<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  12. Sang
	Kampen om Muren
1
2	Pleied Eurypylos' Saar, men Achaier og Troer i Hobe
3	Dystede svart med hinanden imens, dog ei skulde Graven
4	Eller den brede h
5	Flaaden til V
6	Ei havde Festhekatomber de bragt de salige Guder,
7	At deres hurtige Skibe med samt det herlige Krigsgods
8	Trygt kunde ligge bag Muren i Fred; mod Gudernes Villie
9	Bygget den var, thi kunde den ei blive staaende l
10	Medens Achilles var harmfuld, og Hektor endnu var ilive,
11	Medens Kong Priamos' Stad end ei var styrtet i Gruset,
12	Stod ogsaa fast og urokket Achaiernes m
13	Men da de kj
14	Mange Danaer var dr
15	Priamos' m
16	Og det Argeiiske Folk paa Skibene draget til Hjemmet,
17	Da beslutted Poseidon i Raad med Phoibos Apollon,
18	Muren at smuldre til St
19	Floder, som springe fra Ida, og ud i Havet sig styrte:
20	Granikos, Rhesos, Skamandros, den hellige Flod, og Karesos,
21	Rhodios samt Heptaporos, Aisepos, og Simoisstr
22	Hvor der var falden i Sandet mangfoldige Tyrehudsskjolde,
23	Kobberne Hjelme og kraftige M
24	Flux omskifted Apollon Flodgabenes Retning, og Str
25	Ind mod Muren han drev ni samfulde D
26	Idelig regned, at Muren desf
27	Selv foran Jordrysteren gik med sin m
28	Ud i det b
29	Stammer og Steen, som Achaierne suurt havde reist til Forskandsning,
30	Jevned saa Pladsen igjen ved det brusende Hav Hellespontos,
31	D
32	Efterat Muren var sl
33	Ned, hvor de rulled tilforn deres klarthenrislende Vande.
34
35	S
36	Rundt om den holdige Muur, huult bragede Taarnenes Bjelker
37	Under de hyppige Kast, og kuede hardt af Kronions
38	Sv
39	Skj
40	Nu som tilforn i Kamp paa Veie han tog som en Stormvind.
41	Som naar en L
42	Dreier sig tit, naar af Hundes og J
43	T
44	L
45	Dog dens kraftige Hjerte ei gruer endda, ikke heller
46	Skr
47	Jevnlig den dreier sig om, for M
48	Hvor den da styrter sig ind, der spreder sig M
49	Saa bev
50	B
51	Dristede ei slig vovelig F
52	Stod de og hvrinskede h
53	Springet var just ikke kort, og med Karm at age derover,
54	Var ikke let, thi skak fremragede Brinken paa begge
55	Sider saa lang den var, og med spidstilhuggede h
56	P
57	Ned havde rammet i M
58	Der kunde Hest med rullende Vogn umulig gaae over,
59	Svart Fodfolkene dog havde Lyst, den Daad at fors
60	Frem nu Polydamas treen for den dristige Hektor og sagde:
61
62	Ei er det klogt over Graven at drive de v
63	Slem at gaae over tilvisse den er, spidshuggede P
64	Stande jo trindt, og Achaiernes Muur bag disse sig h
65	Der kan K
66	Slaaes med Fienden, i Snevringen vist mangt Saar vilde vanke.
67	Ja! hvis Tordneren Zeus af Harm mod Achaiernes S
68	Agter at knuse dem ganske, og Troerne skjenker sin Bistand,
69
70	At uden Rye hensegne de maae langt borte fra Argos,
71	Dog hvis de vende sig om, og fra Flugt til Forf
72	Rask fra Skibene mod os, og ud i Graven vi kastes,
73	Aldrig forsand da kommer et Bud fra Kampen tilbage
74	Hjem til Priamos' Stad, hvis Achaierne vende sig freidig.
75	H
76	Svendene blive med Ganger og Karm ved Graven tilbage,
77	Selv derimod tilfods i Rustningens straalende Plader
78	F
79	Kunne bestaae, hvis D
80
81	Flux i Rustningens Plader til Jord nedsprang han fra Stridsvogn.
82	Heller ei blev i Flokke paa Karm de
83	Ned tilhobe de sprang, da de saae den herlige Hektor.
84	Derpaa befoel Enhver sin Kudsk at forblive ved Graven
85	Holdende stille med Gangernes Spand tilb
86	Krigerne treen fra hinanden, i fem H
