<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  14. Sang
	Zeus's Bedaarelse
1
2	Flux med bevingede Ord til Asklepiaden han talte:
3
4	St
5	Bliv du nu siddende her, med den blussende Viin dig at qv
6	Indtil den haarfagre M
7	Varmet, og tv
8	Selv vil en H
9
10	Skjold, som laae udi Teltet, med Plader af straalende Kobber
11	Trindt bekl
12	Greb sit m
13	Treen af sit Telt, og skuede snart en ynkelig Krigsf
14	Hist i Forvirring Danaerne l
15	Haardt forfulgte, og styrtet i Gruus var Achaiernes Muurv
16	Som naar det blaanende Hav blikstille begynder at bovne,
17	Naar det fornemmer, at tudende Storm ret snart er i Vente;
18	Vandet er tyst, ei ruller det frem, ei heller tilbage,
19	Indtil fra Zeus nedfarer den Vind, som er valgt til at bl
20	Saa bet
21	Enten han hen til Danaernes H
22	Eller til Atreus's S
23	Medens paa dette han grunded i Sind, det tyktes ham tjenligst,
24	Hen til Atreiden at gaae; hist K
25	Dystende skrapt, og Malmen saa haard om Lemmerne braged,
26	Altsom de ramtes af Sv
27
28	Tydeus's S
29	Saarede var de tilhobe, og henne fra Skibene kom de.
30	Fjernt fra Kampen paa Strand ved det graalige Hav deres Skibe
31	Laae, thi de Snekker, som f
32	Oppe paa Sletten, og agter for Skibene bygged man Muren.
33	Vel var Forstranden bred, men ei dog kunde den rumme
34	Samtlige Snekker, og Pladsen var trang for Krigernes Skare ;
35	Derfor i Rader de havde dem lagt, og heelt var med Skibe
36	Kysten ved Bugten besat mellem begge de kneisende N
37	Derfor nu Kongerne kom, at see paa den hidsige Kampf
38	Saarede var de tilhobe, paa Spyd de sig st
39	Banked i Barmen af Sorg; da kom den bedagede Nestor
40	Vandrende mod dem, og Drotterne sjalv, da Gubben de skued;
41	Ham tiltalede f
42
43	Siig, hvi kommer du hid og forlod den mordiske Kampf
44	Svart jeg befrygter, at Hektor retnu fuldbringer den Trudsel,
45	Som han paa Troernes Thing har engang mod Achaierne udst
46	At han til Ilios hjem fra Skibene ei vilde vende,
47	F
48	Saaledes l
49	Vee mig, forvist har de andre beenpandsrede M
50	Kastet paa mig deres Harm saa fuldt som Peleiden Achilleus,
51	Derfor har Lysten de tabt til at k
52
53	Ja forsand! det er visselig skeet, og selve Kronion,
54	Tordneren h
55	Muren er styrtet omkuld, paa hvilken saa trygt vi forlod os,
56	At den for Snekker og Folk et ubr
57	Og en ustandselig Kamp ved de hurtige Skibe de friste;
58	Skjelne du skal ikke meer, om du end anstr
59	Hvor paa Lag Achaiernes M
60	Saa i Forvirring de myrdes, og Raabet mod Himmelen stiger.
61	Lad os nu gange paa Raad, hvordan sig dette skal ende,
62	Hjelper os Klogskab forresten endnu; men i Kampen at drage,
63	Raader jeg fra; den saarede Mand ei duer til Krigsf
64
65	Neleus's S
66	Og da den Muur vi bygged, saalidt som Graven os baaded,
67	Hvilke har kostet Danaerne Sved, men tr
68	At den for Snekker og Folk et ubr
69	Da maa det tykkes Kronion for godt, at Achaiernes S
70	Fjernt fra Argos tilgrunde skal gaae uden Navn, uden H
71	Alt jeg vidste det f
72	Nu tilfulde jeg veed, at han h
73	H
74	H
75	Alle de Skibe, som n
76	Sl
77	Og under Land med Dr
78	Nat frembryder, om Troerne da med Kampen vil standse,
79	Derpaa vi tr
80	Ei er det Skam, Ulykken at flye, om det saa er om Natten,
81	Bedre ved Flugt at frelses af N
82
