<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  16. Sang.
	Sangen om Patroklos.
1
2	Men for Achilleus, M
3	Br
4	Som fra et Steengeedsfjeld udgyder sin sortladne Vandstr
5	Ynk ved Synet Achilles betog, hiin rappe Peleide,
6	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
7
8	Som efter Moderen l
9	Klynger i Kjolen sig fast, og vil standse den Ilendes Bortgang,
10	Stirrende op med gr
11	Ja paa lignende Viis dine modige Taarer du f
12	Har Myrmidonernes Folk eller mig du Budskab at bringe?
13	Eller har s
14	Rygtet jo siger forvist, at Menoitios, S
15	Og Aiakiden, min Fader, er end blandt Folket ilive,
16	Hvilke vi bittrest af Alle begr
17	Hvad eller jamrer du saa for Argeiernes Skyld, som nu segne
18	Hist ved de bugede Skibe til L
19	Tael! ford
20
21	Peleus's S
22	Vord dog ikke fort
23	Alle de M
24	Ligge ved Skibene nu, og martres af Stik og af Vunder:
25	Qv
26	Stungen af Spyd er Odysseus og Atreus's S
27	Og af en Piil Eurypylos dybt blev saaret i L
28	L
29	Krigernes Saar. Men du, Achilles! urimelig est du!
30	Aldrig betage mig Harm, lig den, du gjemmer i Brystet!
31	Ulykkers Helt! hvad Mand vil i kommende Sl
32	Naar ikke nu fra sm
33	Ubarmhjertige Mand! Kong Peleus er ikke din Fader,
34	Thetis er ikke din Moder, dig f
35	Eller og svimlende Fjelde, saa haardt er i Barmen dit Hjerte!
36	Gyser dit Sind maaskee af Grue for et varslende Gudsord?
37	Har din
38	Vel! saa send i det mindste da mig, og giv mig i Ledtog
39	Hele dit Folk kanskee jeg et Lys Danaerne vorder.
40	Giv dern
41	H
42	Holdende mig for dig, og Achaiernes krigsvante S
43	Aanded i Qviden paany, og vandt lidt Frist med at k
44	Frisk og umindsket er al vor Kraft, kampm
45	Bort fra Snekker og Telte vi let kan jage til Staden.
46
47	Det var om gruelig D
48	Dragende tungt et Suk udbr
49
50	Ikke mig
51	Og min
52	Nei men den piinligste Harme mig gaaer til mit inderste Hjerte,
53	Naar sig en Mand formaster til Ransmandsdaad mod sin Lige,
54	Og ham ber
55	Det er den Qval, som mig piner, da Sorg jeg har d
56	Pigen, hvem selv Achaiernes Folk mig kaared til Kampl
57	Hun, som med Landsen jeg vandt, da jeg h
58	Hende mig raned af Haand den m
59	Atreus's S
60	Dog, lad fare hvad fordum er skeet, thi ei var det skjelligt,
61	Vreden at huse bestandig i Sind; jeg loved i Sandhed,
62	Ikke forinden at mildne min rasende Harme, men f
63	Larmende Gnye og buldrende Kamp mine Skibe sig n
64	Sp
65	Led til Kamp Myrmidonernes Folk, hvem Strid er en Gammen,
66	Siden en sortnende Skye af Troiske M
67	V
68	Hardt mod Strandbredden ned, hvor Plads kun levnes dem liden.
69	Hele den Troiske Stad er freidigen rykket imod dem,
70	Fienderne skue jo ei som i forrige Dage min Hjelmrand
71	N
72	Havde med Liig Flodsengene fyldt, ifald Agamemnon
73	Venlig mod mig havde teet sig, nu rundt om Leiren de k
74	Hverken jo raser nu meer, til V
75	Landsen i Haand paa Tydeus's S
76	Heller ei h
77	H
78	Tordnende Bud til Troernes M
79	Efter den Seier, de vandt, udbrede sig vidt over Sletten.
80	Dog, Patroklos! hvorvel det er saa, skal til Skibenes Frelse
81	Frem du storme med Kraft, at Fienden med blussende Brande
82	Ei vore Skibe for
83	H
84	For at du H
85	Hos det Danaiske Folk, og at hjem til min Vaaning de f
86	Atter den deilige M
87	Faaer du fra Skibene drevet dem bort, vend hjem! Om endogsaa
88	Heres Gemal, den tordnende Gud forlener dig H
89	B
90	Lade dig egge, thi dette mig blev et Skaar i min H
91	Dog, naar du styrter de Troiske M
92	Jubler, da b
93	For at ei Een af den evige Sl
94	Tr
95	Vend da tilbage paastand, saasnart du har frelst vore Skibe!
96	Lad saa de Andre paa Marken kun slaaes saa meget dem lyster!
97	Gid dog, Zeus Alfader! Apollon og Pallas Athene!
98	Ingen af Troernes samtlige M
99	Slap for D
100	Ene vi styrted i Gruus da Ilions hellige Ringmuur!
101
102	Aias bestod ei l
103	Zeus's Beslutning ham voldte den N
104	Kast; heel gruelig klirred den straalende Hjelm om hans Tinding
105	Ved de mangfoldige Ram; paa den kindbeskjermende Hjelmrem
