<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  4. Sang
	Pagtens Brud. Agamemnons H
1
2	Hist i den gyldene Hal; blandt dem den v
3	Skjenkede Nektar omkring, og med Guldpokaler ih
4	Drak hverandre de til, mens de skuede ned over Troia.
5	Strax fors
6	Here til Harm, og paa Skr
7
8	Here Gudinden af Argos og Pallas af Alalkomene;
9	Fjernt de sidde forsand, men med Fryd betragte de Kampen,
10	Mens Aphrodite, den smilende Viv, bestandigen f
11	Om Alexandros, og skjermer ham troe mod D
12	Nu har hun ogsaa ham frelst, skj
13	Seier tilvisse dog vandt den krigerske Drot Menelaos.
14	Lad os da gange paa Raad, hvordan sig dette skal ende,
15	Om vi skal yppe den mordiske Strid og det r
16	Atter paany, hvad eller vi Fred mellem Begge skal stifte.
17	Hvis Eder Alle det tykkes for godt, og det har Eders Minde,
18	Stande da skal Kong Priamos' Stad beboet i Fremtid,
19	Og Menelaos skal hjem med Helena drage til Argos.
20
21	T
22	Dog Athene blev siddende taus, slet ikke hun m
23	Skj
24	Men i sit Bryst kunde Here ei gjemme sin Harm og hun udbr
25
26	Vil du da reent forstyrre min Id? skal den Sved, jeg har m
27	Svedt, v
28	Folk at samle til Vee over Priamos selv og hans S
29	Gj
30
31	Siig mig, min Kj
32	Syndet saa grovt imod dig, at du stedse med rasende Higen
33	Ilios s
34	Ja naar engang gjennem Porten du kom bag de m
35	Og du saa slugte Kong Priamos raae, hans B
36	Troer tilhobe, da kunde maaskee din Harme du m
37	Gj
38	Ei mellem dig og mig en svar Uenighed yppe!
39	Dette jeg sige dog vil, og l
40	Hvis ogsaa jeg engang faaer Lyst en Stad at forstyrre,
41	Hvilkensomhelst, der beboes af Folk, dem du er bevaagen,
42	Sink da ikke min Hevn, men lad frit efter Tykke mig raade!
43	Selv frivillig jeg denne dig gav, skj
44	Thi blandt alle de St
45	Under den lysende Sol og den stjernebeprydede Himmel,
46	Skatted mit Hjerte bestandig det hellige Ilios h
47	Asksp
48	Ei paa mit Alter man skorte det lod paa rundeligt Offer
49	Enten af Viin eller Damp, den H
50
51	Vel! af Jorderigs St
52	Argos og Sparta saavelsom det vidtudstrakte Mykene,
53	Dem
54	Ei skal jeg tr
55	Selv om jeg ivred mig nidsk, og dig ei tillod dem at styrte,
56	Baaded min Iver dog ei, thi du est mig langt overlegen.
57	Lidet det s
58	Jeg er jo ogsaa en Guddom, min
59	Thi til den f
60	Baade ved Byrd, og tillige fordi jeg kaldes din Hustrue,
61	Du, der byder som
62	Dog, i dette vi nu for hinanden vil f
63	Jeg for dig, som du for mig, og da vil de andre
64	Guder os f
65	Ned at gaae til Achaiers og Troers forf
66	For at fors
67	Til at forsee sig mod Pagten, og kr
68
69	Flux med disse bevingede Ord til Athene han talte:
70
71	For at fors
72	Til at forsee sig mod Pagten og kr
73
74	Ned i stormende Fart hun svang sig fra h
75	Som naar den snedige Kronos's S
76	Enten til Varsel for Kriger i Leir eller S
77	Klart den tindrer og Gnist paa Gnist udflyver fra Stjernen,
78	Lig en saadan til Jord nedsv
79	Midt ind i Kredsen hun foer til Gru for Alle, som saae det,
80	Hestebetvingende Troer og pladebed
81	Mangen da talte saalunde med
82
83	Yppes igjen, eller Zeus vil Fred mellem Folkene stifte,
84	Han som er
85
86	Ind i Troernes Sv
87	Antenoriden Laodokos lig, den kraftige Spydhelt,
88	Speidende l
89	Snart dog traf hun den bolde, mandhaftige S
90	Midt i de dygtige R
91	Som havde fulgt ham i Leding fra Floden Aisepos's Str
92	Tr
93
94	Dristed en flyvende Piil du mod Menelaos at skyde?
95	H
96	Men af dem Alle dog meest af den herlige Drot Alexandros;
97	F
98	Saae han Atreus's S
99	Ramt af dit dr
100	Vel! saa skyd da en Piil mod den krigerske Drot Menelaos,
101	F
102	At du af f
103	Naar til Zeleia, den hellige Stad, du kommer tilbage.
104
105	Flux sin glattede Bue han greb; af en springende Steenbuks
106	Horn var den gjort, den selv han engang havde ramt under Brystet,
