<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  22. Sang
	Hektors D
1
2	Kj
3	Slukked de T
4	Rykked mod Murene frem, med Skjoldene fast imod Skulder.
5	Dog den grusomme Skjebne besn
6	Udenfor Staden forblev ved den Sk
7	Flux til Peleiden Achilles nu talede Phoibos Apollon:
8
9	D
10	At med en Guddom du strider, da frem du farer saa hidsig;
11	Reent du glemmer din Kamp med Troerne, dem du forskr
12	Ind i Byen de slap, men selv du hid dig har fjernet;
13	Mig du dr
14
15	Grummeste Gud! fjernrammende Drot! stor Meen har du voldt mig,
16	Da du fra Muren forlokked mig hid; langt Flere tilvisse
17	Havde nu bidt i Gr
18	Nu har du r
19	Uden Besv
20	Hevne mig vilde jeg vist, saasandt jeg m
21
22	Styrtende frem saa snelt, som en Veddel
23	Naar den i langstrakt Fart rask traver afsted over Marken,
24	Saa bev
25
26	Straalende klart som Stjernen, der henimod Sommerens Slutning
27	Rinder paa Himmelen op, og hvis Lys i det natlige M
28	Tindrer med klarere Glimt end nogen af Stjernerne rundtom;
29	Navnet Orions Hund har Menneskens S
30	Klarest den skinner forsand, men Ulykke har den i Medf
31	Jordens usalige B
32	Saaledes funkled i L
33	Lydt sig vaandede Gubben, med H
34	L
35	Bedende ned til sin elskede S
36	Stod um
37	Jamrende talte den Gamle, med H
38
39	Ene til Kamp mod Peleiden, at ei du D
40	Ramt af Achilles, en Helt dig langt overlegen i Manddom;
41	Han den Grusomme! gid han saa h
42	Som han er elsket af mig, snart skulde da Hunde med Gribbe
43
44	Mange mandhaftige S
45	Andre han skikked til Salg til langtfraliggende
46	Atter nu savned jeg tvende, da Troerne tr
47	Hverken min S
48	Hvilke den Dronning for Qvinder, Laothoe, begge mig f
49	Leve de end i Fiendernes Leir, da kan vi med Tiden
50	L
51	Altes, den h
52	Men hvis de segned i D
53	Da vil en Kummer det vorde for mig og for Gutternes Moder,
54	Men af det
55	Naar blot du ei henter din D
56	Kom da herind bag Muren, min S
57	Troiske Qvinder og M
58	Glimrende Roes, og du selv dit kostbare Liv skal forlise.
59	V
60	Mig, jeg Arme, hvem Zeus paa Alderens T
61	Sm
62	S
63	Kamrene h
64	Sl
65	Rives afsted af Danaernes Folk med ud
66	Naar da til Slutning en Mand, som med sk
67	Jager mig Livet af Lemmerne ud, skal forrest i D
68	Graadige Hunde, som vogted min Gaard, forrive mit Legem;
69	Mangen en Bid fra mit Bord jeg selv i Hallen dem rakte,
70	Dog de skal drikke mit Blod, og slagne med grueligt Vanvid
71	Str
72	Dr
73	Smukt, selv efter hans D
74	Men naar en Olding er slagen ihjel, og glubende Hunde
75	Skj
76	Det er den tungeste Lod for Jordens usalige S
77
78	Rykked han op med sin Haand, dog Hektor var ei at bev
79	Ogsaa hans Moder sig jamrede lydt med gr
80	Dugen af Barmen hun rev, med sin Haand fremrakte hun Brystet,
81	Og med bevingede Ord under str
82
83	Har jeg mit smertebed
84	Kom det ihu, min S
85	Indenfor Muren, men stil dig ei frem til standende Tvekamp.
86	Grusomme! hvis han dig dr
87	Naar du paa Baaren er lagt, du kj
88	Eller din rigtudstyrede Viv, men fjernt fra os begge
89	Skal ved Achaiernes Skibe dit Liig op
90
91	B
92	Staaende blev han og vented, til Helten Achilles sig n
93	Som naar en
94	Bliver paa Reden, skj
