<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  20. Sang
	Gudernes Kamp.
1
2	Skibe til Strid, i Forening med dig, kampgridske Peleide!
3	Medens den Troiske H
4
5	H
6	Iilsomt hun gik, og m
7	Ingen af Flodernes Guder, undtagen Okeanos, svigted,
8	Eller af Nymphernes Sl
9	Eller i Flodernes Kilder og urtebevoxede Dale.
10	Altsom i Borgen de m
11	Tog tilhobe de Plads i den straalende Hal, som Hephaistos
12	Selv havde bygget med synderlig Kl
13	Saaledes sad de hos Zeus forsamlede. Ogsaa Poseidon
14	M
15	Satte sig ned udi Kreds, og frittede Zeus's Beslutning:
16
17	Har med Achaier og Troer maaskee du Noget isinde,
18	Hvilke nu snart den hedeste Dyst med hinanden vil friste?
19
20	Ja! Jordryster! forsand, du har gjettet mit Hjertes Beslutning,
21	Hvi jeg har kaldt Eder hid; jeg
22	Selv vil imens jeg tage min Plads paa en Aas af Olympen,
23	Kaste paa Striden mit Blik, og frydes derved; men I Andre
24	Drager afsted til M
25	Ganske som selv I finde for godt, kan Hjelp I dem yde,
26	Thi naar alene Peleiden er med i Kampen mod Troer,
27	Flygte de brat for den stormende Helt, uden ringeste Modstand.
28	Blot ved at see ham, de rysted af Skr
29	Nu derimod, da saa svart for sin myrdede Ven han er opbragt,
30	Troer jeg, at Muren han styrter i Gruus trods Skjebnens Forf
31
32	Guderne ginge til Strid, men i to forskjellige Formaal,
33	Here med Pallas Athene til Skibenes Krinds sig forf
34	Did begav sig tillige den Jordomslynger Poseidon,
35	Did gik ogsaa Velsignelsens Gud, den kl
36	Dem ledsaged Hephaistos, som stolt af umaadelig Styrke
37	Humped afsted, de vanf
38	Men til det Troiske Folk gik Ares med blinkende Malmhjelm.
39	Phoibos med langtnedrullende Haar og hans piilfroe S
40	Xanthos og Leto med samt den smilende Viv Aphrodite.
41	Medens at Guderne end vare fjernt fra M
42	Jublede stolt Achaiernes Folk, da Peleiden Achilleus
43	Synlig var bleven paany efter rum Tids Hvile fra Kampf
44	Men en forf
45	R
46	Straaled i Rustningens Malm, heel lig den mordiske Krigsgud.
47	Men da de salige Guder til M
48	Reiste med Kraft sig den hidsige Kiv; h
49	Snart ved den kastede Grav sin R
50	Snart ved den buldrende Strand med gjaldende Stemme hun raabte,
51	Medens at Ares, saa vild som Stormen fra sortnende Regnskye,
52	Kaldte med Br
53	Snart ved Simois' Bred, hvor han l
54
55	Sammen til Strid, saa den barskeste Kamp br
56	Og med forf
57	Tordenen rulle foroven, imens Poseidon forneden
58	Rystede Jorderig vide og Bjergenes kneisende Toppe.
59	Rundtom skj
60	F
61	Selv under Jord blev Skyggernes Drot Aidoneus forf
62	Sprang med et Skrig fra sin Stol af Grue, om over hans Hoved
63	Jorderigs Muld kanskee ved Poseidons St
64	Og hans beklumrede h
65	Komme tilsyne for Menneskens
66	Saadant et Bulder blev h
67	Phoibos Apollon, bev
68	Traadte nu frem til en Dyst med den v
69	Mod Enyalios stod den lysblaa
70	Frem mod Here til Strid den guldpiilskydende Jagtm
71	Artemis stilled sig kj
72	Hermes, den st
73	Og mod Hephaistos sig stilled den dybthenrullende Flodgud,
74	Kaldet af Guderne Xanthos, af Mennesker kaldet Skamandros.
75
76	Higed med ivrigst Begj
77	Priamos' S
78	Ares at l
79	Men til at m
