind i den kommende Tid, og ei havde S
331	Ud i den mordiske Krig at gaae, dog ikke de adl
332	Faderens Raad, afsted dem drev D
333	Dem den Helt Diomedes, den landseber
334	R
335	Medens Hippodamos faldt med Hypeirochos, dr
336
337	Lige for begge de k
338	Tydeus's S
339	Spydet i Hoften ham gik; ei stod til Flugt i Beredskab
340	Gangernes Spand ham n
341	Svenden dem holdt langt borte derfra, mens han forrest paa Kampplads
342	F
343	Henne ved Skaren blev Hektor det vaer, og hidsig imod dem
344	Foer han med vildene Raab, ham fulgte de Troiske Fylker.
345	R
346	Flux til Odysseus, som stod t
347
348	Dog velan! lad os blive, og kj
349
350	Ei han sigtede feil, efter Hovedet holdt han, og ramte
351	Toppen af Hjelmen, tilbage dog brat sprang Malmen fra Malmen,
352	Uden at naae hans Hud, godt v
353	Hjelm af trefold Malm, som givet ham var af Apollon.
354	Langt foer Hektor tilbage, og Br
355	Ned var han sunken paa Kn
356	St
357	Mens Diomedes nu l
358	Efter den kastede Stang, hvor i Muld den havde sig plantet,
359	Aandede Hektor paany, og sprang i en Fart paa sin Stridsvogn,
360	Rulled til Stimlen tilbage, og D
361	Efter ham foer med Landsen i Haand Diomedes, og raabte:
362
363	Skeet dig, men Phoibos Apollon beskjermed paany dig i Qviden,
364	Hvem Du paakalder i B
365	O men jeg m
366	Hvis der saasandt er af Guderne En, som under mig Bistand.
367	Nu vil jeg ile til Kamp mod de
368
369	Men Alexandros paastand, den haarfagre Helenas Husbond,
370	Sp
371	L
372	Tuede fordum for Ilos, den gamle Dardaniske Folkdrot.
373	Just som Tydeiden nu rev af Agastrophos' Skulder det brede
374	Skjold, det brogede Pandser af Bryst, og af Hoved den st
375	Hjelm, da trak Alexandros i Streng, og krummede Buen,
376	Sigted og sk
377	Fod i Saalen den traf, og farende tvers gjennem Fodblad
378	F
379	Frem med hjertelig Latter, og braskende tog han til Orde:
380
381	Nederst i Bugen jeg havde dig ramt, og ber
382	Aande da skulde paany de Troiske K
383	Hvilke nu r
384
385	Skytte, saa krye af din Bue, kaadmundede Pigebegaber!
386	Voved du Mand mod Mand en Dyst med Vaaben ih
387	Da skulde Buen saa lidt som de mylrende Pile dig baade.
388	Nu du har ridset mig lidt i min Fodsaal, praler du daarlig,
389	Sligt jeg
390	Eller en Dreng; mat kommer et Skud fra den kraftl
391	Kommer et Spyd derimod fra mig, da har det en anden
392	Art, om det t
393	Da er hans B
394	Medens han r
395	Fleer Rovfugle forsand end M
396
397	Bag ham satte nu denne sig ned, og ud af sit Fodblad
398	Pilen han drog, da foer gjennem Lemmerne stingende Smerter;
399	Op paa sin Vogn han sprang, og befoel Karmsvenden at age
400	Hjem til de bugede Skibe, besp
401
402	Nogen Achaier at t
403	Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
404
405	R
406	Her alene, thi Zeus har forjaget de andre Danaer.
407	Dog hvi grubler i Sind jeg nu paa saadanne Tanker?
408	Fuldt jeg veed, kun Krysteren bort sig skynder fra Kampen,
409	Hvo derimod som en Helt vil vise sig, han b
410	Kj
411
412	N
413	Og til Ford
414	Ret som naar blomstrende Kn
415	Styrte sig rask, dybt inde den kommer fra Skovenes Tykning,
416	Hv
417	Trindtom fare de frem, og T
418	Kj
