<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  15. Sang
	Bortdrivelsen fra Skibene.
1
2	Havde sig bjerget, og Mange var dr
3	Gjorde de Holdt, og slog sig til Roe, men med B
4	Hist hvor Gangerne stode for Karm, men paa Toppen af Ida
5	Vaagnede Zeus af sin S
6	Op han sprang, og kasted sit Blik mod Danaer og Troer,
7	Troerne l
8	Skrapt dem paa Flugt, og Poseidon, Jordrysteren, f
9	Hektor tillige han saae omringet af trofaste K
10	Ligge paa Sletten, tungt drog han sit Veir, og ber
11	Br
12	Guders og Menneskers Fader af Ynk blev greben ved Synet,
13	Og med et bistert forf
14
15	Standset den herlige Hektor i Kamp, og skr
16	Bedst det var nu maaskee, om igjen for dit sk
17	F
18	Har du forglemt den Stund, da h
19	To Ambolter jeg hang dig ved Fod, med et gyldent og trofast
20	Baand dine H
21	Hang du, og Guderne fn
22	Ei at komme dig n
23	Tog jeg og kasted af Hal over T
24	Ned afm
25	Ei forvinde sin nagende Qval for Helten Herakles.
26	Ilde mod ham tilsinds forlokked du Stormens Gudinder,
27	Og paa det vildene Hav med Nordvindens Hjelp du ham tumled,
28	Kasted iland ham paa Kos, det velbefolkede
29	Men jeg befriede min S
30	F
31	Dette jeg minder dig om, at din Lyst til Svig kan forgaae dig,
32	Og at du l
33	Du som fra Guderne sneg dig, og lumsk mig daared til Elskov.
34
35	Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:
36
37	Vandet, som dybt henruller i Styx, og af salige Guder
38	Sv
39	Ja ved dit hellige Hoved, ved Leiet, hvor f
40	Favned din Viv, og ved dette jeg aldrig har svoret en Meeneed:
41	Ei ved et Raad af mig forvolder den st
42	Hektor og Troerne Jammer, og skjenker Achaierne Bistand;
43	Selv maa hans Hu forvist ham til Sligt have skyndet og egget,
44	R
45	Nei! langt heller det gavnlige Raad jeg vilde ham give,
46	Did at forf
47
48	Og med bevingede Ord han gav hende dette til Gjensvar:
49
50	Enig med mig i Gudernes Raad herefter at sidde,
51	Da vil Poseidon forvist, om end efter Andet han tragter,
52	Snart omskifte sit Sind, for dig som mig at behage.
53	Dog hvis du mener dit Ord, og taler den sk
54	Gak da til Gudernes Kreds, og kald den bevingede Iris
55	Hid med Phoibos Apollon, den h
56	At til Achaiernes Leir, til de malmompandsrede K
57	Iris kan drage paastand, og den Drot Poseidon befale,
58	Flux at standse med Strid, og begive sig hjem til sin Vaaning.
59	Phoibos Apollon skal v
60	Kraft indbl
61	Som nu saa svart forpine hans Sind, men Achaiernes S
62	Dem skal han drive tilbage, og slaae med lammende R
63	At i Forvirring paa Flugt de maae styrte sig hen til Peleidens
64	Toftede Snekker, og strax skal Achil sin kj
65	Skikke til Kamp, men ramt af Hektor med Spyd skal han falde
66	Udenfor Ilions Stad, naar han f
67	Gutter har dr
68	Men for at hevne sin Ven skal Achil slaae Hektor tild
69	Da vil jeg mage det saa, at Forf
70	Til en ustandselig Flugt, saal
71	Falder Achaiernes S
72	Ei vil forinden jeg d
73	Nogen af samtlige Guder at yde Danaerne Bistand,
74	F
75	Som jeg ham loved tilforn, og med Hovedets Nik ham forj
76	Alt paa den Dag, da Thetis mit Kn
77	Bad mig, at Hevn maatte times den Stadomstyrter Achilleus.
78
79	Ned fra Toppen af Ida hun foer til h
80	Rap som Tanken, der farer en Mand gjennem Sjel, som har vandret
81	Vidt i Verden omkring, naar dybt i sit Hjerte han t
82	Gid jeg var der eller hist, og fatter mangfoldige Anslag;
83	Ligesaa rap gjennem Luften afsted fl
84	Og da hun kom til h
85	Samlede traf i Zeus's Palads; op sprang de fra S
86	Strax da de blev hende vaer, og med B
87	Dog hun gik dem forbi, men den blomstrende Themis's B
88	Tog hun, thi hun var den f
89	Og med bevingede Ord til den v
90
91	Vist har Kronos's S
92
93	Themis! om dette du fritte mig ei, selv veed du tilfulde,
94	Hvad for et stolt opfarende Sind der boer i hans Hjerte.
95	Gak nu med Guderne f
96	Da skal du selv i Kreds af de Salige siden erfare,
97	Hvad for en Skj
98	Frydes derover i Sind, hverken M
99	Skj
100
101	Guderne fn
102	Men om de sortblaae Bryn opklaredes ei hendes Pande.
103	Derpaa forbittret i Hu hun talede saa til dem Alle:
104
105	Eller at tr
106	Enten ved Ord eller Magt, fjernt sidder han,
107	Bryder sig ei om vor Harm, thi h
108	Mener han selv at staae over samtlige Guder tilhobe;
109	B
110	Alt blev nylig en Sorg, befrygter jeg, Ares beredet,
111	Falden i Strid er hans S
112	Elskede h
113
114	Slog sine kraftige Laar, og jamrende tog han til Orde:
115
116	Om jeg til Hevn for min S
117	Selv om det vorder min Lod, at ramt med Lyn af Kronion
118	Midt mellem Dynger af Liig i Blod og i St
119
120	Gangernes Spand, saa axled han selv sin straalende Rustning.
121	Nu havde Zeus forsand mod alle de salige Guder
122	Raset med strengere Harm end tilforn, og med bittrere Galde,
123	Naar ikke Pallas Athene, bekymret for samtlige Guder
124	Havde sit S
125	Hjelmen paastand af hans Hoved hun rev, og Skjoldet af Skuldren,
126	Vristed ham ud af den v
127	Satte den bort, og lastede strengt den ub
128
129
130	H
131	Hun som fornys fra Olymperen Zeus er kommen tilbage.
132	Est du for Alvor tilsinds mangfoldige Qvaler at udstaae,
133	Og til Olympen bedr
134	Vil os
135	Strax vil Zeus jo forlade de kj
