<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  13. Sang
	Kampen ved Skibene.
1
2	Hen til Skibene, lod han dem der uafladelig udstaae
3	Qval og Besv
4	Kasted sit Blik han ned til de gangerbetvingende Thraker,
5	Til Hippomolgernes Land, det retf
6	Lever af Hoppernes Melk, og de Mysiske Haandm
7	Ei mod Troia han vendte nu meer sine funklende
8	Thi han formodede ei, at did nogen Gud vilde drage,
9	Enten til Hjelp for Achaiernes M
10	Dog den st
11
12	H
13	Hvorfra han skuede klart det kildebesprudlede Ida,
14	Skuede klart Kong Priamos' Stad og Achaiernes Skibe.
15	Der opstegen fra Havet med Sorg han Achaierne skued
16	Segne for Troerne hen, og paa Zeus var han h
17	Ned i en Fart fra det takkede Bjerg paa hurtige F
18	Steg han, og vandred afsted, og Skov som kneisende Fjelde
19	Rystede under hans Fod, da paa Vei Poseidon begav sig.
20	Tregange skred han frem, men fjerdegang stod han ved Aigai
21	Vandringens Maal, hvor et herligt Palads paa Bunden af Fjorden
22	Bygget ham var af straalende Guld, uforg
23	Der i Aaget han bandt sine to rapflyvende Heste,
24	Mankerne var af det pureste Guld, og af Malm deres F
25	Selv han hylled sit Legem i Guld, saa greb han sin gyldne
26	Skj
27	Rulled saa hen over B
28	Om deres Drot fra Kl
29	Havet sig aabned af Fryd, og afsted fl
30	Uden at B
31	Og til Achaiernes Skibe ham f
32
33	Ligger en rummelig Grotte i Havets den sv
34	Der Jordrysteren holdt, og satte paa Stald sine Heste,
35	Sp
36	Str
37	Bandt deres F
38	Der kunde bie, saa ilte han hen til Achaiernes Krigsh
39
40	Styrted i Klynger de Troiske M
41	Larmende h
42	Haabed de sikkert at h
43
44	Vakte Danaernes Mod, da han did var kommen fra Havet;
45	Kalchas paa V
46	Og til Aianterne talte han f
47
48	Kommer I Kraften ihu, og ei den iisnende Feighed;
49	Andensteds gruer jeg ikke for Troernes knusende H
50	Som over Muren den h
51	Kj
52	Hist derimod befrygter jeg svart, at der times os Vanheld,
53	Hist hvor Hektor, der kalder sig S
54	F
55	Vilde dog En af den evige Sl
56	Selv at stande med Kraft, og rask opmande de Andre,
57	Bort fra de hurtige Snekker I vist da kunde ham drive
58	Trods hans Kraft, om Olymperen selv end v
59
60	Slog dem saa Begge med Stav, og med Mod og Styrke dem fyldte.
61	Let han gjorde hvert Lem, baade F
62	Og som en raphenflyvende Falk gjennem Luften sig svinger,
63	Naar den paa Vingerne l
64	Skyder afsted over Sletterne hen, og jager en Smaafugl,
65	Saaledes foer Poseidon, Jordrysteren, bort fra dem Begge.
66	Dette bem
67	Flux til Telamons S
68
69	Spaamandens Skikkelse tog, og b
70	Kalchas forsand var det ei, hiin Tyder af Fuglenes Jertegn,
71	Strax paa F
72	Kjendte, da bort han gik, heel let man Guderne kjender;
73	Nu er tillige mit Mod her dybt i mit inderste Hjerte
74	Meer begj
75	Rask bev
76
77	Ogsaa paa lignende Viis mine v
78	Landsen med Kraft, mit Mod er vakt, mine F
79	Hige begj
80	Mand mod Mand med Hektor, den vildtfremstormende K
81
82	Froe ved den Lyst til Kamp, som en Gud i Hjertet dem indskj
83
84	Som ved de hurtige Skibe forfriskede lidt deres Hjerter;
85	Slappede var af Kampens Besv
86	Sorg var desuden dem falden paa Sind, da de Troerne skued,
87	Som over Muren den h
88	Taarerne randt dem fra
89	Redning i N
90	Kom Jordrysteren did; let vakte han Krigernes Fylker;
91	F
92	Saa til Deipyros hen, til Helten Peneleos, Thoas,
93	Samt til Meriones hen og Antilochos, Krigernes Drotter;
94	Dem med bevingede Ord opflammede Guden og sagde:
95
96	At I til Kamp vilde gaae, og frelse de bugede Skibe;
97	Dog hvis I fra den r
98	Kommen er da den Dag, da Troerne skal os betvinge!
99	Ak! for mit
100	Syn, som jeg sandelig ei tilforn havde anseet for muligt:
101	Troerne rykke mod Skibene frem, og i forrige Dage
102	Flygtige Hinder de ligned forsand, som i Skoven saa bange
103	Flakkende vildt omkring uden Kraft, uden Lyst til at stride,
104
105	Saaledes lysted tilforn ei Troernes K
106	Kj
107	Nu derimod de ved Skibene slaaes langt borte fra Staden,
