<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  18. Sang
	Vaabensmedningen.
1
2	Men til Achilles som ilende Bud Antilochos ankom,
3	Helten han staaende traf ved de stavnfremstikkende Skibe,
4	Dybt hensunken i Tanker paa hvad der var skeet allerede.
5	Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
6
7	Henover Marken paany til Skibene stimle saa r
8	Bare dog Guderne ei den Qval mit Hjerte berede,
9	Som af min Moder forl
10	At i mit levende Live den kj
11	Skulde forlade den lysende Sol for Troernes H
12	Ja! han er visselig d
13	Slemme! jeg b
14	Hjem til Flaaden at vende, og ei med Hektor at stride.
15
16	Treen den
17	Taaren ham br
18
19	Faaer du at h
20	Dr
21	Liig
22
23	Aske med Sod iblandt han greb med H
24	Str
25	Og paa den pr
26	Ned i St
27	Laae han og sk
28	Ogsaa de Piger, han selv og Patroklos i Krig havde vundet,
29	Skreg af Bedr
30	Styrtende frem af Teltet; med H
31	Slog de sig heftig for Bryst, og Benene under dem rysted.
32	Ligesaa jamred Antilochos lydt, og gr
33	Fast om Achilles's H
34	Grebet af Angst, at han skulde med Staal overskj
35	Frygtelig skreg Achilles, det h
36	Siddende nede paa Havsens Bund hos sin aldrende Fader.
37	Bitterlig brast hun i Graad, trindt flokkedes Havets Gudinder,
38	En og hver Nereide, saamange som leved i Dybet.
39	Der var Glauke nu f
40	Speio, Nesaia og Thoe, og Halie, deilig af
41	Der var Kymothoe n
42	Der var Iaira, Melite, Amphithoe, Doto, Agaue;
43	Videre var der Pherusa, Dynamene, Proto, Panope,
44	Dem Dexamene fulgte, Amphinome, Kallianeira,
45	Doris med samt Galateia, den h
46	N
47	Og Ianeira, Klymene, og Maira med samt Ianassa,
48	Og med Oreithya kom den haarfagre M
49	Samt enhver Nereide, saamange som leved i Dybet.
50	Hulen, der skinned saa hvid som et S
51	Slog sig tilhobe for Bryst, og Thetis begyndte med Veeraab:
52
53	Lytter, saa skal I fornemme, hvad Sorg der boer i mit Hjerte.
54	Vee mig Arme, ja vee mig! en Helt til min Jammer jeg f
55	Jeg, som til Verden har baaret en S
56	Ypperst i Heltenes Kreds; i Veiret han skj
57	Ham har jeg h
58	Bort med de snablede Skibe til Ilions Stad jeg ham sendte,
59	Troernes Folk at befeide, men hist i Peleus's Kongsgaard
60	Aldrig jeg meer modtage ham skal hjemkommen fra Krigen;
61	Ak men saal
62	D
63	Dog vil jeg drage derhen, min S
64	Hvilken Bekymring ham traf, skj
65
66	Fulgte med str
67	Men da saa komne de var til det frugtbare Troia, da f
68	En efter Anden paa Kysten de Fod, hvor rundt om Achilleus
69	Laae qv
70	Hen til den jamrende S
71	Lagde med lydelig Graad sin Haand paa den Elskedes Hoved,
72	Og med bevingede Ord hun klagende talte saalunde:
73
74	Tael! ford
75	Ganske saaledes som fordum du bad med oprakte H
76	At i Forvirring Achaiernes M
77	Tr
78
79	Sandtnok! Moder! Olymperen Zeus fuldbyrded mig Alting.
80	Dog, hvad gavner mig dette? Patroklos min Ven er jo falden;
81	Ham, hvem h
82	Ham har jeg mistet, ham Hektor har dr
83	Hine forbausende Vaaben, et Under for
84	Gaven den glimrende skj
85	Alt paa den Dag, da de lagde dig hen paa en D
86	O var dog du vedbleven at boe blandt Havets Gudinder
87	Hisset, og Peleus til Viv havde f
88	Ak! men nu skete det saa, dit Hjerte til tusinde Qvaler,