83	Atreus's S
84	Niding! o gid du var Drot for en anden, en uselig Krigsh
85	Kun ikke Drot med Magt over os, hvem Zeus har besk
86	Lige fra Ungdommen af til den sildige Alder at slide
87	Suurt i Leding vor Tid, til Enhver hensynker i D
88	Saa vil du altsaa fra Troernes Folks bredgadede Kongstad
89	Virkelig flye, for hvilken vi alt har d
90	Tie dog stille, at ei af Achaierne Nogen skal h
91	Saadant et Ord, som aldrig en Mand burde f
92	Som har Forstand til at tale fornuftig og sundt, og som derhos
93	Hersker med Konningestav, og lystres af saadanne K
94	Som det Argeiiske Folk, til hvis
95	Nu maa jeg reent foragte din Kl
96	Du som os byder at drage paa Dyb de toftede Skibe
97	Midt under Strid og larmende Kamp, at Troernes S
98	End kan fryde sig meer; alt have de Seiren ih
99	Mens over os nedstyrter Ford
100	K
101	Did vil de stirre med langlige Blik, og r
102	Da var dit Raad, magthavende Drot, til Ford
103
104	Dybt til Hjertet, Odysseus! din skarpe Bebreidelse gik mig,
105	Men jeg forlanger jo ei, at de haarfagre M
106	Mod deres Villie skal tr
107	Tr
108	Om han er ung eller gammel, skal h
109
110	Her staaer Manden, ei gj
111	Hvis I vil h
112	Vrage mit Raad, fordi jeg af Aar er yngst af os Alle.
113	Men ogsaa jeg nedstammer ved Byrd fra en
114	Tydeus ved Navn, under Mulde hans Been hist gjemmes i Thebai.
115	Herskeren Portheus var Fader til tre udm
116	Hist i Kalydons kneisende Stad og i Pleuron de boede,
117	Agrios, Melas og Oineus, den h
118	Br
119	Oineus forblev i sit Hjem, men paa flakkende Vandring min Fader
120	Naaede til Argos, saa vilde nu Zeus og de
121	En af Adrastos's D
122	Rigt hans Huus var forsynet, af hvedebevoxede Marker
123	Eied han mange, og trindt var hans Gaard omgiven af Haver;
124	Rig var han ogsaa paa Faar, og sit Spyd trods nogen Achaier
125	Svang han, dog dette har sagtens I h
126	Siger da ei, at jeg randt af lav eller uselig Stamme,
127	Eller forkaster mit Ord, naar til Tarv for os Alle jeg taler.
128	Flux lad til Kampen os gaae, skj
129	Der vil vi selv aldeles fra Strid os holde tilbage
130	Fjernt fra Spydenes Ram, at ei Saar paa Saar vi os hente;
131	Men ved Formaning vil Andre vi skynde til Daad, som til Tr
132	Vanligen give sig hen, og sig feigt unddrage fra Striden.
133
134	Rask de skyndte sig bort, foran gik Kong Agamemnon.
135
136	Men til en graah
137	Tog Atreiden ved Haand, den m
138	Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
139
140	Frydes i Barm ved at see Achaiernes R
141	Thi han har ei Medlidenhed meer, selv ikke den mindste;
142	Lad ham da times Ford
143	End est du ei saa ganske forhadt af de salige Guder,
144	End kan det h
145	St
146	R
147
148	Ret som naar samfulde ni, ja vel ti Gange tusinde K
149	Raabe paa eengang, naar Fienden tillivs i Krigen de styrte,
150	Saadant et gjaldende Raab foer ud af den st
151	V
152	Kraft og Mod til at f
153
154	Stod imedens med speidende Blik; snart faldt hendes
155	Paa hendes Broder og Svoger, som midt i den h
156	F
157	Zeus tillige hun saae; paa det kildebesprudlede Idas
158
159	Dybt nu grunded i Sind den qvie
160	Hvordan hun Aigissvingerens Hu bedst skulde bedaare.
161	Denne Beslutning tilsidst hende tyktes at v
162	Selv at pynte sig smukt, og til Ida sig hen at begive,