95	Vildt den stirrer omkring, og bugter sig f
96	Saa med uslukkeligt Mod forblev nu Hektor tilbage.
97	Op mod et Taarns fremspringende Fod han l
98	Og til sin mandige Sjel beklemt om Hjertet han talte:
99
100	Da vil Polydamas f
101	Han som mig raaded, den Troiske H
102	Hiin usalige Aften, da Helten Achilles sig reiste;
103	Dog jeg h
104	Men da jeg nu ved taabelig Id har for
105	Blues for Troernes M
106	Svart jeg i Sind, at en slettere Mand skal kunne fort
107	Hektor har Folket for
108	Saa vil man sige forsand, og for mig langt bedre det vorder,
109	Enten at komme med Seier til Bye, hvis Achilles jeg dr
110	Eller at d
111	Dog maaskee, naar min v
112	Ned jeg l
113	Ganger saa hen at m
114	Naar jeg da lover ham, Helena strax til Atreus's S
115	Atter at give tilbage med samt hendes Skatte tilhobe,
116	Som Alexandros til Troia hjemf
117	Det var jo Grunden til Krig, og jeg lover desuden at dele
118	Alt det Gods med Achaiernes Folk, som findes i Staden,
119	Selv kunde siden den helligste Eed jeg af Troerne tage,
120	Intet at fj
121	Gjemmes af Gods i den pr
122	Dog, hvi grubler i Sind jeg nu paa saadanne Tanker?
123	Ei som en Trygler jeg tr
124	Ei vil han agte min B
125	Blottet og bar som en Qvinde, naar ned jeg har lagt mine Vaaben;
126	Nu er det sandelig ikke paa Tid med Manden at tale
127	Venlig, som Ynglingen snakker fra Fjeld eller Eeg med sin Pige
128	Yngling og Pige har kj
129	Bedre forsand at tr
130	Hvem af os den Olympiske Drot vil Seier forunde.
131
132	Ares han lignede grandt, den hjelmbuskrystende Krigsgud,
133	Pelions Ask, det r
134	Skulder, og Rustningens Malm omstraaled ham trindt med en Lysglands,
135	Ligesaa klar som br
136	R
137	Dristed han ei, men flygted med Grue fra Porten tilbage.
138	Frem da styrted Achilles, i Lid til de hurtige F
139	Ret som en Glente fra Fjeld, den snareste Fugl under Himlen,
140	Snelt i susende Flugt gj
141	Bange den stryger til Siden, men Glenten er n
142	Slaaer den mod Duen med skingrende Skrig af Lyst den at snappe;
143	Saa fremstyrted han ivrig i Hu, men Hektor tilbage
144	Veeg langs Muren, bev
145	Varden de stormed forbi og den figenbevoxede Bakke
146	L
147	Videre kom de forbi to klarthenrindende Vandl
148	Kilderne, hvorfra Skamandros, den hvirvlende Flod har sit Udspring.
149	En af Kildernes Vand er varmt, og op af dens B
150	Stiger, som R
151	Kold derimod er den anden, selv midt i Sommerens Hede,
152	Ligesom Hagel og Snee, eller Vand, som Frosten har styrknet.
153	T
154	Hugne med Kunst af Steen, hvor Koner og deilige Piger
155	Pleied fra Byen at bringe til Vask deres pr
156	Fordum i Fredens Tid, forinden Achaierne landed.
157	Her forbi nu Flygtningen l
158	St
159	Hidsig paa stormende Fod, ei l
160	Eller et Skind, som s
161	Hestebetvingeren Hektors Liv var Prisen, de l
162	Som naar i strygende Fart st
163	Svinge paa Banen om Maal, naar en glimrende Priis ved et Grav
164	Stander paa Spil, en blomstrende M
165	Saaledes l
166	Rask paa ilende Fod, og alle de Himmelske saae dem.
167	F
168
169	Drives om Muren paa Flugt; dybt r
170	Han som af Tyre saa tit mig Bovene br
171	Snart paa en h
172	Snart paa Ilions Borg, og nu den bolde Peleide