108	Baade for Br
109	Som af Forbittrelse mod deres Drot ei l
110	Kampen til Skibenes V
111	Dog, om Atreiden endog, den m
112	Ved sin besk
113	Virkelig Skylden maa b
114	Derfor b
115	Nei! lad os b
116	Ei er det smukt af Eder at svigte det stormende Angreb,
117	I som i Krigernes H
118	Vilde jeg s
119	Var han en jammerlig Karl, men paa Eder jeg harmes af Hjertet.
120	Ha bl
121	Gj
122	Dybt i Hjertet betage! en frygtelig Kamp er i Anbrud.
123	Alt er Hektor, den kraftige Helt, ved Skibenes Stade
124	Traadt til Kamp, vor Port har han spr
125
126	Flux hos Aianterne begge sig stilled de sluttede Fylker.
127	Ei skulde Ares saalidt som den Folkophidser Athene
128	Lastet dem, vare de komne derhen, thi de dygtigste Helte
129	Vented i sluttede Rader paa Hektor og Troernes Krigsfolk.
130	Spyd de knuged mod Spyd, og Skjold mod Skjold som en Skandse,
131	Skjold sig st
132	R
133	Sammen med glimtende Kegler, saa t
134	Svungne med dristige H
135	Rask de higede frem, til Kamp stod al deres Attraae.
136
137	Lige mod Fjenden han foer som fra Klippen en knusende Fjeldblok,
138	Reven fra Tinderne l
139	Som med sin skyllende Str
140	H
141	Dog ustandset den l
142	Da er dens Rullen forbi, skj
143	Saaledes truede Hektor en Stund, at han lige til Havet
144	Let vilde bane sig Vei til Achaiernes Snekker og Telte,
145	Huggende ned; men saasnart han traf de sluttede Fylker,
146	Standsed han t
147	Brugende flinkt tveoddede Spyd og m
148	Dreve de Helten tilbage, og skrapt blev han tumlet paa Flugten;
149	H
150
151	Holder nu Stand! ret l
152	Staae sig mod mig, hvor fast end R
153	Vist vil de flye for mit Spyd, saasandt den
154	Heres Gemal, H
155
156	F
157	Frem i Skaren, for Brystet han holdt sit blankede Rundskjold;
158	Foden bev
159	Sigte paa ham Meriones tog med sin lynende Spydstang,
160	Kasted, og feiled ham ei, thi han traf det blankede Rundskjold,
161	Dog gjennem Hudernes Lag br
162	L
163	Ud fra Livet Deiphobos holdt, da svart han i Hjertet
164	Grued for Helten Meriones' Spyd; brat flygted nu denne
165	Hen til Br
166	Over at Landsen i Haanden ham knak, og Seiren ham glipped;
167	Flux han iled afsted til Achaiernes Snekker og Telte
168	Efter det dygtige Sp
169
170	Teukros, den Telamonide, hug f
171	Imbrios ned med sit Sp
172	Hist i Pedaion han boede, forinden Achaierne landed,
173	Gift med Medesikaste, Kong Priamos' Slegfreddatter;
174	Men da Danaerne kom paa de aareforsynede Skibe,
175	Drog han til Ilios hen, og Ber
176	Der han hos Priamos boede, der elsked ham h
177	Ham traf Telamons S
178	Drog saa Spydet af Saar, og brat han faldt, som naar Asken
179	H
180	Segner for
181	Saa han faldt, da bragede h
182	Frem foer Teukros med ivrig Begj
183	Flux dog Hektor sit lynende Spyd udslynged imod ham,
184	Dog retud han blikked, og slap med N
185	Stang, men Amphimachos, Kteatos' S
186	Just som tilbage til Kampen han kom, fl
187	Brat han faldt, saa det dr
188	Frem foer Hektor paastand, af Helten Amphimachos' Hoved
189	Hjelmen at rive, som sluttede fast om H
190	Flux dog Aias med lynende Sp
191	Huden han saared dog ei, thi Rustningens r
192	D
193	Hektor tilbage med Kraft, og bort fra begge de Faldne
194	Maatte han flye, dem bjergede strax Achaiernes Helte;
195	Hen til Danaernes H
196	Flux af Stichios bragt og Menestheus, Athenernes Drotter,
197	Medens Aianterne rask afsted med Imbrios sl
198	Som et Par L
199	Snapper en Geed, og b
200	L
201	Saa opl
202	Medens de plyndred hans Vaaben, men Hovedet hug ham af bl
203	Hals Oileus's S
204	Og som en Bold med et Sving han kyled det hen gjennem Stimlen,
205	Lige for Hektors F
206
207	Da i den r
208	Flux han iled afsted til Achaiernes Snekker og Telte,
209	Folket at v
210	F
211	Henne han kom fra en Ven, hvem nys Stalbr
212	Hjem fra Kamp, af et stingende Spyd dybt saaret i Hasen;
213	Men da til L
214	Ilte han flux af Tjald, thi hen til Kampen at gange
215	Lysted ham end; da talte til ham den st
216	Lignende Thoas, Andraimons S