163	Skulde ham lystes maaskee, hendes deilige Legem at kryste
164
165	Qv
166	Hen til sit Kammer hun gik, som Hephaistos med Kunst havde bygget,
167	Sluttet han havde til Stolpen den holdige D
168	Slaae, som ei nogen anden af Guderne end havde aabnet;
169	Der hun traadte nu ind, og lukked den straalende Fl
170	F
171	Reen for Smuds, og salved sin Hud med glindsende Olie,
172	Himmelsk og liflig af Lugt, saa duftende krydret som Virak;
173	Blot den r
174	Breder den lifligste Duft sig ud over Jorden og Himlen.
175	Da nu Gudinden sin deilige Hud havde salvet med denne,
176	Redte hun Haaret, og fletted med Haand de fagre, de blanke,
177	Himmelske Lokker, som b
178	Derpaa hun hylled sig ind i den himmelske Skrud, som Athene
179	Selv havde slettet paa V
180	Fast over Barmen med Sp
181	Slynged om Midien sit Belte, besat med hundrede Qvaster,
182	Stak saa de kunstige Ringe med tre lysspillende Perler
183	Fast i
184	Derpaa hun hylled om Hoved et Sl
185	Deiligt og flunkende nyt, saa blankt som Solen det skinned,
186	Og under glindsende Fod hun bandt de deilige Saaler.
187	Men da med al sin prunkende Stads hun havde sig smykket,
188	Treen hun af Kammeret ud; saa kaldte hun paa Aphrodite,
189	Fjernt fra de
190
191	Eller i Vrede mig negte min B
192	Du staaer Troerne bi, og jeg Danaerne hjelper?
193
194	Here, du h
195	N
196	Hvis det staaer i min Magt, og hvis det forresten er gj
197
198	Giv mig sm
199	Hver ud
200	Hen til den yderste Kant af den n
201	Tethys vor Moder at see og Okeanos, Gudernes Udspring,
202	Hvilke mig hused tilforn, og
203	Dengang de fik mig af Rheia, da Zeus nedstyrtede Kronos
204	Dybt under Jorderigs Muld og dybt under Havet det golde;
205	Dem nu gj
206	Alt langsommelig Tid hinanden de skye, og paa Leiet
207	Favnes de aldrig i Elskov, thi Harm er dem falden paa Sindet;
208	Kunde jeg nu med venlige Ord deres Hjerte bev
209	At de paa Leiet igjen forenedes atter i Elskov,
210	Da vil jeg sikkert af dem vorde agtet og elsket bestandig.
211
212	Ei var det Ret eller Skjel, om din B
213	Du est den Viv, som den m
214
215	Der sad smukt indvirket ethvert fortryllende Middel,
216	Der var den smeltende Elskov, var L
217	Der var den smigrende B
218	Dette Gudinden ih
219
220	Al Fortryllelse findes derpaa; vist neppe du kommer
221
222
223	Og med et Smiil i Barmen hun stak det prunkende Belte.
224
225	Men fra den kneisende Tind af Olymp svang Here sig fage,
226	Kom til Pieria hen og Emathias yndige Marker,
227	Fl
228	Sneebed
229	Ned fra Athos hun skred hen over det b
230	Kom saa til Lemnos tilsidst, den herlige Thoas's Kongstad;
231	Der S
232	Trykkede fast hans Haand, tog Ordet og talte saalunde:
233
234	Har du saasandt b
235	Tak derfor jeg vide dig vil gjennem kommende Dage;
236	Dys i s
237	Strax, saasnart jeg paa Leie med ham forenes i Elskov!
238	Give jeg vil dig til L
239	Heelt af Guld, og den skal min S
240	Smedde dig selv, og en Skammel han skal anbringe forneden,
241	At du kan hvile paa den dine glindsende F
242
243	Here, du h
244	Let forsand jeg dyssed i S
245	Salige Guder, endog Okeanos' rivende Str
246	N
247	Men til den m
248	Eller i Blund ham dysse, med mindre han selv det befaler;
249	Alt har engang tilforn dit Bud Forsigtighed l
250	Det var den Dag, da Herakles, den modige S