136	Hid til Olymp vil han ile til Skr
137	En efter Anden han griber os da, uskyldig og skyldig.
138	Derfor jeg raader dig nu, din Harm for din S
139	Alt har jo mangen en Helt, ham langt overlegen i Manddom,
140	Mistet i Kampen sit Liv, og Fleer med Tiden vil falde,
141	Ei er det muligt at frelse hver D
142
143	Here nu kaldte fra H
144	Og den bevingede Iris, hiint Bud for de salige Guder,
145	Og med bevingede Ord hun talede til dem og sagde:
146
147	Men naar I komme derhen, og Zeus I tr
148	Gj
149
150	Og paa sin Throne sig satte, men bort fl
151	Snart til Ida de kom, det kildebesprudlede Vildthjem;
152	Der Fjernskueren Zeus de traf, paa Gargaros' h
153	Tind han sad, og trindt i en duftende Skye var han hyllet.
154	Men da de n
155	Standsed de brat, og ei blev han vred i Hu ved at see dem,
156	Da de paastand hans Bud havde lydt, som hans Viv havde bragt dem.
157	F
158
159	Alt hvad jeg siger dig her, ei gange du Bud som en Tr
160	Byd ham fra mig at standse med Kamp og Strid, og at drage
161	Hen til Gudernes Kreds, eller ned i det hellige Havdyb.
162	Dog vil han ei adlyde mit Ord, men forkaster det haanlig,
163	Lad ham da dette bet
164	Om han har Mod, naar jeg kommer ham n
165	Skj
166	Som jeg af Alder er
167	Maaler han dog sig med mig, for hvem selv Andre maae skj
168
169	Ned fra Toppen af Ida hun foer til det hellige Troia;
170	Ret som naar fygende Snee eller Hagel fra Skyerne flyver
171	Iiskold, pidsket afsted af den luftopklarende Nordvind;
172	Saa i stormende Fart henfl
173	Tr
174
175	Skikket af Aigissvingeren Zeus for at bringe dig Budskab.
176	Han dig befaler at standse med Kamp og Strid, og at drage
177	Hen til Gudernes Kreds, eller ned i det hellige Havdyb;
178	Dog vil du ei adlyde hans Ord, men forkaster det haanlig,
179	Da har han truet endog at komme herhid til en r
180	Kamp med dig, men han raader dig f
181	Varlig at flye, langt st
182	Som han af Alder er
183	Maaler du dog dig med ham, for hvem selv Andre maae skj
184
185	Ha! ihvor v
186	Mig, hvis H
187	Tre sambyrdige S
188	Zeus, jeg selv og Hades, den underjordiske Konge.
189	Alt blev deelt udi Tre, og Enhver sin H
190	Thi da vi kastede Lod, fik jeg det graalige Havdyb
191	Evig til Boe, det taagede Mulm fik Hades til Eie,
192	Zeus fik Himlen den brede, i Luft og Skyer at herske,
193	Jorden og h
194	Derfor vil ei efter Zeus jeg rette min F
195	Rolig, hvor st
196	Lad ham dog ei mig skr
197	Bedre forsand, om med truende Ord irette han satte
198	Alle de S
199	Som jo maae lystre hans Bud, hvad enten de vil eller ikke.
200
201	Skal jeg da Ord til andet, sortlokkede Favner af Jorden!
202	Bringe til Lyneren Zeus din barske, din trodsige Tale,
203	Hvad eller b
204	Skr
205
206	Iris, du bolde Gudinde! fornuftige Ord har du talet,
207	Heldigt tilvisse det er, naar et Bud har Syn for det Rette;
208	O men den piinligste Harm mig gaaer til mit inderste Hjerte,
209	Hvergang det falder ham ind, med forbittrede Ord mig at laste,
210	Jeg som til lignende Kaar og til lignende H
211	Dog, nu giver jeg efter, hvorvel jeg i Sindet er opbragt.
212	Dette jeg sige dog vil, og fast er min Trudsel besluttet:
213	Hvis han l
214	Eller for Here, for Hermes, og Drotten den snilde Hephaistos,
215	Skaaner den Iliske Stad, og ei vil l
216	Da vil Argeiernes Folk overordentlig Kraft jeg forlene,
217	Vide da maa han, at ei vor Harm sig lader forsone.
218
219	Ned i Havet han steg, Achaiernes Helte til Afsavn.
220	Flux Skysamleren Zeus nu talede saa til Apollon:
221
222	Stegen er nu Poseidon, den m
223	Ned i det hellige Hav, mod min r
224	Vist var denne vor Kamp endog de
225	Kommen for
226	Dog langt bedre for mig som for ham var dette tilvisse,
227	At han betids for min v
228	Trak sig tilbage, thi ei uden Sved den Dyst havde endt sig.