89	Naar du ber
90	Meer hjemkommen fra Krig, da mit Sind ei heller mig frister,
91	L
92	F
93	B
94
95	Ja! som du taler, min S
96	D
97
98	Gid jeg da d
99	At jeg beskjermed min myrdede Ven, som fjernt fra sin Hjemstavn
100	Faldt, thi han manglede mig til at vorde hans Frelser fra Uf
101	Nu
102	Heller ei frelste Patroklos i N
103	Br
104	Men ved min Flaade jeg sidder som uselig Tyngsel for Jorden,
105	Jeg, en K
106	Ingen sig maaler i Strid, men paa Thing er der dem, som er bedre.
107	Gid al Kiv udryddes af Guders og Menneskers Samfund,
108	Samt al Harm, thi den driver endog den Vise til Grumhed;
109	Ja! langt s
110	Griber den om sig i Menneskets Bryst, skinbarlig som R
111	Ret som mig nys ophidsed den m
112	Dog, lad fare hvad fordum er skeet, hvor dybt det end smerter,
113	Lad mig i Barmen betvinge mit Sind, skj
114
115	Hoved, og saa vil jeg tage min D
116	Zeus og den
117	Ei Herakles engang, den V
118	Han som dog h
119	Segne han maatte for Skjebnen og Heres usalige Vrede.
120	Vel! saaledes vil jeg, er en lignende Lod mig berammet,
121	Falde den Stund jeg skal d
122	Nu skal forvist ret snart heel mangen Dardanisk og Troisk
123	Viv, fuldbarmet og fager, aft
124	Taarernes Str
125	Nu skal det kjendes forsand, at jeg lang Tid rasted fra Kampf
126	Hold mig da ikke fra Striden, du b
127
128	Ja! tilvisse, min S
129	Hjelp mod truende D
130	O men bet
131	Smeddet af funklende Malm; den hjelmomstraalede Hektor
132	Selv om Skulder den b
133	L
134	Dog til den buldrende Kamp skal ei forinden du drage,
135	F
136	Thi naar imorgen det gryer ad Dag, og Solen er oppe,
137	Kommer med deilige Vaaben jeg hid fra Guden Hephaistos.
138
139	Dreied sig om og sagde til S
140
141	Vandrer saa strax til Paladset, til Fader, den aldrende Havmand,
142	Hjem, og forkynder ham Alt, imens til h
143	Selv jeg begiver mig op til den kunstber
144	Om han vil unde min S
145
146	Medens til h
147	Drog, sin elskede S
148
149	Flygted imens Achaiernes Folk for den drabelig st
150	Hektor, og n
151	Heller ei havde fra Valen de pandsrede M
152	M
153	Thi han var atter paa Vei indhentet af M
154	Og af Kong Priamos' S
155	Tregange greb ved Foden ham fat den straalende Hektor,
156	Gridsk paa at sl
157	Tregange st
158	Kraftudrustede M
159	Styrtede snart han i Stimlen sig ind, snart atter han stille
160	Stod, og raabte med Kraft, men veeg ei en Kjende tilbage.
161	Ligesom Hyrder i Vang ei m
162	Bort at gjenne fra N
163	Saaledes m
164	Hektor, Priamos' S
165	Bort han havde nu sl
166	Hvis ei Iris, saa rap som en Vind, til Achilles var kommen
167	Farende ned fra Olymp med Bud, han skulde sig v
168	Zeus og de
169	Tr
170
171	Vov for Patroklos en Dyst, om hvem der ved Skibene hisset
172	Stander en frygtelig Strid, hinanden de myrde for Fode,
173	Her de M
174	Troernes K
175	Ville ham sl
176	Higer at rive ham bort, heel gjerne han vilde fra bl
177	Hals afhugge hans Hoved, og f
178	Op da! n
179	Skulde Patroklos en Leeg nu vorde for Troernes Hunde!
180	Skammen er din, om hans Liig underveis bliver sk
181
182	Hvo blandt Guderne, Iris! har hid dig skikket med Budskab?
183
184	Here mig skikkede hid, Kronions
185	Zeus, den
186	Salige Guder, der boe paa Olymps sneed
187