106	Faldt der hyppige Slag, og hans venstre Skulder det tr
107	Fast at holde det glimrende Skjold, men ei dog af Pletten
108	Rokked de Skjoldet omkring ham, skj
109	Veiret han drog med megen Besv
110	Ned ad alle hans Lemmer, ei ringeste Frist til at puste
111	Blev ham forundt, bestandigen steg den N
112
113	Hvordan der f
114
115	Drev han mod Landsen af Ask; t
116	Stangen han hug tv
117	Svang omsonst det stumpede Skaft, langt borte til Jorden
118	Faldt den kobberne Od, og h
119	Aias fornam med R
120	Gudernes V
121	Ganske nu gjorde til Intet, og Troerne Seiren forlened.
122	Bort han veeg fra Spydenes Ram, da kastede Hine
123	Brande mod Skibet, og Flammerne strax uslukkelig blussed.
124	Saa tog Luerne fat i den agtere Stavn, men Achilleus
125	Slog sig af Harme paa Laar, og talede saa til Patroklos:
126
127	Alt jeg skuer den h
128	Lad dem ei Snekkerne tage, lad ei dem sp
129	Rap dig! og sp
130
131	F
132	T
133	Videre sp
134	Brogede Pandser, der funkled saa blankt som en tindrende Stjerne;
135	Kasted dern
136	Smeddet af Malm, tog Skjoldet paa Arm baade stort og forsvarligt,
137	Og paa det kraftige Hoved han satte den pr
138	Smykket med Hestehaars Sv
139	Greb saa tilsidst to dygtige Spyd, og de passed i N
140	Derimod r
141	Tung, forsvarlig og lang, slet Ingen af alle Danaer
142	Kunde den magte, Achilles alene forstod at handtere
143	Landsen af Pelions Ask, den Cheiron for
144	F
145	Hestene b
146	N
147	Da han saa trofast i Kamp holdt Stand trods Fiendernes Trudsel.
148	Hurtig Automedon kobbled i Aag de v
149	Xanthos og Balios; rapt som Vindene kunde de flyve;
150	Dem havde Zephyros avlet engang med Harpyen Podarge,
151	Da ved Okeanos' rullende Str
152	Pedasos bandt han som Tredling i Aag, den dygtige Ganger,
153	Som fra Eetions Stad var f
154	D
155
156	Vandred Achilles, og b
157	Ligned de ret, i hvis Bringe der boer umaadeligt Stridsmod;
158	Har de paa Bjergene revet ihjel den m
159	Gridsk de den sluge, og Blod dem r
160	Stimle saa strax i en Flok til en m
161	Og naar med smalstrakt Tunge det sortladne Vand de har labet,
162	Op da br
163	Kj
164	Saa fremstyrtede kj
165	Rundt om den brave Patroklos, Achilles's Ledingsbroder;
166	Selv fremtreen i M
167	Hidsende Gangernes Mod og de skjoldbev
168
169	F
170	Var der ombord halvhundrede M
171	Fem H
172	Satte sin Lid, men selv som
173	Een af Fylkerne f
174	Pandser, en S
175	Ham havde Peleus's Datter, den deilige Viv Polydora,
176	F
177	Men som hans Fader blev Boros dog n
178	Offentlig f
179	Drot for den anden af Fylkerne var Eudoros, den kj
180	Jomfrus
181	Datter af Phylas, ham bar; den kraftige Argosbetvinger
182	T
183	Artemis' Fest, da hun svang sig i Dands blandt syngende Piger;
184	Flux den hulde Hermeias H
185	Krysted han Pigen i Favn; hun bar ham Eudoros, en deilig
186	S
187	Dog da Forl
188	Bragt den livsalige Dreng, og han skued det straalende Solskin,
189	Hjem da f
190	Hende som Brud til sin Borg; rig Skjenk det Beileren kosted.
191	Men den bedagede Phylas optugtede Drengen, og gav ham
192	Pleie saa kj
193	Over den tredie Fylke var sat den gj
194	Maimalos' S
195	Blandt Myrmidonernes Folk, n
196	Over den fjerde befoel Vognhelten den aldrende Phoinix,
197	Endelig over den femte Alkimedon, S
198	Men da Peleiden Achil havde snildt til Kampen sit Mandskab
199	Stillet med H
200
201	Dem I mod Troernes Folk lod ofte ved Skibene falde
202	Alt i Fort
203	Barske Peleide! dig died forvist med Galde din Moder,
204	Grusomme! du som med Tvang dine M
205	Lader os heller paastand med de havbefarende Snekker
206	Drage til Hjemmet, da Vreden saa streng dig er falden paa Sindet!
207	Saa I mumlede jevnlig i Kreds, men nu er den kommen,
208	Kampens den svare Bedrift, hvorefter I t
209	Hver som i Hjertet har Mod, nu kj
210
211	T
212	Ret som naar Mureren fuger i Lag t
213	Reisende Muur til en Borg, til L
214	Saa mod hinanden nu Hjelme og buklede Skjolde sig fuged;
215	Skjold sig st
216	R
217	Sammen med glimtende Kegler, saa t