419	Saaledes foer nu Troer i Kreds om den Konning Odysseus.
420	Men med sit hv
421	F
422	N
423	Derpaa Chersidamas, just som af Vogn han hidsigen nedsprang,
424	Under det buklede Skjold han jog ham Sp
425	Ned i St
426	Disse nu ligge han lod, og den N
427	Charops, Hippasos's S
428	Frem treen Sokos, en Mand som en Gud, at hjelpe sin Broder,
429	Hen mod Drotten han gik, og tog saalunde til Orde:
430
431	Enten dig times den Roes, at to af Hippasos's kj
432	S
433	Eller og selv du ramt af mit Spyd skal Livet forlise.
434
435	Gjennem det skinnende Skjold sig tr
436	Bored sig videre frem heelt gjennem det brogede Harnisk,
437	Og af hans Ribbeen Huden den fl
438	Pallas Athene hans Spyd at r
439	Klart Odysseus fornam, at han ei var d
440	Treen et Stykke tilbage, og m
441
442	Vel har i Kamp mod Troernes M
443	Men jeg forkynder dig her, at den Dag idag skal den sorte
444	D
445	Giver du H
446
447	Men da han vendte sig om, da traf ham Odysses i Ryggen
448	Mellem hans Skuldre med Spydet, og drev det ud gjennem Brystet.
449	Brat han faldt saa det dr
450
451	Dig indhentede D
452	Ei skal din Fader, usalige Mand! og din v
453	Trykke dig
454
455	Men naar engang jeg d
456
457	Ud af Huden, og ud af det buklede Skjold, og da Malmen
458	Ud var dragen, fremstyrtede Blod, og det voldte ham Pine;
459	Men da nu Troerne saae, at Blod nedrandt af Odysseus,
460	Skreg i Tumlen de h
461	Brat tilbage han veeg, og raabte til Landsmandsskaren;
462	Tregange skreg han saa h
463	Tregange h
464	Flux til Aias, som n
465
466	Nys jeg fornam den modige Drot Odysses's Stemme,
467	Grandt den l
468	Haardelig tr
469	Derfor afsted gjennem Stimlen, at ile til Hjelp er det Bedste.
470	Bare dog ei noget Ondt i Troernes Sv
471	Helt har ramt, et smerteligt Tab for alle Danaer.
472
473	Snart Odysseus de naaede, hiin Yndling af Zeus, og omkring ham
474	Troerne stimled, som naar paa et Fjeld r
475	Flokkes i Kreds om en anskudt Hjort, som med Pilen fra Strengen
476	J
477	Mens end Blodet er varmt, og om Led sig Kn
478	Flygter den rask, men knap hensegner den, kuet af Pilen,
479	F
480	Fl
481	R
482	Saaledes stimled en Flok behjertede Troiske K
483	Trindt om Odysseus, den snedige Helt, men styrtende mod dem
484	Kj
485
486	Hen til Odysseus han treen, brat spredtes da Troernes Skare.
487	Flux den Helt Menelaos ved Haanden ham tog, og af Stimlen
488	F
489	Aias mod Troerne stormed nu l
490	Priamos' Slegfreds
491	Slog saa Lysandros ihjel og Pyrasos, og derpaa Pylartes.
492	Som naar en bovnende Flod, fremskyndet af Regn fra Kronion,
493	Skyller i Vinterens Tid fra Fjeldene ned over Sletten,
494	Tr
495	River den med sig, og Masser af Dynd i Havet den kaster,
496	Saaledes hen over Sletten den straalende Aias nu drev dem,
497	Huggende ned baade K
498	M
499	Langs med Floden Skamandros's Bred, og der nu fornemlig
500	Krigerne segned til Jord under vidthengjaldende Kampskrig,
501	Henne hvor Helten Idomeneus stred og den v
502	Hist nu f
503
504	Dog var de stolte Danaer endda ei vegne fra Pladsen,
505	Hvis den Helt Alexandros, den haarfagre Helenas Husbond,
506	Ei havde standset Machaon, den herlige Drot; i den h