173	Rundt om Priamos' Stad paa ilende Fod ham forf
174	Derfor velan, I Guder! bet
175	Om vi fra truende D
176	Lade den kraftige Helt forlise sit Liv for Achilles.
177
178	Zeus, lynslyngende Fader, Skysortner! hvad var det du sagde?
179	Manden af d
180	Ham paany nu frelse du vil fra den hylende Kampd
181	Gj
182
183	Tritogeneia! mit elskede Barn! fat Mod! hvad jeg sagde
184	Var ikke meent for Alvor, mod dig er jeg f
185	Gj
186
187	Ned i stormende Fart hun svang sig fra h
188	Rask i ustandseligt L
189	Som naar en Hund i Bjergenes Skov forf
190	Som den fra Leiet har reist, gjennem Krat, gjennem bugtede Dale.
191	Finder den end i sin Angst et Skjul bag Buskenes Grene,
192	L
193	Saa kunde Hektor ei fj
194	Hvergang i L
195	Mod den Dardaniske Port ind under de pr
196	Om man maaskee ved Skud kunde d
197	Sprang Achilles i Veien ham flux, og drev ham bestandig
198	Ud imod Sletten, men stedse han selv l
199	Ret som i Dr
200	Hverken kan hiin undl
201	Saa kunde hiin ei hente ham ind eller denne ham undgaae.
202	Dog hvordan havde Hektor nu D
203	Naar ei Apollon en Gang endnu, dog det var den sidste,
204	Tr
205
206	Spyd mod Hektor at kaste, at Ingen den Roes skulde vinde,
207	F
208	Dog da de fjerdegang naaede det Sted, hvor Kilderne risled,
209	Greb Alfader sin gyldene V
210	Lagde paa V
211	En for Peleus's S
212	Greb saa paa Midten og vog, da sank D
213	Ned til Hades den foer; da forlod ham Phoibos Apollon,
214	Men til Achilles sig skyndte den lysblaa
215	Tr
216
217	Bringe Danaernes M
218	Slaae vi nu Hektor ihjel trods al hans ustyrlige Kamplyst.
219	L
220	Selv om Phoibos Apollon anstrengte sig aldrig saa meget,
221	Og for sin Fader Kronion sig tryglende v
222	Bliv da nu her og pust efter Dyst, mens selv jeg til Hektor
223	Gaaer for at mande ham op, til kj
224
225	Stod saa og l
226	Flux Gudinden forlod ham og treen til den
227	Grandt hun Deiphobos ligned paa V
228	Tr
229
230	Rundt om Priamos' Stad paa ilende Fod han dig driver.
231	Dog velan! lad os blive og kj
232
233	Altid, Deiphobos! var du tilforn min kj
234	Fremfor de
235	Dog langt meer vil jeg nu af mit inderste Hjerte dig elske,
236	Du, som for min Skyld vovede kj
237	Udenfor Muren at gaae, mens de Andre forblive derinde.
238
239	Broder! indst
240	Med vore Fr
241	Inde bag Muren at blive, saa svart har Skr
242	Men af ulidelig Sorg jeg nagedes dybt i mit Hjerte.
243	Lad os nu rask fremstorme til Kamp, og ei vore Landser
244	Spare vi vil, at snart vi kan see, om Helten Achilles
245	Styrter os Begge til Jorden og bringer vor blodige Rustning
246	Med sig til Skibene hjem, eller lader sit Liv for din Landse.
247
248	Men da de skridende frem hinanden var traadt under
249	F
250
251	Tregange rundt om Priamos' Stad jeg l
252	Dristed jeg ei at bestaae, men nu tilskynder mit Mod mig
253	Kj
254	Dog lad os op til Guderne see, thi Menneskens Pagter
255	Holde de Salige strengest i H
256	Ei vil jeg grumt skamsk
257	Seierrig hjem at drage fra Kamp og ber
258	Ikkun din Rustning jeg plyndre dig vil, men skikke dit Legem
259	Hjem til Achaierne strax, og en lignende Skjel du mig gj
260
261	Hektor! du argeste Mand! tael ikke til mig om Fordragsmaal!