218	Fremmest i Skaren til Strid gik to velpandsrede K
219	Helten Patroklos med samt Automedon; Begge det lysted,
220	Forrest i M
221	Ind i sit Telt sig begav, og aabnede Laaget paa Kisten,
222	Smuk og beslagen med Kunst; den s
223	Gav ham den med, at bringe paa Skib, fuldpakket med Kjortler,
224	Kapper, som lune mod Bl
225	Gjemt i denne der laae et kosteligt B
226	Ingen foruden han selv den blussende Viin havde drukket,
227	Aldrig til Guder, undtagen til Zeus, han deraf havde offret.
228	Frem af Kisten han B
229	F
230	Tv
231	Midt i den hegnede Gaard han saa bad og st
232	Vendende
233
234	Drot i det barske Dodona, hvor Sellerne boe, som forkynde
235	Sandsagn fra dig; ei Foden de toe, og paa Jorden de sove;
236	Har du saasandt engang b
237	Mig du h
238	O saalunde du atter nu h
239	Vel forbliver jeg selv ved Skibenes Stade tilbage,
240	Men jeg har skikket en Ven med en Flok af de troe Myrmidoner
241	Ud til Kamp; vidtskuende Zeus! lad Seier ham times!
242	Styrk i Barmen hans Mod, at klart det vorder for Hektor,
243	Enten min Ven paa Kamp sig forstaaer, om end han er ene,
244	Eller hans knusende H
245	Slaae, naar selv jeg F
246	Dog, naar fra Skibene bort han har drevet det larmende Kampgnye,
247	Lad i Behold da hjem til de hurtige Snekker ham vende
248	Baade med alle hans Vaaben og alle hans Haandm
249
250	Eet Alfader dog hiin kun gav, det Andet han n
251	Gav ham fra Skibene bort den buldrende Kamp at fordrive,
252	N
253	Da nu Peleiden med B
254	Gik han tilbage til Teltet, og gjemte sit B
255	Treen saa af Teltet, og stilled sig der; endnu han bestandig
256	Saae med Lyst paa Danaernes Kamp med de modige Troer.
257
258	Br
259	Flux de str
260	Naar, som det pleier at skee, en Flok balstyrige Drenge
261	Egger til Vrede dem op paa den Vei, ved hvilken de bygge,
262	Ret som Tosser forsand, thi Mangfoldige volde de Pine;
263	Ja, om endog veivandrende Mand uforvarende kommer
264	N
265	Frem af Reden hver evige En, om Ynglen at v
266	Lignende Kj
267	Da de fra Skibene drog; h
268	Derpaa Patroklos med lydelig R
269
270	Teer Eder nu som M
271	At vi kan h
272	Selv er den tappreste Mand, og eier de tappreste Svende,
273	Og at Atreiden, den m
274	Hvad han forbr
275
276	Tykt mod Troerne stormed de l
277	D
278	Men da nu Troerne saae den kraftige S
279	Baade ham selv og hans V
280	Rystedes Hjerterne svart, og Fylkerne bragtes i R
281	Saasom de bildte sig ind, at alt den rappe Peleide
282	Havde forvundet sin Harm, og b
283
284
285	Midt i Stimlen, hvor tykkest den stod om den agtere Stavn af
286	Protesilaos's Skib, den modbesjelede H
287	Brat Pyraichmes han traf, som Paioniske Stridsvognsk
288	Havde fra Amydon f
289	Og i den h
290	Styrted han ned med et Br
291	Tog til at l
292	Da han til Jord nedslog deres Drot, den fortrinlige Kriger.
293	Bort fra Skibene Stimlen han drev, og Branden han slukte.
294	Halvopbr
295	Flygtede Troerne bort, og mellem de bugede Skibe
296	Str
297	Ret som naar Lynildslyngeren Zeus adspreder den tykke
298	Rugende Skye fra det m
299	Hvert et N
300	Sees da klart, og Himmelens Blaae frembryder saa vide,
301	Saa Danaerne aanded en Kjende paany, da de Branden
302	Havde fra Skibene drevet, dog Rast ei Krigerne undtes,
303	Thi for Achaiernes stridbare M
304	Troerne bort i Forvirringens Hui fra de tj
305	End de v
306
307	F
308	Helten Areilykos traf, som vendte sig just for at flygte,
309	Dybt i Laaret med Spyd, og heelt l
310	Benet blev splintret af Spydet i Qvag, og til Jorden han n
311	Styrtede ned; saa ramte den stridbare Helt Menelaos
312	Thoas, hvis Bryst var blottet for Skjold, og gav ham sin Helsot.
313	Phyleus's S
314	Strakte sig frem, og stak ham i L
315	Tykkest i Knude paa Menneskets Been; det hv
316	Skar ham Senerne s
317	Nestors S
318	Spyd Atymnios; Kobberets Od blev boret i Lysken;
319	Ned han faldt for Antilochos' Fod, men Maris med Landsen
320	Styrtede frem, og foer ham tillivs, af Harm for sin Broder,
321	Springende over hans Liig, men den herlige Helt Thrasymedes
322	Kom ham i Forkj