87	Slutted de sammen sig fast, og fulgte saa Drotterne freidig.
88
89	St
90	Muren at storme, for Kamp at bestaae ved de bugede Snekker.
91	Disse som tredie H
92	Lod en ringere Mand end Kebriones blive ved Vognen.
93	Paris, Agenor og Helten Alkathoos f
94	Helenos samt den fagre Deiphobos, Priamos' S
95	F
96	Asios, Hyrtakos' S
97	Heste fra Byen Arisbe ved Floden Selleis's Bredder.
98	Helten Aineias, Anchises's S
99	Ham Archelochos fulgte, samt Akamas, to af Antenors
100	S
101	Men de fortrinlige Ledtogsfolk anf
102	Selv til F
103	Saasom de begge ham tyktes at v
104	N
105	Da nu med dygtige Skjolde de fast havde sluttet sig sammen,
106	Ginge de rask mod Danaerne l
107	Kunde sig staae, men brat vilde tye til de tj
108
109	Fulgte det Raad, som den bolde Polydamas havde dem givet;
110	Ikke dog Asios, Hyrtakos' S
111	Lysted at lade sin Svend med Hestene blive tilbage,
112	Men til de hurtige Skibe han vilde med Gangerne kj
113	Ret som en Daare forsand, thi de r
114	Ei undslippe han skulde, og stolt paa rullende Stridskarm
115	Vende fra Skibene hjem til den stormomsusede Kongstad,
116	Skjebnens den lede Gudinde i Mulm ham hylled forinden,
117	Ramt med Spyd af Deukalions S
118	Hen til Venstre han styred ad Skibene, just hvor fra Sletten
119	Nys med Ganger og Vogn Achaierne hjem vare dragne;
120	Did paa sin Karm han rullede frem, men kommen til Porten
121	Fandt han ei Fl
122	Aabne paa Gab nogle M
123	Landsmand at bj
124	Did med velberaad Hu han Gangerne drev, og med Skrigen
125	Fulgte hans M
126	Kunde sig staae, men brat maatte tye til de tj
127	Daarer forsand, ved Porten de traf to dygtige K
128	Modbesjelede M
129	Een af dem var Peirithoos' S
130	Helten Leonteus den Anden, en Mand som den morderske Krigsgud.
131	Lige foran den kneisende Port havde Begge sig stillet;
132	Ret som paa Fjeldenes Tind et Par h
133	Som udi R
134	F
135	Saaledes stode de nu i Lid til Kraft og til Arme,
136	Ventende kj
137	Ind mod den st
138	Foer nu Troernes Flok med h
139	Frem med Asios, Drotten saa rank, med Iamenos, Thoon,
140	Akamas, Asios' S
141	Inde bag Muren Achaiernes Folk de tvende Lapither
142	Nys indst
143	Da de nu saae de Troiske M
144	Og i det samme Danaerne skreg og grebes af R
145	Frem da styrted de begge, og k
146	Som et Par glubende Basser, der kj
147	Holde mod J
148	Styrtende frem paaskraa i Spring afkn
149	Tr
150	Indtil en Mand dem rammer med Spyd, og ber
151	Saaledes klirred om M
152	Ramt af Troernes Spyd, thi kj
153	Stolende trygt paa Armenes Kraft og paa M
154	Kasted paa Fienden med Steen fra de st
155	V
156	Tjalde, og ret som til Jord nedfalde de fygende Sneeduun,
157	Hvilke den kulende Bl
158	Str
159	Saaledes f
160	H
161	D
162	Ud i Klage da br
163	Asios, Hyrtakos' S
164
165	S
166	Dristede kj
167	Dog ret ligesom Bier og Vesper, de midievevre,
168	Som ved den knudrede Stie mellem Fjeldene bygge sig Reder,
169	Ei deres Vaaning i Klippernes Kl
170	Bie til J
171	Saa vil M
172	Ei fortr
173
174	Hektor han havde bestemt hiin glimrende H
175
176	Dog for svart det mig var som en Gud at melde det Hele.
177	Thi som en blussende Ild var Kamp ved den m
178	Vakt overalt, og Argeiernes Folk, n
179	K
180	Alle de Guder, som ellers i Kamp Danaerne bistod.
181
182	F
183	Damasos traf med Spyd i hans Hjelms kindd
184	Slet kun b
185	L
186	Spr
187	N
188	Men mod Antimachos' S
189
190	Og da han saa fik draget af Balg sit hv
191	Br
192	Foer ham tillivs, og hug, saa til Jorden han styrtede bagl
