<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  21. Sang
	Kampen ved Floden.
1
2	Hen til den yndige Flod, som Zeus Kronion har avlet,
3	Splitted Achilles dem ad, og H
4	Henimod Ilions Stad, hvor Achaiernes S
5	Flygted den forrige Dag, da Hektor paa Kamppladsen raste.
6	Did i Forvirring de str
7	Falde saa tyk om M
8	Dreven af Skr
9	Styrted sig ud med lydelig Larm, og Vandene bruste
10	H
11	Svam de omkring, snart hist snart her, i de hvirvlende B
12	Ret som en Gr
13	Flyver afsted til en Flod, og den bratopblussede Flamme
14	Br
15	Saaledes fyldtes nu her, af Grue for Achilles, den dybe
16	Xanthos's pladskende Str
17	Landsen tilbage paa Bredden han lod, til en vild Tamariskbusk
18	L
19	Sv
20	Vildt omkring sig han hug, trindt l
21	Altsom for Sv
22	Som for den uhyre store Delphin de
23	Mylrende flygte med Skr
24	Bugter ved Land, thi den sluger saa gridsk hver Fisk, den kan snappe.
25	Saaledes kr
26	Ind under Breddernes Bryn, men da Haanden var tr
27	Kaared i Floden han ud tolv levende Troiske Gutter,
28	B
29	Op han af Vandet dem trak, af Skr
30	Bandt deres H
31	Hvilke de havde for Skik paa de flettede Brynier at b
32	Og til de bugede Skibe han lod sine Svende dem f
33	Selv fremstormed han atter, til Mord stod hele hans Tanke.
34
35	Op var sluppen og flygted; alt havde tilforn paa en natlig
36	Vandring Achilles ham truffet engang, og voldelig sl
37	Bort fra Faderens Mark, hvor han stod og skar af den vilde
38	Figen de smidigste Skud med sin Kniv til en Agestolsbue,
39	Da kom Helten Achilles til brad Ford
40	Dengang han havde tilskibs til det velbebyggede Lemnos
41	Ladet ham f
42	Men af Eetion, Imbros's Drot, hans Gj
43	Kj
44	Derfra han l
45	Elleve Dage han fryded sit Sind hos de elskede Fr
46	Efter sit Komme fra Lemnos, nu gav en Gud paa den tolvte
47	Dag ham paany Peleiden i Vold, thi denne til Hades
48	Skulde ham sende, hvor n
49	Da nu den rappe Peleide blev Ynglingen vaer, som var blottet
50	Baade for Hjelm og Skjold, og manglede Landse tillige,
51	Altsammen havde til Jorden han sl
52	Matted ham Angestens Sved, og Kn
53	Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
54
55	Nu vil de modige Troiske M
56	Sikkerlig snart opstige paany af det taagede M
57	Ret som nu denne, der sendtes tilsalg til det hellige Lemnos,
58	Her staaer frem, undsluppen fra D
59	Graalige Vand, som holder med Magt saa Mange tilbage.
60	Vel da! nu skal han smage forsand min hv
61	For at jeg grandt kan see, og vide forvist, om han histfra
62	Ogsaa vil slippe saa let, hvad eller den n
63	Holde ham fast, som gjemmer endog den st
64
65
66	Flye den r
67	Flux opl
68	Brat ihjel, men han bukked sig ned, l
69	Helten om Kn
70	Dybt sig i Muld, efter Menneskekj
71	B
72	Haand, og holdt med den anden hans Spydstang, uden at slippe,
73	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
74
75	Agte du b
76	F
77	Dengang da hist paa den hegnede Mark du tog mig tilfange.
78	Bort fra Fader og Sl
79	Sendte mig; hundrede H
80	Nu vil jeg kj
81	Morgen idag fra den Stund, jeg hjem til Ilios vendte
82	Efter mangfoldige Qvaler, og alt har en ynkelig Skjebne
83	Bragt mig igjen i din Vold; forhadt af Zeus maa jeg v
