<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  17. Sang
	Menelaos' Heltedaad.
1
2	At han i Kampen af Troer var dr
3	Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste R
4	Skred, og gik om hans Liig, som den br
5	Naar hun har f
6	Saaledes gik om Patroklos den Guldhaars Drot Menelaos,
7	Og over D
8	Sindet ihjel at slaae hver den, som kom ham im
9	Heller ei Panthoos' S
10	Slap Patroklos af Syn, men t
11	Treen, og talede saa til den stridbare Helt Menelaos:
12
13	Viig! gak bort fra den D
14	Ei har Nogen af Troer og dygtige Ledtogsk
15	Ramt f
16	Und mig da, h
17	Ellers jeg rammer dig vist, og ber
18
19	Zeus Alfader! ei kl
20	Sandelig ei Leoparden, ei L
21	Mordbegj
22	Eier det trodsigste Mod, selv disse kan ei sig i Fr
23	Maale med Panthoos' S
24	Dog ei n
25	L
26	Han som kaldte mig uslest til Kamp af alle Danaer.
27	Dog, det lover jeg for, paa sin Fod han ikke tilbage
28	Kom til Fryd for sin elskede Viv og de
29	Ja! paa lignende Viis er jeg sindet at
30	Hvis du vover dig n
31	Atter tilbage til Stimlen, og tr
32	Inden dig times Ford
33
34	Nu, Menelaos, du
35	Skal, for min Broder du slog, og brammer saa stolt af din Gjerning,
36	Du, som har gjort til Enke hans Viv i det nybygte Kammer,
37	Du, som forsm
38	Vist de Stakler i Sorgen en Lise jeg vilde forskaffe,
39	Hvis dit blodige Hoved med samt dine Vaaben jeg bragte
40	Hjem, og ih
41	Dog, ei l
42	Eller vor Kamp uk
43
44	Ei br
45	Mod det forsvarlige Skjold, da stormede frem med sin Landse
46	Atreus's S
47	Just som Euphorbos sig gav til at flye, han nederst i Struben
48	Traf ham, og st
49	Heelt l
50	Brat han faldt saa det dr
51	Blod neddrypped af Haaret, som Huldgudindernes fagert,
52	Bundet i Fletninger op med gyldne og s
53	Som naar en Mand opelsker af Olietr
54	Ympe paa afsides Mark, hvor Vand fremv
55	Deiligen staaer den og groer, og for Pustet af alskens Vinde
56	Gynger den let, saa mylrende fuld af de hvideste Blomster,
57	Brat da kommer en rygende Storm med frygteligt Uveir,
58	Rusker den op fra sin Grund, og kaster omkuld den paa Jorden,
59	Saaledes slog Menelaos den asksp
60	Panthoos' S
61	Som naar en bjergf
62	Snapper fra gr
63	Griber med kraftige T
64	F
65	Fl
66	Med uafladelig Huien i Frastand; ikke dog vover
67	Nogen at gaae den tillivs, thi den blege Forf
68	Saa ei heller af disse med Mod i Barmen sig dristed
69	Nogen at gange tillivs den priselig Helt Menelaos.
70	Let Atreiden i Vold den pr
71	Hvis ei Phoibos Apollon, af Nid opt
72	Hektor imod ham en Helt saa vild som den stormende Ares;
73	Frem treen Guden livagtig som Mentes Kikonernes H
74	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
75
76	Hiin Aiakidiske Helts Stridsgangere; slemme forsanden
77	Er de for d
78	Uden for Manden Achilles, ham bar en ud
79	Midlertid har nu Atreiden, den krigerske Helt Menelaos,
80	Vandret omkring Patroklos, og dr
81	Panthoos' S
82
83	Hektors form
84	Ned ad R
85	Ham, som Brynien af D
86	Laae og sv
87	Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste R
88	Skred med gjaldende Raab, heel lig et uslukkeligt Ildblus,
89	T
90	Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
91
92	Eller Patroklos, som lod sit Liv, for at vinde mig H
93	Laste da vil mig forsand enhver Danaer, som seer mig;
94	Men naar jeg dreven af Skam mod Hektor og Troerne k
95	Ene, vil vist jeg enkelte Mand omstimles af M
96	Hektor med blinkende Hjelm hidf
97	Dog, hvi grubler i Sind jeg nu paa saadanne Tanker?
