<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  19. Sang
	Vredens Forsonelse.
1
2	Lyset at bringe hver d
3	Just som Thetis til Skibene kom med Hephaistos's Gaver.
4	Hulkende lydt, paa Jord henstrakt ved Patroklos's Baare
5	Traf hun sin S
6	Jamrende svart; da treen hun iblandt dem, den bolde Gudinde,
7	Trykkede fast hans Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
8
9	Tynger end Sorgen os svart, han faldt efter Gudernes Villie.
10	Tag hvad Hephaistos dig gav, en skj
11	Aldrig har d
12
13	Foran Achilles, da klirrede h
14	R
15	Did at vende sit Blik for Grue, men jo mere Peleiden
16	Stirred derpaa, desmeer opt
17	Gnistrede vildt under Laag, ret ligesom glimtende Lynild.
18	Froe han l
19	Gotted sit Syn og sin Hu, ved den Herlighed ret at betragte,
20	Og med bevingede Ord han talede saa til sin Moder:
21
22	Dannes af Guder alene, men aldrig af d
23	Nu vil jeg Rustningen axle til Strid, men mit Sind er bekymret
24	Svart for Menoitios' kraftige S
25	Liste sig ind i de gabende Saar, som Malmen har stunget,
26	Avle mangfoldige Kryb, og f
27
28
29	Elskede S
30	Selv vil jeg gj
31	Fluer, som gridsk op
32	Ja om han end blev liggende her, til Aaret er omme,
33	Bliver dog heel og holden hans Hud, ja smukkere mulig.
34	St
35	Siig dig fra Naget, du b
36	Kl
37
38	Strax i Patroklos's N
39	Himmelske Saft, for heel og holden hans Hud at bevare.
40
41	H
42	Om det saa end var de Folk, der ved Skibene ellers blev hjemme,
43	Hver en Styrmand, som sidder tilroers, og raader for Kaasen,
44	Hver en Skaffer ved Flaaden, som Mad udstykked til H
45	Alle som En nu drog de til Things, da Peleiden Achilleus
46	Synlig var bleven paany efter rum Tids Hvile fra Kampf
47	Hen til Forsamlingen halted afsted to krigsvante K
48	Tydeus's S
49	Begge sig st
50	Forrest i Kredsen de tog deres Plads, da Thinget de naaede.
51	Sidst af alle Danaer kom M
52	Piint af et Saar, thi fornys havde Koon, en S
53	Ramt ham i drabelig Dyst med sin malmbev
54	Da nu Achaiernes samtlige Folk sig paa Thing havde sanket,
55	Stod i Forsamlingen frem fodrappen Achilles, og talte:
56
57	Havde sig dette begivet den Stund, da med Harm i vort Hjerte
58	Begge vi ypped en nagende Kiv, grimslagne for Qvinden.
59	Gid hun heller var dr
60	Dengang jeg h
61	Ei da havde for Fiendernes Haand saamangen Achaier
62	F
63	Hektor og Troernes M
64	Skal i Achaiernes Folk man rum Tid mindes vort Kivsmaal.
65	Dog, lad fare hvad fordum er skeet, hvor dybt det end smerter,
66	Sindet i Bryst vi betvinge, om end det koster os M
67	Nu har forsand jeg d
68	Vreden at gjemme bestandig i Sind; velan da! saa skynd dig!
69	V
70	At dog engang jeg endnu kan med Troerne m
71	Om de har Lyst til at t
72	Mangen vil frydes i Hu, naar til Rast sine Kn
73	Slipper han ellers fra Spydenes Ram i den mordiske Kampf
74
75	Da de fornam, han forsaged sin Harm, den kj
76	Flux til Orde da tog Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
77	Alt fra den Plads, hvor han sad, ei frem i Kredsen han traadte:
78
79	Lytte man b
80	Skikker sig ei, den Dygtigste selv Ulempe det volder.
81	Hvo kan h
82	Hvo kan tale? man kommer tilkort, om saa M
83	Nu til Achilles jeg retter mit Ord; I andre Danaer
84	Lytter med Agt til min R