80	Eggede Helten Aineias, og gav ham Mod udi Brystet,
81	Priamos' S
82	Ham livagtigen lig tog Phoibos Apollon til Orde:
83
84	Som du saa stolt lod falde blandt Troernes Helte ved Gilde?
85	Freidigen vilde du tr
86
87	Priamos' S
88	Saadan en F
89	Stred jeg idag med Achilles, forsand ei var det da f
90	Gang i mit Liv, alt fordum engang han jog mig fra Ida
91	Bort med sit Spyd, da han stormede l
92	Dengang han h
93	Frelste mig Zeus, som Kraft og smidige Kn
94	Ellers var segnet jeg vist for Achilles's Haand og Athenes,
95	Foran for Helten hun gik, udbredende Lysning, og b
96	Myrde for Fode med Sp
97	Derfor lad aldrig en Mand sig fordriste til Kamp med Achilleus!
98	Altid en Gud jo stander ham n
99	Kaster han Spyd, saa flyver det frem, og aldrig det standser,
100	F
101	Kampvilkaarene eens, ei let skulde Seiren ham vorde,
102	Ei om han end var heelt af Malm fra Isse til Fodsaal.
103
104	Beed i det mindste, du
105	Ordet jo gaaer, at til Verden dig bar den Viv Aphrodite,
106	Datter af Zeus, men Achilles er f
107	Zeus er jo Fader til hiin, Havoldingens Barn er den Anden.
108	Gak ham kj
109	Lad ham ei skr
110
111	Gjennem de forreste R
112	Men at Anchises's S
113	Gik, blev ikke fordulgt for den liliearmede Here,
114	Guderne kaldte hun til sig paastand, og talte saalunde:
115
116	T
117	Hist fremskrider Aineias, kampv
118	M
119	Lader os drive tilbage paastand hiin S
120	Eller lad En af os gaae hen, og skjenke Peleiden
121	Kj
122	For at han klart kan see, at de m
123	Men at de Guder tilhobe, som have for Skik at beskjerme
124	Troernes Folk i Ledingef
125	Samtlige kom vi jo ned fra Olymp, at m
126	Her, i det Meed, at for Troernes Haand ham ei skulde times
127	Vanheld idag; i den kommende Tid maa han friste hvad Skjebnen
128	Spandt ham ved F
129	Dog, naar guddommelig R
130	Gruer han vist, om En af de Himmelske tr
131	Farligt for Menneskens Blik er en Guds skinbarlige Aasyn.
132
133	Fnys dog ikke, som var du fra Sands, sligt ikke dig anstaaer!
134	Mig i det mindste det huer kun slet, at vi, som i V
135	H
136	Nei! lad heller os drage herfra, og etsteds paa en Bakke
137	Afveis tage vor Plads, lad saa M
138	Dog, hvis Ares begynder en Dyst, eller Phoibos Apollon,
139	Eller de standse Peleiden, og ei tilstede ham Kampgang,
140	Da vil vi selv til den hidsige F
141	Flux vil de da, det troer jeg forvist, adsplittes og atter
142	Tye til Olympen igjen, til de
143	Kuede svart af vor kraftige Haand, n
144
145	Hen til Herakles's kneisende Vold, som Pallas Athene
146	Havde med Troiske M
147	For at han did kunde tye, og for Havuhyret sig bjerge,
148	Dersom det styrtede frem, og fra Stranden til Sletten fordrev ham.
149	Der med de
150	Heelt indhylled' om Skulder de sad i den t
151	Medens de Andre tog Plads paa Brynet af Kallikolone,
152	Herlige Phoibos! hos dig, og hos Stadomstyrteren Ares.
153	Saaledes Guderne sad, baade hisset og her, og paa Anslag
154	P
155	Vilde de n
156
157	Straaled den lyst, og af Krigernes Fjed huult gungrede Jorden,
158	Altsom de styrtede l
159	Treen mod hinanden i M
160	Manden Aineias, Anchises's S
161	F
162	Nikked den v
163	Frem for Brystet han holdt, og svang sin kobberne Spydstang.