98	Vover en Mand til Trods for en Gud den Helt at bek
99	Hvem en Ud
100	Derfor vil ingen Danaer forsand mig laste, som seer mig
101	Vige for Hektor, han gaaer jo i Strid under Skjerm af en Guddom.
102	Kunde jeg blot etsteds opsp
103	Begge vi ginge da sammen paa Val, og Kampen ihukom,
104	Ja selv Guden til Trods; maaskee vi bjerged da Liget
105	Hjem til Peleiden Achilles; af Ondt det var dog det Bedste.
106
107	N
108	Flux Menelaos den Dr
109	Vendte dog ofte sig om, heel lig den skj
110	Naar den paa Flugt bliver dreven af M
111	Baade med Spyd og med Skrig; i Bringen dens modige Hjerte
112	Stivner af Harm, og n
113	Saa fra Patroklos nu gik den Guldhaars Drot Menelaos,
114	Standsed, og vendte sig om, da Landsmandsskaren han naaede,
115	Speidende trindt efter Aias, den v
116	Snart opdaged han denne, som hist paa Valen til Venstre
117	Flinkt opmuntred og egged til Kamp sit samtlige Mandskab,
118	Thi med usigelig Skr
119	Rask han l
120
121	Ile paastand, for om muligt at bjerge Peleiden hans n
122	Liig
123
124	Frem han hasted igjennem de Forreste, fulgt af Atreiden.
125	Men da nu Hektor Patroklos de deilige Vaaben fik afkl
126	Trak han ham bort, at hugge med Sv
127	Og for de Troiske Hunde hans Krop hensl
128	Frem treen Aias paastand, som en Muur sad Skjoldet paa Armen,
129	Brat da flygtede Hektor til Landsmandsskaren tilbage,
130	Op paa sin Vogn han sprang, og Troerne gav han den skj
131	Rustning at bringe til Byen, ham selv til ber
132	Men med sit m
133	Stilled nu Aias sig hen, som L
134	Naar gjennem Skoven den f
135	M
136	Tr
137	Saa gik Telamons S
138	Men paa den modsatte Side blev Atreus's S
139	Staaende stille, og rugede svart over Sorgen i Hjertet.
140
141	Stirrede bistert paa Hektor, og satte ham haanlig irette:
142
143	Nemt du slap til ber
144	See nu til, hvorlunde du selv vil Staden beskjerme,
145	Du alene med Folket, som her i Troia er barnf
146	Ei blandt Lykiens M
147	Drage til V
148	Slaaes med fiendtlige M
149	Vilde vel du en ringere Helt udrive fra Stimlen?
150	Usling! du som Sarpedon, din Ven, din Gj
151	Nys lod ligge paa Valen til Rov og Priis for Argeier,
152	Han som i levende Live var Byen og dig til saameget
153	Gavn, og nu vover du ei, mod Hunde hans Liig at beskjerme.
154	Derfor ifald af Lykiens M
155	Drage vi hjem, og Ford
156	Eied de Troiske M
157	Mod, som gjerne besjeler et Folk, naar for F
158	Krigen det d
159	Ind i Staden vi da ret strax skulde sl
160	Ja! gid denne dog blot til Priamos' m
161	Kom som et livl
162	Snart l
163	Vaaben, og ind bag Ilions Muur vi bjerged hans Legem.
164	F
165	Selv er den tappreste Mand, og eier de tappreste Svende;
166	Dog, du drister dig ei, mod Aias den mandige K
167	Freidig at staae, og i
168	Eller at tr
169
170	Glaukos! hvi taler en Mand som du med saadant et Hovmod!
171	Ha! jeg troede forvist, at h
172	M
173	Nu maa jeg reent foragte din Kl
174	Siden du mener, jeg ikke t
175	Aldrig forsand var jeg r
176	Dog, hvad Zeus, Skjoldsvingeren, vil, altidens er m
177	Han som skr
178	Seiren, om end han selv ham eggede op til en Kampgang.
179	Vel, min Ven ledsag mig paa Val, og d
180	Om den udslagene Dag jeg mig viser saa feig, som du paastaaer,
181	Eller om mangen Danaer, hvor kj
182	Hindre jeg kan i at stride til V
183
184	Troias og Lykiens Helte! Dardaniske Haandm
185	Teer Eder nu som M
186	Medens jeg selv mig sp
187	Vaaben, dem nys jeg mig vandt, da jeg vog den st
188
189	Bort fra den hidsige Kamp, og snart med rappeste Fodtrin