188	Hvordan gaaer jeg til Kamp? i Fiendernes Vold er min Rustning;
189	Heller ei gav mig min Moder Forlov, til Strid mig at v
190	F
191	Thi fra Hephaistos hun loved at bringe mig pr
192	Ellers ei Nogen jeg veed, hvis Rustning jeg nu kunde axle,
193	Uden aleneste Aias's Skjold, hiin Telamonides;
194	Dog, han f
195	Myrdende Fienden med Spyd til V
196
197	Selv tilfulde vi veed, at din herlige Rustning er ranet;
198	Tr
199	H
200	R
201	Aanded i Qviden paany, og vandt lidt Frist med at k
202
203	Flux sig h
204	H
205	Og med den Skye hans Hoved hun krandsed, den h
206	Blank den var som et Guld, og i lysende Lue den blussed.
207	Ret som naar gl
208	Fjernt paa en
209	Dagen igjennem den haardeste Dyst i Marken at friste,
210	Rykke fra Byen de ud, men saasnart som Solen er dalet,
211	Stikkes mangfoldige Bauner ibrand, og den viftende Lysglands
212	Stiger i Veiret, at
213	Om de paa Baade kanskee ville komme derover til Bistand;
214	Saa mod Himmelen steg hiin Glands fra Achilles's Hoved.
215	Frem ved Graven for Muren han treen, men Achaiernes Krigsfolk
216	Kom han ei n
217	Staaende der han raabte, og s
218	H
219	Ret som der lyder et gjaldende Raab, naar der bl
220	Alt som mordiske Fiender om Bye sig flokke til Angreb,
221	Saadant et gjaldende Raab opl
222	Men da saa hine fornam Achilles's tordnende Malmr
223	Klappede Hjertet af Grue, og de fagermankede Heste
224	Vendte med Vognene flux, deres Sind bebuded dem Uf
225	Skr
226	Br
227	T
228	Tregange h
229	Tregange veeg baade Troer og Ledtogsk
230	Og af de dygtigste M
231	Landser og Vogne dem dr
232	Bort fra Spydenes Ram med Fryd havde bjerget Patroklos,
233	Lagde de Liget paa Baare, da stilled sig Vennerne rundtom,
234	Jamrende lydt, og til F
235	Taaren ham br
236	Ligge paa Baaren som Liig, af det hv
237	Ak! selv havde han sendt ham afsted med Karm og med Heste
238	Ud til Kampen, men ei han igjen ham hilste ved Hjemkomst.
239
240	Hjem til Okeanos' Str
241	Ned gik Solen, da standsed de herlige M
242	Med den besv
243	Men paa den modsatte Kant trak Troerne bort fra den barske
244	Strid, og sp
245	Stimled saa sammen til Raad, forinden de t
246	Hvermand stod, mens Thinget blev holdt, slet Ingen det lysted,
247	Ned sig at s
248	Synlig var bleven paany efter rum Tids Hvile fra Kampf
249	F
250	Visest af Alle han f
251	Ven af Hektor han var; paa een Nat f
252	Derhos en Mester i Tale, som hiin var Mester i Spydkamp.
253	Venligen sindet han h
254
255	Hjem til Staden at tye, og ei paa Marken ved Flaaden
256	Bie paa Morgenens Komme, thi langt er fra Muren vi borte.
257	Medens Achilles var gram paa den
258	Faldt det os let, en Dyst at bestaae med Achaiernes S
259	Selv har mangen en Nat ved de hurtige Skibe jeg vaaget
260	Glad i det Haab, at for
261	Nu derimod jeg gribes af Skr
262	Thi med sit vildtustyrlige Mod vil han visselig ikke
263	N
264	Fristed saa ofte med vexlende Held den hidsige Stridsf
265	Nei! han vil gange til Kamp, at erobre vor Stad, vore Qvinder.
266	Lad os til Staden da gaae, kom, lyder mig! saa b
267	Vel har den hellige Nat nu standset den rappe Peleion,
268	Men naar imorgen til Striden han frem i Rustningens Plader
269	Stormer, og tr
270	Hvad for en K