85	Alt har mangen en Gang Achaierne dette mig paasagt,
86	Lydt har de lastet min F
87	Nei! men Skjebnen og Zeus, og Erinnys, som vandrer i Natmulm,
88	Dem det var, som paa Thinge mig hidsed til rasende Iilsind,
89	Alt paa den Dag, jeg Achilles fraraned hans h
90	Dog, hvad skulde jeg gj
91	Daarskab, en Datter af Zeus,
92	Frister Enhver; hendes Fod er sp
93	Nede paa Jorden sit Fjed, men paa Menneskens Hoved hun tr
94	M
95	Ja! selv Zeus hun engang forblindede, han som i V
96	H
97	Here ved lumskelig Svig, hvorvel hun kuns er en Qvinde.
98	Det var den Dag, Alkmene til Verden en S
99	Helten den st
100	Stoltelig taled han saa blandt alle de salige Guder:
101	H
102	At jeg kan sige, hvad Hjertet i Bryst mig byder forkynde:
103	Vider! Forl
104	Frem idag, en vordende Drot over Folket i Omegn,
105	Barn af Heltenes Sl
106	Ordet da tog, skalkagtig i Hu, den v
107	Tant skal vorde dit Ord, og ei fuldkommes dit Udsagn.
108	Dog velan! Olympiske Zeus! tilsv
109	Eed mig forvist, at med Tiden en Drot over Folket i Omegn
110	Drengen skal vorde, som vikler idag sig af Skj
111	Barn af Heltenes Sl
112	Saa hun taled, og Zeus, som ei fornam hendes Skalkhed,
113	Svor den hellige Eed, dog h
114	Here sig svang fra den kneisende Tind af Olympen, og snarlig
115	Til det Achaiske Argos hun kom; der boede den bolde
116	Hustrue til Sthenelos, Perseus's S
117	At under Hjertet hun bar paa syvende Maaned et Svendbarn.
118	Fosteret, ei fuldbaaret endnu, drog Here for Lyset,
119	Sinked Alkmenes Forl
120	Selv hun Tidenden meldte til Zeus, og talte saalunde:
121	Zeus! lynslyngende Fader! et Ord vil paa Sind jeg dig l
122	Helten er f
123	Sthenelos' S
124	Altsaa din
125	Talt; men dybt i Hjertet ham slog den bittreste Vrede,
126	Daarskabsgudinden han flux i Hovedets glindsende Lokker
127	Greb, heel bister i Hu, og dyrt besvor han, at Daarskab,
128	Hun, som lokker Enhver i Ford
129	S
130	Og som han talte, han svang hende rundt med sin Haand, og fra Himlen
131	Ud han brat hende smed, snart naaede hun Menneskens F
132	Altid hun randt ham ihu, saa han sukkede, hvergang han skued,
133	Hvilket forsm
134	Ligedan gik det med mig; naar den hjelmomstraalede Hektor
135	Styrted Argeierne ned for Fode ved Skibenes Bagstavn,
136	Randt mig bestandig den Daarskab ihu, jeg havde bedrevet.
137	Dog, da jeg feilede svart, og Zeus betog mig Forstanden,
138	Vil jeg igjen forsone, vil rigelig gj
139	Op da, Peleide, til Kamp! og skynd paa det
140	Rede jeg er, at give dig strax de Gaver tilhobe,
141	Konning Odysseus dig loved igaar, da i Telt han dig gj
142	Dog har du Lyst, saa t
143	Hid fra mit Skib skal Svendene flux dig Gaverne bringe,
144	For at du selv kan see, at jeg kl
145
146	Atreus's h
147	Om du vil yde den lovede Skjenk, som Billighed kr
148	Eller beholde den, staaer til dig selv; men lad os paa Stedet
149	T
150	Spilde vor Tid, thi stort er det V
151	At man paany Achilles kan see blandt de forreste Stridsm
152	Hugge de Troiske Fylkninger ned med sin kobberne Spydstang.
153	V
154
155	Nei! Achilles! hvor kj
156	B
157	F
158	Tid den Dyst v
159	F
160	Thi lad Achaiernes M
161	Baade med Mad og Viin, som Kr
162	Ei kan en Mand, som drager tilfelts uden ringeste Paabid,