251	Seiled fra Ilios hjem, da Troia han havde forstyrret;
252	Medens nu jeg Skjoldsvingerens Sind omhylled, og dyssed
253	S
254	Over det vildene Hav skrapkulende Storme du reiste,
255	Kasted iland ham paa Kos, det velbefolkede
256	Fjernt fra elskede Venner; men Zeus opvaagned med Harme,
257	Guderne smed han i Hallen omkring, men fornemlig han s
258	Mig, og fra Himlen i Havet han vist havde styrtet og knuust mig,
259	Naar ikke Natten, som kuer hver Gud og d
260	Havde paa Flugten mig frelst; da betvang Kronion sin Harme,
261	N
262	Og til ford
263
264	S
265	Troer du maaskee, at Zeus vil ivres for Troernes Bistand
266	Heftig som dengang af Harme han fn
267	Nei! men h
268	En af de yngre Chariter, og hun skal kaldes din Hustrue,
269	M
270
271	Nu velan! tilsv
272	L
273	Haand, paa det glimtende Hav den anden, at Vidner os vorde
274	Alle de Guder tilhobe, som boe dybtnede hos Kronos,
275	At du til Mage vil give mig en af de yngre Chariter,
276	M
277
278	Og som han fordrede, Eden hun svor, og n
279	Alle ved Navn, som i Tartaros boe, og som kaldes Titaner.
280	Men da hun saa havde svoret, og fuldelig givet ham Eedsord,
281	Ginge fra Lemnos og Imbros de bort, og gav sig paa Vandring,
282	Hyllede trindt i Taage, let lagde de Veien tilbage;
283	Snart til Ida de kom, det kildebesprudlede Vildthjem,
284	Op fra Havet ved Lekton de steg, og traadte paa Landjord,
285	Og under Gudernes Fjed Tr
286	Der S
287	Satte sig op i en Gran, den rankeste Stamme, som dengang
288	Stak fra Ida mod Skye sin kneisende Top gjennem Luften;
289	Der indhyllet han sad af de naalebevoxede Grene
290	Ret som den skrigende Fugl, som helst mellem Fjeldene bygger,
291	Guderne kalde den Gam, men af Mennesker kaldes den Guldgrib.
292
293	Here sig svang; Skysamleren Zeus strax saae hende komme,
294	Saae hende knap, f
295	Ret som tilforn, da de f
296	Favned hinanden paa Leiet imod For
297	Frem mod Here han treen, tog Ordet og talte saalunde:
298
299	Ei har du Gangere med eller Vogn, som du kunde bestige.
300
301	Hen til den yderste Kant af den n
302	Tethys vor Moder at see, og Okeanos, Gudernes Udspring,
303	Hvilke mig hused tilforn, og
304	Dem nu gj
305	Alt langsommelig Tid hinanden de skye, og paa Leiet
306	Favnes de aldrig i Elskov, thi Harm er dem falden paa Sindet.
307	Men ved den nederste Fod af det kildebesprudlede Ida
308	Staae mine Heste, som kj
309	Dog fra Olympen til dig jeg f
310	For at du ei skulde vredes, ifald jeg fortied min Valfart
311	Hen til den dybtfremrullende Flod Okeanos' Hofgaard.
312
313	Here, min elskede Viv! didhen kan jo siden du drage,
314	Nu lad os hvile tilsammen, og
315	Aldrig tilforn har ud
316	Grebet i Barmen mit Hjerte saa st
317	Ei engang da for Ixions Viv af Elskov jeg br
318	Hun, som Peirithoos f
319	Ei da jeg Danae elsked, Akrisios' deilige Datter,
320	Moder til Perseus, en Helt udm
321	Eller det yndige Barn af den vidtnavnkundige Phoinix,
322	Hun, som Minos har f
323	Eller den fagre Semele, ei heller Alkmene fra Thebe,
324	Hun som til Verden en S
325	Men Dionysos til Menneskens Fryd Semele mig f
326	Ei har Demeter jeg elsket saa h
327	Eller den herlige Leto, ja selv ikke dig, min Here!
328	Som jeg for dig nu blusser, og s
329
330	Skr
331	Br