193	Derpaa han hug Iamenos ned, og Orestes og Menon,
194	Disse tilhobe til Jorden han styrtede, En efter Anden.
195
196	Rykked med Hektor til Kamp og Polydamas Gutternes Skare,
197	St
198	Muren at storme, for Ild paa Danaernes Snekker at stikke.
199	Men da til Graven de kom, en Stund raadvilde de stode;
200	Thi som de vilde gaae over, da svang sig en Fugl gjennem Luften,
201	Flyvende h
202	Fast i Kl
203	End ilive, den spr
204	Hovedet skj
205	Stak den
206	Slap den, og smed den fra sig, og midt i Skaren den nedfaldt,
207	Selv for den pustende Vind med et Skrig stak
208	Troerne skjalv, da ligge de saae den bugtede Slange
209	Midt i Kredsen, et Tegn fra den skjoldbed
210	Frem nu Polydamas treen for den dristige Hektor og sagde:
211
212	Taler jeg end til vor Tarv! vel sandt, det skikker sig ikke,
213	Hverken i Felten ei heller paa Thing, at en Mand udaf Folket
214	Siger et Muk dig imod, langt meer, at han fremmer din H
215	Dog vil jeg sige dig nu, hvad der tykkes mig v
216	Lader os ei mod Fienden til Kamp ved Skibene drage,
217	Thi slig Ende det tager bestemt, saa sikkert som Fuglen
218	Just sig viste for Troernes M
219
220	Fast i Kl
221	End ilive, dog Snogen den slap, f
222	Bringe sin Fangst til Ungerne hjem, det lyktes den ikke,
223	Saa skulde vi ei heller, om end vi spr
224	Baade Danaernes Muur og Port, og paa Flugten dem jage,
225	Komme fra Skibene hjem i Behold ad de Veie vi ginge;
226	Mangen en Troer forsand vil hist vi lade tilbage,
227	Dr
228	Saa udtyded det vist hver Tegnsudl
229	Grandt at tolke forstaaer, og Folket hans Ord vilde lystre.
230
231	Ordet, du her haver talt, Polydamas! huer mig ikke;
232	Vistnok et andet og snildere Raad udt
233	Hvis du for Alvor har virkelig meent, hvad nylig du sagde,
234	Da maae jo Guderne selv dig al Forstand have r
235	Du som formaner os nu til at glemme den vise Kronions
236	Raad, dem han selv mig saa sikkert og vist har bebudet og tilsagt.
237	Du forlanger mig her, at de fj
238	Lystre vi skal; dem
239	Enten de flyve til H
240	Eller til Venstre de svinge sig hen mod det taagede M
241	Nei! adlyde vi vil den h
242	Han som er
243	Eet er det gyldigste Varsel, sit F
244	Dog, hvi skj
245	Om end alle vi Andre i Kamp ved Argeiernes Skibe
246	Lode vort Liv, at du skulde d
247	Ei har du Mod til at slaaes eller kj
248	Dog hvis du selv fra Strid unddrager dig, eller forlokker
249	Andre ved taabelig Snak til bort fra Kampen at tr
250	Da skal du ramt af mit Spyd paastand opgive din Aande.
251
252	Med et forf
253	Reiste paastand en rygende Storm fra Toppen af Ida,
254	Som imod Skibene drev al St
255	Listed han bort, men Hektor og Troerne H
256	Stolende trygt paa Guddommens Tegn og paa dygtige Kr
257	Str
258	M
259	V
260	Hvilke man f
261	Dem omkasted de brat, og haabede Muren at spr
262	Dog endda ikke veeg Danaernes Helte fra Pladsen;
263	Flux med Skjoldene sloge de Hegn om det styrtede Brystv
264	Kasted saa Steen og Spyd paa de muurbestormende Fiender.
265
266	Ivrig omkring overalt, at v
267	Mildt tiltalte de Somme, men barsk udskammed de Andre,
268	Naar de fik
269
270	Eller som Folk er fleest, eens dygtige M
271	Er ikke Alle, men nu er der Arbeide nok for os Alle,
272	Dette form
273	Lokke ved truende Ord til hjem at vende til Flaaden!
274	Nei, fremad! mine Venner! opmuntrer hinanden til Kj
275	Om den Olympiske Lyner maaskee det Held os forunder,
276	Fienden at tr
277
278	Som naar i Vinterens Tid Sneefloggerne falde fra Himlen