217	Han som i Kalydons kneisende Stad og i Egnen om Pleuron
218	Styred Aitolernes Folk, som en Gud h
219
220	Som det Achaiske Folk har saa tit mod Troerne udst
221
222	Skj
223	Skyld i dette, thi alle tilgavns forstaae vi at k
224	Ingen er greben af slappende Frygt, ei heller af Dorskhed
225	Nogen sig sneg fra den farlige Kamp, men den h
226	Tykkes det ventelig saa for godt, at Achaiernes S
227	Fjernt fra Argos tilgrunde skal gaae uden Navn, uden H
228	Frisk da, Thoas selv freidig du stod bestandig mod Fienden,
229	Vakte tillige, hvem feig du saae i Striden forsage,
230	Svigt da heller ei nu, men skynd hver Mand til at k
231
232	Gid dog aldrig en Mand, Idomeneus! komme fra Troia
233	Levende hjem, gid her han en Leeg for Hundene vorde,
234	Som paa en Dag som denne fra Kamp fors
235	Vel da! hent dine Vaaben og kom os Begge det anstaaer,
236	Flinkt at f
237	Selv de Svages forenede Kraft udretter jo Noget,
238	Vi derimod turde Begge vel slaaes med de dygtigste K
239
240	Men da Idomeneus kom til sit fastopst
241	Drog han sin deilige Rustning om Krop, og greb et Par Landser,
242	Ilte saa bort som det flammende Lyn, hvilket Fader Kronion
243	Tager og slynger med Haand fra den straalende Top af Olympen,
244	Menneskens B
245	Saaledes funkled i L
246	Men hans behjertede V
247	Lidt fra Teltet; et blinkende Spyd han kom sig at hente.
248	Flux den kraftige Drot Idomeneus raabte til Helten:
249
250	Siig, hvi kommer du hid, hvi forlod du den mordiske Kampf
251	Est du saaret maaskee, og martres af smertende Spydsod,
252	Hvad eller kom du til mig med Bud? slet ikke mig lyster
253	Rolig i Telt at s
254
255	Nei! Idomeneus, raadende Drot for de pandsrede Kreter!
256	Hid jeg kom, for et Spyd at hente mig, hvis du i Teltet
257	Haver et Sp
258	Nys i Stykker det sprang mod den fr
259
260	Lyster dig Spyd, kan tyve for eet i Tjalden du finde,
261	L
262	Troiske Spyd, dem jeg tog fra de M
263	Fjernt fra Fjenden i Kampen jeg staaer, det skulde jeg mene;
264	Derfor i M
265	Kobberne Hjelme tillige, og funklende Brynieplader.
266
267	Troiske Vaaben forsand i mit Telt og mit tj
268	Har ogsaa jeg fuldtop, men det falder for langt dem at hente.
269	Jeg er ei heller en Mand, t
270	Forrest i Krigernes Hob bestandig til h
271	Tr
272	Let kan det h
273	Ei har bem
274
275	Grandt jeg kjender dit Mod, hvad beh
276	Blev vi dygtigste M
277	Valgte, hvor Krigernes Mod skinbarligen kommer tilsyne;
278	Der kan man see, hvad Mand der er Helt, og hvem der er Kryster,
279	Er det en uselig Karl, da skifter han idelig Farve,
280	Ei er hans Mod i Bringen saa fast, at han rolig kan sidde,
281	Kn
282	Lydelig banker ham Hjertet i Bryst, thi stedse paa D
283	T
284	Men den behjertede Helt, han skifter ei Farve, han ryster
285	Aldrig af Skr
286	Ind i den r
287	Laste da skulde man visselig ei dit Mod og din Armkraft;
288	Fik paa det samme du Saar eller Ram, naar du f
289	Ikke da traf det fjendtlige Spyd dig i Ryg eller Nakke,
290	Nei, men i Bryst eller Bug det dig foer, naar hidsig du stormed
291	Frem, i Spidsen for Heltenes Flok med Fienden at snakke.
292	Dog lad os ei paa Peblingeviis staae her og med Sladder
293	Spilde vor Tid, at Ingen os skal ubilligen laste!
294	Nei, men skynd dig og hent af Tjald et Spyd, som kan holde.
295
296	Skyndte sig bort, og hented af Tjald et blinkende Malmsp
297	L
298	Ret som den mordiske Ares, naar ud i Krigen han drager,
299	Fulgt paa Tog af sin S
300	Han som forskr
301	V
302	Eller de modige Phlegyers Folk, ei h
303	B
304	Saa Meriones nu og Idomeneus, Krigernes Drotter,
305	Ginge til Kampen afsted, if
306	F
307
308	Vil du til H
309	Eller til Venstre maaskee? thi de haarfagre M
310	Skorter det neppe paa Kamp, kan jeg troe, hverken der eller hisset.
311
312	Henne ved Midten til Skibenes V
313	Der Aianterne staae, og Teukros, Achaiernes bedste
314	Armbr
315	Disse tilgavns omtumle ham vil, den straalende Hektor,
316	Skj
317	Svart det falde ham vil trods al hans stormende Kamplyst,