190	Hented han Svendene ind, som Peleidens fortrinlige Vaaben
191	Bar til Byen, og ei ret langt vare komne paa Veien.
192	Fjernt fra den graadforvoldende Strid han skifted sin Rustning,
193	Lod sine kampbegj
194	Hjem til det hellige Ilions Stad, og axled Peleidens
195	Vaaben, et uforkr
196	Skjenked hans Fader, men dengang han selv blev gammel, sin S
197	Gav dem, men gammel just ei blev S
198
199	Just som han slutted om Bryst Peleidens, den Gudshelts, Plader,
200	Talte han saa til sit Sind, og med Hovedet rysted bet
201
202	Skj
203	Baaret tilforn af en Helt, for hvem heel Mange har skj
204	Alt har du dr
205	Og du har revet hans Vaaben med Haan af hans Hoved og Skuldre.
206	Dog nu vil jeg dig drabelig Kraft som et Vederlag give,
207	For du skal ei, hjemkommen fra Kamp, i Andromaches H
208	R
209
210	Fast sad Rustningen Hektor om Krop, og Ares den vilde
211	Krigerske Gud ham greb, saa alle hans Lemmer forinden
212	Fyldtes med Kj
213	Iilte han raabende hen, og kl
214	Ligned for Hvermands Blik han grandt den tappre Peleide.
215	Hen til Enhver han gik, og med Ord opmuntred dem Alle,
216	F
217	Saa Thersilochos, Mesthles og Ennomos, som var fortrinlig
218	Klog paa Fuglenes Varsler, saa Chromios, Phorkys og Medon,
219	Dem med bevingede Ord opflammede Hektor, og sagde:
220
221	Ei for at sanke mig talrige M
222	Kaldte jeg Eder herhid, og b
223	Men for at freidig og kj
224	Mod det Achaiske stridbare Folk I kunde beskjerme;
225	Dette for
226	Gaver til Eder og Kost, Eders Mod at styrke desbedre.
227	Derfor Enhver gaae Fienden tillivs, hvad enten saa Frelse
228	Times ham skal eller D
229	Den blandt Eder, som hen til de hestebetvingende Troer
230	Bjerger Patroklos, hvorvel han er d
231	Skjenker jeg H
232	Samme Ber
233
234	Rykked med kneisende Spyd; i Sind de haabed saa sikkert,
235	Bort fra Telamons S
236	Taaber forsand, thi Mange han rundt om D
237
238
239	Selv i Behold, saa b
240	Ei for Patroklos's Liig jeg af Gru betages saa heftig
241
242	Som for mit Liv jeg gruer, om Ondt tilst
243	Eller og dig, da Hektor en Kampens form
244	Trindt udbreder paa Val, og bradelig D
245	Kald da de bedste Danaer herhid, om Nogen vil h
246
247	H
248
249	I som af Krigsh
250	Hos Agamemnon og mig, og selv som Konger beherske
251	Hver sit Folk, thi H
252	Plat umulig formaaer paa samtlige Drotter tilhobe
253	Syn jeg at faae, thi Kampen er heed som en blussende Lue,
254	Komme da Hver af sig selv! lad Harm Eders Hjerte betage,
255	Skulde Patroklos en Leeg nu vorde for Troernes Hunde!
256
257	L
258	N
259	Helten Meriones, drabelig st
260	Dog, hvo m
261	M
262	Frem i Klynger nu Troerne br
263	Som naar med brusende Larm Havb
264	Ind af den regnopsvulmede Flod, saa den kneisende Strandbred
265	Vidt gjenlyder, mens Havet med Br
266	Saa drog Troerne frem med Larm, men Achaierne stilled,
267	Alle med f
268	T
269	Hylled en m
270	Aldrig tilforn til Menoitios' S
271	Medens i levende Live han fulgte Peleiden paa Krigstog,
272	Heller ei nu han fordrog, at hans Liig blev Troiske Hundes
273	Rov, thi vakte han flux Stalbr
274	F
275	Liget i Stikken de lod, og flygtede, Troerne f
276	Ei dog en eneste Mand, hvor flinkt end Spydet de brugte,
277	D
278	Stund ham forlod, thi med bradelig Fart fik atter mod Fienden
279	Aias dem vendt, som i V
280	Var den fortrinligste Helt n
281	Gjennem de forreste Fylker han br
282	Bas, der Hundenes Flok og blomstrende Kn