229	Frisk nu! tag i din Haand den trindtomqvastede Aigis,
230	Ryst den af yderste Magt, og skr
231	S
232	V
233	Komme til Skibene hen og det vildene Hav Hellespontos;
234	Da vil jeg selv strax v
235	Hvorved Achaiernes Folk kan aande paany efter Qviden.
236
237	Ned fra Toppen af Ida han svang sig, hurtig som Falken
238	Farer fra Skye, den snareste Fugl, Skovduernes Morder.
239	Priamos' herlige S
240	Strakt paa Marken han laae, fornys var han kommen til Samling,
241	Sveden var standset, frit drog han sit Veir, og K
242	Kjendte han atter, Skjoldsvingeren Zeus til Liv havde vakt ham.
243	Tr
244
245	Fjernt fra de
246
247	Huldeste Gud, hvem est du, som her mig sp
248	H
249	Traf med en Steen mig for Brystet, og standsed mit stormende Angreb,
250	Just som i Striden jeg dr
251	Fast jeg troede forsand, at jeg Hades's Borg og de D
252	Alt idag skulde see, min Aand allerede jeg opgav.
253
254	Fat nu Mod, slig Hjelper som mig har den h
255	Sendt fra Ida, at stande dig bi og huld dig bevare;
256	Phoibos Apollon jeg er, hiin Drot med det gyldene Glavind,
257	Stedse beskjermer jeg troe baade dig og den kneisende Kongstad;
258	Derfor velan, befal paastand Vognstridernes Skare
259	Hen til de bugede Snekker at styre de v
260	Selv foran vil jeg gaae, al Veien for Gangernes Fodtrin
261	Jevne jeg vil, og drive paa Flugt Achaiernes Helte.
262
263	Som naar en Hingst paa Stald, velfodret med Havre ved Krybben,
264	River af Grimen sig l
265	L
266	V
267	Flagrer den fyldige Manke, og kry af umaadelig Friskhed
268	Farer paa flyvende Fod den til Hestenes vanlige Gr
269	Saa bev
270	Drotternes Mod at v
271	Som naar en Stimmel af Hunde og modige Karle fra Landsbye
272	Skrapt forf
273	Dog bag skyggende Krat eller op paa en svimlende Klippe
274	Bjerger sig Vildtet, ei var det bestemt, at de skulde det f
275	Vakt ved J
276	Frem paa Veien, og skr
277	Saa forfulgte Danaernes M
278	Brugende flinkt tveoddede Spyd og m
279	Men da de saae, at Hektor fremtreen i K
280	Slog dem Forf
281	Da tog Thoas til Orde, Aitolernes gj
282	S
283	Spyd forstod han at svinge, og faa af Achaiernes Gutter
284	Talte saa fyndig som han, naar paa Thing de tvisted om Anslag;
285	Venligen sindet han h
286
287	Saa er da virkelig Hektor, undsluppen fra D
288	Atter opstanden; alt haabed Enhver saa vist i sit Hjerte,
289	At han var falden for Aias's Haand, den Telamonides.
290	Atter forsand har En af de Himmelske frelst og bevaret
291	Hektor, som alt har styrtet til Jord saamange Danaer,
292	Ligesom nu det Samme vel skeer, thi ei er saa freidig
293	Frem blandt de forreste K
294	H
295	Lader os sende til Skibene hjem de menige Krigsfolk;
296	Vi derimod, som de tappreste M
297	Frem til V
298	Helten at m
299	At han vil grue for at styrte sig ind i Danaernes Skare.
300
301	Og om Aianterne flux, om Idomeneus, Kreternes Konge,
302	Helten Meriones, Teukros og Meges, en K
303	Kaldte de Drotterne sammen, og sluttede fast til hverandre
304	Stod de rede til Dyst med Hektor og Troernes K
305	Medens det menige Folk til Skibene vendte tilbage.
306
307	F
308	Hyllet om Skulder i Skye, men Aigiden, det r
309	Trindtforhudede glimrende Skjold, som Smeden Hephaistos
310	Selv havde givet Kronion at b
311	Dette han holdt i sin Haand, mens til Kamp han Krigerne f
312
313	Steg et gjaldende Raab, i M
314	Pilene fl
315	Og i behjertede Krigeres Hud heel mange sig f
316	Dog langt fleer underveis, f
317	Bored i Muldet sig fast, efter Kj
318	Medens Apollon urokkelig holdt Aigiden ih
319	Traf mangt dr
320	Men da han rysted sit Skjold med
321	K
322	Ud af Krigernes Barm, saa de glemte det stormende Angreb.
323	Som naar et Par rovgjerrige Dyr i den skumleste Midnat
324	Over en vrimlende Flok af Faar eller Oxer paa Gr
325	Styrter sig brat, og splitter dem ad, mens Hyrden er borte,