262	Ligesom Pagt mellem L
263	Ligesom Ulv og Lam kan aldrig forliges og enes,
264	Nei! til evindelig Tid maae fiendsk de hade hinanden,
265	Ligesaa lidet kan jeg og du forenes om Tilsagn,
266	Eller forsones, f
267	Ares har m
268	Kom nu ihu hver Kunst du forstaaer! nu b
269	Flinkt handtere dit Spyd, og freidig i Kampen betee dig;
270	Ei undslipper du l
271	Styrte dig ned med mit Spyd, og for al den Ynk skal du b
272	Som du har voldt mine M
273
274	Dog retud han blikked, den straalende Hektor, og undveeg,
275	Varlig han dukked paa Hug, og flyvende hen over Helten
276	Planted i Muld sig det kobberne Sp
277	Og til Achilles det rakte, dog uden at Hektor det m
278	Flux til Peleus's S
279
280	Ikke fra Zeus, som du siger, har Bud du faaet om min Henfart,
281	Men paa Bedrag og Svig din fiffige Tale var anlagt,
282	For at jeg r
283	Ei skal dit Spyd forsand gjennem Ryggen mig stinge paa Flugten,
284	Brystg
285	Skjenker en Gud dig det Held; nu vogt dig vel for mit Malmsp
286	Gid dog saasandt i din Hud du heelt opfange det maatte,
287	Lettes da vilde for Troernes M
288	Hvis du faldt, thi du er forsand deres haardeste Plage.
289
290	Midt paa Achilles's Skjold han traf, ei var det et Glipkast,
291	Langt dog sprang fra Skjoldet hans Spyd, da harmedes Hektor
292	Svart, at det hurtige Sp
293	Heel mismodig han stod, der var ei noget Spyd at bekomme;
294	H
295	Fordred hans v
296	Klarligen Hektor i Sind begreb nu Sagen og udbr
297
298	Fuldt jeg troede, den kj
299	Men han er hist i Staden, og mig har Athene bedaaret.
300	Nu er den grusomme D
301	Nu er min Redning umulig, i forrige Dage mig frelste
302	Zeus og Phoibos Apollon, hans S
303	Huldt beskjermed i Fare, men nu indhenter mig Skjebnen.
304	Lad mig da ei uden Daad uden Roes her gange tilgrunde!
305	Lad en Bedrift mig
306
307	Som over Hoften var sp
308	Stormed saa frem som en
309	Oppe fra sortnende Skyer slaaer ned paa Marken og griber
310	Enten et nyf
311	Saa fremstormede Hektor og svang sit hv
312	Frem sprang ogsaa Peleiden, af rasende Harme hans Hjerte
313	Svulmede h
314	Kunstforarbeidede Skjold, paa Hovedet gynged den blanke
315	Hjelm med fiirdobbelt Kam, vildt rysted den fyldige Manke,
316	Hvilken Hephaistos til Busk havde sat af den pureste Guldtraad;
317	Naar i den m
318	Saaledes glimted den hv
319	Svang i sin kraftige H
320	Speidende efter et Sted, hvor hans skinnende Hud kunde saares,
321	Trindt var hele hans Hud med de pr
322	Hektor i Kampen sig vandt, da han vog den st
323	Ikkun ved Struben en Plet stak frem, hvor N
324	Skulder med Hals, og hvor Livet saa snelt udfarer ved Spydsaar,
325	Der med sit Spyd Achilles ham traf, da han stormed imod ham;
326	Heelt l
327	Men det beslagene Sp
328	For at der end kunde levnes ham Frist til Ord og til Gjensvar,
329	Brat i St
330
331	Tryg for Hevn, og bekymred dig ei om mig, som var borte.
332	Daare! en st
333	Hist ved de bugede Skibe, jeg selv var bleven tilbage,
334	Jeg, som nu styrted dig ned, men nu skal Hunde med Fugle
335	Sm
336
337	O ved dit Liv, dine Kn
338	Lad ikke Hundene
339	O men annam baade Kobber og Guld i rundelig M
340	Som dig vil bydes til Skjenk af min Fader og v