318	Inden han disses ub
319	Og vore Seilere stikker ibrand, med mindre Kronion
320	Selv udslynger en blussende Brand mod de hurtige Skibe;
321	Ei er den kraftige Aias en Helt, som skr
322	D
323	Og som med Malm kan slaaes ihjel og med m
324	Selv for Achilles, den knusende Helt, han ei vilde vige,
325	Kom det til standende Strid, men i L
326	Dog, til H
327	At vi kan see, om vi eller Fienderne H
328
329	Indtil de kom didhen, hvor Drotten befoel ham at drage.
330	Men da nu Troerne saae Idomeneus, kraftig som Ilden,
331	Baade ham selv og hans V
332	Raabte de hen gjennem Stimlen, og styrtede mod ham tilhobe,
333	Og mellem Skarerne kom det til Strid bag Skibenes Stavne.
334	Ret som naar hvirvlende Bl
335	Alt paa en Dag, naar Veiene tykt med St
336	Alle med eet da reise de flux en rygende St
337	Saa mod hverandre de stormed til Kamp, og i Hjertet de higed
338	Ivrig i Tumlen med stingende Malm hinanden at myrde.
339	Over den mordiske Val fremragede stridt deres lange
340	Fl
341	Bl
342	Og fra de funklende Brynier og blankpolerede Skjolde,
343	Altsom de stormede frem; heel barsk den Mand maatte v
344	Som ved at see slig F
345
346	Zeus og Poseidon, de k
347	Zeus var tilsinds, at Hektor og Troernes Folk skulde seire,
348	Rappen Achilles at h
349	At den Achaiske H
350	Thetis og hendes behjertede S
351	Men for at v
352	Stegen i L
353	Segne for Troerne hen, og paa Zeus var han h
354	Eens af Byrd og f
355	Zeus derimod var
356	Derfor Poseidon fordristed sig ei til aabenlys Bistand,
357	L
358	Rundt om de k
359	Kamps og alt
360	Reeb, og trak med skiftende Kraft, saa Krigerne segned.
361
362	Frem, saa de veeg, skj
363	F
364	Did var han dragen fornys fra Kabesos ved Rygtet om Krigen,
365	Priamos fagreste Datter Kassandra til Viv han begj
366	Beiled dog ikke med Gaver, men loved den v
367	Bort fra Troia med Magt Achaiernes S
368	Derfor den aldrende Drot havde lovet ham Pigen til
369	Og i Fortr
370	Men med sit blinkende Sp
371	Just som han strunk kom skridende frem, og den kobberne Brynie
372	B
373	Brat han faldt med et Dr
374
375	Hvis du saasnart tilfulde kan holde det Ord, du har givet
376	Priamos, Dardanos'
377	Lignende L
378	Gjerne fra Argos vi hid havde hentet dig Kong Agamemnons
379	Fagreste Datter til Viv, ifald du med os i Forening
380	Ilions velbebyggede Stad i Gruus havde styrtet.
381	F
382	Tale vi kan, og forsand vi skal ei v
383
384	Trak han den Faldne, men frem til Hevn Kong Aisios traadte.
385	Nede ved Vognen han stod, og de v
386	Holdt, ham pusted i Ryggen, selv higed han ivrig at ramme
387	Krigernes Drot, men denne paastand ham st
388	Ind under Hagen i Struben, saa Kobberet l
389	Brat han faldt, som naar Egen og S
390	Eller den kneisende Gran, som Huggerne oppe paa Bjerget
391	F
392	Saaledes laae han paa Jorden ved Vognen og Gangerne henstrakt,
393	Knuged med Haand det blodige St
394	Gangernes Styrer blev slagen af Skr
395	Selv at vende med Vognen, for Fiendernes H
396	M
397	Bored ham ind i Livet sit Sp
398	B
399	Ned af den pr
400	Og Nestoriden, den Helt Antilochos, kj
401	Gangerne bort fra Troernes Sv
402
403	Helten Deiphobos frem, og slynged sin lynende Spydstang,
404	Dog retud Idomeneus saae, og beh
405	Kobberets Od, thi skjult han stod bag det blankede Rundskjold,
406	Hvilket i Kampen han bar, med Huder og straalende Kobber
407	Rundt bekl
408	Ned bag dette han dukked, da fl
409	Hen over Helten, men h
410	Streifed forbi, dog omsonst var den ei udslynget af Haanden,
411	Thi Hippasiden Hypsenor, den Folkdrot, nedenfor Brystet
412	Spydet i Leveren gik, saa Kn
413	Jublende h
414
415	Ned til Hades's Borg med de fasttilst
416	Frydes i Hjertet han vil, at en Svend jeg gav ham til Ledtog.
417
418	Ingen dog meer end den Helt Antilochos r
419	Dog i sin Sorg forglemte han ei den myrdede Landsmand,
420	Rundt omkring ham han l
421	Ned sig bukked og l
422	Helten Alastor og Echios' S
423	Og til de bugede Snekker de bar den sukkende K
424