326	Saaledes flygted af Angst Achaierne, Phoibos Apollon
327	Skr
328
329	Hektor nu Stichios vog og H
330	Denne var Drot for Boioternes M
331	Hiin derimod var den bolde Menestheus's trofaste V
332	Helten Aineias til Jord nedstyrted Iasos og Medon;
333	Medon var Broder til Aias, en S
334	Men han var Slegfred af Byrd og i Phylake tog han sin Bop
335	Fjernt fra sit elskede F
336	Slog en Broder ihjel til Oileus's Viv Eriopis.
337	Helten Iasos var derimod En af Athenernes Drotter,
338	S
339	Forrest i Slaget blev Klonios dr
340	Echios faldt for Polites, Polydamas dr
341	Paris Deiochos ramte paa Flugt blandt de forreste K
342	Bag i Skulderens Blad, og tv
343
344	Styrted Achaierne ned i den p
345	Flygtende hid og did, og af N
346	H
347
348	Hvem af Eder jeg m
349	Han skal paastand forlise sit Liv, og ei skal hans Legem
350	Stedes til D
351	Glubende Hunde skal fl
352
353	Raabende h
354	Foer nu Troerne frem med de stridskarmtr
355	Under en frygtelig Larm, foran gik Phoibos Apollon;
356	Let med sin Fod han sparkede l
357	Styrted i Vandet den ud, og en Vei over Graven han broede,
358	Lang og tillige saa bred, som et Spyd henflyver i Luften,
359	Svunget med yderste Kraft af en Mand, som vil pr
360	Hen over denne de str
361	Skred Apollon foran, og styrted Achaiernes Jordvold
362	Ligesaa let som ved Stranden en Pog omstyrter en Sandhob,
363	Hvilken han knap i sin barnlige Leeg faaer dynget i Veiret,
364	F
365	Saa, h
366	Bygget med Kummer og Slid, og slog dem med Skr
367
368	Snart til hinanden de raabte, og snart til samtlige Guder
369	Bad tilhobe de fromt med h
370	Ingen saa ivrig dog bad, som Nestor, Achaiernes Fader,
371	H
372
373	Hist i det kornrige Argos har flommede Bove dig ristet,
374	Enten af Tyr eller Faar, og du selv Forj
375	Kom det ihu, Olympiske Drot, og beskjerm os mod Uf
376	Lad Achaierne ei saa svart af Troerne kues!
377
378	Da han fornam den B
379
380	Styrted mod Fienden de raskere frem, og t
381	Ret som naar B
382	Slaae over R
383	Voldsomme Slag, som is
384	Saa med frygteligt Skrig br
385	Rulled med Gangerne frem, og med dobbeltoddede Landser
386	Foer de ved Stavnene Fienden tillivs, og dysted paa Vogne,
387
388	V
389	Lange, beslagne med Klamper og kobberbekl
390	Medens Achaier og Troer en drabelig Dyst med hinanden
391	Ude ved Muren bestod, et Stykke fra Skibenes Stade,
392	Sad Patroklos endnu i den
393	Korted ved Tale hans Tid, og spredte forfriskende Urter
394	Over det h
395	Men da han m
396	Og fra Danaernes H
397	Br
398	Slog han sig heftig paa Laar, og jamrende tog han til Orde:
399
400	Skj
401	Lad nu din Svend tilhaande dig gaae; jeg selv maa mig skynde
402	Hen til Achilles paastand, for maaskee til Strid ham at v
403	Thi hvo veed, om ikke mit Ord ved Gudernes Bistand
404	R
405
406	Stod urokkelig fast mod de raskfremtr
407	M
408	Dog kunde Troerne ligesaalidt Danaernes st
409	Fylkninger spr
410	Men som en Snor afmaaler saa ligelig Planken til Skibsbygst
411	Under en duelig T
412	Ret tilgavns, og har l
413	Saa for begge de k
414	Midlertid dysted de
415
416	T
417	Hektor at slaae ham paa Flugt, og Ild paa Skibet at s
418	Heller ei hiin ham fordrev, da en Gud didhen havde f
419	Men da Kaletor, en S
420	Hen med en blussende Brand, jog Aias sit Sp
421	Brat han faldt med et Dr
422	Og da nu Hektor for
423	Ligge paa Jorden i St
424	H
425
426	Lader det nu ei skorte paa Kamp i denne vor Tr
427	Bjerger den faldne Kaletor, at ei Achaiernes S
428	Fange hans Rustning i Vold, der han faldt ved Skibenes Stade.
429
430	Helten han feiled forsand, men den Mastoride Lykophron,
431	Aias's Ven, en Kytherer, som boede hos Telamoniden,
432	Siden for Drab fra Kythere, den hellige
433	Ham med den hv
434	Just som hos Aias han stod, og ned i St
435	Styrted til Jord fra den agtere Stavn, brat segned hans Lemmer.