163	Dagen igjennem fra Grye til Qv
164	Om han end nok saa meget besjeles af Lyst til at stride,
165	Slappes dog Lemmerne lidt efter lidt, og naar T
166	Lister sig paa ham, da vakle hans Kn
167	Men naar en Mand er m
168	Om han saa end med Fienden skal slaaes fra Morgen til Aften,
169	Bliver dog freidigt i Barmen hans Mod, og Tr
170	F
171	Derfor velan! lad Folket gaae hjem, og byd dem at holde
172	Strax deres Davre. Men Gaverne selv skal Kong Agamemnon
173	Hid lade bringe til Things, at samtlige M
174	Syn for Sagn kan faae, og du selv kan qv
175	Frem skal i Kredsen han staae, og edelig skal han forsikkre,
176	At hendes Leie han aldrig besteg, eller leged med hende,
177	Som det er Menneskens Viis, alt mellem en Mand og en Qvinde.
178	Men i dit Bryst, Achilles! b
179	Og til Forlig b
180	At i den Skjel, som times dig b
181	Atreus's S
182	Vorde du vil; uskjelligt forsand er det ei, at en Konge
183	Soner tilfulde den Mand, som selv han f
184
185	S
186	Skjelligen n
187	Villig jeg sv
188	Og ved Beskjermelsens Gud, ei sv
189	T
190	T
191	Komme herhid fra mit Telt, og vi slutte den trofaste Eedspagt!
192	Men til dig selv jeg haver et Hverv, som jeg byder dig r
193	V
194	Lad dem paastand fra mit Skib hidbringe de Gaver tilhobe,
195	Som vi har lovet Achilles igaar, og Qvinderne hente!
196	Men fra Danaernes Leir skal Talthybios flux os et Vildsviin
197	Skaffe herhid, til Zeus og til Solen vi ville det slagte.
198
199	Atreus's h
200	Vist langt bedre det var, om en anden og mere beleilig
201	Tid I valgte til dette, naar Frist os undes fra Striden,
202	Og naar i Barmen mit Mod ei higer saa svart efter Kampgang.
203	Str
204	Priamos' S
205	Og til et Maaltid I raader endda! langt heller forsanden
206	Vilde jeg byde Danaernes M
207	Uden al Mad eller Drikke, og f
208	T
209	F
210	Gjennem mit Sv
211	Han, som nu hist i mit Telt, af det fl
212	Ligger med Ansigtet vendt mod D
213	Jamre sig lydt; thi ligger nu hiint mig ikke paa Hjerte,
214	Nei! men Drab og Blod, og Krigernes r
215
216	Peleus's S
217	Kjekkere er du end jeg, og en god Deel bedre du bruger
218	Landsen; i Kl
219	Deels er af Aar jeg
220	Derfor du b
221	Lang Tid varer det ei, f
222	Selv om Malmen til Jord nedhug mangfoldige Halmstraae,
223	Snart er dog H
224	Han som er
225	Ei med Bugen Achaiernes Folk b
226	Ikke der rinder en eneste Dag, at jo mangen en Landsmand
227	Mister sit Liv, naar skulde da Frist i Bejamringen undes?
228	Vel er det skjelligt, at jorde den Mand, som faldt, og begr
229	Dagen igjennem hans D
230	Men det er ligesaa skjelligt, at M
231	Kamp blev sparet, sig styrke med Mad og Viin, at desbedre
232	Uden den ringeste Rast med fiendtlige M
233	Trindt med den h
234	L
235	Saa er mit Bud, og Vee over Hver, som bliver tilbage
236	Hist ved Argeiernes Skibe! nei! kj
237	Yppe den skrappeste Strid med de hestebetvingende Troer.
238
239	S
240	Modige S
241	Skyndelig drog de paa Vei til den m
242	Telt, og hurtig som Ordet var talt, var Sagen iv
243	Syv Tref
244	Veddel
245	F
246	Med sig; den v
247	Guldet til ti Talenters Bel
248	Gik saa foran, og Gutterne bag, som Gaverne bare,
249	Midt i Kredsen de lagde dem ned; da stod Agamemnon
250	Frem, og Talthybios flux, en Mand med en R