332	Her paa Toppen af Ida, hvor Alt kan skues saa klarlig.
333	T
334	Favn i Favn, gik hen, og i Gudernes Kreds det fortalte?
335	Visselig kom jeg da aldrig igjen, opstanden fra Leiet,
336	Hjem til dig i din Hal, en Skj
337	Dog, hvis Du endelig vil, og det saa behager dit Hjerte,
338	Hist et Kammer du har, som vor S
339	T
340	Did kan til Leie vi gaae, da dig lyster i Favn mig at trykke.
341
342	Here! lad fare din Frygt, hverken Gud eller d
343	Faaer os at see, slig bl
344	Hylle jeg vil, at ei Solen engang formaaer os at skimte,
345	Haver han end det skarpeste Syn til at see gjennem Alting.
346
347	Frodige Urter den hellige Jord lod under dem spire,
348	Krokos, den saftige Lotos med samt Hyacinthen den fine,
349	Mylrende t
350	Der de hviled i Favn, en deilig og straalende Guldskye
351	Trindt dem var bredt, og den klareste Dug nedperled fraoven.
352
353	D
354	Flux den liflige S
355	Bud at bringe Poseidon, den jordomslyngende Konning,
356	Tr
357
358	Skjenk dem Seiren en Stund, idetmindste saal
359	Sover, ham hylled jeg ind i blidtbed
360	Here forlokked ham snildt til at mages i Elskov med hende.
361
362	Men til Danaernes Hjelp han Poseidon end meer havde hidset.
363	Flux han styrted sig ind blandt de forreste K
364
365	At vore Skibe han fanger i Vold, og H
366	Selv han haaber det stolt, fordi Peleiden Achilleus
367	Dv
368	Dog ei stort vi savne ham vil, den rappe Peleide,
369	Bare vi Andre vil flinkt til Hjelp opmuntre hinanden.
370	H
371	Flux, Argeiiske M
372	Skjolde, som findes i H
373	Fast om Tinding, og rask med dygtige Landser ih
374	Drage til Kamp, selv f
375	Priamos' S
376	Er der forresten en Helt, som kun har et maadeligt Haandskjold,
377	Maa han til ringere Mand det flye, og axle det st
378
379	Kongerne flux, ski
380	Tydeus's S
381	F
382	St
383	Men da nu samtlige M
384	Ginge de rask til Kamp, og Poseidon var forrest i Skaren,
385	L
386	Sv
387	Ingen at komme det n
388
389	Begge med yderste Magt ophidsed den skarpeste Kampf
390	Baade det vildene Havs sorthaarede Konning og Hektor,
391	Denne til Troernes Hjelp og hiin til Danaernes Bistand.
392	Voverne pladsked fra S
393	Og med forf
394	Ei saa svart er B
395	H
396	Heller ei brager saa st
397	Bugtede Dal, naar l
398	Heller ei hyler den rygende Storm i Egenes h
399	Kroner med saadan en Larm, naar i fnysende Vrede den sk
400	Som det forf
401	Da de med vildene Skrig til Kamp br
402
403	Just som han vendte sig mod ham, og ei han kasted et Glipkast;
404	Lige for Brystet han traf, hvor Remmene krydsed hinanden,
405	En fra det s
406	Disse beskjermed hans smidige Hud; da harmedes Hektor
407	Svart, at det hurtige Sp
408	Hen til Landsmandsskaren han veeg, for D
409	Knap han vendte sig bort, f
410	L
411	Rullede hen for K
412	Rand han med Stenen for Brystet ham traf t
413	Kraftig han svang den, og rundt som en Top den i Luften sig dreied.
414	Som naar en Eeg omstyrtes fra Rod af Fader Kronions
415	Lyn, og en gr
416	Breder sig ud, bed
417	Seer det, thi frygtelig slaaer et Lyn fra den h
418	Saa nedstyrtede brat den kraftige Hektor i St
419	Spydet af Haanden han slap, og Hjelm med Skjold over Helten
420	Rullede ned, h
421	Flux med hoverende Skrig nu l
422	Frem i det Haab at sl
423	Fl
424	K
425	St
426	Lykernes Konge Sarpedon, og Glaukos den herlige K