425	En af de Troiske M
426	Eller at lade sit Liv til V
427	Derpaa han traf en S
428	Helten Alkathoos, som var en Maag af den
429	Gift med Hippodameia, blandt alle hans D
430	Elsket i Hjemmet af Faderen
431	Saasom hun stod i Skj
432	Over enhver jevnaldrende M
433	En af de ypperste M
434	Ham betvang nu Poseidon med Drotten Idomeneus' Landse,
435	Bl
436	Hverken tilbage han m
437	Men ubev
438	Eller en St
439	Midt i Brystet, og s
440	Som havde skjermet hans Legem tilforn saa ofte mod Uf
441	Huult nu klirrede Bryniens Malm, da den flaktes af Spydet,
442	Brat han faldt med et Dr
443	Og ved de gispende Slag den hvegende stod, saa dens Dopskoe
444	Dirred en Stund, dog hvilede snart den m
445	Jublende h
446
447	Tre blev dr
448	Vel, min Ven! kom frem, og stil dig imod mig til Tvekamp,
449	At du kan see, hvad
450	Zeus f
451	Minos sig avled en S
452	Mig har Deukalion avlet til Drot paa Kreta saa vide
453	Over mangfoldige M
454	Dig og din Fader og Troernes Folk til Jammer og Uf
455
456	Enten han bort skulde flye, og En af de modige Troer
457	Hente til Hjelp, eller ene til Kamp mod Idomeneus tr
458	Medens paa dette han grunded i Sind, det tyktes ham tjenligst,
459	Hen til Aineias at gaae, og staaende bagest i H
460	Denne han traf, thi fort
461	Saasom hans Tapperhed ei blev af Konningen l
462	Tr
463
464	Ile din Svoger til Hevn, saafremt du agter paa Frendskab;
465	F
466	Som i sit Huus har tugtet dig op fra din tidlige Barndom.
467	Ham har den dygtige Helt Idomeneus dr
468
469	Frem mod Idomeneus foer han, paa Kamp han t
470	Ei dog Idomeneus lod som en Pog sig kyse tilbage,
471	Kj
472	Tr
473	Farer imod den med St
474
475	Hidsig paa Kamp med Hundenes Flok og J
476	Saaledes stod Idomeneus fast, da rappen Aineias
477	Styrted imod ham til Strid, men til Br
478	Da han Askalaphos saae og Deipyros med Aphareus
479	Som hos Meriones stod og Antilochos, Krigernes Drotter,
480	Dem med bevingede Ord opflammede Helten og sagde:
481
482	Seer jeg, at rappen Aineias til Kamp fremstormer imod mig,
483	Han er en drabelig Helt, til K
484	End i sin blomstrende Alder han staaer, og stor er hans Styrke;
485	Var vi saasandt jevnaldrende M
486	L
487
488	N
489	Ogsaa den Helt Aineias til Hjelp Stalbr
490	Da han Deiphobos saae, den
491	Drotter, som han, for Troernes H
492	Fulgte desuden i Flok, som naar Faarenes Stimmel fra Gr
493	V
494	Saaledes fryded Aineias sig ret i sit inderste Hjerte,
495	Nu da han saae, hvor freidig til Strid ham Krigerne fulgte.
496
497	Landser i Haand mod Fienden, h
498	Trindt om Krigernes Bryst, da de ramte hinanden i Tumlen.
499	Raskere dog end de
500	Helten Aineias, og Konning Idomeneus, st
501	Higed hinanden tilblods med det grusomme Kobber at stinge.
502	F
503	Dog retud han blikked, og treen tilside for Stangen,
504	Dirrende foer den forbi, og i Muld sig f
505	Od, af Aineias's senede Haand var den fl
506	Derpaa Idomeneus jog sit Spyd Oinomaos i Bugen,
507	Kl
508	Ud, i St
509	Flux af D
510	Sp
511	M
512	F
513	Hverken til hurtige Spring efter Spyd, ei heller til Undl
514	Derfor i standende Strid han sig v
515	Men til at vige fra Kamp var hans Been ei rappe som fordum.
516	Som han nu langsomt fortrak, da slynged Deiphobos hidsig
517	Spydet mod Flygtningen hen, ei kunde sin Harm han forvinde;
518	Dog han feiled som f
519	Krigsgudens S
520	Ned i St
521	Ei havde Ares den st
522	M
523	Thi under gyldene Skyer han sad afskaaren fra Krigsf
524	Oppe paa h
525	Ogsaa ved Zeus's Beslutning blev holdt fra Striden tilbage.
526
527	F
528	Hjelm, men Meriones flux, heel lig den stormende Ares,
529	Jog med et Spring ham Sp
530	Faldt den gittrede Hjelm til Jord og klirred i Faldet.
531	Frem paany som en Grib Meriones styrted imod ham,
532	Og af hans
533	Hen til Landsmandsskaren den Saarede veeg, men Polites
534	Midt om Livet ham greb, og bar sin kj
535	Bort fra den buldrende Val, indtil de naaede de raske
536	Gangeres Spand, som fjernt fra Strid og vildene Kampgnye