341	Naar til mit Hjem du skikker mit Liig, at mit livl
342	Skjellig kan stedes til Baal af Troer og Troiske Qvinder.
343
344	Ei ved mit Kn
345	Ha! i min fnysende Harm kunde gjerne dit Kj
346	Hugge og
347	Ingen der v
348	Selv om saa tifold L
349	Veied og bragte mig hid, og meer mig loved med Tiden;
350	Ja om Dardaneren Priamos end tilb
351	Guld at veie dig op, saa skal din Moder dog aldrig
352	L
353	Nei! men Hunde med Fugle skal skifte dit Kj
354
355	Ak! jeg kjender dig grandt, jeg vidste jo nok, mine B
356	R
357	Dog bet
358	V
359	Dr
360
361	Ud af Lemmerne fl
362	Jamrende over den Lod, at skilles fra Kj
363	Flux til D
364
365	Zeus og den
366
367	Sl
368	Trindt omstimled ham strax en Flok af de andre Danaer,
369	Hektors forbausende Aasyn og V
370	Alle, men ei var der Een, som med Spyd jo rifted hans Legem.
371	Mangen da talte saalunde, med
372
373	End da med blussende Ild i Brand han stak vore Snekker.
374
375	Men da saa Helten Achilles af Krop havde draget hans Rustning,
376	Stod i Danaernes Kreds han frem og talte saalunde:
377
378	Nu da mig Guderne skjenked det Held, denne Mand at betvinge,
379	Som os har voldt langt st
380	Vel! lad da rundt om Staden os gaae, og med Vaaben ih
381	Friste dem trindt, for at see, hvad Troernes M
382	Enten de Borgen vil r
383	Eller dem lyster at blive til V
384	Dog hvi grubler i Sind jeg nu paa saadanne Tanker?
385	Hist ved Skibene ligger et Liig, ubegr
386	Manden Patroklos; ei glemmer jeg ham, saal
387	End i de Levendes Tal, og om Led sig Kn
388	Selv om i Hades's Bolig man reent forgjetter de D
389	Saa vil dog hisset endog min elskede Ven jeg erindre.
390	Dog, velan! Achaiske M
391	Drage vi nu til Skibene hjem og f
392	Glimrende H
393	Hvem det Troiske Folk som en Gud h
394
395	Begge hans F
396	L
397	Bandt dem bag til sin Vogn, og lod Hovedet sl
398	Kasted den prunkende Rustning paa Karm, og svang sig i S
399	Jog saa med smeldende Pidsk, og rask fremtraved hans Heste.
400	St
401	Haar hang flagrende ned, i St
402	Laae, saa fagert fornys, men nu lod Fader Kronion
403	Fienderne midt i hans F
404	Saa blev hans Hoved besudlet med St
405	Rev af Hoved sit Haar, langt bort hun sl
406	Skinnende Sl
407	Ogsaa den elskede Fader sig ynkelig vaanded, og rundtom
408	L
409	Jamren var stor overalt, som om hele den kneisende Kongstad
410	Stod i lysende Luer og styrtede ned fra sin H
411	Borgerne holdt med N
412	Ud af den h
413	Ned i Skarnet, med tryglende B
414	Hver en Borger han n
415
416	Ene herfra og begive mig hen til Achaiernes Skibe;
417	B
418	Om mine Aar han agter maaskee og ynker min Alder,
419	Selv han har jo en Fader aff
420	Peleus, som avled og fostred ham op til Troernes Jammer,
421	Mig dog is
422	Mangen en S
423	Dog for dem Alle jeg jamrer ei saa, skj
424	Som for den Ene, for Hektor, hvis piinlige Tab mig vil styrte
425	Ned til Hades's Bolig; o gid han var d
426	Arme, da havde med Klager og Graad vore Hjerter vi m
427	Jeg og hans Moder, den s
428
429	Hekabe jamred imens blandt Troernes Qvinder saalunde:
430
431	Dig har jeg mistet, min S
432	Dag og Nat, og en Frelse du var i Staden for alle