436	Da blev Aias forf
437
438	Hvem vi har
439	Siden den Tid, fra Kythere han kom og leved iblandt os.
440	Nys har den modige Hektor ham dr
441	Hvor er de dr
442
443	Buen af smidige Horn og det pileforvarende Kogger
444	Holdt han i Haand, og flux han skj
445	Kleitos paastand han traf, den herlige S
446	Helten Polydamas' Panthoos' S
447	Just som han T
448	Ind han drev dem, hvor Stimlen var st
449	Hektors og Troernes Gunst, da timedes brat ham en Uf
450	Den Kameraterne ei afv
451	Thi med den smertende Piil han bag i Nakken ham ramte,
452	Ned af Vognen han tumled, og Gangerne steiled tilbage,
453	Raslende vildt med den ledige Karm, men Polydamas saae det
454	Flux, og l
455	Strax han Astynoos gav dem, en S
456	B
457	L
458
459	Standset han havde nu vist al Kamp ved Achaiernes Skibe,
460	Havde den ypperste Helt han ramt, og ber
461	Dog for den snilde Kronion blev ikke det skjult, over Hektor
462	Vaaged han huld, og Teukros han ei slig H
463	Thi den fortrinlige Bues velsnoede Streng lod han briste,
464	Just som Teukros den sp
465	Fl
466	Da blev Teukros forf
467
468	Ganske til Intet, af Haanden han slog mig Buen og kn
469	Strengen, som dog var ny, selv bandt jeg fast den imorges,
470	For at den ei skulde komme tilkort med hyppige Piilskud.
471
472	Broder! lad ligge din Bue og hele dit Forraad af Pile,
473	Siden en Gud, paa Danaerne nidsk, dine Pile forvilder.
474	Tag paa Skulder dit Skjold, og i Haand din dygtige Landse,
475	K
476	Lad ei Fienden foruden Besv
477	Tage de toftede Skibe! paa Kamp lad os t
478
479	Flux om Axel han kasted sit Skjold af fire Lag Huder,
480	Og paa sit kraftige Hoved han satte den pr
481	Smykket med Hestehaars Sv
482	Greb saa sit m
483	L
484
485	H
486
487	Teer Eder nu som M
488	Langs med de bugede Skibe, thi klart jeg seer for mit
489	At det er Zeus, som har bragt Stridsh
490	Let Kronions beskjermende Hjelp af Mennesker spores,
491	Enten saa H
492	Hvad eller Modet han st
493	Ret som han os nu styrker og st
494	K
495	Ramt af Spyd eller Piil sin D
496	Vel, han d
497	Egner en Mand, men Hustrue og B
498	Og i Behold baade Huus og Gods, naar Achaiernes S
499	Drage med Tiden herfra over B
500
501	Ogsaa den v
502
503	Eller at bjerge sit Liv, og Skibene frelse fra Uf
504	Troer I, naar Hektor, den straalende Helt, har bemestret sig Flaaden,
505	At I kan gange tilfods herfra til den f
506	H
507	Raaber med ivrig Begj
508	Sandelig ikke til Dands han byder dem op, men til Kampgang.
509	Nu er der ikke for os noget klogere Raad eller Anslag,
510	End at vi flux gaae Fienden tillivs med V
511	Heller fors
512	End langsommelig Tid seigpines af ringere K
513	Ganske for Intet i gruelig Dyst ved de toftede Skibe.
514
515	Hektor nu Schedios slog, en S
516	Drot for Phokaiernes Folk, men Aias Laodamas dr
517	Fodfolksskarernes H
518	Ogsaa Polydamas vog en Helt Kylleneren Otos,
519	Drot for Epeiernes modige Folk, og en Ven af Phyleiden
520	Meges, som neppe det saae, f
521	Flux dog b
522	Ei vilde Phoibos, at Panthoos' S
523	Men den behjertede Kroismos i Brystet han traf med sin Landse,
524	Brat han faldt saa det dr
525	Frem sprang Dolops imod ham, en Mand heel kyndig i Spydkamp,
526	Lampos, Laomedons S
527	Havde ham avlet, og tugtet ham op til stormende Kampf
528	Meges tillivs han foer, og midt gjennem Skjoldet han Landsen
529	Drev, men den dygtige Brynie, han bar, beskjermed ham trofast,
530	Pladerne slutted forsvarlig og st
531	Med sig engang fra Ephyra, som ligger ved Floden Selleis,
532	M
533	Selv den i Leding at b
534
535	Meges mod Dolops nu foer, og hans haaromflagrede Malmhjelm
536
537	Brat da knak den vaiende Busk, og styrted til Jorden
538	Ned i St
539	Mens i Fortr
540	Frem da treen til hans Hjelp den stridbare Helt Menelaos,
541	L
542	Spydet ham jog, vildt tr