164	Men fra den modsatte Kant foer Peleus's S
165	Ret som en glubende L
166	Flokkes, at slaae den ihjel; i F
167	M
168	Kn
169	Skummer om Tand; vildt fnyser i Bryst dens modige Hjerte;
170	Derpaa med viftende Hale den slaaer sine Sider og Baglaar,
171	Alt for at hidse sig selv desmeer til et frygteligt Angreb,
172	Farer saa frem med gnistrende Blik, for enten at myrde
173	En af de samlede M
174	Saaledes Helten Achilles, hans Kraft og modige Hjerte
175	Hidsed ham op til at m
176	Men da de skridende frem hinanden var traadt under
177	F
178
179	Bort? hvad egged dit Sind til en Dyst med mig at fors
180	Haaber du enten at keises til Drot for de modige Troer,
181	H
182	Gav dog Priamos ei slig glimrende L
183	Selv har han S
184	Eller har Troerne alt afmaalt dig en ypperlig Jordlod,
185	Herlig til Planter og S
186	Dersom du slaaer mig ihjel? dog knap vil dette dig lykkes.
187	Alt har engang med mit Spyd jeg forjaget dig, skulde jeg mene.
188	Husker du ei den Dag, da ved Qv
189	Brat fra Skr
190	Ei du voved engang paa din Flugt at see dig tilbage,
191	Hen til Lyrnessos du flygtede r
192	Zeus og Athene var med mig, og brat jeg lagde den
193	Qvinder ber
194	Bort, men du blev frelst af Zeus og de
195	Nu derimod vil de neppe beskjerme dit Liv, som du vistnok
196	Tr
197	Atter tilbage til Stimlen, og tr
198	Inden dig times Ford
199
200	Vent dog aldrig, Peleide! at kyse mig bort med et Mundsveir,
201	Ret som var jeg en Pog! let kunde jeg selv, om mig lysted,
202	Tale dig til med knubbede Ord eller stiklende Gluffer.
203	Sikkert hinandens For
204	Gjennem de
205	Mine du ligesaa lidet har seet, som dine jeg skued,
206	Men efter Sigende est du en S
207	F
208	Jeg derimod kan forsand den behjertede H
209	Stoltelig n
210	Gr
211	Eller og mine, thi fast t
212	Skilles vi ei fra hinanden idag, eller slippe fra Striden.
213	Dog, hvis dig lyster om dette Besked, da vil jeg det sige,
214	At ogsaa du kan kjende min
215	F
216	Han er Dardanias Stifter; den Tid var Ilions Kongstad
217	End ei bygget paa Sletten til Menneskers Hjem, og man boede
218	Nede ved Foden endnu af det kildebesprudlede Ida.
219	Dardanos avled en S
220	Han var den rigeste Mand, som dengang leved i Verden,
221	Heste han eied i M
222	Gik i hans Eng, og lystige F
223	Boreas selv opt
224	Skabte sig om til en graaskimlet Hingst, og parred sig med dem.
225	Tolv udm
226	Hvergang de v
227	L
228	Ja, naar de v
229	Sv
230	Men Erichthonios avlede Tros, den Troiske Konning,
231	Tros havde tre fortrinlige B
232	Og Ganymedes, livsalig og skj
233	Han var den fagreste Svend, som var runden af d
234	Guderne selv ham raned fra Jord, Kronion til Mundskjenk,
235	Alt for hans Deiligheds Skyld, hos de salige V
236	Ilos's S
237	Drotten Laomedon avled Tithonos og Priamos, Lampos,
238	Klytios og Hiketaon, et Skud paa Krigsgudens Stamme.
239	Kapys, Assarakos' S
240	Jeg er en S
241	Det er den
242	Dog Kronion for
243	Altsom ham tykkes for godt, thi hans er den h
244	Dog, lad os ei paa Peblingeviis med forf
245
246	Let hinanden vi gav saa sv
247	At den vel knap kunde rummes ombord i en Hundred
248	Menneskets Tunge bev
249	Viid er den Mark, hvor Talen kan tumle sig frem og tilbage,