271	Hjem sig til Ilions Stad, men Hund og Grib skal fort
272	Troer i M
273	Men naar vi lyde mit Ord, hvorvel det sk
274	Stille vi Folket paa Torvet inat, og sikkret er Staden
275	Baade ved Muur og kneisende Port med sluttende Fl
276	Store, af glattede Fj
277	Men naar det gryer ad Dag, vil i Rustningens Plader vi Alle
278	Frem paa Murene staae, desv
279	Bort fra Skibene hid til Kamp ved Muren at gange,
280	Hjem til Skibene drager han nok, naar de kneisende Heste
281	Tr
282	Ind han bryder dog ei, hans Mod tillader det ikke,
283	Aldrig han styrter vor Stad, f
284
285	Ordet, du her haver talt, Polydamas! huer mig ikke,
286	Du som os giver det Raad, i Byen at flokkes derhjemme.
287	V
288	Priamos' Stad var tilforn hos alle de m
289	Vidt paa Jorden ber
290	Nu er det herlige Liggendef
291	Hen til Phrygiens Land og det skj
292	Mangt Klenode tilsalg, thi den m
293	Men da den snedige Kronos's S
294	H
295	Kom da for Folket ei frem, du Daare! med saadanne Paafund!
296	Ingen skal f
297	H
298	Holder i Leiren nu f
299	V
300	Er der forresten en Troer, som
301	Lad ham da bringe dem hid, vort Folk til almindelig T
302	Landsm
303	Men naar i Morgen det gryer ad Dag, vil i Rustningens Plader
304	Hist ved de bugede Skibe vi v
305	Dog, er den bolde Peleide saasandt opstanden ved Flaaden,
306	Nu! har han Lyst, desv
307	Ikke for ham fra den buldrende Kamp, men kj
308	Tr
309	Ares er Hvermands Gud, tit dr
310
311	Ret som Daarer, Forstanden betog dem Pallas Athene;
312	Samtlige holdt de med Hektor, hvorvel han raaded dem ilde,
313	Men med Polydamas Ingen, og godt var dog Raadet, han gav dem.
314	Derpaa de holdt deres Nadver i Leir. Men Natten igjennem
315	Jamred Achaiernes M
316	F
317	Medens paa Broderens Bryst sine mordiske H
318	Hyppigen sukked og st
319	Naar dybt inde fra Skoven en daahjortbedende J
320	Raned dens Kuld, da harmes den svart, hjemkommen for silde;
321	Flux den vidt gjennem Dal, opst
322	Farer i Haab ham at naae, opt
323	Saa med st
324
325	Alt paa den Dag, jeg et tr
326	Hjem til Opus hans herlige S
327	Naar efter Ilions Fald han sin Lod havde vundet af Byttet;
328	Dog, ei Alt fuldbyrdes af Zeus, hvad Mennesket spaaer sig.
329	Os blev det Begge beskikket, at r
330	Her i Troia, thi heller ei mig skal i Borgen derhjemme
331	Helten den aldrende Peleus, saalidt som Thetis min Moder,
332	Byde velkommen tilbage, men Jorden skal her mig beholde.
333	Dog, min Patroklos! da bagefter dig jeg synker i Mulde,
334	Steder jeg ikke til Graven dit Liig, f
335	Hektor er dr
336	Og ved dit D
337	Rundne af
338	Ligge du skal ujordet imens ved de snablede Skibe,
339	Mangen Dardanisk og Troisk fuldbarmet og blomstrende Pige
340	Jamre sig skal ved din Baare, og Dag og Nat skal de gr
341	Piger, dem selv vi os vandt ved vor Kraft med m
342	Naar vi betvang sprogtalende M
343
344	Svendene stille paa Ild en rummelig trebeens Kjedel,
345	For at de snart kunde toe det styrknede Blod af Patroklos.
346	Over den blussende Ild paastand Badkjedlen de stilled,
347	Fyldte den derpaa med Vand, og stak saa Br
348	Luerne spilled om Kjedelens Bug, og i Kog kom Vandet;
349	Men da saa Vandet var sydende hedt i det skinnende Malmkar,
350	Tv
351	Salve de str