323	Ramte han brat; af hans
324	Huden fra Musklerne rev, br
325	Brat han faldt, saa det dr
326	Saaledes bleve de Begge af to mandhaftige Br
327	Sendte til M
328	Spydkampdygtige M
329	Han som Utysket Chimaira til Manges Ford
330
331	Just som han snubled i Tr
332	Tv
333	Varm blev Klingen af rygende Blod, og trindt om hans
334	Leired sig brat den blaalige D
335	Frem mod hinanden Peneleos foer og Lykon; med Landsen
336	Feiled hinanden de vel, og kastede Begge forgjeves,
337	Dog saa foer de med Sv
338	Ramte den haaromflagrede Hjelm, dog oppe ved H
339	Sprang Sv
340	Traf hans Hals, dybt Glavindet beed, saa Huden alene
341	Holdt det dinglede Hoved, og Lemmerne segned af Vanmagt.
342	Rapt Meriones l
343	Just som sin Vogn han besteg, og i h
344	Ned af Karmen han faldt, og Mulm omtaaged hans
345	Ogsaa Idomeneus svang sit Spyd, og i Munden han ramte
346	Erymas; Kobberets Od foer ind, og nedenfor Hjernen
347	Kom den tilsyne; de hvidlige Been den splintred istykker,
348	T
349	Og da han greb efter Veir, sprang Blod af Munden og N
350	Ud, og paastand i sin sortnende Skye indhylled ham D
351	Disse Danaernes Drotter nedstyrtede hver sin Krigsmand.
352
353	Lumsk de snappe dem bort, naar omkring de paa Bjergene trippe,
354	Skilte fra Flokken ved Hyrdens Uagtsomhed; Ulvene see det
355	Aldrig saasnart, f
356	Saa Danaerne br
357	Kuns paa den st
358
359	S
360	Skjermet om m
361	Lyttede varsomt til Pilenes Hviin og til Spydenes Susen;
362	Vel fornam han, hvorhen den skiftende Seier nu heldte,
363	Dog endda han t
364	Som naar der drager en Skye ad Himmelen hen fra Olympos,
365	Alt som Luften var klarest, naar Zeus udsp
366	Saaledes drog de fra Skibene bort med Skrig og med R
367	Uden al Skik over Graven de foer; vel Gangerne rappe
368	F
369	Blev, heel n
370	Stridskarmtr
371	Mangen en H
372	Efter dem styrted Patroklos, og djervt han Danaerne muntred,
373	Troerne vilde han ilde; med Skrig og med St
374	Hver en Vei, da de splittedes ad, h
375	Op under Skye, og i langstrakt Fart heelhovede Heste
376	L
377	Men hvor Patroklos nu saae, at Forvirringens Stimmel var tykkest,
378	Did han styred med Raab; fra Karm Stridsm
379	Styrtede ned under Axlen, og Vognene v
380	Men over Graven saa let hensprang de v
381	F
382	Pilende rask afsted; hans Sind ham hidsed mod Hektor,
383	Ham han vilde tillivs, men skrapt l
384
385	Trykkes en Efteraarsdag, naar Zeus det styrtende Regnskyl
386
387	Naar efter krogede Love paa Thing de d
388	St
389	H
390	Skrinter fra Fjeldene rives da l
391	Som i det blaalige Hav med frygtelig Brusen sig styrte
392	Ned over Bjergene brat, saa Menneskens Gjerning for
393	Saa med brusende Fart afsted l
394	Aldrig saasnart fik Patroklos afskaaret de n
395	F
396	Ingen til Byen undslippe han lod, hvorhen de sig
397	Men mellem Floden, den kneisende Muur og de bugede Skibe
398	Hug han for Fode dem ned, og Bod for Mange han vandt sig.
399	Pronoos var nu den F
400	Traf, da hans Bryst var blottet for Skjold, og gav ham sin Helsot,
401	Brat han faldt, saa det dr
402	Gjaldt det f
403	Heel forkr
404	T
405	Kj
406	Trak ham saa ud over Fj
407	Siddende ude paa Pynten af Fjeld, en umaadelig Strandfisk
408	Haler fra Dybet iland med sin Snor og blinkende Malmkrog,
409	Saa med sit blinkende Spyd han den Rallende letted af S
410	Kasted paa Ansigt ham ned, og Livet forgik ham i Faldet.
411	Men Erylaos, som styrtede frem, han flux med en Kampsteen
412	Midt paa Hovedet traf, saa tv
413	Under den holdige Hjelm, til Jorden han styrtede n
414	Ned, og den livopslugende D
415	Derpaa han Erymas vog og Amphoteros, dern
416	Echios, Pyris med samt Tlepolemos, S
417	Endelig Ipheus, Euippos og Argeas' S
418	Disse tilhobe til Jorden han styrtede, En efter Anden.
419
420	Segne saa svart for Patroklos, hiin kraftige S
421	Skj
422	Lykier! blues! hvor flygter I hen? nu flinkt I mig k
423	Selv hiin Mand jeg mig agter tillivs, for rigtig at vide,
424	Hvo han er, som huserer saa st
425	Troerne voldt, alt slog han til Jord mangfoldige Brave.
426