543	Foer den hidsige Od, da segned han ned paa sit Ansigt.
544	Frem sprang Begge paastand, den kobberne Rustning at drage
545	Dolops af Skulder, men Hektor til samtlige Fr
546	Raabte, dog f
547	Satte han strengt irette; tilforn i Perkote han vogted
548	Dorskfremvraltende Oxer, mens Fienderne var i det Fjerne,
549	Men da Danaerne kom paa de aareforsynede Skibe,
550	Drog han til Ilios hen, og Ber
551	Der han hos Priamos boede, der elsked ham h
552	Ham udskammede Hektor, tog Ordet og talte saalunde:
553
554	R
555	Seer du ei selv, hvor travlt om Dolops's Rustning de f
556	F
557	F
558	Ilions Stad fra sin H
559
560	Ogsaa den v
561
562	Skammes og blues i drabelig Dyst af Agt for hinanden!
563	Agter et Folk sig selv, da frelses der Fleer end der falde,
564	R
565
566	Lagde paa Hjerte hans Ord, og et Hegn af kobberne Vaaben
567	Trindt om Flaaden de slog, men Zeus drev Troerne fremad,
568	Medens den Helt Menelaos til Daad Antilochos vakte:
569
570	Ingen er rap tilfods som du, eller st
571	Gid du nu frem vilde styrte, da vog du sikkert en Troer.
572
573	Frem fra Stimlen han sprang, og slynged sin glimtende Landse,
574	Stirrende trindt omkring; flux Troerne vege tilbage,
575	Da med sit Sp
576	Thi Hiketaons behjertede S
577	Just som til Kampen han treen, i Brystet han ramte ved Vorten,
578	Brat han faldt saa det dr
579	Frem Antilochos foer som en Hund, der paa Jagten sig styrter
580	Over en anskudt Raae, som op fra sit Leie forvildet
581	Springer, og ramt af J
582	Saaledes foer over dig, Melanippos! at plyndre din Rustning,
583	Helten Antilochos l
584	Og mod Antilochos frem han styrtede flux over Stridsmark;
585	L
586	Flux tilbage han veeg, som et Dyr, der har
587	Dr
588	Skynder sig bort, f
589	Saa han veeg, mens Hektor og Troerne skrapt ham forfulgte
590	Under en Regn af hvinende Spyd og med vildene Kampskrig,
591	Standsed, og vendte sig om, da Landsmandsskaren ham naaede.
592
593	Ret som glubende L
594	Stedse han vakte paany deres Kraft, men Achaiernes Mandsmod
595	Listed han bort, formeente dem Roes, og styrkede hine;
596	Fast han havde besluttet i Sind, den H
597	Hektor, Priamos' S
598	Frygtelig Ild at slynge, og Thetis's grumme Begj
599	Heelt opfylde; thi ventede nu den vise Kronion,
600	Indtil et Blus opstige han saae fra et br
601	Da var det strax hans Agt de Troiske K
602	Atter fra Skibene bort, og Achaierne Seier at skjenke.
603	Saa tilsinds ophidsed han nu mod de bugede Skibe
604	Hektor, den straalende Helt, som selv alt gl
605	Rasende tog han afsted, som Ares, naar Landsen han svinger,
606	Eller som Brand paa Fjeld i den t
607	Fraaden om Munden ham stod, vildt gnistrede begge hans
608	Under de truende Bryn, og frygtelig klirred den blanke
609	Hjelm om H
610	Oppe fra
611	Ham alene blandt Skarer af M
612	Skjenked, thi stakket var kun den Tid, han havde tilbage,
613	St
614	Da for Achilles's Haand sit Liv han skulde forlise.
615	M
616	Der hvor den talrigste Stimmel han saae og de dygtigste Vaaben,
617	Dog endda han spr
618	Fast i Fylker de stod, og standsed ham; ret som den h
619	Svimlende Klippe, der kneiser paa Strand ved det graalige Havdyb,
620	Staaer urokket mod heftige St
621	Og mod de bovnende B
622	Saa mod Troerne stod Danaerne, uden at vige.
623	Trindt omstraalet af blussende Ild sprang Hektor mod Skaren,
624	Frem han styrtede brat som den stormopsvulmede B
625	Styrter med r
626	Heelt den hylles i Skum, mens Bl
627	Slaaer mod det spilede Seil, og svart S
628	B
629	Saa i Danaernes Bryst bev
630	Frem han foer, som mod Oxernes Hjord en h
631	Naar de i tusinde Tal ved en stor siidliggende Mose
632	Gr
633	Slet forstaaer mod et glubende Dyr at forsvare sit Hornqv
634	Snart blandt de forreste K
635	Heel ufortr
636
637	Alle Danaer tilhobe for Zeus og den straalende Hektor;