283	Let adsplitter, naar hen gjennem Dal den farer i Krumspring;
284	Saa foer K
285	Frem, og uden Besv
286	Som i en Kreds stod trindt om Patroklos, og ventede sikkert
287	Ind ham i Byen at sl
288	Ivrig Hippothoos alt, en S
289	Trak ham ved Foden afsted over Val med en Rem, som var bunden
290	Rundt om Ankel ved Koderne fast, i det Haab sig at vinde
291	Hektors og Troernes Gunst; da timedes brat ham en Uf
292	Den Stalbr
293	Thi den behjertede S
294	Foer ham tillivs, og ramte hans Hjelms kindd
295	Brat da revned den buskede Hjelm for den stingende Spydsod,
296	Flakt ved et Ram af det v
297	Ud af det gabende Saar opspr
298	Blandet med Blod, paastand var Livet for
299	Slap den bolde Patroklos's Fod, som segned til Jorden;
300	Selv t
301	Fjernt fra Larissa, hans frodige Hjem; sine kj
302	L
303	Blev, da han faldt betvungen med Spyd af den modige Aias.
304	Flux nu Hektor sit lynende Spyd udslynged mod Aias,
305	Dog retud han blikked, og slap med N
306	Malm, men Schedios traf den, en S
307	Drot for Phokaiernes Folk; i det vidtber
308	Laae hans Gaard, og talrige M
309	Ham i Halsen ved N
310	Blad kom atter tilsyne den yderste Spids af hans Malmsp
311	Brat han faldt saa det dr
312	Men da saa Phainops's S
313	Skred om Hippothoos frem, da stak ham Aias i Bugen,
314	Kl
315	Ud, i St
316	Brat Fork
317	Men under gjaldende Raab bortsl
318	Samt Hippothoos' Liig, og trak deres Rustning af Skulder.
319	Vist af Achaiernes stridbare M
320	Jaget paa Flugt til Ilios hjem, af Feighed betvunget,
321	Vist Argeierne Rye, tiltrods for Kronions Forf
322	Havde sig vundet ved Kj
323	Muntred Aineias, omskabt til Periphas, S
324	Gammel og graae i sit Kald som Herold for hans aldrende Fader
325	Bleven han var, og ved venlige Raad han t
326	Ham livagtigen lig tog Phoibos Apollon til Orde:
327
328	Frelse det kneisende Ilions Stad? Sligt saae jeg dog andre
329	Helte bedrive, som stolede fast paa Kj
330	Djervhed og Landsm
331	Eder desuden dog Zeus langt meer end Danaerne Seiren
332	Under, men selv I vige fra Kamp, urimelig r
333
334	Han for sit Blik havde seet, da raabte han v
335
336	Visselig var det en Tort, af Achaiernes stridbare S
337	Hjem at jages til Ilions Stad, af Feighed betvungne!
338	O men en Gud for
339	Zeus, den
340	Derfor Danaerne rask tillivs! og lad dem i Mag ei
341	Bringe til Skibene hjem Patroklos's livl
342
343	Fylkerne svinged paastand, og b
344	Flux Aineias sit Spyd Leiokritos jog gjennem Livet,
345	S
346	Greben af Ynk ved hans Fald treen flux Lykomedes den kj
347	Frem til standende Strid, og slynged sin lynende Landse;
348	Hippasos' S
349	Spydet i Leveren gik, saa Kn
350	Hist fra det fede Paionialand var han dragen i Leding,
351	Derhos i Kamp den bedste han var n
352	Greben af Ynk ved hans Fald foer Asteropaios den kj
353	Frem paa lignende Viis, ham lysted en Kamp med Danaer;
354	Dog omsonst var hans Id, thi trindt de stod om Patroklos,
355	T
356	Ivrig i Hu foer Aias omkring med hyppig Formaning,
357	Ingen han gav Forlov, fra Patroklos at vige tilbage,
358	Heller ei fremfor de
359	Blive de skulde ved Liget, og v
360
361	Blod svam Jorden, og Dynger af Liig bed
362	Hist af Troiske M
363	Her af Danaer, thi heller ei dem var Striden ublodig,
364	Dog langt f
365	Midt i den hedeste Tummel, at v
366	Saa de fristed en Kamp, der med Ild er at ligne; og hartad
367	Skulde man troet, at Sol og Maane var gangne tilgrunde,
368	Thi af det tykkeste Mulm omhyllede f
369	Som vare traadte til V