84	Siden paany han mig gav i din Haand, og forsand til et stakket
85	Liv har min Moder mig f
86	Altes, det kj
87	Pedasos' kneisende Stad han beboer ved Satnius' Bredder.
88	Priamos
89	S
90	Alt har min Broder du dr
91	Fremmest i Fodfolksskaren han faldt for din hv
92	Og til min D
93	Levende bort fra din Haand, en Gud har jo drevet mig herhen.
94	Dette jeg sige dog vil, og l
95	Spar mit Liv! ei er jeg en Samkuldbroder til Hektor,
96	Han som i Kampen har f
97
98	Tryglende lydt, men Svaret var barsk, som klang ham for
99
100	Fordum, forinden Patroklos sig hentede D
101	Da var mit Sind medlidende stemt mod Troernes S
102	Levende fanged jeg Mange, og dem lod jeg s
103	Nu derimod skal Ingen forsand sin D
104	Hvem ved Ilions Stad en Gud mig skikker ih
105	Ingen af samtlige Troer, og mindst af Priamos' S
106	D
107	D
108	Seer du ei selv, hvad K
109	S
110	Dog, selv mig skal D
111	Ramme, hvad enten det skeer ved Grye, ved Qv
112	Naar i den blodige F
113	Enten med Piil fra Streng, eller ogsaa med Spyd han mig tr
114
115	Slap Lykaon hans Landse paastand, og med udstrakte H
116	Segned han ned paa Hug, da trak Achilles sit skarpe
117	Sv
118	Tr
119	Faldt han i St
120	Derpaa ved Foden Achilles ham greb, og smed ham i Str
121	Og med bevingede Ord han brammende talte saalunde:
122
123	Slikke dit Blod af Vunden, jeg slog dig. Ei skal din Moder
124	L
125	Rivende Str
126	Mangen en springende Fisk skal skyde sig op af det sorte
127	Krusede Vand, med dit hvide Fedt at stille sin Hunger.
128	Jammer skal times Jer, indtil vi naae den hellige Kongstad,
129	I med R
130	Selv den skyllende Flod, som hvirvler med s
131	Skal ikke frelse Jer; ofte forsand I slagte den Tyre,
132	Hovst
133	Alt omsonst, Ford
134	B
135	Dem I ved Skibene slog den Stund jeg holdt mig fra Striden.
136
137	Og i sit Sind han veied, hvorlunde han bedst skulde standse
138	Helten Achilles's F
139	Midlertid sprang Peleiden med Langskaftslandsen i Haanden
140	Frem mod Asteropaios, tilsinds at slaae ham tild
141	Denne var Pelegons S
142	Avlede med Periboia, den Drot Akessamenos'
143	Datter; den dybthenrullende Flod hende favned i Elskov.
144	Ham foer Helten tillivs, men frem af Floden han brystg
145	Treen, to Landser i Haanden han holdt, og Kj
146	Skj
147	Hvilke Peleiden i Floden saa grumt havde taget af Dage.
148	Men da de skridende frem hinanden var traadt under
149	F
150
151	Hver, som m
152
153	Peleus's modige S
154	Fjernt fra Paionias frugtbare Land som Drot for en Skare
155	Langspydb
156	Morgen idag fra den Stund jeg f
157	Ned jeg leder min
158	Axios, som med det deiligste Vand over Markene skyller;
159	Han er Pelegons Fader, og jeg er den landseber
160	Pelegons S
161
162	Pelions Ask; to Landser paa engang svang saa den kj
163	Asteropaios, thi Keiten saa flinkt som den H
164	Og med den ene han ramte hans Skjold, dog m
165	Skjoldet at kl
166	Men med den anden en Rift i den h
167	Brat fremsprudled det h
168	Fl
169	Dern
170	Drev mod Asteropaios, tilsinds at slaae ham tild
171	Rigtignok feiled han Manden, og traf det kneisende Flodbryn,
172	Midtop paa Stangen i Muld hans Asktr
173	Men i det samme fra L
174	Hidsig tillivs; da pr
175	Op af Muldet at rykke hans Spyd, men aarked det ikke;