507	Skulder han saared ham dybt med en Piil trebraadet og bitter.
508	Svart nu frygted for ham de behjertede M
509	At, hvis de kom til at vige, han Fjenden i Vold skulde falde.
510	Flux Idomeneus vendte sit Ord til den
511
512	Stig selv op paa din Vogn, og lad ved din Side Machaon
513	S
514	L
515	Pilen han sk
516
517	Flux han selv steg op paa sin Vogn, og derpaa Machaon,
518	S
519	Gangerne gav han et Rap, og ei uvillige fl
520	Hen til de bugede Skibe, didhen de stunded med Gl
521
522	Talte han saa til Hektor, som stod ved hans Side paa Vognen:
523
524	Slaaes vi to med Achaierne nu, mens de
525	Hist omtumles saa svart, baade K
526	Aias forf
527	Skjold om H
528	Foer didhen med Ganger og Karm, hvor Krigerne hidsigst,
529	Baade tilfods og tilvogns, i frygtelig Dyst med hinanden
530	Slaae mangt dr
531
532	Slog han med knaldende Pidsk, og rask, da Smeldet de m
533	L
534	Trampende baade paa Liig og Skjold; Vognaxlen forneden
535	Drypped af Blod og mod Fadingens Krinds, som l
536	Spr
537	St
538	Styrted sig ind, at splitte dem ad; blandt Danaernes K
539	Vakte han gruelig Tummel; kun lidt lod Spydet han raste.
540	Frem han rullede nu mod de
541	Myrdende baade med Spyd og med Sv
542	Eneste Aias, Telamons S
543	Zeus var ham gram, naar Dyst med en boldere K
544
545	R
546	Veeg saa, men kasted mod Skaren et
547	Vendte sig jevnlig omkring, og skiftede F
548	Som naar den guulbrune L
549	Drives af Hunde paa Flugt og af modige Karle fra Landsbye,
550	Som den udslagene Nat er paaf
551	Bort fra Hjorden det fedeste N
552	Gridsk paa Kj
553	Flyver et Mylr af Spyd saavelsom af blussende Brande;
554	Svart for disse, trods alt sit Mod den r
555	Sluk
556	Saa gik Aias forbittret i Sind fra Troernes Skare
557	Bort, heel n
558	Som naar det d
559	Tr
560	Kommen derind afgnaver det S
561	Prygle nu Piltene l
562	Knap de formaae at gjenne det ud, naar med Korn det er m
563	Saaledes stimled om Aias, hiin v
564	Modige Troer i Hob med langveishentede Krigsfolk,
565	Ramte ham lige paa Skjoldet med Spyd, og forfulgte bestandig.
566	Snart kom Telamons S
567	B
568	R
569	Alle han kj
570	Midt mellem Troernes Sv
571	Rasende, medens et Mylr af Spyd fra dristige H
572	Mod ham fl
573	Dog langt fleer underveis, f
574	Bored i Muldet sig fast, efter Kj
575
576	Aldrig saasnart, hvor haardt af de mylrende Spyd han blev kuet,
577	F
578	Phausias' S
579	Landsen i Leveren gik, saa Kn
580	Frem Eurypylos foer, og rev hans Rustning af Skulder,
581	Men da den Helt Alexandros, i Fagerhed Gudernes Lige,
582	Skued Eurypylos ivrig if
583	Sp
584	Laar, da knak Piilr
585	Hen til Landsmandsskaren han veeg, for D
586	H
587
588	Standser og svinger omkring! beskjermer mod Jammerens Time
589	Aias, som knuges saa svart af Spydkast. Neppe han slipper
590	Hjem i Behold fra den buldrende Kamp; thi tr
591	Freidig i Kreds om Aias, den v
592
593	Krigerne rykked ham n
594	Knuged de Skjoldene hardt, da kom dem Aias im
595	Standsed, og vendte sig om, da Br
596	Saa de fristed en Kamp, der med blussende Ild er at ligne.
597
598	Hjem med Nestor og Folkenes Drot den bolde Machaon.
599
600	Just som han stod ved den agtere Stavn af sit bugede Fart