352	Lagde saa Liget paa Baare, fra Hoved til nederste Fodsaal
353	Sv
354	Og den udslagene Nat i Kreds om den rappe Peleide
355	Sad Myrmidonernes M
356
357	Det var da altsaa din Id, stor
358	Du haver vakt Peleiden igjen, man skulde jo hartad
359	Troe, at du selv havde f
360
361	Skr
362	H
363	Skj
364	Siig, hvi skulde da jeg, blandt alle Gudinder den F
365	Baade ved Byrd, og tillige fordi jeg kaldes din Hustrue,
366	Du, der byder som
367	Ei i min Harm det Troiske Folk hjems
368
369	Kommen var Thetis imens til Hephaistos's straalende Vaaning,
370	Bygget af Malm, uforg
371	Gudepaladser, et V
372	Just hun ham traf, som ved B
373	Sved, if
374	Langs med V
375	Og under Bunden af hver anbragte han trillende Guldhjul,
376	For at de let af sig selv kunde rulle til Guders Forsamling
377	Hen og atter tilbage, et Under for
378	F
379	Mangled endnu, dem nagled han fast, og paa Stifterne hamred.
380	Medens nu saa med synderlig Kl
381	Kom til hans Bolig Gudinden, den s
382	Og den ber
383	Charis, den deilige, blev hende vaer, treen ud over T
384	Trykkede fast hendes Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
385
386	Hvad har dig bragt til vor Boe? tilforn du gj
387	Tr
388
389	B
390	Rigt benaglet med S
391	Kaldte dern
392
393	Strax hende svared igjen den h
394
395	Hun har mig frelst, da Smerter jeg leed efter Faldet fra H
396	Dengang min Moder saa fr
397	For jeg var halt; da havde jeg liidt uforvindelig Pine,
398	Hvis ei Thetis i Favn og Eurynome havde mig grebet,
399	Som er den kredsoml
400	Aaringer ni jeg smeddede der mangt stadseligt Arbeid:
401	Bradser og dreiede Ringe, og Klokker til
402	Hist i den hv
403	Skylled den m
404	Gud eller d
405	Kun af Eurynome kjendt, og af Thetis, som begge mig frelste.
406	Hun til vort Huus nu kommer, thi b
407	Yde den haarfagre Thetis den skyldige L
408	S
409	Medens jeg l
410
411	Humped afsted, og de vanf
412	Pusterne lagde fra Ilden han fjernt, og sit samtlige V
413	Hvormed han
414	Derpaa han toede sig reen med en Svamp paa H
415	Og paa den senede Hals og den haarbevoxede Bringe,
416	Axled sin Kjortel, og greb sin dygtige Stok, og af D
417	Humped han ud; paa Veien han frem blev ledet af Terner,
418	Som var af Guld, og grandt saae ud som levende Piger,
419	Baade Forstand i Hjertet og Kr
420	Givet dem blev, og af Guderne selv har de l
421	Guden de ledede frem, saa de pustede. Endelig kom han
422	Ind til Thetis, og satte sig ned paa en straalende H
423	Trykkede fast hendes Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
424
425	Hvad har dig bragt til vor Boe? tilforn du gj
426	N
427	Hvis det staaer i min Magt, og hvis det forresten er gj
428
429	Er der, Hephaistos! o siig! af Olympens Gudinder tilhobe
430	Nogen, som martres i Sind af saamegen forsm
431	Som mig Kronion til Qval besk
432	Ingen af Havets Gudinder, kun mig han en d
433	Gav, Aiakiden; en Mands Omfavnelse maatte jeg udstaae
434	N
435	Ligger i Hallen derhjemme, dog endes min Jammer ei dermed.
436	F
437	Ypperst i Heltenes Kreds, i Veiret han skj
438	Ham har jeg h
439	Bort med de snablede Skibe til Ilions Stad jeg ham sendte,
440	Troernes Folk at befeide, men hist i Peleus's Kongsgaard
441	Aldrig jeg meer modtage ham skal, hjemkommen fra Krigen;