176	Tregange trak han med heftig Begj
177	Tregange svigted hans Kraft, men fjerdegang var det hans Attraae,
178	Stangen at b
179	Men Aiakiden forinden ihjel ham slog med sit Glavind,
180	Midt over Bugen ved Navlen han hug ham; alle hans Tarme
181	V
182	Bredte sig Mulm; henover hans Bryst sig styrted Achilleus,
183	Trak hans Rustning af Krop, og raabte med jublende Stemme:
184
185	S
186	Thi fra den bredthenstr
187	Men fra den v
188	S
189	Peleus, hvem Aiakos avled, men Zeus var Aiakos' Fader.
190	Ligesom Zeus staaer over de havudrislende Floder,
191	Staaer ogsaa Sl
192	M
193	Hjelp den yde dig kan, men at k
194	Hverken den v
195	Eller den dybe Okeanosflod, hvis Kraft er saa v
196	Thi fra dens Str
197	Samtlige Floder og Kilder, og alle de dybeste Br
198	Ja! selv denne fornemmer en Grue for den h
199	Lyn og r
200
201	Lod ham saa ligge paa Stedet, hvor nys han r
202	Strakt i Sandet han laae, beskyllet af graalige B
203	Flux gav Aal og mylrende Fisk sig if
204	Gridsk med nappende Bid de Fedtet af Nyrerne aad ham.
205	Frem Achilles nu foer mod Paioniens Stridsvognsk
206	Som ved den rivende Flod endnu med Forf
207	Brat som de saae deres mandige Drot i drabelig Kampgang
208	Lade sit Liv for Achilles's Haand og m
209	Derpaa Thersilochos faldt for hans Spyd, og Astypylos, Mydon,
210	Videre Thrasios, Mnesos og Ainios samt Ophelestes;
211	Ja! langt flere Paioniske M
212	Havde den dybthenrullende Flod ei m
213	Op fra det hvirvlende Dyb i Menneskeskikkelse skreg den:
214
215	K
216	Blev det af Zeus dig forundt, at myrde de samtlige Troer,
217	Driv dem da bort fra mig, og
218	Alt er min deilige Str
219	Knap kan jeg meer ud
220	Ligene sp
221	Derfor velan! h
222
223	Ja! Skamandros, du
224	Dog, ei h
225	F
226	Hvo der skal give den Anden sin Helsot, jeg eller Hektor.
227
228	Derpaa den rivende Flod henvendte sit Ord til Apollon:
229
230	Bud fuldkommer du slet, udtrykkelig jo han befoel dig,
231	Troernes Folk at yde din Hjelp, til den skumrende Aften
232	Lider, og over den klimpede Mark henkaster sin Skygge.
233
234	Midt ud i Floden paany, men rasende bovnede Str
235	V
236	Liig, som trindt laae str
237	Disse tilhobe den kasted iland, mens h
238	Br
239	Frelste den, dybt i sit sv
240	Frygtelig reiste det brusende Vand sig trindt om Achilleus,
241	B
242	L
243	Kneisende Elm, men op med Rode den faldt, og i Farten
244	Rev Flodbrynet den med sig, dens t
245	Sp
246	Thi den var heelt udstyrtet i B
247	Sprang, og henover Sletten han l
248	Slagen af Skr
249	Men med sit sortladne Vand han str
250	Helten Achilles's F
251	Pludselig sprang han af Veien saa langt omtrent som et Spydkast,
252
253	St
254	Ret som en Slig afsted han foer, Malmpladerne klirred
255	Vildt om hans Bryst, mens tilside han veeg og flygted for Floden,
256	Men med forf
257	Som naar en Markgr
258	Leder et rindende Vand fra en m
259	Stoppende Gruus han kaster af Reen med Skovlen ih
260	Brat fremv
261	Ned ad den skraatnedheldende Jord med Rislen det skyller
262	Rask, og forud for Manden det l
263	Saaledes naaede den b
264	Trods hans Raphed, thi Guder i Kraft staae h
265	Hvergang den rappe Peleide nu strengte sig an, for mod Str
266	Kraftig at staae, og klarligen see, om samtlige Guder