427	Ned foer ogsaa Patroklos af Vogn, saasnart han ham
428	Ret som med krogede Kl
429	Hugges med frygteligt Skrig paa en h
430	Saaledes skrege de h
431
432	Flux til Here sin S
433
434	Livet i Kamp at forlise mod Menoitiaden Patroklos
435	Deelt er forsand mit Hjertes Begj
436	Om fra den graadforvoldende Kamp jeg ud ham skal rive,
437	Og til det frugtbare Lykierland ham levende bringe,
438	Eller jeg nu for Patroklos's Haand skal lade ham falde.
439
440	Skr
441	Manden af d
442	Ham paany nu frelse du vil fra den hylende Kampd
443	Gj
444	Dette jeg sige dog vil, og l
445	Hvis Sarpedon du hjem til sin Borg nu levende sender,
446	Vel! saa bet
447	Bort fra den v
448	Med udi Striden om Priamos' Stad der f
449	S
450	Men naar han virkelig er dig saa kj
451	Lad ham da kun i drabelig Dyst gaae D
452	Segnende hen for Patroklos's Haand, hiin S
453	Men naar saa Livet og Livsens Veir forlader den Faldne,
454	Skik da den qv
455	Indtil de komme til Lykiens Land, der sig str
456	Der skal Venner og Br
457	Reise ham Bautasteen, den H
458
459	Blodige Draaber fra Himlen han ned lod regne paa Jorden,
460	S
461	Hist paa den Troiske Muldjordsmark, langt borte fra Hjemmet.
462
463	Traf Patroklos paastand den priselig Helt Thrasymelos,
464	Drotten Sarpedons fortrinlige Svend, behjertet og trofast;
465	Nederst i Bugen han Spydet ham stak, og gav ham sin Helsot.
466	Frem nu styrted Sarpedon, og slynged sin blinkende Landse,
467	Kastet ham glipped forsand, men Gangeren Pedasos jog han
468	Spydet i h
469	Br
470	Brat fra hinanden Stanghestene sprang, og det knaged i Aaget,
471	Medens i Vildrede T
472	Dog Automedon hitted paa Raad, den Landseber
473	Trak fra den fyldige L
474	Hug fra Linen saa flux den Styrtede l
475	Gangerne rykked mod Stang, og trak i de rettede Skagler.
476
477	Dog, Sarpedon ham feiled igjen med den blinkende Landse,
478	Spydsodden foer Patroklos forbi hen over hans venstre
479	Skulder, og r
480	Og af hans Haand forgjeves ei fl
481	Lige hvor Hjertet saa fast omsp
482	Brat han faldt, som naar Egen og S
483	Eller den kneisende Gran, som Huggerne oppe paa Bjerget
484	F
485	Saaledes laae han paa Jorden ved Vognen og Gangerne henstrakt,
486	Knuged med Haand det blodige St
487	Som naar en L
488	Tyr, som kj
489	Br
490	Saaledes fn
491	Stungen ihjel af Patroklos, og kaldte med Navn paa sin Stridsven:
492
493	Flinkt handtere dit Spyd, og freidig i Striden betee dig;
494	Kampen den beeske du
495	F
496	Gak omkring til dem Alle, og byd dem slaae for Sarpedon!
497	Tr
498	Vorde jeg vil dig forsand til Spee og Skj
499	Gjennem de l
500	Fange min Rustning i Vold, der jeg faldt ved Skibenes Stade;
501	Hold dig nu kj
502
503
504	Trak ham Spydet af Liv, og hans Hjertekj
505	Og som han Odden uddrog, rev Sjelen han ud med det samme,
506	Men Myrmidonerne holdt hiins prustende Heste tilbage,
507	Som deres Vei vilde l
508
509	Dybt det skar ham i Hjertet, at ei han m
510	Armen han klemte med Haand, thi st
511	Teukros med Pilen ham slog, da frem han stormed til Angreb,
512	Oppe fra Muren, at skjerme mod N
513	Derfor med B
514
515	Eller i Troia, thi allestedsfra formaaer du at h
516	Manden i Vaande bestedt, som jeg nu bestedes i Vaande,
517	Jeg som fik dette r
518	Jage mig stingende gjennem min Arm, og Blodet vil ikke
519	Standse sit L
520	Landsen mig vakler i Haand, og til Kamp med fiendtlige Krigsfolk
521	Duer jeg ikke; Sarpedon er d
522	Avlet af Zeus, men Faderen ei beskjermer sin Afkom.
523	Staae mig da bi, min Gud! helbred denne m
524	Dys de piinlige Smerter i S
525	At jeg kan muntre de Lykiske M
526	Og at jeg selv kan tr
527
528	Flux han Smerterne dulmed, og standsede Blodet, som pibled
529	Sort af det r
530	Glaukos sig frydede h
531	Grandt, at hans B
532	F
533	Gik omkring til dem Alle, og b
534	Derpaa han foer til Troerne hen med ilende Langskridt,
535	Hen til Polydamas, Panthoos' S
536	Hen til Aineias og hen til den malmompandsrede Hektor,
537	Tr
538
539	Hvilke fra Vennerne fjernt og fjernt fra F