638	Een dog slog han ihjel, den Mykeniske Helt Periphetes,
639	Som var en S
640	Bud fra Drotten Eurystheus den Helt Herakles at bringe;
641	Over sin Fader, en ringere Mand, hans S
642	H
643	Og med de bedste Mykener i Kl
644	Han maatte nu baade Seier og Roes aftr
645	Thi som han dreied sig om, han mod Randen af Skjoldet sig st
646	Hvilket til V
647	Hildet i dette han faldt paa sin Bag, og med frygtelig Klirren
648	Klang om Tinding den kobberne Hjelm, da han faldt overende.
649	Flux blev Hektor det vaer, l
650	Stak han ham Spydet i Bryst, og dr
651
652	Vennen at frelse, selv b
653
654	Laae foran og omkring dem, men Troerne str
655	Da blev Argeierne n
656	Oppe ved Teltene dog i sluttede Skarer de standsed,
657	Uden i Leiren at sprede sig ad, thi Skammen og Frygten
658	Holdt dem tilbage, bestandig de rask opmuntred hverandre;
659	Men den Gereniske Nestor is
660	Bad og besvor indst
661
662	Blue for fremmede Folk, og Enhver ihukomme tillige
663	Baade sin Viv, sine B
664	Enten han har dem ilive, hvad eller de alt ere d
665	B
666	Kj
667
668	Brat fra Danaernes
669	M
670	Baade mod Skibene hen og den alt
671	Hektor, den kraftige Helt og hans M
672	Hine saavel, som borte fra Kamp sig holdt i det Fjerne,
673	Som ogsaa dem, der dystede kj
674
675	Fjernt fra Striden at staae blandt en Hob af de andre Danaer.
676	Flinkt han l
677	Hvormed man dyster tils
678	Togange elleve Alen den holdt, dog kraftig han svang den.
679	Ret som en Mand, der forstaaer med Kunst paa en Ganger at ride,
680	Naar af mangfoldige Heste tilsidst han fire har uds
681	Rask afsted til en folkerig Bye fra Marken dem jager
682	Hen ad alfare Vei, og M
683	Flokkes at see hans Kunst, thi sikkert og uden at standse
684	Springer han let fra Hest til Hest i flyvende Fiirspring;
685	Saaledes sprang med m
686	Aias fra D
687	Stedse med frygteligt Raab til V
688	B
689	T
690	Men som den fyrige
691	Farer fra Skye, naar de gaae ved en Flod for at sanke sig
692	Gj
693	Saa mod et Skib med m
694	Lige mod Skibet han l
695	Drev med sin v
696
697	Mene man skulde forsand, at de M
698	Ei kunde mattes og tr
699	Eens var K
700	Vented sig f
701	Troernes Folk derimod af det Haab besjeledes Alle,
702	Flaaden at h
703	Slig var Heltenes Tanke, da l
704
705	Skib, en strygende Seiler, som Protesilaos til Troia
706	F
707	N
708	Stormed, og drabelig hug de l
709	Vented de Ram af kastede Spyd eller Pile fra Strenge,
710	T
711	Mordiske Slag de slog med sk
712	Eller med dygtige Sv
713	Mange fortrinlige Sv
714	Faldt i St
715	Under den hidsige Kamp, og af Blod svam Jorden den sorte.
716	Fast holdt Hektor i Fart
717	Sprydet han knuged med Haand, og raabte til Troernes K
718
719	Nu har Zeus os skjenket en Dag, som b
720	Nu skal vi Snekkerne h
721	Seiled, os Alle til Jammer og Qval ved de Gamles Forsagthed,
722	Som, naar af Lyst jeg br
723	Tit forhindred min Id, og holdt vore K
724	Dog, hvis tilforn Fjernskueren Zeus vort Sind har bedaaret,
725	Selv forsand han v
726
727	Aias bestod ei l
728	Lidet tilbage han veeg, allerede belavet paa D
729	Bort fra D
730	Der han stod med speidende Blik, og fordrev med sin Landse
731	Hver en Troer, som blussende Ild mod Skibene henbar,
732	Og med et frygteligt Raab han bestandig Danaerne muntred:
733
734	Teer Eder nu som M
735	Troer I maaskee, at i Ryggen vi har unds
736	Eller en st
737	Heller ei ligger en Stad os n
738	Som os til Hjelp kunde komme, naar Folk vi fik til Forst
739	Nei! men t
740	Ligge paa Sletten vi her, og kriges med pandsrede Troer;
741	Frelsen i Armene boer, og ei i kj
742
743	Hvergang en Troer nu kom, opmuntret af Hektors Befaling,
744	L
745	Hilste ham Aias med Spyd, og stak ihjel ham paa Stedet;
746	Og ved Achaiernes Skibe han slog tolv K
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>