370	Resten af Troernes Folk og de pladebed
371	K
372	Glands udbredte, og hverken paa Fjeld, ei heller paa Slette
373	Saaes en Skye, og stundom fra Kamp de pusted en Kjende;
374	Rammet af mangt h
375	Staaende vidt fra hinanden; men hist i Kredsen de Andre
376	D
377	Piinte de kj
378	H
379	End ei spurgt, at Patroklos var dr
380	End, og forrest paa Val en Dyst med Troerne fristed.
381	Da de for
382	K
383	Der han dem b
384	Dagen igjennem de
385	Fristede megen Besv
386	Blev deres Kn
387	Slemt tilredte saavel af dryppende Sved som af Tr
388	Medens de Dysten bestod om Peleidens behjertede Stridsven.
389	Som naar en Husbond befaler sit Tyende, Skindet at str
390	Af den forsvarlige Tyr, naar det f
391	Lidt staae Karlene da i en Krinds fra hinanden, og hale
392	Dygtig, og V
393	Ved de mangfoldige Tag, og betydelig r
394	Saaledes trak de hans Liig, snart frem, snart atter tilbage,
395	Hist i saa snevert et Rum, thi Troerne haabed tilvisse
396	Hjem til Ilions Stad, og Achaierne hen til de hule
397	Snekker at bjerge hans Liig; vist Folkophidseren Ares
398	Ei havde lastet den hidsige F
399	Var den for
400	Saa tilskikkede Zeus hiin Dag baade K
401	Grue og Besv
402	Helten Achilles endnu, at Patroklos var falden i Kampen,
403	Thi langt borte de K
404	Inde mod Ilions Muur; at hans Ven sit Liv skulde lade,
405	Vented han ei, til Porten han blot skulde naae, og saa vende
406	Levende hjem, men at Ilions Stad han ei vilde styrte,
407	Vidste han nok, hvad enten han selv var med eller ikke,
408	Efter hvad tit han i L
409	Hun, som forkyndte ham ofte den h
410	Aldrig dog ymted hans Moder et Ord om saadan en Jammer,
411	Som der var h
412
413	Gik de ved Liget hinanden tillivs, og myrded for Fode.
414	Mangen da talede saa af de malmbekl
415
416	Hjem til de bugede Skibe; f
417	Jord hver En! langt bedre forvist vi da vare stedte,
418	End om vi svigted, og lod de hestebetvingende Troer
419	Sl
420
421	Br
422	Alle skal lade vort Liv, saa forsage dog Ingen i Kampen!
423
424	Saaledes k
425	Luft Jernvaabnenes klirrende Gnye til den kobberne Himmel.
426	Dog Achilles's Heste, som stod langt borte fra Striden,
427	Gr
428	Ned var kastet i St
429	Ak! Automedon alt, den v
430	Gav mangt Rap dem med sm
431	Talte dem til med venlige Ord, og banded imellem;
432	Ei dog vilde de hjem, hvor Skibene laae ved det brede
433	Hav Hellespontos, ei heller i Strid til Achaier tilbage,
434	Men som en St
435	Kastet af Muld til en Grav for en afd
436	Stode de fast for den deilige Karm, og r
437	Ned mod Gulvet med Hoved de ludede; br
438	Rulled til Jord fra
439	Lydt af Vee over Styrerens D
440	Gled heelt ud over Kobbelets Ring, og blev s
441	Men da saa Zeus deres Jammer blev vaer, da f
442	Rysted bet
443
444	Han er en d
445	Mon for at friste den Qval, de usalige Mennesker udstaae?
446	Thi blandt Skabninger alle, som aander og kryber paa Jorden,
447	Blev dog Ingen en haardere Lod, end Mennesket tildeelt.
448	O men aldrig forsand paa den prunkende Karm skal I tr
449	Hektor, Priamos' S
450	Er det ei nok, at han Rustningen fik, og brasker nu indbildsk?
451	Kraft derimod i Kn
452	At I Automedon hjem i Behold kan f
453	Hen til de bugede Skibe, thi Hine den Roes jeg forlener,
454	Dr
455	Solen gaaer ned, og det hellige Mulm udv
456
457	St
458	Snelt med den rullende Vogn afsted til Achaier og Troer.
459	Frem Automedon foer, skj
460	Frem med Gangernes Spand til Kamp, som en Grib efter Vildgj