537	Stod for den prunkende Karm, og blev holdt af Kudsken tilbage;
538	Rapt til Byen afsted de l
539	Svart forpiint, af den saarede Arm randt Blodet i Str
540
541	Frem mod Aphareus Kaletors S
542	Jog ham i Struben det stingende Spyd, da han m
543	Hovedet segned til Siden, saa Hjelm og Skjold med det samme
544	Sank, og den livopslugende D
545	Flux Antilochos styrtede frem, da han m
546	Vendte ham Ryggen, og s
547	Aaren, som l
548	Denne han skar tversover, saa ned i St
549	Segned, og H
550	Rask sprang Helten Antilochos til, og plyndred hans Rustning,
551	Blikkende varlig omkring, thi Troerne flokkedes trindt ham;
552	Jevnlig de ramte hans glimtende Skjold, men Antilochos' bl
553	Hud at ridse tilblods med det ubarmhjertige Kobber,
554	M
555	Skjermede Nestors behjertede S
556	Aldrig han havde for Fienderne Fred, men tumled sig stedse,
557	Ei kom Spydet til Roe i hans Haand, bestandig det hveged
558	Rask ved de kraftige Sving, og snildt forstod han at sigte
559	Snart til fjernere Kast, og snart for at bruge det brystg
560
561	Sigte han tog, da stormed han frem, og lige mod Skjoldet
562	Drev han sit Spyd, men det vildene Havs sorthaarede Konning
563	Undte ham ei Antilochos' Liv, og sv
564	Kraft, men fast i hans Skjold, som en P
565	Sad den kn
566	Hen til Landsmandsskaren han veeg, for D
567	Dog Meriones fulgte ham flux, og traf ham paa Flugten
568	Midt mellem Blusel og Navle, et Sted, hvor de krigerske Vaaben
569	Slaae de usalige Menneskens B
570	Der han traf ham, og segnende hen med Landsen i Livet
571	Laae han og spr
572	Binde med snoede Reeb, og med Magt hjemdrive fra Gr
573	Saa han spr
574	Flux Meriones traadte ham n
575	Rev han den m
576
577	Thrakiske Sv
578	Styrted af Hovedet ned, og rulled i St
579	Tog den op, da den trillede hen mellem Krigernes F
580	Og om Deipyros'
581
582	Flux mod Helenos, Drotten saa bold, han truende styrted,
583	Svingende heftig sit Spyd, da krummede denne sin Armbr
584	Frem foer Begge med f
585	Hiin med det sk
586	Priamos' S
587	Lige for Brystet, tilbage paastand fl
588	Som naar i rummelig Loe blaaspraglede B
589	Hoppe bestandig om Skovelens Blad og springe tilbage
590	Baade ved Skovlerens svingende Kast og de susende Vindpust,
591	Saaledes sprang med Kraft fra den Helt Menelaos's Pandser
592	Helenos' braadede Piil, langt fl
593	Atreus's S
594	Traf den Haand, hvormed Buen han holdt, og tvers gjennem Haanden
595	Ind i den glattede Bue sig hefted den kobberne Spydsod,
596	Hen til Landsmandsskaren han veeg, for D
597	Dinglende hang hans Haand, og sl
598	Strax Agenor, den modige Helt, drog Sp
599	Tog saa et Baand, fastsnoet af Uld, af en Slynge, som Svenden
600	Bar for Drotten, og rundt om den saarede Haand han det vikled.
601	Rask Peisandros til Kamp mod den herlige Helt Menelaos
602	L
603	At han for dig, Menelaos! i frygtelig Kamp skulde segne.
604	Da de nu skridende frem hinanden var traadt under
605	Kasted Atreiden, men feiled, hans Spyd fl
606	Mod Menelaos's Skjold nu svang Peisandros sin Landse,
607	M
608	Skjold, som kraftigen b
609	Knak; i Haab om Seier han alt sig fryded i Hjertet.
610	Dog Menelaos af Balg sit s
611	Drog, og sprang mod Peisandros, men frem bag Skjoldet han l
612	Flux sin kobberne
613	Skaft af Olietr
614	Oppe paa Spolen ved Busken sin
615	Haaromflagrede Hjelm, men for Panden et Hug over N
616	Gav ham Atreiden med Sv
617	Blodige faldt af Hovedet ud for hans F
618	Vaandt den Faldne sig vred; hiin satte sin H
619	Drog hans Vaaben af Krop, og skreg med hoverende Stemme:
620
621	Trodsige M
622	Aldrig tilforn I mangle det lod paa Skj
623	Dem I har dynget paa mig, I nedrige Hunde, som aldrig
624	Grued i Sind for Tordneren Zeus, hiin Gj
625	Straffende Harm, som engang Eders kneisende Stad skal forstyrre,
626	I som saa fr
627	Raned fra fredelig Mand, i hvis Huus I bev
628	Nu er I ogsaa tilsinds mod de havbefarende Skibe
629	H
630	Dog I helme vel sagtens trods al Eders rasende Kamplyst.
631	Fader Kronion! man siger jo dog, at h