251	Traadte for Konningen hen, fremledende Ornen med Haanden.
252	Atreus's S
253	Som ved hans Hofte bestandigen hang ved den m
254	B
255	Bad han til Zeus. Argeiernes M
256	Tause med Andagt og Skik at lytte til Konningens Tale.
257	Bedende talte han saa med
258
259	Jorden og Solen, og Skr
260	Straffe hvert Menneskens Barn, som svor i Livet en Meeneed,
261	V
262	Aldrig hun laae i min Favn, eller brugtes til nogen Bestilling,
263	Men i mit Telt uplettet og reen forblev hun bestandig.
264	Sv
265	Hvormed de slaae Enhver, som forseer sig imod dem ved Meeneed.
266
267	Flux med slyngende Kast Talthybios smed den i Havets
268	Sv
269	Reiste sig op, og talede saa til Argeiernes Krigsm
270
271	Ellers Atreiden forvist ei havde mit inderste Hjerte
272	Bragt i det heftigste Opr
273	Ranet med Vold og urimelig Trods; men Fader Kronion
274	Vilde forvist, at mangen Achaier sit Liv skulde miste.
275	Ganger til Davre nu hen, at vi snart kan rykke til Angreb!
276
277	M
278	Men Myrmidonernes Folk tog ivrigen fat paa de skj
279	Gaver, og hen til Achilles's Skib de bragte dem alle,
280	Lagde dem ned i Teltet, og Qvinderne fik de til S
281	Medens til Flokken med Gangerne l
282	Men da Briseis, saa skj
283	Saae for sit
284	Styrted med Hulken hun over hans Liig, og kradsed med Haanden
285	Baade sin Barm og fyldige Hals, og sit deilige Ansigt,
286	Gr
287
288	Dengang jeg sidst dig forlod, da leved du end her i Teltet,
289	Og ved min Gjenkomst jeg finder dig d
290	Saaledes Jammer paa Jammer evindelig times mig Arme.
291	Manden, som fik mig til Viv af min Fader og v
292	Faldt i Kamp for vor Bye, selv saae jeg ham myrdet af Malmsp
293	Tre sambyrdige Br
294	Misted jeg ogsaa, en ynkelig D
295	Men da den rappe Peleide ihjel havde slaget min Husbond
296	Mynes, og plyndret hans Stad, da taalte du aldrig at see mig
297	Gr
298	Vilde mig kaare; til Phthia du hjem mig paa Skib vilde f
299	Og ved mit Bryllup en glimrende Fest Myrmidonerne give;
300	Derfor begr
301
302	Gr
303
304	Bad de ham holde sin Davre, men sukkende gav han dem Afslag:
305
306	Byder mig ei, at qv
307	Svar er den Sorg, som piner min Sjel; til Solen er nede,
308	T
309
310	Ikkun de to Atreider og Konning Odysses tilbage
311	Blev med Idomeneus, Nestor og Phoinix, den aldrende Vognhelt.
312	Lindre de vilde hans Sorg, men Lindring hans Hjerte fornam ei,
313	F
314	Idelig randt hans Ven ham ihu, og med Jamren han udbr
315
316	Satte du selv i Teltet os frem den qv
317	Heel ufortr
318	Drog til den blodige Kamp med de hestebetvingende Troer,
319	Ak! nu ligger du der, og er dr
320	Lede til Mad og Drikke, som staaer i Teltet derinde,
321	Dig jeg jo savner; ak! beeskere Qval ei kunde mig times,
322	Ei om jeg spurgte det Bud, at min Fader var kommen af Dage,
323	Han som nu gr
324	For han maa savne sin S
325	For en afskyelig Qvinde, for Helena, feider med Troer;
326	Eller min elskede S
327	Han som nu fostres paa Skyros, om ellers han end er ilive;
328	Lige til nys var bestandig det Haab saa fast i mit Hjerte,
329	At i det Troiske Land kun jeg mit Liv skulde lade
330	Fjernt fra det hestrige Argos, men du hjemdrage til Phthia,
331	Hente paa Skyros min elskede S
332	Tage ham med over B