267	Vilde ham drive paa Flugt, som boe paa Himmelen vide,
268	Styrted den regnopsvulmede Flods h
269	Ned om hans Skulder, og rokked hans Fjed; da sprang han i Veiret
270	Mod ihu; den voldsomme Flod, som skylled fra Siden,
271	Matted hans Kn
272	Jamrende skreg da Peleiden med
273
274	Frelse mig Arme fra Floden! da fandt jeg mig taalig i Alting.
275	Ingen af Himmelens Sl
276	Meer end min elskede Moder; ved falskelig Snak hun mig daared,
277	Hun som fortalte forvist, at engang ved Ilions Mure
278	Skulde mig times min D
279	Gid jeg var falden for Hektor, den gj
280	Da var det dog den St
281	Nu derimod skal jeg her, indsp
282	D
283	Med sine Sviin henover en B
284
285	N
286	Haand i Haand fremtreen de, husvalende l
287	Ordet da tog Jordrysteren flux, den st
288
289	Saadanne Guder, som Begge vi To, baade jeg og Athene
290	Stande dig kraftigen bi, os Zeus har givet sit Minde.
291	Ei er den Lod dig bestemt, at finde din D
292	Snart vil den synke til Hvile, som selv du grandt skal form
293	Dog vi formane dig st
294	Lad ei hvile din Haand fra den alt
295	F
296	Ind bag Ilions herlige Muur, men har Hektor du f
297	Gak da til Skibene hjem, vi forlene dig, H
298
299	H
300	Videre hen ad Marken, som heelt var beskyllet af Flodvand.
301	Mange fortrinlige Vaaben af M
302	Svam omkring blandt Liig, og mens mod Str
303	Foer, da hopped i Veiret hans Kn
304	Standsed ham ei, saa stor var den Kraft, Athene ham indgj
305
306	Grammere selv end tilforn i Veiret den skj
307	H
308
309	Mand, hvis ei da styrter ret snart han Priamos' Kongstad;
310	Ei vil de Troiske M
311	Op da! til Hjelp, saa hurtig du kan! opfyld dine Str
312	Fyld dem af Kildernes V
313	Frisk! lad B
314	Rulle med frygteligt Brag, at den r
315	Nu er han v
316	Dog skal hans Kraft knap baade ham stort, saalidt som hans Skj
317	Eller hans deilige Vaaben, etsteds paa Bunden af Sumpen
318	Ligge de skal, bed
319	Dybt ned i Sandet, og d
320	Rundt om; ei skal Achaiernes M
321	Saadanne Bunker af Mudder og Gruus vil jeg over ham dynge;
322	Der skal hans Gravm
323	Have behov, at jorde hans Liig og kaste hans Tue.
324
325	Altsom den pladsked med Skum, med Blod og med D
326	Ja! den regnopsvulmede Flod med purpurne Vande
327	H
328
329	Svart, at den dybthenhvirvlende Flod opsluge ham skulde.
330	Flux til Hephaistos, sin elskede S
331
332	Kan med den rivende Xanthos du vist i Kampen dig maale.
333	Op da! til Hjelp, saa hurtig du kan! lad Luerne blusse!
334	Selv vil jeg bort, Vestvinden paastand og den klarende Sydvind
335	V
336	Frem skal den drive den h
337	Troiske Vaaben og M
338	Xanthos's Bred! opgl
339	Ikke forrokke din Hu ved smigrende Ord eller Trudsler!
340	Stands ei heller din v
341	Lydt opl
342
343	F
344	Liig, som trindt laae str
345	Sletten blev t
346	Som naar en Have, der staaer under Vand, snart t
347	Tid, naar det bl
348	Saaledes t
349	Derpaa vendte Hephaistos mod Floden sin lysende Flamme;
350	Luerne greb hver Elm, hver Piil og hver Tamariskbusk,
351	Og i det samme var Sivet ibrand med Kl
352	Som ved den deilige Flod langs Bredderne groede saa yppig.
353	Aal og Fisk i den hvirvlende Str
354	Og i det deilige Vand de boltred sig frem og tilbage,