250	Alt hvad dig lyster at sige til mig, kan vanke til Gjensvar.
251	Dog, slet ikke det gj
252	Kives og klamres med haanlige Ord, ret ligesom Qvindfolk,
253	Som, naar en sindsfort
254	Midt ud paa Gaden forf
255	Sandhed og L
256	Ei skal fra Manddomsdaad du vende min Hu med et Mundsveir,
257	F
258	Lader os smage paastand hinandens forsvarlige Malmsp
259
260	Mod det forbausende Skjold, saa h
261	Men med sin senede Arm sit Skjold Achilles fra Livet
262	Holdt, dog ei uden Grue, han meente, den m
263	Kastet af Helten Aineias, heel let kunde gaae gjennem Skjoldet,
264	Han den Daare, som ei i Sind og Hjerte bet
265	At de fortrinlige Gaver, de salige Guder for
266	Giver ei efter saa let, eller knuses af d
267	Heller ei m
268	Skjoldet at kl
269	Gjennem de to Lag Plader den br
270	Skjoldet den lamme Hephaistos af fem Lag Malm havde smeddet,
271	Yderst var to af Kobber, af Tin var de inderste tvende,
272	Eet derimod var af Guld, og af dette hans Landse blev stoppet.
273	Dern
274	Og med sit Sp
275	T
276	Og med det smekkreste L
277	Foer den Peliske Ask, saa Pladerne klirred ved Rammet.
278	Flux han dukked sig ned, og sit Skjold i Veiret han rakte,
279	Slagen af Skr
280	Fl
281	Dobbelte Rand blev knust, og da Sp
282	Stod han betagen af Grue, at Spydet saa n
283	Og en usigelig Qval omtaaged hans Blik; men Achilleus
284	Trak sit hv
285	Med et forf
286	Knap to dygtige Karle, som nuomstunder de f
287	Magte saa v
288	Vist Aineias med Stenen den vildtfremstormende K
289	Hjelm og Skjold havde ramt, som dog havde frelst ham fra Uf
290	Vist Achilles med Sv
291	Naar ikke Jordomslyngerens Blik betids havde seet det,
292	Flux til de
293
294	F
295	Ene fordi han villigen l
296	Ret som en Taabe, thi Phoibos ham ei vil frelse fra Uf
297	Hvi skal Manden saa svart for Andres Forbittrelse lide
298	Uden den ringeste Skyld? mangt velbehageligt Offer
299	Har han dog Guderne bragt, som boe paa Himmelen vide;
300	Lad os da bort fra truende D
301	Ogsaa vil Zeus jo svart opt
302	Slaaer Aineias ihjel, og af Skjebnen forundes ham Frelse,
303	At ikke Dardanos'
304	Aldrig har Zeus Kronion saa h
305	Nogen af alle de S
306	Alt er jo Priamos' samtlige Sl
307	Nu skal Aineias, den kraftige Helt, over Troerne herske,
308	Han og hans B
309
310	Selv i dit Sind bet
311	Om du Aineias vil frelse fra truende D
312	Helten den gj
313	Thi med urokkelig Eed blandt alle de salige Guder
314	Svor vi Begge saa tit, baade jeg og Pallas Athene,
315	Aldrig mod Jammerens Dag de Troiske M
316	Ei om saa hele det Troiske Land i lysende Lue
317	Blussede, stukket ibrand af Achaiernes krigerske S
318
319	F
320	Did hvor K
321	Flux om Peleiden Achilles's Blik en m
322	Hylled han trindt, greb fat i det malmbev
323	Og af Aineias's Skjold han ud det rev i det samme,
324	Men for Achilles's F
325	L
326	Hen over talrige Skarer af M
327	Foer han paa Guddommens Haand i flyvende Fart gjennem Luften,
328	Indtil han naaede det yderste Skjel af den buldrende Kampplads,
329	Hvor de Kaukoniske M
330	Der treen Jordomslyngeren frem paany for Aineias,
331	Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
332
333	Frem forvoven at tr
334	Som er din Mester i Kraft, og meer af Guderne yndes!