601	Skuende hen over Kampens Besv
602	Flux til Patroklos med lydelig R
603	Raabte; det h
604	Ud, livagtig som Ares,
605	F
606
607	Ham gjensvared Achilles, den Helt med det hurtige Fodtrin:
608
609	Vist vil Achaierne snart, t
610	Favne mit Kn
611	Gak nu Patroklos, du Yndling af Zeus, til Nestor og sp
612	Hvem den Saarede var, som han nys hjemaged fra Kampplads.
613	Helten Machaon, Asklepios' S
614	Lignede grandt, dog kunde jeg ei faae hans Aasyn at skue,
615	Gangerne l
616
617	Flux han iled afsted til Achaiernes Snekker og Telte.
618
619	F
620	Flux Eurymedon, Svenden saa flink, afaaged hans Heste,
621	Medens de selv, for at kj
622	Stilled sig hen mod den svalende Vind, som lufted fra Stranden.
623	Derpaa de treen under Tjald og satte sig begge paa L
624	Strax Hekamede, den haarfagre M
625	Helten Arsinoos' Datter; dengang Achilles forstyrred
626	Tenedos, kom hun i Oldingens Vold, thi Achaierne udsaae
627	Hende til Nestor, da h
628	F
629	Rykked hun frem, hvor de sad, og en Skaal af Kobber paa Bordet
630	Stod med L
631	Br
632	Stilled saa frem en Pokal, medbragt af Gubben fra Hjemmet,
633	Smukt beslagen med Nagler af Guld, og forsynet med fire
634	Hanke, paa hver af disse man saae to hakkende Duer,
635	Kunstigen bilded' af Guld, to Bunde den havde forneden.
636	Kun med Besv
637	L
638	Heri den deilige M
639	F
640	Gedemelksost, og det hvideste Meel hun dryssed derover,
641	B
642	Og da de begge ved Drik den br
643	Mored de sig med at snakke, mangt Ord med hinanden de skifted.
644
645	Op fra sin pr
646	Greb hans Haand, og f
647	Ei dog Patroklos bev
648
649	V
650	Hvem den Saarede var, som du nys hjemaged fra Kampplads.
651	Dog, nu veed jeg det alt, her seer jeg Machaon, den Folkdrot.
652	Nu maa jeg hjem for denne Besked Achilles at bringe.
653	Selv tilfulde du veed,
654	Mand han er, knap gaaer den Uskyldige frie for hans Anke.
655
656	Hvi bekymrer Achilles sig saa om M
657	Som i den hidsige Kamp blev saarede? Lidet han kjender
658	Al den Jammer, som H
659	Ligge ved Skibene nu, og martres af Stik og af Vunder;
660	Qv
661	Stungen af Spyd er Odysseus og Atreus's S
662	Og af en Piil Eurypylos dybt blev saaret i L
663	Nys desuden jeg Krigeren her hjemf
664	Ramt af en Piil fra Streng, men Achilles den v
665	F
666	Bier maaskee han endnu, til de hurtige Skibe ved Stranden
667	Trods Argeiernes Magt opbr
668	Medens for Fode vi myrdes af Fjenderne? Jeg har jo ikke
669	L
670	Gid jeg var ung endnu, og min Kraft urokket som fordum,
671	Dengang vi Pyliske M
672	Laae med hinanden i Krig, og jeg Helten Itymoneus f
673	Som var fra Elis, Hypeirochos' S
674	Vandt mig et kl
675	Men af min Haand fl
676	Faldt han, og Flokken af B
677	Saare betydeligt Bytte vi trindt fra Markerne hjemdrev,
678	F
679	Hjorder af uldrige Faar, af b
680	Guulbrune Heste desuden vi vandt, vel hundred og femti,
681	Lutter fortrinlige Hopper, med pattende F
682	Til det Neleiske Pylos vi drog saa hjem med vort Bytte,
683	Alt var det Nat, da til Byen vi kom, h
684	At jeg af Alder saa ung havde vundet saa glimrende H
685	Men da det gryed ad Dag, indst
686	Samtlige M
687	Alle det Pyliske Folks raadgivende M