355	Martrede svart af den snilde Hephaistos's gl
356	Selv den m
357
358	Ikke mig lyster en Kamp med dig, du br
359	Stands med Strid! lad Peleus's S
360	Troernes Folk af Byen, hvad rager mig Krig eller Bistand!
361
362	Ret som en Kjedel i Kog, der svart ophedes af Ilden,
363	Naar der skal smeltes et triveligt Sviins tykflommede Ister,
364	Bobler og sprutter omkring, opstillet paa knast
365	Saaledes gl
366	Ikke den lysted at l
367	Alt ved den snilde Hephaistos's Kraft, da bad den til Here
368	B
369
370	Fremfor de Andre? jeg har jo dog ei forbrudt mig imod dig
371	Svart som de
372	Gjerne forsand vil jeg standse min F
373	Dog, lad ham standse tillige! og edelig vil jeg forsikkre,
374	Aldrig mod Jammerens Dag jeg Troernes Folk vil beskjerme,
375	Ei om saa hele det Troiske Land i lysende Lue
376	Blussede, stukket ibrand af Achaiernes krigerske S
377
378	Raabte hun flux til Hephaistos, sin S
379
380	At du for Menneskers Skyld saa svart en Ud
381
382	Brat nedstyrted det deilige Vand igjen i sin Flodseng.
383	Men da saa Xanthos's Kraft var kuet, forholdt de sig Begge
384	Stille, thi Here dem styred til Roe, hvorvel hun var opbragt.
385
386	Strid; deres fiendtlige Hjerter i Barm kun aandede Tvedragt.
387	Frem de foer med forf
388	Himmelen gjalded som Krigsluurs Skrald; det m
389	H
390	Glad ved at see, at Guderne drog til Kamp mod hverandre.
391	Fjernt fra hinanden ei l
392	Stormed foran, og styrtede f
393	L
394
395	Vild og forvoven du est, dit Mod dig egger ustyrlig.
396	Husker du ei, da Tydeus's S
397	Mig med sit Spyd, og hvorlunde du selv din blinkende Landse
398	Greb, og foer mig tillivs, og forrev mit deilige Legem.
399	Nu skal sikkert du b
400
401	Aigis, som ei engang Zeus at knuse formaaer med sin Lynild;
402	Dog mod denne han drev sit Spyd, den blodige Ares.
403	Lidet tilbage hun foer, og greb en Steen med sin brede
404	Haand, paa Marken den laae, den store, den kantede Graasteen,
405	Did henv
406	Traf saa paa Halsen den stormende Gud, og slapped hans Lemmer.
407	Henover syv Mark Land han faldt, hans Haar blev i St
408	S
409	Og med bevingede Ord hun brammende talte saalunde:
410
411	Over dig staaer, da du vover med mig i Kraft dig at maale.
412	Saadan en Hevn har din Moders Forbandelse over dig nedkaldt,
413	Hun, som tugte dig vil, og er h
414	Svigter Achaiernes Folk, og forsvarer de trodsige Troer.
415
416	Men Aphrodite, hiin Datter af Zeus, tog Ares ved Haanden,
417	Svart han sukked endnu, og med N
418	Strax dog blev hende vaer den liliearmede Here,
419	Og med bevingede Ord hun talede saa til Athene:
420
421	Atter den n
422	Bort fra den r
423
424	Flux hun styrtede frem, og slog Aphrodite med breden
425	Haand for Brystet; da slappedes brat hendes Kn
426	Saa til den altern
427	Men med bevingede Ord hun brammende talte saalunde:
428
429	Troernes M
430	Ligesaa kj
431	Kom for Ares at hjelpe, og stilled sig blot for mit Kraftslag,
432	Da var det pr
433	Alt forl
434
435	Men til Apollon paastand Jordrysteren vendte sin Tale:
436
437	Alt har Andre begyndt; hvilken Skam, om reent uden Kampdaad
438	Hjem til Olympen vi kom til Zeus's den kobberne Hofgaard.
439	Derfor begynd! thi yngst af Alder est du, og det skikked