461	Let tilbage han veeg for Troernes larmende Kampgnye,
462	Ligesaa let mod den talrige Hob han stormed til Angreb,
463	F
464	Ene han stod paa den hellige Karm, og saa m
465	Landsen at f
466	Indtil omsider hans Ven Alkimedon, S
467	Som var en S
468	Hen bag Vognen han treen, og saa til Automedon talte:
469
470	Slig en jammerlig Id, og den sunde Forstand dig ber
471	Siden du fremmest i Skaren en Dyst med Troerne pr
472	Ganske alene, thi dr
473	B
474
475	Kan vel nogen Achaier som du, Alkimedon! styre
476	Flinkt de v
477	Uden alene Patroklos, en Mand saa snild som en Guddom,
478	Medens han leved, nu D
479	Frisk! saa tag du Sv
480	Selv vil jeg da nedstige fra Karm, en Dyst at fors
481
482	Sprang i en Fart, og flux hans Haand greb T
483	Ned Automedon sprang, det m
484	Og til Aineias, som jevne ham stod, paa Stedet han raabte:
485
486	Hist fodrappen Achils st
487	Frem de trave til Strid, men kj
488	Derfor jeg troer, vi fange dem nok, hvis du er i Hjertet
489	Sindet som jeg, thi storme vi frem med forenede Kr
490	Vove de knap til standende Strid at gaae os im
491
492	Frem de foer, bed
493	T
494	Chromios samt Aretos, den guddomlignende K
495	Fulgte dem begge til Strid, og forvist de haabed at f
496	Begge de fiendtlige M
497	Taaber! thi Blod skulde flyde, f
498	Dyst med Automedon slap. Da denne til Zeus havde bedet,
499	Fyldtes hans trindtform
500	Flux til Alkimedon, Vennen saa troe, han talte saalunde:
501
502	Bliv mig saa n
503	Helme vil Hektor vel knap, forinden han f
504	Helten Achilles's Karm med de fagermankede Heste,
505	Myrdet os To, og skr
506	Eller og selv forliser sit Liv blandt de forreste Stridsm
507
508	H
509	Lad af de
510	Stande til V
511	V
512	See! hist storme nu frem til den graadforvoldende Kampgang
513	Hektor og Helten Aineias, de to mandhaftigste Troer.
514	Dog, i Gudernes Skj
515	Thi vil jeg bruge mit Spyd; for det
516
517	Skaft, og Helten Aretos han traf paa det blankede Rundskjold;
518	Ei mod Spydet det b
519	Bored sig ind gjennem Beltet, og f
520	Som naar den ungdomskraftige Mand med sin hv
521	Slaaer Marktyren i Nakken bag Hornene v
522	Heelt bliver hugget igjennem; frem springer da Tyren og styrter;
523	Saaledes sprang han frem, og segned omkuld; i hans Indvold
524	Dirrende hang det hv
525	Hektor paastand sit blinkende Spyd mod Automedon kasted,
526	Dog retud han blikked, og snildt Malmsp
527	B
528	Over hans Ryg, og planted sig fast i Muldet; dens Dopskoe
529	Dirred en Stund, dog hvilede snart den m
530	Nu var de gangne hinanden tillivs med Glavind ih
531	Hvis Aianterne ei havde skilt de hidsige K
532	Frem gjennem Stimlen de l
533	Da blev Hektor, Aineias og Chromios, Gudernes Lige,
534	Svart af R
535	Derfor Aretos i Stikken de lod; spydstungen i Hjertet
536	Laae han strakt, og Automedon, vild som den stormende Ares,
537	Sp
538
539	Over Patroklos, skj
540
541	Op paa sin Karm, og sprang saa tilvogns, paa H
542	Dryppende vaad af Blod, som naar L
543
544	Graad og Besv
545	Ned fra Himlen hun steg, af Zeus Fjernskueren udsendt,
546	Rask at v
547	Ret som naar Zeus udsp
548	Menneskens B
549	Eller en Vinter med skingrende Frost, som tidligen standser
550	M
551	Saadan en purpurstraalende Skye hun hylled omkring sig,
552	Traadte saa frem blandt Achaiernes Folk, hver Mand at behjerte;
553	F
554	Som just stod hende n
555	Phoinix paa V
556
557	Vorder den Helt, som fulgte saa troe den stolte Peleide,
558	Sl
559	Hold dig nu kj
560
561	Phoinix! bedagede Fader!