688	Byttet at skifte, thi Krav paa Epeierne havde de Fleste.
689	Folket i Pylos var lidet, derfor havde Tr
690	Alt for adskillige Aar havde st
691	Svart mishandled han os, og de gj
692	Tolv i Tallet vi var, vi S
693	Jeg var nu ene tilbage, omkomne var alle de Andre.
694	Fr
695	Jevnlig de kr
696	Neleus af Byttet sig tog en Drift af K
697	Faar, trehundred han s
698	Thi et betydeligt Krav i det hellige Elis han havde.
699	To Par Veddel
700	Sendt at vinde den lovede Priis; tilveds om en Trefod
701	Skulde de l
702	Skikked kun Svenden tilbage, for Gangerne saare bedr
703	Saaledes egget til Harm ved formastelig Gjerning og Tale,
704	Tog han selv en umaadelig Deel, men Resten blandt Folket
705	Skifte han lod, at Ingen sin skjellige Part skulde savne.
706	Saaledes sysled med dette vi travlt, og rundtom i Staden
707	Offer vi Guderne bragte, men tredie Dagen derefter
708	Rykked i Skarer Epeierne frem med al deres Styrke,
709	K
710	B
711	Fjernt ved Alpheios's Str
712	Ligger en Stad, Thryoessa ved Navn, paa en skraanende Bakke,
713	Den omringed de trindt, tilsinds at l
714	Men da de streifed paa Sletten omkring, kom Pallas Athene
715	Farende ned fra Olymp, og b
716	Midt om Natten; ei s
717	Gridsk paa Kamp var det Pyliske Folk, men mig vilde Neleus
718	Ei lade drage tilfelts, og Gangerne skjulte han for mig,
719	Saasom han end til Krigens Besv
720	Dog blandt Skaren af K
721	Skj
722	Hist er en Flod, Minyeios ved Navn, som falder i Havet
723	N
724	Vented paa Morgenens Komme, did str
725	Derfra vi drog med hele vor Magt i Rustningens Plader,
726	Henimod Middag vi kom til Alpheios's hellige Vande.
727	Der vi bragte den m
728	Slagted en Tyr til Alpheios, en Tyr til Poseidon tillige,
729	Men til Athene til Offer vi tog af Hjorden en Qvie;
730	Dern
731	F
732	Langs den b
733	Stod om Byen imens, tilsinds at l
734	Skue de maatte dog f
735	Thi da den lysende Sol stod op over Jorderig vide,
736	Styrted vi frem til Strid med B
737	Da det til Kamp nu kom mellem os og Epeiernes Skare,
738	Dr
739	Mulios hedd' han, Augeias's Maag, som havde den blonde
740	Viv Agamede til
741	L
742	Just som han stormede frem, med min kobberne Landse jeg traf ham,
743	Brat han segned i St
744	Foran i Krigernes Skare jeg kom, og Epeiernes K
745	Flygted og spredte sig ad, da de saae Vognstridernes H
746	Falde, den Helt saa bold, udm
747	L
748	Femti Vogne jeg tog, og fra hver af Vognene tvende
749	Krigere f
750	Aktors S
751	Dr
752	Snappet fra Kampen dem bort, og trindt i Taage dem hyllet.
753	Glimrende Seier forundte nu Zeus os Pyliske K
754	Thi vi forfulgte dem skrapt langt hen over Sletten saa vide,
755	K
756	Indtil med Ganger og Karm vi Buprasions Hvedemark naaede,
757	Og det Oleniske Fjeld, og Aleision, hvilken man kalder
758	Bakken, og hvor os Athene befoel at rykke tilbage;
759	Der den Sidste jeg vog, og standsed min F
760	Gangerne hjem med Achaierne l
761	Prisende h
762	Saadan en K
763	H
764	Skal han det sikkerlig dybt, naar Folket er gaaet tilgrunde.
765	Ki
766	Alt paa den Dag, han fra Phthia dig sendte til Kong Agamemnon;
767	Begge tilstede vi var, baade jeg og Helten Odysseus,
768	Selv i Hallen vi h