632	Staaer over Guder og M
633	Du som jo nu fortrinlig din Gunst de Troiske Voldsm
634	Skjenker, hvis Mod er saa vildt og ub
635	M
636	M
637	Og af den yndige Dands og Sangens fortryllende Toner,
638	Hvilke dog meer end Krig man sig
639	Styret, men aldrig kan Troernes Folk blive m
640	Saaledes taled Atreiden, imens han de blodige Vaaben
641	Drog af D
642	Treen saa atter til Strid, blandt forreste K
643
644	Dragen i Leding han var til Ilios hen med sin Fader,
645	Men til sit elskede F
646	Frem mod Atreiden han gik, og svang mod Skjoldet sin Landse,
647	M
648	Hen til Landsmandsskaren han veeg, for D
649	Blikkende r
650	Men efter Flygtningen skj
651	Bagdeel han jog ham en Piil, beslagen tilgavns med en Malmod,
652	Tv
653	Ned han segned paa Stedet, i Vaabenbr
654	Aandede Livet han ud, og ynkelig strakt som en Regnorm
655	Laae han paa Jord, sort str
656	Travlt omstimled i Kreds Paphlagoniens K
657	Lagde med Sorg udi Sind hans Liig paa en Vogn, og til Staden
658	Kj
659	Men for den myrdede S
660
661	I Paphlagoniens Land var denne hans Gj
662	Slagen af Harm udskj
663	Nu var der Een, Euchenos ved Navn, Polyides den Spaamands
664	S
665	Fuldt belavet paa gruelig D
666	Thi Polyides, den aldrende Helt, havde ofte forkyndt ham,
667	At han af ynkelig Sot skulde d
668	Eller af Troiske M
669	Derfor Achaiernes haanlige Bod saavel han sig unddrog
670	Som den forknugende Sot, at i Sind han ei skulde pines.
671	Ham i Kj
672	Ud af Lemmerne foer, og Mulm omhylled ham r
673
674	End havde Hektor, hiin Yndling af Zeus, ei spurgt eller m
675	Hvordan hans Folk ved Skibene hist til Venstre blev dr
676	Af de Danaiske M
677	Seier og Rye vilde vinde, saa st
678	Alle Danaer til Kamp, og skjermed dem selv med sin Styrke.
679	End han holdt hvor han f
680	Dengang de sluttede R
681	Der, hvor Aias's Snekker og Protesilaos's Skibe
682	Laae paa Strand ved det graalige Hav; der havde tillige
683	Lavest de bygget den v
684	Stormed nu der i Strid paa det hidsigste l
685	Der Boioter, Ioniske M
686	Phthier og Lokriske Folk og Epeiernes herlige S
687	Borte fra Skibene holdt med N
688	M
689	Dern
690	Peteos' S
691	Stichios, Pheidas og Bias, og tre var Epeiernes Drotter,
692	Amphion, Drakios, Meges, en S
693	Phthiernes Drotter var Medon og Helten den kj
694	Medon var Broder til Aias, en S
695	Men han var slegfred af Byrd, og i Phylake tog han sin Bop
696	Fjernt fra sit elskede F
697	Slog en Broder ihjel til Oileus's Viv Eriopis.
698	Men Phylakiden Iphiklos var Fader til Helten Podarkes.
699	Rustede begge til Kamp i Spidsen for Phthiernes Helte,
700	Stod de Boioterne n
701
702	Fjerne sig nok saa lidt fra den kraftige Telamonide,
703	Nej, men som et Par r
704	Drage tilsammen den t
705	Nede fra Hornenes Rod staaer drivende Sved dem om Panden,
706	Ikkun det glattede Aag adskiller dem, medens i Furen
707	Trolig de drage den sk
708	Saaledes stod nu Begge og k
709	Mange behjertede M
710	Stod omkring ham, hans v
711	Naar baade Arbeid og Sved hans Kn
712	Men hos Oileus's S
713	Ikke de dristed i standende Strid mod Fienden at tr
714	Thi hverken kobberne Hjelme de bar med vaiende Haarbusk,
715	Heller ei Sp
716	Men i Fortr
717	Vare de dragne til Ilios hen, og med disse de hyppig
718	Skj
719	Medens nu hine foran i Rustningens straalende Plader
720	K
721	Kastede disse bag H
722	Troerne reent forgik, thi Pilene tumled dem svarlig.
723
724	Vegne tilbage med Skam til den stormomsusede Kongstad,
725	Naar ei Polydamas flux havde talt til den dristige Hektor:
726
727	Dig har en Gud besk
728	Derfor tillige du fordrer, i Kl
729	Alt tilhobe formaaer du ei dig selv at forhverve.
730	Een har en Gud besk
731	Dands blev en Anden til Deel, og Sang til Cithrinken en Tredie,
732	Atter en Anden har Tordneren Zeus nedlagt udi Barmen
733	Synderlig Kl
734	Byer han frelser endog, men selv han fornemmer det klarest.
735	Nu vil jeg sige forsand hvad der tykkes mig v
736	Trindt dig raser en Kamp som en Krands af blussende Flammer,