562	Kraft mig saasandt, og yded mig Skjerm mod Spydenes Anfald,
563	Heller end gjerne jeg traadte da frem, i Kamp for Patroklos
564	V
565	O men som Ilden ub
566	Slaaer uoph
567
568	Fryded sig h
569	Vendte sin B
570	Og i hans Bryst hun satte Forvovenhed, ret som en Flues,
571	Som ihvor tit den fra Menneskets Hud end jages tilbage,
572	Stikker bestandig paany, thi Menneskets Blod er den lifligt;
573	Lignende Mod hun ham gj
574	Hen til Patroklos han gik, og slynged sin blinkende Landse.
575	Men i det Troiske Folk var en Mand, som kaldte sig Podes,
576	S
577	H
578	Ham i Beltet nu traf den Guldhaars Drot Menelaos,
579	Just som han tog til at flye, og jog ham Malmen i Livet.
580	Brat han faldt saa det dr
581	Sl
582	Frem for Hektor nu treen Apollon, til Daad ham at v
583	Phainops, Asios' S
584	Meest af de fremmede M
585	Ham livagtigen lig udbr
586
587	Siden du skyer Menelaos; i forrige Tider en kraftl
588	Kriger han var, men nu han alene fra Troernes Skare
589	Sl
590	Podes, Eetions S
591
592	Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste R
593	Skred; i Veiret da l
594	Rigtomqvastede Skjold, og hyllede Skyer om Ida,
595	Medens han lyned og tordnede h
596	Troerne undte han Seier, Achaierne slog han med R
597
598	Stedse han voved sig l
599	Traf ham et t
600	Fl
601	Frem nu styrtede Hektor, og stak Leitos i Haandled,
602	Helten Alektryons S
603	Brat han veeg med
604	Meer han til Kamp vilde due, og mod Troerne bruge sin Landse.
605	Snelt l
606	Lige ved Vorten et Slag af Idomeneus' Spyd mod sit Pandser,
607	Brat dog knak det v
608	Flux mod Deukalions S
609	Slynged nu Hektor sit Spyd; vel glippede Kastet en Kjende,
610	Dog
611	Koiranos dragen i Leding som V
612	Men paa sin Fod var Idomeneus nys fra de toftede Skibe
613	Vandret til Kampen, og Seier han nu havde Troerne skjenket,
614	Var ei Koiranos ilet til Hjelp med de hurtige Heste,
615	Frelse han bragte sin Drot, og mod Jammerens Time ham skjermed,
616	O men selv han sit Liv for den mordiske Hektor forliste -
617	Ham i Kj
618	Slog ham T
619	Brat af Vognen han tumled, og slap i det samme sin T
620	Ned sig bukked Meriones flux, og tog den med Haanden
621	Op fra Jorden, og derpaa han saa til Idomeneus talte:
622
623	Selv du m
624
625	Hjem til de bugede Skibe, thi Skr
626
627	Hvordan den skiftende Seier af Zeus blev Troerne tildeelt.
628	F
629
630	Syn for Sagn, at Zeus staaer Troerne bi udi Kampen.
631	Kommer fra dem et Spyd, saa rammer det, enten en Usling
632	Svang det, eller en Helt, thi Zeus det styrer i Flugten,
633	Mens afm
634	Lad os da gange paa Raad, hvordan vi den faldne Patroklos
635	Bedst at bjerge formaae, og hvordan vi fra Kampen tilbage
636	Selv kunne slippe til Fryd for elskede Venner og Landsm
637	Som med Bedr
638	M
639	L
640	Bare vi eied en Mand, som i Hast med Bud kunde drage
641	Hen til Achilles, som ventelig knap endnu har den Jammers
642	Tidende spurgt, at hans elskede Ven er kommen af Dage;
643	Men i Achaiernes H
644	Mulm tilhyller jo t
645	Zeus Alfader! udriv Achaiernes S
646	Lad din Himmel sig klare, og und os Brugen af Synet,
647	Knuus os, siden du saa er tilsinds, men knuus os ved Dagslys!
648
649	Strax adspredte han M
650	Frem br
651	Da tiltalede Aias den v
652
653	Om du ilive kan see Antilochos, S
654	Byd ham skynde sig alt hvad han kan, og Helten Achilles
655	Bringe det Bud, at hans kj
656
657	Bort han gik som en L
658	Naar den omsider er kjed af at strides med M