440	Slet sig for mig, efterdi jeg er
441	Taabe! hvor est du glemsom af Hu; slet ikke du mindes
442	Al den Qval, som for Ilions Stad vi To have d
443	Ene blandt samtlige Guder, den Tid, vi paa Zeus's Befaling
444	Sled et heelt langsommeligt Aar for L
445	Konning Laomedons Tr
446	Jeg opf
447	Muur omkring deres Bye til urokkeligt V
448	Du derimod som Hyrde med dorskfremvraltende Hornqv
449	Vanked omkring i den bugtede Dal paa det skovrige Ida.
450	Men da saa langt om l
451	Bragte Betalingens Dag, da forholdt os den grusomme Konge
452	Voldelig hele vor Hyre, og bort han jog os med Trudsler.
453	Dig han trued forsand baade H
454	Og til en langtfraliggende
455	Gjorde saa Miner, at hugge os
456	Bort vi ginge da Begge med h
457	Harmfulde over den L
458	Og mod Laomedons Folk endda du viser dig gunstig
459	Bedre du pr
460	Ynkelig kunne forgaae med B
461
462	Jordomslynger Poseidon! du knap mig kaldte bet
463	Hvis med dig en Dyst jeg bestod for de skr
464	Menneskers Skyld, dem ligne man maa med Tr
465	Snart de frodigen blomstre, fort
466	Snart afm
467	Standse med Strid! lad saa Folkene slaaes saameget dem lyster.
468
469	Svart sig i Sindet for Dyst med Faderens kj
470	S
471	Drotning for Skovenes Vildt, og spodsk hun talte saalunde:
472
473	Skjenked Poseidon! ham
474	Taabe! hvi fik du Bue, naar reent uden Nytte du b
475	Lad mig nu aldrig herefter i Hallerne hjemme hos Fader
476	H
477	At med den st
478
479	Men af Forbittrelse fn
480	Haanligen skammed hun Artemis ud med kr
481
482	Haardt det falde dig vil, med mig i Kraft dig at maale,
483	Skj
484	Satte dig Zeus til L
485	Bedre forsand, de glubende Dyr at bede paa Fjelde,
486	Eller de streifende Hjorte, end djervt med St
487	Lyster en Kamp dig til Pr
488	Strax, hvor h
489
490	Holdt hun dem fast; med sin H
491	Slog saa Gudinden, som vendte sig bort, under
492	Leende h
493	Gr
494	Naar for en H
495	Finder et Lye, ei var det bestemt, at fanges den skulde;
496	Saaledes flygted hun gr
497
498	Leto! med dig ei stride jeg vil, thi vovelig Gjerning
499	Er det i Sandhed at slaaes med Zeus' Skysamlerens Koner.
500	Thi kan du tr
501	Rose dig af, at i Kamp over mig du v
502
503	Pilene op, som trindt i den hvirvlende St
504	Derpaa med Datterens Vaaben i Haand hun bort sig forf
505	Men til Olymp kom denne til Zeus's den kobberne Hofgaard,
506	Sat sig paa Faderens Skj
507	Dirred det himmelske Sl
508	Datteren op til sit Bryst, og med hjertelig Latter han spurgte:
509
510	Uden at blues, som havde du aabenbart
511
512	Fader! din Hustrue mig slog, den liliearmede Here,
513	Hun som bestandig er Skyld i Gudernes Tr
514
515	Men til det hellige Ilions Stad begav sig Apollon,
516	Thi han befrygted, at alt den Dag Achaiernes S
517	Ned skulde styrte den herlige Muur trods Skjebnens Beslutning.
518	Men til Olympen begav sig de
519	Somme med harmfuldt Sind, men stolt hovered de Andre.
520	Der de sig satte hos Zeus, Stormskyernes Drot. Men Achilleus
521	Slog baade Troiske K
522	Som naar en l
523	Himmel opstiger, og Gudernes Harm i Veiret den driver;
524	Alle forvolder den M
525	Saaledes voldte Peleiden nu Troerne Sorrig og M
526
527	Der Achilleus han saae, den v
528	Flygted for Helten de Troiske M