540	Livet maae lade for dig, og ei du bringer dem Bistand;
541	Falden er alt Sarpedon, hiin Drot for de Lykiske Skjoldm
542	Han, som v
543	Ham har den kobberne Ares nu dr
544	Venner! o kommer da hid til Hjelp, og harmes i Sjelen!
545	Lad Myrmidonernes Folk dog ei aftr
546	Eller hans Liig skamskj
547	Dem vi med Spydene vog i Kamp ved de hurtige Skibe!
548
549	Svar og ulidelig Sorg, thi Staden han var til en St
550	Skj
551	Drog med ham, og i Kampen han selv var kj
552	Hidsige ginge de l
553	Sorgomsp
554	Hiint mandhaftige Hjerte, til Strid Achaierne hidsed,
555	Og til Aianterne talte han f
556
557	Kj
558	Falden er Manden, som f
559	Helten Sarpedon; o kunde vi nu skamsk
560	Tr
561	En eller Anden af Vennernes Flok, som tr
562
563	Men da saa H
564	Troias og Lykiens M
565	Foer paa hinanden de l
566	Vildt l
567	Over den heftige Kamp drog Zeus et grueligt Natmulm,
568	Stridens Besv
569	F
570	Ramt blev Helten Epeigeus, en S
571	Ikke den vaageste just iblandt Myrmidonernes K
572	Drot i Budeion, den folkrige Stad, han tilforn havde v
573	Men da sin kj
574	Tyede til Peleus han hen og den s
575	Disse ham skikked paa Tog med Achilles, den knusende K
576	Hen til Ilions hestrige Mark til Kamp imod Troer.
577	Som han nu r
578	Flux med en Steen hans Hoved, saa tv
579	Under den holdige Hjelm; brat ned over Liget han n
580	Faldt, og den livopslugende D
581	Sorg Patroklos betog, da han saae Stalbroderen segne,
582	Gjennem de forreste K
583	Naar den forf
584	Saaledes stormed du frem, Patroklos! du Herre paa Stridsvogn!
585	Harmopt
586	Og Sthenelaos, en S
587	Flux et Slag med en Steen, som heelt skar Senerne over;
588	Brat Fork
589	Ligesaa langt omtrent, som et Kast kan naae med et Haandspyd,
590	Hvilket en Mand af yderste Magt udslynger i Kampleeg,
591	Eller for Alvor i Strid, hvor det gj
592	Ligesaa langt veeg Troernes M
593	F
594	Snelt omkring, og den modige Helt Bathykles han dr
595	Som var en S
596	Rig som faa Myrmidoner paa Liggendef
597	Just som han Glaukos i L
598	Pludselig om, og stak Spydsodden ham midt ind i Brystet;
599	Brat han faldt saa det dr
600	Da den Behjertede faldt, men Troerne fryded sig h
601	Trindt om den Faldne de stimled, men ei Achaierne glemte,
602	Kraften at bruge, thi v
603	Derpaa Meriones vog en velbepandsret og vovsom
604	Mand fra Troia, ved Navn Laogonos, S
605	Zeus den Idaiskes Pr
606	Ham i Kj
607	Ud af Lemmerne foer, og Mulm omhylled ham r
608	Men mod Meriones slynged paastand Aineias sit Malmspyd,
609	Haabende vist ham at ramme, som skjult bag Skjoldet han fremskred,
610	Dog retud han blikked, og snildt Malmsp
611	B
612	Over hans Ryg, og planted sig fast i Muldet; dens Dopskoe
613	Dirred en Stund, dog hvilede snart den m
614	B
615	Od, af Aineias's senede Haand var den fl
616	Bister da blev Aineias i Hu, og talte saalunde:
617
618	Bragt dig for evig til Roe, ifald det saasandt havde ramt dig.
619
620	Haardt, Aineias! det falde dig vil, hvorvel du est tapper,
621	Hver Mands Kraft at betvinge, som gaaer dig i Striden im
622	Thi ogsaa du vel sagtens til d
623	Kunde jeg gjennem dit Liv dig stinge min sk
624	Snarlig forsand, uagtet du est mandhaftig og haandst
625	Gav du da H
626
627	Hvi, Meriones! snakker du saa, da Mod du besidder?
628	Ei vil Troernes K
629	R
630	Kamp afgj
631	Ei har vi Skvalder behov, her gj
632
633	Som naar et buldrende Dr
634	V
635	Saadant et Bulder og Brag fra den vidthen veibare Jordbund
636	L
637	Altsom de ramtes af Sv
638	Ei skulde selv hans n
639	Nu gjenkjendt, som han laae med Blod, med St
640	Trindt bed
641	Rundtom den Faldne bestandig de stimlede, retsom naar Fluer
642	Flokkes i surrende Sv
643	Naar f
644	Saa de stimled om Liget i Flok; ei vendte Kronion
645	Bort sit funklende Blik fra den hidsige Kamp, men bestandig
646	Skued han ned paa M
647	Grubled han over Patroklos's D
648	Enten nu der paastand, hvor om Helten den bolde Sarpedon
649	K
650	Skulde ham f
651	Eller om Kampens Besv
652	Men da paa dette han grunded i Sind, det tyktes ham tjenligst,