659	Som den udslagene Nat er paaf
660	Bort fra Hjorden det fedeste N
661	Gridsk paa Kj
662	Flyver et Mylr af Spyd, saavelsom af blussende Brande;
663	Svart for disse, trods alt sit Mod, den r
664	Sluk
665	Saaledes gik fra Patroklos den v
666	Bort, heel n
667	Skulde forlade Patroklos's Liig som Bytte for Fienden.
668	Dog Meriones f
669
670	Drages nu Alle til Minde, hvor blid den arme Patroklos
671	Var af Sind mod Enhver, hvor from, huldsalig i Omgang,
672	Medens han leved, nu D
673
674	Rundt han kasted sit Blik, lig
675	At den paa Synet er skarpest af Himmelens Fugle tilhobe;
676	Selv om h
677	Haren, den snelle, som ligger i Lye bag Buskenes Blade,
678	Ned da slaaer den paastand, og sin Fangst den skiller ved Livet;
679	Saa Menelaos, du
680	Rulled saa vide, for mulig etsteds i Skaren af Landsm
681	S
682	Snart opdaged han denne, som hist paa Valen til Venstre
683	Flinkt opmuntred og egged til Kamp sit samtlige Mandskab.
684	Tr
685
686	Tidende h
687	Sagtens forl
688	Over Danaernes Folk en Gud nedv
689	Seier blev Troernes Lod, og dr
690	Mand, Patroklos, et smerteligt Tab for alle Danaer;
691	L
692	Om til sit Skib paastand han hjem vil bjerge det n
693	Liig, hans Vaaben i Vold er faldne den mordiske Hektor.
694
695	Ganske som maall
696	Fyldtes med Taarernes Str
697	Dog forglemte han ei det Hverv, han fik af Atreiden,
698	Flux til Laodokos, Svenden saa bold, som i N
699	Hestenes trampende Spand, sine Vaaben han gav, og saa l
700	Taarerne randt, mens F
701	Hen til Peleiden Achilles, et dr
702
703	Her at tr
704	Havde forladt, de Pyliske M
705	Til deres Hjelp han muntred den herlige Drot Thrasymedes,
706	Selv derimod tilbage han l
707	Traadte paastand til Aianterne hen, og talte saalunde:
708
709	Hen til Achilles, den Mester i L
710	M
711	K
712	Vi derimod, lad os gange paa Raad, hvordan vi Patroklos
713	Bedst at bjerge formaae, og hvordan vi selv med det samme
714	D
715
716	Det var fornuftige Ord, du priselig Drot Menelaos!
717	Du og Meriones flux hans Liig opl
718	B
719	Slaaes bag Eder med Troernes M
720	Vi som har Mod tilf
721	Stod tilforn, og kj
722
723	H
724	Skreg, da de saae Danaiske M
725	Frem de styrted som Hunde, naar efter et anskudt Vildsviin
726	Forud for J
727	Rask i Begyndelsen l
728	Dog saa saare den vender sig om, i Lid til sin Styrke,
729	Fare tilbage de strax, og flye til forskjellige Sider;
730	Saa forfulgte de Troiske M
731	Brugende flinkt tveoddede Spyd og m
732	Men naar Aianterne vendte sig om, og b
733	Skifted de Farve paastand, og ei fordristed sig Nogen,
734	Frem at styrte paany, om Liget en Dyst at fors
735
736	Hen til de bugede Snekker, men bag dem voxte den vilde
737	Kamp, som Ild, der i M
738	Om sig griber, og stikker i Brand, saa Husene mindskes
739	Midt i det lysende Skin, mens Stormen mod Luerne brager;
740	Saaledes St
741	L
742	Ligesom Muler, hvis Lemmer umaadelig Styrke besidde,
743	Hen ad den knudrede Stie nedsl
744	Eller en sv
745	Bliver i Bryst deres Mod udmattet af Sved og af M
746	Saaledes bare de Liget afsted med Iver, men bag dem
747	V
748	T
749	Selv for den m
750	N
751	Bakken de spr
752	Saaledes v
753	Som dem forfulgte med Kraft, to M
754	Helten Aineias, Anchises's S
755	Ret som en flyvende Skye af Alliker eller af St
756	Flygter med gr
757
758	Saa for Aineias og Hektor de unge Danaiske K
759	Flygted i Sv
760	Rundt om Graven desuden Achaierne tabte paa Flugten
761	Pr
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>