769	Komne vi var paa vor Reise til Peleus's pr
770	Dengang vi trindt i Achaia opfordrede Folket til Orlog.
771	Der i Borgen vi traf baade dig og Helten Menoitios,
772	Ogsaa Achilles var der, og Peleus den aldrende Vognhelt
773	Risted til Lyneren Zeus en Tyrs tykflommede Bove
774	Midt i den hegnede Gaard, et B
775	Holdt, og blussende Viin paa det br
776	Mens I to havde travlt med Kj
777	Begge ved Porten vi frem, op sprang forbauset Achilleus,
778	Greb vore H
779	Gav os saa Gj
780	Men da med Mad og Drikke vi saa havde gjort os tilgode,
781	Tog jeg Ordet paastand, og b
782	Rede til Sligt var I strax, da l
783	F
784	Altid at v
785	Dig formaned saalunde Menoitios, S
786	H
787	Du est
788	Staae ham da troligen bi med Raad og gavnlig Formaning,
789	Leed ham med venlige Bud, til det Gode han f
790	Saa formaned dig Gubben; det reent du glemte, men nu da
791	Mind Achilles om dette, maaskee han lader sig b
792	Thi hvo veed, om ikke dit Ord ved Gudernes Medhjelp
793	R
794	Gyser hans Sind maaskee af Gru for et varslende Gudsord,
795	Har hans
796	Vel! saa sende til Kampen han dig, og dig give til Ledtog
797	Hele sit Folk, kanskee du et Lys Danaerne vorder.
798	Dertil sin pr
799	H
800	Holdende dig for ham, og Achaiernes krigsvante S
801	Aanded i Qviden paany, og vandt lidt Frist med at k
802	Frisk og umindsket er al Eders Kraft, kampm
803	Bort fra Skib og fra Tjald I let kan jage til Staden.
804
805	Langs med Skibene hjem han l
806	Men da i L
807	Hvor det Achaiske Folk kom sammen til M
808	Hvor ogsaa Altrene stod, som de bygged til Gudernes
809	Da im
810	Helten Eurypylos; saaret fornys af en Piil udi L
811	Linked fra Slaget han hjem, og ned ad Hoved og Skuldre
812	Dryppede Sveden ham vaad, men ud af den smertende Vunde
813	Piblede Blodet saa sort, dog havde han ganske sin Samling.
814	Ynk ved Synet betog den kraftige S
815	Og med bevingede Ord han klagende talte saalunde:
816
817	Skal I da virkelig nu saa fjernt fra Venner og Hjemstavn
818	M
819	Dette du sige mig dog, Eurypylos,
820	Kan det Achaiske Folk sig staae mod den v
821	Eller vil nu tilgrunde de gaae, af hans Landse betvungne?
822
823
824	Gives ei Redning, men brat maae de tye til de tj
825	Alle de M
826	Ligge ved Skibene nu, og martres af Stik og af Vunder,
827	Hvilke dem Troerne slog, hvis Kraft tiltager bestandig.
828	Frels nu mig i min N
829	Skj
830	Vand det sortladne Blod, og bestr
831	Urter, hvis Kraft du selv, som man siger, har l
832	Som havde Cheiron til L
833	Thi vore L
834	Saaret er selv den Ene, og hisset i Tjald, kan jeg t
835	Ligger han tr
836	Medens den Anden en drabelig Dyst udholder paa Sletten.
837
838	Hvordan bedrive vi dette, Eurypylos! hvad skal vi gj
839	Ile jeg maa at bringe Besked til Helten Achilleus,
840	Som den Gereniske Nestor, Achaiernes Fader, befoel mig,
841	Dog forlade dig her i Vaande bestedt vil jeg ikke.
842
843	F
844	Der han lagde ham ned, med en Kniv udskar han den hvasse
845	Stingende Piil af L
846	Vand det sortladne Blod, og bestr
847	Rod, som med Haanden han smuled, en dulmende Rod, som hans Smerter
848	Stilled; da standsede Blodet sit L
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>