737	Og fra den Stund de Troiske M
738	Snige sig Nogle bev
739	K
740	Tr
741	For at vi ret tilgavns kan gange paa Raad med hinanden,
742	Om vi skal styrte paany til Kamp mod de toftede Skibe,
743	Mulig en Gud forlener os Kraft, eller og vi paa Stedet
744	Hjem i Behold skal drage fra Skibene. Svart jeg befrygter,
745	At det Achaiske Folk sin Gjeld fra igaar vil betale.
746	Hist ved Skibene sidder en Mand, um
747	Knap vil han nu, t
748
749	Flux han i Rustningens Plader til Jord nedsprang fra sin Stridsvogn,
750	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
751
752	Mens jeg selv begiver mig did for Kampen at m
753	Snart tilbage jeg kommer, naar hist jeg har givet Befaling.
754
755	Raabende hen gjennem Skaren af Troer og Ledtogsk
756	Men til Polydamas, Panthoos' S
757	Str
758	Fremmest paa Valen han l
759	Helten Deiphobos der, og Helenos, Drotten hiin st
760	Adamas, Asios' S
761	Dog dem Alle han traf ikke meer i Behold og i Live,
762	Thi for Argeiernes Folk var en Deel hensegnet i Kampen,
763	Dr
764	Andre var indenfor Muren, af Stik og Vunder forpiinte,
765	Dog den Helt Alexandros, den haarfagre Helenas Husbond
766	Snart til Venstre han traf paa den graadforvoldende Kampplads,
767	Flinkt sine M
768	Tr
769
770	Hvor er Deiphobos dog, og Helenos, Drotten hiin st
771	Adamas Asios' S
772	Hvor er Othryoneus dog? nu styrted den Iliske Kongstad
773	Ned fra sin H
774
775	Hektor! du laster forvist en angerl
776	Snarere har jeg tilforn maaskee fra Kampen mig sneget,
777	Ei har min Moder forsand mig f
778	Thi fra den Stund du til Strid ved Skibene vakte vort Mandskab,
779	Stande vi her, og f
780	Uden al Rast; men de M
781	Kun Deiphobos frelstes, og Helenos, Drotten hiin st
782	Men de forf
783	Saarede svart i Haanden, dog Zeus mod D
784	F
785	Freidige vil vi dig f
786	Ei skal det skorte paa Kj
787	Selv den Raskeste dyster ei meer, end han evner og aarker.
788
789	Flux de skyndte sig hen, hvor Kamp og Tummel var skrappest,
790	Hist hvor Kebriones stod, den bolde Polydamas, Phalkes,
791	Og Polyphetes, en Mand som en Gud, Orthaios og Palmys,
792	Og hvor Askanios stod med Morys, Hippotions S
793	Som fra Askaniens Land til Krigsafl
794	Aarle den forrige Dag, til Kamp nu drev dem Kronion.
795	Samtlige styrted nu frem, som Orkanen fra voldsomme Vinde,
796	Naar under Tordenens Brag afsted over Marken den farer,
797	Og over Havet sig kaster med frygteligt Bulder; i M
798	Rulle da hen ad det brusende Dyb hvidtoppede B
799	Bovnende, pladskende, nogle foran og de andre bagefter,
800	Saa fremstyrtede, nogle foran og de andre bagefter,
801	Troernes Fylker i straalende Malm med H
802	Forrest i Skaren var Hektor, heel lig den mordiske Ares,
803	Frem for sit Bryst holdt Priamos' S
804	Fast sammenf
805	Og om hans Tindinger gynged den straalende Hjelm ved hans Fodtrin.
806	Rask han gik, og fristede trindt de fiendtlige R
807	Om de maaskee vilde flye, naar skjult bag Skjoldet han fremskred,
808	Dog i Danaernes Bryst slet ikke han rokkede Modet.
809	F
810
811	Visselig ei usnilde til Strid er vi M
812	Men med sin r
813	Ventelig haabed i Sindet du alt, vore Snekker at h
814	Dog ret snart skal du see, vi har dygtige H
815	Nei langt f
816	H
817	Dog jeg bebuder dig her, snart kommer den Stund, da paa Flugten
818	Bede du skal til Zeus og alle de salige Guder,
819	At dine Heste med skrappere Fart end Falke maae flyve,
820	Naar gjennem St
821
822	Flyvende h
823	Jubled Achaiernes Folk, da svared den straalende Hektor:
824
825	Gid jeg saasandt var en S
826	Selv en ud
827	H
828	Som der den Dag idag skal times Achaierne Uf
829	Alle tilhobe, selv falde du skal, saasandt du forresten
830	Drister at m
831	Og paa den Troiske Mark, henstrakt ved Achaiernes Skibe,
832	M
833
834	Med et forf
835	Ogsaa Danaerne raabte, ei glemte de Kraften at bruge,
836	Kj
837	Skarernes Raab steg op til Zeus til hans lysende
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>