442	Ak! men saal
443	D
444	Pigen, hvem selv Achaiernes Folk ham kaared til Kampl
445	Hende ham raned af Haand den m
446	Slagen af Harm over Ranet han nagedes dybt i sit Hjerte,
447	Troerne slutted Achaiernes M
448	Sp
449	B
450	Selv urokkelig fast han sig v
451	Men sine Vaaben han gav sin Ven Patroklos at axle,
452	Sendte til Striden ham ud med talrige K
453	Og ved den Sk
454	Falden var Staden forvist, f
455	Slog blandt de forreste M
456	Efter hans kj
457	Nu er jeg kommen, at favne dit Kn
458	Skjenke min S
459	Og et Par prunkende Skinner, at f
460	Dertil et Pandser, hans trofaste Ven forliste hans eget,
461	F
462
463	Slaae dig tiltaals! lad dette dog ei bekymre dit Hjerte!
464	Gid jeg m
465	Ligesaa let for den hylende D
466	Som jeg en Rustning ham skaffer saa smuk, at Menneskens S
467	Alle, som faae den at see, vil h
468
469	Vendte mod Ild sine B
470	Ind paa Esserne bl
471	Foer med skiftende Kraft de brandopflammende Vindpust,
472	Snart for at fortne den Flittiges V
473	Alt som det tyktes Hephaistos for godt til Arbeidets Fremme.
474	F
475	Kasted saa S
476	Fast i Blokken sin Ambolt han slog, og tog i sin h
477	Haand den v
478	F
479	Kunstig han bilded det ud; af tre Lag Malm han om Krindsen
480	Slog en skinnende Rand, og med S
481	Selv derimod var Skjoldet af fem Lag Malm, og paa Pladen
482	Smedded Hephaistos med synderlig Kl
483	Der afbilded han Jorden, den hv
484	Der den utr
485	Tindrende Stjerner, som sidder i Krands paa Himmelen vide.
486	Der var Pleiader at see, Hyader, Orion den st
487	Der var Bj
488	Hist den dreier sig om, og f
489	Det er den eneste Stjerne, som ei i Okeanos bades.
490
491	Og i den ene var Bryllup og lystige Gilder paaf
492	Brudene f
493	Hen gjennem Byen de drog, h
494	Kn
495	Skingrende Spil og Klang, mens Qvinder i Husenes D
496	Stod og betragted den livlige F
497	Ogsaa der holdtes paa Torvet et Thing. Folk stimlede sammen;
498	Kiv havde reist sig; en Mand var i Strid med en Anden, og Sagen
499	Gjaldt en Mandebodsgj
500	Gjelden var klaret, den Anden ben
501	Begge forlangte de Sagen tildoms, og Vidnerne afh
502	Og, som det gaaer, holdt Somme med hiin, og Andre med denne.
503	Stimlen blev styret til Skik af Herolderne. Oldingeraadet
504	Sad paa glattilhuggede Steen i den hellige Rundkreds;
505	Stave de holdt udi Haand, som Folkeherolderne b
506	Stode saa frem, og En efter Anden i Sagen de d
507	To Talenter i Guld laae midt i Kredsen paa Thinget,
508	L
509
510	Straaled i Rustningens Malm. Beleirerne b
511	Enten at see deres yndige Stad i Gruus, eller skifte
512	Alt hvad i Byen der fandtes af Gods, og give dem H
513	Dette forkasted de plat, og i L
514	Qvinder, umyndige B
515	Rundt til Bevogtning paa Murene stod; i Felten de Unge
516	Rykked, af Ares til Kamp blev de f
517	Begge var danned' af Guld, af Guld var de Kl
518	Begge bev
519	Tydelig kunde de kjendes, men smaat var det samtlige Mandskab.
520	Men da de naaede den Plads, som tyktes dem tjenligst til Baghold,
521	T
522	Leired de der sig i L
523	Fjernt fra den
524	Lurende vented de der at faae Syn paa Faar eller Hornqv
525	Snart lod Hjorder sig see; to Hyrder, som lakkede bag dem,
526	Bl
527	Knap blev Qv