279	Tykt, naar den raadsnilde Zeus er tilsinds, at Sneen skal styrte
280	Ned over Menneskens B
281	Bl
282	Bjergenes kneisende Top og h
283	Kl
284	Over det graalige Hav, over Bugt, over Strand den tillige
285	Drysses, men sluges af rullende S
286	Hylles foroven i Snee, naar fra Zeus den styrter saa v
287	Saa fl
288	Baade paa Troerne ned, og op mod Achaier fra Troer,
289	Og en forf
290
291	Brudt sig Vei gjennem Porten, og spr
292	Havde den v
293	Ei mod Argeierne hidset, som L
294	Flux til Skjerm foran sig han holdt det blankede Rundskjold,
295	Pr
296	Havde det hamret, og mangt Lag Hud han havde forinden
297	Nettet med Kramper af Guld, som l
298	Holdende dette for Bryst, og i Haand to blinkende Landser,
299	Foer som en bjergf
300	Ei fik Kj
301	Ganger paa Rov mod Faar til den velomhegnede Qv
302	Dog om ved Folden den tr
303	Rede til Faarenes V
304	Pr
305	Ind den springer og snapper et Faar, eller ogsaa paa Stedet
306	Vorder den ramt af et Spyd, som rask fl
307	Saaledes egged det dristige Mod den bolde Sarpedon,
308	Frem at storme mod Muren, og ned at bryde dens Brystv
309	Flux til Glaukos, Hippolochos' S
310
311	Baade med bredfulde B
312	Hist i Lykiens Land? hvi seer man paa os som paa Guder?
313	Hvi har vi faaet ved Xanthos's Bred en stor og fortrinlig
314	Lod viinb
315	Derfor det s
316	Rask vi f
317	At man kan sige som saa blandt de pandsrede Lykiske Krigsfolk:
318	Visselig ei uden priseligt Rye er de Konger, som styre
319	Lykiens Land, vel sandt, de fort
320	Og den fortrinligste s
321	Har de, thi forrest blandt Lykiens M
322	Kunde vi begge, min Ven! hvis nu fra Strid vi os unddrog,
323	Fries for D
324	Hverken da lysted mig selv blandt de forreste K
325	Heller ei raaded jeg dig at friste den h
326	Dog da i tusinde Tal nu D
327	Dem ingen d
328	Frem da! hvad enten saa vi eller Troerne H
329
330	Rask de rykkede frem med Lykernes talrige Skare,
331
332	Styrte saa truende frem mod det Taarn, hvor han stod til Bevogtning.
333	Op mod Taarnet han kasted sit Blik, for mulig en H
334	Der at
335	Strax han Aianterne
336	Ei langt borte, og Teukros, som nys fra Tjalden var kommen,
337	Hos dem stod, dog kunde hans Raab didhen ikke h
338	Saadan en Larm var paaf
339	Dundrende Slag mod Skjolde, mod hesthaarsmykkede Hjelme,
340	Og mod den st
341	Pr
342	Flux til Aias han skikked med Bud Herolden Thootes:
343
344	Helst paa dem begge tilhobe, thi det vilde v
345	Sikkerlig kommer det her ret nu til skr
346	Alt fremtr
347	Have sig viist som dygtige M
348	Dog, hvis Kampens Besv
349	Blot da Telamons S
350	Fulgt af Teukros sin Broder, den h
351
352	Langs Achaiernes Muur han l
353	Treen til Aianterne hen, og tog saalunde til Orde:
354
355	Mig har den
356	Om den besv
357	Helst dog begge tilhobe, thi det vilde v
358	Sikkerlig kommer det hist ret nu til skr
359	Alt fremtr
360	Have sig viist som dygtige M
361	Dog, hvis Kampens Besv
362	Blot da Telamons S
363	Fulgt af Teukros sin Broder, den h
364
365	Flux til Oileus's S
366
367	Her, og v
368	Mens jeg selv begiver mig did, for Kampen at m
369	Snart tilbage jeg kommer, naar f
370
371	Ham ledsagede Teukros, hans Broder paa f
372	Pandion fulgte med Teukros, og bar hans krummede Bue.
373	Frem langs Muren de gik, og da hen de kom hvor Menestheus
374	Stod paa Taarnet, da kom de tilpas, thi bitterlig kneb det;
375	Styrtende frem saa vildt som Stormen fra sortnende Regnskye
376	Havde de Lykiske H
377	Flux de ginge hinanden tillivs under gjaldende Kampskrig.