333	Baade min kneisende Borg og mit Gods, mine Terner og Svende;
334	O thi det b
335	Eller dog vist, aff
336	Sl
337	Daglig at h
338
339	Alt hvad i Hjemmet tilbage de lod, nu randt dem i Minde.
340	Men da Kronion de Jamrende saae, da f
341	Og med bevingede Ord han talede saa til Athene:
342
343	Rinder Achilles da virkelig ei dig l
344	See! han sidder nu hist ved de stavnfremstikkende Skibe,
345	H
346	Drage til Davre, men han vil ei nyde den ringeste F
347	Gak da til Helten, og gyd i hans Bryst den liflige Nektars
348	Saft, og den himmelske Spise, at Sult ham ei skal betage!
349
350	Snar som en skrigende
351	Sv
352	Rusted i Leiren sig flinkt til Strid, og Nektar Gudinden
353	Gj
354	For at den piinlige Sult ei Kn
355	Flux til Faderens herlige Borg hjemvendte Gudinden,
356	Medens Achaierne str
357
358	Iiskold, pidsket afsted af den luftopklarende Nordvind,
359	Saaledes stimled fra Skibene bort i mylrende M
360	Hjelme, som funkled med straalende Glands, og buklede Skjolde,
361	Pandsre med dygtige Plader, og asktr
362	Glandsen mod Himmelen steg, da smilede Marken saa vide
363	Alt af den lynende Malm, og Dr
364	Dundrede h
365	Bister i Hu han gnidsled med T
366	Gnistrede vildt som blussende Ild; forsm
367	Tr
368	Medens han axled de Vaaben, Hephaistos med Kunst havde smeddet.
369	F
370	T
371	Videre sp
372	Kasted dern
373	Tog saa paa Armen sit Skjold, som baade var stort og forsvarligt,
374	Dertil som Maanen saa blankt det straalede vidt i det Fjerne.
375	Ret som det lysende Skin af en Ild, som h
376	Br
377	Ude paa B
378	Bort fra det elskede Hjem paa det fiskbesv
379	Saaledes steg gjennem Luften et Lys fra den kj
380	Deilige kunstforarbeidede Skjold; saa greb han den tunge
381	Hjelm, og om Issen den satte; saa klar som en tindrende Stjerne
382	Funkled den buskede Hjelm, omflagret af prunkende Guldhaar,
383	Hvilke Hephaistos i tusinde Tal havde virket til Hjelmbusk.
384	Derpaa i Rustningens Plader sig pr
385	Om de var Kroppen tilmaade, saa Lemmerne kunde sig r
386	Pladerne vare som Vinger, de l
387	Derpaa han trak af Hylsteret ud den f
388	Tung, forsvarlig og lang, slet Ingen af alle Danaer
389	Kunde den magte; Achilles alene forstod at handtere
390	Landsen af Pelions Ask, af Cheiron for
391	F
392	Alkimos hjalp imedens Automedon; ivrig de lagde
393	Kobblet om Gangernes Hals, og sp
394	Gav dem saa Bidslet i Mund, trak T
395	Stramt til den holdige Karm: i Haanden sin flunkende Sv
396	Greb Automedon flux, med et S
397	Og da Peleiden var v
398	Ret som den straalende Sol han skinned i Rustningens Plader,
399	H
400
401	Glemmer nu ei som sidst, at f
402	Hjem i Behold til Achaiernes Leir, naar Kampen er udstridt!
403	Lader ham ei som Patroklos paa Val aflivet tilbage!
404
405	Xanthos, og b
406	Heelt gled ud over Kobbelets Ring, og r
407	M
408
409	Alt dog stunder det st
410	Skyldig er kuns den v
411	Heller ei har vi, det veed jeg forvist, ved N
412	Voldt, at de Troiske M
413	Nei! men den m
414	Dr
415	Vi kan jo l
416	Rappest af Alt i Verden, men dig er den Skjebne berammet,
417	At du skal f
418
419	Dragende tungt et Suk udbr
420
421	Selv tilfulde jeg veed, at fjernt fra min Fader og Moder
422	D
423	F
424
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>