335	Nei hvergang du kommer ham n
336	For at du ei trods Skjebnen skal vandre til Hades's Bolig;
337	Men naar Peleiden Achilles i D
338	Da kan du forrest i Heltenes Flok med Tr
339	Thi af de andre Danaiske M
340
341	Strax adspredte han Taagen, som rugede t
342	Blik, da klared det pludselig op for begge hans
343	Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
344
345	Her min Landse jo ligger i St
346	Hvem jeg den kasted imod, i den Agt at slaae ham tild
347	Saa var da selv Aineias af Himmelens evige Guder
348	Elsket, jeg troede forsand hans Ord var forf
349	Dog, lad ham fare! mig frister han knap herefter til Kampgang,
350	Han maa jo gl
351	Derfor velan! opmuntre jeg vil de kj
352	Saa vil jeg gange til Kamp, og de
353
354	Staaer ikke l
355	Mand mod Mand skal I gaae, og freidigen t
356	Plat umuligt det er jo for mig, hvorvel jeg er kraftfuld,
357	Saadan en Flok at komme tillivs, og slaaes med dem Alle.
358	Ja selv Ares, som dog er en Gud, eller Pallas Athene,
359	Fik dog i Stridens Besv
360	Dog hvad jeg evner at
361	Derpaa forsand, det lover jeg h
362	Fare jeg vil gjennem Fiendernes Rad, og neppe skal nogen
363	Troer sig fryde, som kommer mig n
364
365	Egged sit Mandskab til Daad, og loved en Dyst med Achilleus:
366
367	Selv med de salige Guder jeg vel turde stride med Munden,
368	Stride med Spyd vilde falde mig sv
369	Heller ei s
370	Noget bedriver han nok, men det
371	Ham jeg mig agter tillivs, om hans Arm end lignede Ilden,
372	Ligned hans Arm end Ilden, og blinkende Jern hans Kj
373
374	Troerne frem, og med gjaldende Raab H
375	Phoibos Apollon paastand sig n
376
377	Hold dig fra Vaabnenes Gnye, og vent ham i Krigernes Skare!
378	At han dig ei skal stinge med Spyd, eller hugge med Glavind.
379
380	Trak sig tilbage med Grue, da Guddommens Stemme han h
381	Frem mod de Troiske M
382	Styrted Achilles med frygteligt Raab, og Iphition vog han
383	F
384	Med en Naiade ham avled den Stadomstyrter Otryntes
385	Hist i Hydas velsignede Land ved det sned
386	Just som han stormede frem, med sit Spyd den bolde Peleion
387	Midt ham i Hovedet traf, saa tv
388	Brat han faldt, saa det dr
389
390	Her har du hentet din D
391	S
392	Hist ved den fiskrige Hyllos og Hermos's rivende Vande.
393
394	Vognene over ham l
395	Forrest paa Valen han laae. Demoleon, Helten Antenors
396	Mandige S
397	Traf ham i Tindingen gjennem hans Hjelms kindd
398	Slet kun b
399	L
400	Spr
401	Frem han stormed dern
402	Ned han sprang, for at flye, og i Ryggen han st
403	Brat opgav han sin Aand, og br
404	Br
405	Sl
406	Og som han br
407	Frem med Landsen han foer mod den deilige Svend Polydoros,
408	Priamos' S
409	Saasom af Aar den yngste han var af alle hans S
410	Derhos den kj
411	Ret som et Barn, for at vise, hvor flink han var til at l
412	Foer han omkring blandt de forreste M
413	Midt i hans Ryg med Spydet ham traf den bolde Peleide,
414	Altsom han foer ham forbi, just der, hvor Beltet om Livet
415	Slutted med Sp
416	Tv
417	Hylende sank han i Kn
418	Skye, og segnende greb han med Haand sine synkende Tarme.
419
420	Holdt udi Haand sine Tarme, og v
421	Sortned det brat for hans Blik, da faldt det for tungt paa hans Hjerte,