653	At den behjertede Helt, hiin Ven af Peleiden Achilleus,
654	Drev de Troiske M
655	Atter tilbage til Byen, og slog heel Mange tild
656	F
657	Op paa Vognen han sprang, og flygted, og b
658	Flye, thi han m
659	Heller ei Lykiens v
660	Alle, saasnart deres Konning de saae, spydstungen i Hjertet,
661	Ligge blandt Dynger af Liig, thi K
662	Over den Faldne, da Zeus lod Kampens Besv
663	Hiin paastand af Skuldrene trak Sarpedon den skj
664	Glimrende Rustning af Malm, og hen til de bugede Skibe
665	Lod Menoitios' mandige S
666
667	Skynd dig, elskede Phoibos! bortf
668	Tv
669	B
670	Gnid med Ambrosia hans Hud, og sv
671	Overantvord ham saa til de to letsv
672	S
673	Hjem til det frugtbare Lykierlands vidtgr
674	Der skal Venner og Br
675	Reise ham Bautasteen, den H
676
677	Ned fra Toppen af Ida han steg til den r
678	Flux fra Spydenes Ram bortf
679	Bar i det Fjerne ham ud, og ham baded i rindende Flodvand,
680	Gned med Ambrosia hans Hud, og i himmelske Kl
681	Overantvorded ham saa til de to letsv
682	S
683	Hjem til det frugtbare Lykierlands vidtgr
684
685	Foer saa afsted efter Troer og Lykier. Taabelig Idr
686
687	Vist undvegen han var den sorte, den r
688	Dog, al Menneskens Id er Tant mod Zeus's Beslutning,
689	Han, som skr
690	Seiren, om end han selv ham eggede op til en Kampgang,
691	Han, som og nu Menoitios' S
692
693	Blandt de K
694	F
695	Perimos, Megas's S
696	Elasos n
697	Disse til Jorden han slog, men de
698	Vist i Achaiernes Vold var det kneisende Ilios faldet
699	Nu for Patroklos's Haand, thi svart med Landsen han raste,
700	Havde saasandt paa den dygtige Muur ei Phoibos Apollon
701	Stillet sig, ilde mod hiin tilsinds til Troernes Bistand.
702	Tregange satte Patroklos sin Fod paa det kneisende Muurv
703	B
704	Huggende hardt med ud
705	Men da han fjerdegang stormede frem med Kraft som en Guddom,
706	L
707
708	Ikke besk
709	Selv ei Achilles, en Helt, dig langt overlegen i Manddom.
710
711	Slagen af Grue for Apollons, den Fjernthenrammendes Vrede.
712
713	Raadvild i Sind, om til Stimmel og Kamp han skulde dem jage,
714	Eller befale sit Folk, bag Murene tr
715	Medens paa dette han grunded, da n
716	Grandt han Asios ligned, en ungdomsfyrig og kraftfuld
717	Helt, Morbroder han var til Hestebetvingeren Hektor,
718	Hekabes Samkuldbroder, og S
719	Laae i Phrygiens Land ved den Flod Sangarios' Vande;
720	Ham livagtigen lig tog Phoibos Apollon til Orde:
721
722	Hvis jeg st
723	Skulde du snart med Skr
724	Frisk nu! driv mod Patroklos dit Spand st
725	Mulig du hugger ham ned, og Seier Apollon dig skjenker.
726
727	Flux den straalende Hektor den gj
728	Drive med Sv
729	Skred Apollon, og ypped iblandt Argeiernes Stridsm
730	Slem Forvirring, men Hektor og Troerne skjenked han H
731	Uden et Slag foer Hektor forbi de andre Danaer,
732	Men mod Patroklos han jog sit Spand st
733	Strax Menoitios' S
734	Landsen i Keiten han holdt, og en Steen han greb med den H
735	Blank og kantet, saa stor som hans Haand omsp
736	Fodende fast han den kasted, og ei var den seen til at ramme,
737	Heller ei slynget omsonst, thi Hektors behjertede Karmsvend,
738	Priamos' Slegfreds
739	Just som i Haand han T
740	Begge hans Bryn slog Stenen itu, ei v
741	Been, men af Hovedet ud faldt begge hans
742	T
743	Ned fra den pr
744	Stiklende Ord da lyde du lod, Hesttumler Patroklos!
745
746	Kom denne Mand paa det samme tils
747	Mangen en Hungrig han m
748	Springende ud over Bord, hvor haardt end B
749	Let som han nu paa Valen forstaaer fra Karmen at dukke.
750	Ogsaa forsand blandt Troiske M
751
752	Ret som en glubende L
753	Faaer for Brystet et Ram, og lader sit Liv for sin Fr
754	Saa med hidsig Begj
755	Men i det samme var Hektor til Jord nedsprungen af Stridsvogn,
756	Og om Kebriones dysted de skrapt; to L
757	Som paa et kneisende Fjeld om en Hind, som de skilte ved Livet,
758	Begge forhungrede slaaes med rasende Mod med hinanden
759	Saa om Kebriones sloges de to striddygtige K
760	Hektor, den straalende Helt, og Menoitiaden Patroklos,