528	Raned de bort baade Drifter af K
529	Sneehvide Lam; Qv
530	Da nu de fiendtlige M
531	M
532	Op, og afsted i flyvende Fart; snart naaede de Stedet,
533	Stilled sig op, og k
534	Huggende l
535	Svart huserede Tvedragt og Larm, og den grusomme D
536	R
537	Hist en gispende Qv
538	Tog saa ved Foden en Falden, og sl
539	Levende Mennesker lig de f
540	Rev de hinanden af Haand de Liig, som var faldne paa Valen.
541
542	Bred og tregange pl
543	Hen over Vang deres Plov, snart frem, snart atter tilbage.
544	Hvergang de saa havde vendt, og de naaede det yderste Markskjel,
545	Kom der en Mand, som ih
546	Qv
547	Kj
548	Mulden i Sporet var sort, livagtig som pl
549	Skj
550
551	H
552	Her efter Skaaret til Jord sank Straaene, Haandfuld paa Haandfuld,
553	Hist gik Karle, som bandt dem i Neeg med snoede Halmbaand.
554	Tre Neegbindere f
555	Drenge, som sankede flittigen op, og med Favnene fulde
556	Bare de Kornet til hine; men taus stod Eieren blandt dem,
557	T
558	Under en Eeg, et Stykke derfra, blev lavet et Maaltid,
559	Hvortil var slagtet et N
560	Dryssed paa Kj
561
562	Heelt af det pureste Guld, men Druerne selv vare sorte.
563	Rankerne vandt sig om St
564	Rundt om l
565	Som var af Tin; til Viingaarden op en eneste Fodstie
566	Randt, ad hvilken i H
567	Gutter og blomstrende Piger i Flok, uskyldige, muntre,
568	Bare den liflige Frugt i flettede Vidiekurve.
569	Midt i Skaren en liden Smaadreng paa den klingende Lyre
570	Spillede smukt, med sin barnlig R
571	Linos han qvad, og til Strengenes Klang de
572	Under den lystigste Jubel og Sang med hoppende F
573
574	Somme var gjort' af det r
575	B
576	Langs en rislende B
577	Ogsaa var Hyrderne bilded' i Guld, som ginge med Qv
578	Fire de var, og fulgtes af ni rapfodede Hunde.
579	Fremmest i K
580	Greb en br
581	Hundene piled afsted, og Kn
582	Knap fik L
583	Skind, saa slugte de Blod og Indvold. Hyrderne styrted
584	Efter dem flux, men hidsed omsonst de hurtige Hunde;
585	R
586	N
587
588	Faarene tripped i Dalen omkring saa s
589	Trindt om laae der en Stald og en Fold og t
590
591	Hiin livagtigen lig, som tilforn i det m
592	Daidalos ordned med Kunst for den haarfagre Viv Ariadne.
593	Blomstrende Gutter i Hob med rige livsalige Piger
594	Svang sig i kredsende Dands, og holdt hinanden om Haandled.
595	Pigernes Dragt var af fineste Liin, men Gutterne Kjortler
596	Bar af prunkende Stof, og glindsende fast som en Olie.
597	Deilige Krandse var Pigernes Pryd, men ved Gutternes Hofte
598	Hang der en Daggert af Guld, som dingled i s
599	Snart med
600	Som naar en Pottemager, der s
601	Tager i Hjulet et Tag, for at see, om det ogsaa vil l
602	Snart i R
603	Rundtom stod der en Sv
604	Mored dem ret; en guddommelig Skjald med Lyren i H
605	Sang til sit klingende Spil, og to Krumspringere blandt dem
606	Sloge med F
607
608	Heelt omkring den yderste Rand af det herlige Rundskjold.
609
610	F
611	Dertil en Hjelm, heel tung, som passede Helten om Tinding,
612	Smuk og af prunkende Arbeid, dens Busk var virket af Guldtraad,
613	Og af det sk
614
615	Alt i sin Favn, og lagde det ned for Achilles's Moder,
616	Og som en Falk hun foer fra Olymps sneed
617	B
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>