378
379	Drotten Sarpedons behjertede Ven; med en v
380	Steen han traf ham, paa Muren den laae bag Forskandsningens Brystv
381
382	H
383	Selv i den feireste Ungdom, dog h
384	Knuste hans blanke fiirkeglede Hjelm, og slog med det samme
385	Hovedets Been i Qvag, brat styrted han, ret som en Dykker,
386	Ned fra det kneisende Taarn, og Livet fra Knoglerne flygted.
387	Just som nu Glaukos, Hippolochos' S
388	Oppe fra Muren da traf med en Piil ham Teukros i Armen,
389	Hvor han bem
390	Bort fra Muren han l
391	Ei skulde see han var saaret, og spodsk hovere derover.
392	Mod ihu blev Sarpedon, saasnart han m
393	Havde forf
394	Men Thestoriden Alkmaon sit Spyd i Livet han bored,
395	Trak ham saa Spydet af Liv, saa han fulgte med Spydet og n
396	Styrted han ned; da bragede h
397	Derpaa Sarpedon med H
398	Fat med et Ryk, og revnende tvers gav det efter og styrted;
399	Blottet var Muren foroven, og Vei var aabnet for Mange.
400
401	Teukros en Piil ham skj
402	L
403	Skjermed sin S
404	Frem foer Aias og slog mod hans Skjold, og heelt gjennem Skjoldet
405	L
406	Bort fra Muren et Stykke han foer, men vige tilbage
407	Vilde han ei, han haabed endnu sig H
408	Vendte sig om, og raabte til Lykiens herlige K
409
410	Plat umulig alene jeg kan, hvorvel jeg er haandst
411	Spr
412	F
413
414	Tr
415	Ogsaa Danaernes R
416	Bag ved Muren, der fik de forsand fuldtop at bestille.
417	Hverken dog kunde de Lykiske M
418	Spr
419	Heller ei m
420	Lykiens Helte tilbage, da Muren de f
421	Som naar om Markernes Skjel to M
422	Begge med Maal i Haand paa den Mark, som tilforn var F
423	Staae ved den tvistige Strimmel, og klamres om lige Fordeling,
424	Saa Brystv
425	Hug paa hinanden de l
426	Brystbeskjermende Skjolde og smaae fj
427	Mange blev saarede haardt af det ubarmhjertige Kobber,
428	Snart bagfra, naar i Striden en Mand sig dreied og Ryggen
429	Blotted, langt oftere dog, naar et Spyd foer ind gjennem Skjoldet,
430	Og overalt ad Taarnene ned og det kneisende Brystv
431	Randt Krigsfolkenes Blod, Achaiers og Troers tilhobe.
432	Ei dog Achaierne drev de paa Flugt, end holdt de sig lige.
433	Som naar en redelig Kone, der frister sit Liv med at spinde,
434	Holder en V
435	Skaal mod Skaal, en kummerlig L
436	Saa for begge de k
437	Indtil den m
438	Han var af Alle den F
439	H
440
441	Kaster saa ind paa Skibene flux vildtblussende Brande!
442
443	Frem tilhobe mod Muren de l
444	Steg de behjertede K
445	Flux greb Hektor og l
446	Laae, og bred forneden, men spids foroven var Stenen;
447	Knap to dygtige Karle, som nuomstunder de f
448	M
449	Op paa en Karre med St
450	Thi den forslagene Kronos's S
451	Som naar en Hyrde saa let et V
452	Haand hjemb
453	Saa tog Hektor nu Stenen, og bar den hen mod de sv
454	Fj
455	Dobbeltfl
456	Holdt den lukket forinden, en Bolt sad fast i dem begge.
457	T
458	Stod han med skr
459	Midt mod Porten, saa H
460	Styrtede Stenen ad Aabningen ind, h
461	Bommene holdt ikke meer, og i Qvag ved det v
462	Splittedes Fj
463	M
464	Funklede blankt om hans Krop, og han svang to lynende Landser.
465	Ei skulde Nogen, undtagen en Gud, ham nu have standset,
466	Da gjennem Porten han sprang med
467	Flux mod Skaren han vendte sig om, og befoel sine Troer
468	Op over Muren at stige, hans Bud adl
469	Op over Muren paastand de steg, men de
470	Ind ad den t
471	Flygted Danaerne brat, ei standsed Forvirringens Bulder.
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>