761	Gridske hinanden tilblods med det grusomme Kobber at stinge.
762	Hektor den Faldne ved Hovedet holdt, ei vilde han slippe,
763	Medens Patroklos ham greb ved Benene. Ogsaa de andre
764	Troer bestod en Kamp heel svar med Achaiernes S
765	Ret som naar Vinde fra
766	Ryste den t
767	B
768	At mod hinanden de slaae de langtudstaaende Grene
769	Med en forf
770	Saaledes stormed Achaier og Troer til frygteligt Mandsl
771	L
772	Hv
773	Samt bevingede Pile, som fl
774	Mange forsvarlige Steen kom M
775	Altsom de dysted om hiin, som strakt med sit v
776	Laae omhvirvlet af St
777
778	Traf mangt dr
779	Dog, da Solen saa lakkede hen ad Oxernes Fritid,
780	Blev et umaadeligt Held besk
781	Bort fra Spydenes Ram de Helten Kebriones sl
782	Bort fra Troernes Tummel, og trak hans Rustning af Skulder;
783	Fiendsk tilsinds mod Troernes M
784	Tregange styrted han frem, saa vild som den stormende Ares,
785	Med et forf
786	Men da han fjerdegang stormede frem med Kraft som en Guddom,
787	Da var din Livsens Ende dig n
788	Just som Kampen var skrappest, da kom ham Apollon im
789	Frygtelig; Guden dog m
790	Da han im
791	Bag ham traadte han hen, og slog hans Ryg og hans brede
792	Skuldre med Fladen af Haanden, da svimled det brat for hans
793	Strax slog Phoibos Apollon den pr
794	Trillende frem den klirrede h
795	Hjelmen med Gitter og Kam, og heelt blev den fyldige Haarbusk
796	S
797	Kunde den haaromflagrede Hjelm vorde s
798	Thi som et V
799	Manden Achilles den bar, men Zeus til Hektor den skjenked
800	Nu, paa sit Hoved at b
801	Kn
802	Tung, forsvarlig, beslagen og lang; brat ned fra hans Skulder
803	Gled det trindtbed
804	Og af hans Bryst Apollon tilsidst ham Brynien l
805	Vildelse greb hans Sjel, og slap paa de herlige Lemmer
806	Stod han forf
807	Spydet i Ryg mellem Skuldrene ind den Dardaniske Stridsmand
808	Panthoos' S
809	Baade var Mester i Kasten med Spyd, i Kj
810	Alt tilforn han af Vogn en fuld Snees Mand havde lettet,
811	Dengang han f
812	Han var den F
813	Stak dig dog ikke tild
814	Rev han, og l
815	Ei mod Patroklos at staae, hvorvel han for Vaaben var blottet.
816	Kuet af Guddommens Slag og Euphorbos's Landse Patroklos
817	Trak sig tilbage til Br
818	Knap blev Hektor nu vaer, at den modige S
819	Ramt af den hv
820	Frem gjennem R
821	Nederst i Lysken, og st
822	Brat han faldt saa det dr
823	Ret som naar L
824	Naar de paa Toppen af Fjeld om en sparsomtspringende Kilde
825	Slaaes med rasende Mod, thi drikke deraf vil de Begge,
826	Men ved sin Kraft slaaer L
827	Saaledes slog nu Hektor, Kong Priamos' S
828	Helten Patroklos ihjel, som alt havde f
829	Flux med bevingede Ord han brammende talte saalunde:
830
831	Skille ved Frihedens Kaar du vilde de Troiske Qvinder,
832	Vilde dem f
833	Taabe! til V
834	L
835	Bruger saa flinkt som Nogen mit Spyd, og fjerner fra Landsm
836	Tr
837	Stakkel! ei hjalp dig Achilles, som dog er saa tapper en K
838	Hjemme han blev, men sagtens paa Vei han Formaning dig medgav:
839	Kom mig ikke tilbage, Patroklos! du Herre paa Stridsvogn!
840	Til vore bugede Skibe, forinden den mordiske Hektors
841	Blodbest
842	Ventelig talte han saa, og din Hu han fristed til Daarskab.
843
844	Hektor! brask du nu kun med brammende Tale, da Seiren
845	Zeus og Phoibos Apollon dig gav! ja, disse mig kued
846	Uden Besv
847	Men om saa toti M
848	Var de dog faldne paa Stedet hver En, af min Landse betvungne.
849	Skjebnen den barske det var, og Letos S
850	Derhos af M
851	Dette jeg sige dog vil, og l
852	Heller ei du har lang Tids Frist at vandre paa Jorden,
853	Alt staaer D
854	Falde du skal for Achilles's Haand, hiin bolde Peleide.
855
856	Ud af Lemmerne fl
857	Jamrende over den Lod, at skilles fra Kj
858	Flux til D
859
860	Hvo veed vel, om Achilles, hiin S
861	F
862
863	St
864	Flux med Landsen i Haand han efter Automedon satte,
865	Hiin fortrinlige Ledingesvend hos den rappe Peleide;
866	Ham han vilde tillivs, men skrapt l
867	F
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>