422	L
423	Heftig som blussende Ild, mens Landsen han svang, men Achilleus
424
425
426	Han som har dr
427	Liste med Grue fra hinanden os bort, naar vi sees paa Kampplads.
428
429	N
430
431	Vent dog aldrig, Peleide! at kyse mig bort med et Mundsveir,
432	Ret som var jeg en Pog; let kunde jeg selv, om mig lysted,
433	Tale dig til med knubbede Ord eller stiklende Gluffer.
434	Vel est du tapper, det veed jeg, og vel er jeg en vaagere K
435	O men i Gudernes Skj
436	Om ikke jeg, skj
437	Slaaer dig ihjel, mit Sp
438
439	Aanded derpaa, og vendte det bort fra den bolde Peleide
440	Blot ved et sagteligt Pust, da fl
441	Ned for hans F
442	Frem med vilden Begj
443	Og med et frygteligt Raab, men bort ham snapped Apollon
444	Let, han var jo en Gud, og hyllede t
445	Tregange styrtede frem med sit Spyd den bolde Peleide,
446	Tregange stak den kobberne Od i den tykkeste Taage,
447	Men da han fjerdegang stormede frem med Kraft som en Guddom,
448	M
449
450	Skeet dig, men Phoibos Apollon beskjermed paany dig i Qviden,
451	Hvem du paakalder i B
452	O men jeg m
453	Hvis der saasandt er af Guderne En, som under mig Bistand.
454	Nu vil jeg ile til Kamp mod de
455
456	Ned for hans F
457	Men den behjertede Helt Demuchos, en S
458	Standsed han f
459	Hug han l
460	Videre stormed Peleiden saa frem, og til Jorden fra Stridskarm
461	Kasted han Dardanos ned og Laogonos, S
462	Ramte den Ene med Spyd, og hug til den Anden med Glavind.
463	Tros, en S
464	B
465	Uden at slaae ham ihjel, men ynkes en jevnaarig Kriger;
466	Daarlig bet
467	Ei var Achilles en Mand med et bl
468	Men af det hidsigste Sind; Tros favned hans Kn
469	Ivrig han bad, men Achilles sit Sv
470	Leveren gled af hans Liv, sort str
471	Over hans Barm, og om D
472	Videre styrted Achilles mod Mulios frem, og i
473	Stak han ham Spydet, saa Kobberets Od gik ud af det andet
474
475	Midt han paa Hovedet traf med det v
476	Varm blev Klingen af rygende Blod, og om begge hans
477	Leired sig brat den blaalige D
478	Manden Deukalion ramte han n
479	Nedenfor Albuens Bugt, der bored den kobberne Spydsod
480	Dybt sig i Armen, og lam paa sin Haand, med D
481	N
482	Gav ham, saa Hoved med Hjelm fl
483	Brat fremsprang Ryghvirvlernes Marv, strakt laae han paa Jorden.
484	Videre foer han mod Peireos' S
485	Som fra det frugtbare Thrakierland var dragen i Orlog,
486	Slynged sit kobberne Spyd, og traf ham nederst i Bugen.
487	Ned af Vognen han faldt, og da Svenden Areithoos vendte
488	Hestenes Spand, blev i Ryggen han ramt af den hv
489	Brat af Karmen han styrted, og Gangerne tog til at l
490
491	Dyb paa et vandl
492	Medens den hvirvlende Storm overalt til Luerne puster;
493	Saaledes raste Peleiden med Spyd, og med Kraft som en Guddom,
494	Fremad, og f
495	Som naar en Mand, der har bundet i Aag bredpandede Oxer,
496	Lader dem t
497	Lettelig falder da Kornet af Straae under Oxernes F
498	Saaledes knuste det v
499	Liig og Skjolde med trampende Fod; Vognaxlen forneden
500	Drypped af Blod, og mod Fadingens Krinds, som l
501	Spr
502	St
503	Stormede vildt, besudlet med Blod paa de knusende H
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>