427	Heller ei svigted de
428	Holdt de for Hektor til Skjerm, og flux Stalbr
429	Helten paa Arm, og bar ham fra Tummelen, indtil de naaede
430	Gangernes v
431	Stod for den prunkende Karm, og blev holdt af Kudsken tilbage,
432	Rapt ad Byen afsted de l
433
434	Hen til den yndige Flod, som Zeus Kronion har avlet,
435	L
436	Snart han aanded paany, og i Veiret han slog sine
437	H
438	Atter tilbage mod Jord han sank, og for begge hans
439	Blev det saa sort som Natten; af Rammet var end han bed
440
441	Foer de mod Troerne raskere l
442	F
443	Frem med sit sk
444	Enops's S
445	Avled ved Satnius' Bred, da som Hyrde han vanked i Enge.
446	Ham foer Aias tillivs, og dybt i Lysken han jog ham
447	Spydet, saa brat han tumled omkuld, og strax om den Faldne
448	Ypped Danaer og Troer en gruelig Dyst med hinanden.
449	Flux l
450	Helten til Hevn, og Areilykos' S
451	Skulder han traf, gjennem Skuldren ham l
452	Ned i St
453	Jublende h
454
455	Faret Polydamas, Panthoos' S
456	En af Argeierne fanged det op med sin Hud, og vil sagtens
457	Bruge mit Sp
458
459	Ingen dog meer opr
460	Telamons S
461	Efter den Flygtende slynged han flux sin lynende Landse;
462	Dog til en Side Polydamas sprang, og selv for den sorte
463	D
464	Fangede Landsen i Livet, thi Guderne vilde hans Henfart;
465	Ham traf Aias i Ledet, som Hals med Hoved forbinder,
466	Bag i Nakkens Fordybning, og kl
467	Brat Archelochos faldt, saa hans Pande, hans Mund og hans N
468	Slog mod Muld, f
469	Flux med lydelig R
470
471	Mon ikke Manden, jeg vog, opveier den Helt Prothoenor?
472	Ei han tykkes mig lav eller kommen af lave For
473	Vist en Broder han er til den Hestebetvinger Antenor,
474	Eller en S
475
476	Flux sin Broder til V
477	Akamas frem, og vog ham, da bort han sl
478	Jublende h
479
480	Os alene skal Tr
481	Nei! ogsaa I skal engang paa lignende Viis vorde dr
482	Skuer dog her, hvor rolig og s
483	Dysset i S
484	Snart kunde vorde betalt; saa
485	Sl
486
487	Ingen dog meer, end den Helt Peneleos r
488	Frem mod Akamas foer han, men ei mod hans stormende Anfald
489	Akamas stod, da saarede hiin den Helt Ilioneus,
490	S
491	Meest af Troerne elsked, og rigt velsigned med Velstand;
492	Men Ilioneus var eneste S
493	Ham med Spydet han traf under Brynet i Ringen af
494	Stak ham Stenen af Laag, og Spydet ham l
495	Ud gjennem Nakken, da sank han paa Hug, og H
496	Strakte han ud, men Peneleos drog sit hv
497	Hug ham tv
498	Ned med Hjelmen paa Jord, end sad Spydskaftet i
499	H
500	Viste til Fjenden det frem, og raabte med braskende Stemme:
501
502	At deres herlige S
503	Heller ei skal jo Promachos' Viv, hiin Algenorides,
504	Favne med Fryd gjenkommen fra Krig sin elskede Husbond,
505	Naar over Havet Achaiernes Folk hjemdrager fra Troia.
506
507
508
509	Hvem af Achaiernes M
510	Vandt sig, da st
511	F
512	Hyrtios, Gyrtias' S
513	Helten Antilochos Mermeros vog og den kraftige Phalkes,
514	Og for Meriones' Spyd Hippotion segned og Morys.
515	Teukros dern
516	Og Menelaos sit v
517	Jog i Lysken med Kraft, saa Tarmene v
518	Ud for den fl
519	Fl
520	Fleest af Alle dog dr
521	Thi der var Ingen saa rap som han, naar det gjaldt at forf
522	Fienden paa Flugten, naar Zeus har vakt Forvirring og R
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>