529	T
530	Og til de portbevogtende M
531
532	Flygtende Mandskab er kommen herind; Achilles dem tr
533	Haardt, og alt er han n
534	Men er de f
535	Lukker da Porten, og st
536	Thi jeg er bange, den rasende Mand indstyrter i Staden.
537
538	Fl
539	Frem af Aabningen sprang til Troernes V
540	Lige mod Ilions kneisende Muur fra Sletten sig skyndte,
541	T
542	Hardt med Landsen forfulgte dem hiin; som slaget af Vanvid
543	Raste hans Hjerte bestandig, hans Agt var H
544	Vist i Achaiernes Vold var det kneisende Troia nu faldet,
545	Naar ikke Phoibos Apollon til Daad havde skyndet Agenor,
546	Helten Antenors fortrinlige S
547	Mod han skj
548	Stilled til V
549	Under den skyggende B
550	Knap blev Agenor ham vaer, den Stadomstyrter Achilleus,
551	F
552	Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
553
554	Flygter den Vei, de
555	Slaaer han mig dog ihjel, og dr
556	Men naar jeg lader de flygtende M
557	Hist af Peleiden Achilles, og skynder mig bort ad en Gjenvei
558	Hen til den Iliske Mark paa hurtige F
559	Skovrige Bakker jeg naaer, og dybt i Krattet mig skjuler,
560	Da kan i Skumringen hjem til Ilions Stad jeg mig liste,
561	Naar jeg har taget et Bad og min Sved afkj
562	Dog, hvi grubler i Sind jeg nu paa saadanne Tanker?
563	Blot han ikke mig seer, naar fra Byen jeg flygter til Sletten,
564	Vender sig om, og henter mig ind paa hurtige F
565	Da er det plat umuligt, D
566	St
567	Dog, hvis her ved Staden jeg drister at gaae ham im
568	Visselig maa hans Hud af Kobberets Od kunne saares,
569	Meer end een Sjel eier han knap, og som der fort
570	Er han en d
571
572	Freidigen higed hans mandige Mod efter drabelig Kampgang.
573	Ret som kj
574	Farer mod J
575	Heller ei skr
576	Selv om J
577	Helmer den ei, skj
578	Til den med hiin faaer Bugt, eller lader sit Liv udi Kampen.
579	Saaledes Helten Agenor, den herlige Antenoride,
580	Ei ham lysted at flye, f
581	Frem for sit Bryst til Skjerm han holdt sit blankede Rundskjold,
582	Sigted paa Helten med Spyd, og raabte med lydelig Stemme:
583
584	Troernes velbef
585	Daare! for denne skal end heel svar Gjenvordighed fristes.
586	End er i Staden vi mange, og derhos dygtige Stridsm
587	Kj
588	Ilions Stad vi beskjerme, men her skal Skjebnen dig ramme,
589	Om du er aldrig saa r
590
591	Nedenfor Kn
592	H
593	Klirred ved Rammet af Malmen, og mat sprang Spydet tilbage,
594	Uden at bore sig ind, afb
595	Frem mod den
596	Dog, Apollon forundte ham ei, sig H
597	Bort han snapped Agenor, og trindt i Taage ham hylled,
598	Lod ham saa drage fra Kamp, og hjem sig i Stilhed forf
599	Derpaa Peleiden han fjernede snildt fra det flygtende Krigsfolk,
600	Manden Agenor livagtigen lig Apollon sig stilled
601	T
602
603	Som til den dybthenhvirvlende Flod Skamandros blev dreven,
604	Med ubetydeligt Forspring, thi gjekket med List af Apollon
605	Haabed Achilles bestandig, han nok skulde naae ham i L
606	Kom de
607	Hjertensglade til Byen, som st
608	Alle tilhobe de manglede Mod, paa hinanden at bie
609	Udenfor Murene, eller forvisse sig, hvo der var sluppen,
610	Hvo der var falden i Kampen, men ind i Staden de voldsomt
611	Str
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>