433	Troer og Troiske Qvinder, de hylded dig ret som en Guddom,
434	Ja forsand, ogsaa dem en H
435	Medens du leved, nu D
436
437	Hustrue fornummet det mindste, thi intet paalideligt Budskab
438	Havde forkyndt, at den elskede Mand var forbleven derude.
439	Derfor i H
440	Kaabe i Skarlagens Garn med brogede Blomster til Isl
441	Og sine haarfagre Terner derhjemme befoel hun at s
442	Flux en rummelig Kjedel paa Ild, at et Bad i Beredskab
443	Varmt kunde staae til Hektor, naar hjem fra Striden han vendte.
444	Stakkel! ei dr
445	Fjernt fra Bad ved Achilles's Haand havde dr
446	Oppe fra Muren fornam hun nu flux en Jamren og Hylen,
447	Skytlen af Haand hende faldt, over hele sit Legem hun rysted,
448	Vendte sig derpaa igjen til de haarfagre Terner og udbr
449
450	Nys jeg Hekabes R
451	Farer mig op i min Hals, knap m
452	Nu fremv
453	Gid dog aldrig for
454	Svart, at Helten Achil afskar den dristige Hektor
455	Ene fra Byen, og nu omkring paa Sletten ham jager,
456	Eller maaskee har alt han knust den r
457	Som ham besjeler, i Krigernes Rad vil han aldrig forblive,
458	Altid vil forrest han frem, i Mod han viger for Ingen.
459
460	Fulgt af de trofaste Terner, h
461	Men da til Taarnet hun kom, hvor M
462	Standsed hun, kasted fra Muren et Blik, og skued sin Husbond
463	Sl
464	Ubarmhjertig afsted til Achaiernes bugede Skibe.
465	Trindt om
466	Brat tilbage hun sank, udpustende Livet i Afmagt,
467	Og i det samme til Jord nedfl
468	Baade med Baand og N
469	Sl
470	Alt paa den Dag, da Hektor, den straalende Helt, hende f
471	Hjem som Brud fra Eetions Borg for glimrende Gaver.
472	Trindt i Flok hendes Svigersker stod og Svogrenes Koner,
473	Fast den Arme de holdt, i Bed
474	Men da hun aanded paany, og igjen var kommen til Samling,
475	Jamred hun saa med hulkende R
476
477	F
478	Jeg i Thebai ved Foden af Plakos, den skovrige Klippe,
479	Hist i Eetions Borg, som ulykkelig selv har sin Datter
480	Fostret fra sp
481	Havde mig f
482	Ned til Hades's Hjem, mens jeg i dit Huus som en Enke
483	Bliver tilbage, forkuet af Sorg, og et Barn er jo S
484	Som vi har f
485	Vorder du ham til Gavn, og han dig aldrig til Gl
486	Frelses han end i den grusomme Krig med Achaiernes S
487	Saa vil dog Tr
488	Fremmede M
489	Faderens D
490	Stedse med Taarer paa Kind og med
491	L
492	En han napper i Kjolen, og hist en Anden i Kappen;
493	Ynkes saa Een omsider, da faaer han en Slurk i en Tumling,
494	Hvormed han L
495	Ogsaa vil tit en Dreng, som endnu har Fader og Moder,
496	Slaae ham, og bort med haanlige Ord ham jage fra Maaltid:
497	Pak dig herfra! din Fader er ei en Gj
498	Gr
499	Sligt vil Astyanax h
500	Spiste den sk
501	Og naar ham S
502	Tog ham Ammen i Arm, naar af Fryd hans Hjerte var m
503	Og i sin Seng han slumrede s
504	Nu vil Astyanax
505	Thi det var dig alene, som skjermede Muren og Porten, -
506	Nu vil Kummer han d
507	Og ved Achaiernes Skibe, heelt fjernt fra de kj
508	Vil nu de vrimlende Orme, naar Hundene f
509
510	Kostbare, fine, dem Qvinder dig vov med kyndige H
511	Nu vil med blussende Ild jeg br
512	Dig de nytte dog intet, ret aldrig du b
513	Lad dem da vorde din H
514
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>