107	Just som fra Fjeldet den kom, han lured den op fra et Smuthul,
108	Og under Hjertet den traf, saa fra Klippen den tumlede bagl
109	Sexten Palmer dens Horn vare voxede ud fra dens Hoved,
110	Dem havde Armbr
111	Glattet dem smukt overalt, og derpaa beslaaet med en Guldkrog.
112	Da den var sp
113	St
114	For at Achaiernes krigerske Folk ei frem skulde styrte,
115	F
116	Aabned saa Koggerets Laag, og s
117	Piil, som aldrig var brugt, et V
118	Flux paa Strengen den braadede Piil han lagde tilrette,
119	Derpaa han loved Apollon, Lyss
120	Strax en reen Hekatombe af f
121	Naar til Zeleia, den hellige Stad, han var kommen tilbage;
122	Tog saa og trak baade K
123	Strengen han rykkede ind mod sit Bryst og Jernet mod Buen,
124	Og da han saa havde sp
125	Klirrede Buen, h
126	Sprang fra Streng med higende Lyst mod Skaren at flyve.
127
128	Mindst af dem Alle hiin Datter af Zeus! den H
129	Selv hun stilled sig frem, mod den stingende Piil dig at v
130	Thi fra hans Hud hun borte den holdt, som en Moder, der jager
131	Fluerne bort fra sit Barn, naar s
132	Selv hun styred den hen just der, hvor Beltet om Livet
133	Slutted med Sp
134	Pilen den hvasse ham traf i det fastomsluttende Belte,
135	F
136	Br
137	Og gjennem Pladen, han bar til Legemets V
138	Hvilken beskjermed ham meest, dog selv gjennem denne den tr
139	Og i den yderste Hud med sin Od den riftede Manden;
140	Ud af Vunden paastand da str
141	Som naar en Qvinde fra Kariens Land eller og fra Maionien
142	Filsbeen farver med Purpur til Bidselzirat for en Ganger,
143	I hendes Kammer det ligger, mangfoldige Helte saa gjerne
144
145	Baade hans Ganger til Pryd og Gangerens Tumler til H
146	Saa Menelaos! nu r
147	Dannede L
148
149	Alt som han saae, at det h
150	Ogsaa han selv maatte grue, den krigerske Drot Menelaos,
151	Men da han saae, at Hager og Snor sad udenfor Saaret,
152	Flux tilbage da vendte det freidige Mod i hans Bringe.
153	Sukkende dybt til Orde da tog den Drot Agamemnon,
154	Gribende Broderens Haand, Stalbr
155
156	Da for Achaier mod Troer jeg stilled dig ene til Tvekamp,
157	Nu har jo Troerne ramt dig, og traadt under F
158	Ei er dog Eden omsonst, eller Lammenes Blod og den rene
159	Viin, som ved Offringen fl
160	Selv om Olymperen ei fuldbyrder det nu allerede,
161	Skeer det dog sikkert engang, da komme de dyrt til at b
162	Med deres Hoveder selv, med Qvinder og alt deres Afkom.
163	O! thi dette jeg klarligen seer i mit Sind og mit Hjerte,
164	Komme der skal en Dag, da det hellige Troia vil falde,
165	Asksp
166	Selv skal Zeus, som i
167	Ryste mod Alle tilhobe sin m
168	Vred over dette Bedrag, ja visselig vorder det fuldbragt.
169	Dog, Menelaos! for mig det en gruelig Sorg vilde v
170	Dersom du nu skulde d
171	Og til det t
172	Thi paa det f
173	Og lade Troernes Folk og Priamos
174	Helena, Qvinden af Argos; i Muld dine Been vilde raadne,
175	Og udi Troia du laae paa din ufuldbyrdede Gjerning;
176	Sige da vilde vel En af de overmodige Troer,
177	Springende kaad paa din Grav, du priselig Helt Menelaos!
178	Gid Agamemnon saalunde sin Harm fuldbyrde mod Alle,
179	Som han er dragen herhid omsonst med Achaiernes Krigsh
180	Hjem til det elskede F
181	Maatte han gaae, og tilbage han lod den Helt Menelaos.
182	Saa vil man sige forvist, gid da Jorden mig sluge paa Stedet!
183
184	V
185	Ei har Pilen mig ramt paa et d
186	Var mig det brogede Belte til V
187	Baade mit Pandser og Pladen, den Smeddene hamred af Kobber.
188
189	Gid du talede sandt, Menelaos, min elskede Broder!
190	Dog er det bedst, at en L
191	L
192
193	Skynd dig, Talthybios! flux, og kald os Manden Machaon
194	Hid, Asklepios' S
195	At han kan syne den Helt Menelaos, Achaiernes H
196	Hvem en mesterlig Skytte, en Lykier eller en Troer,
197	Traf med en Piil, sig selv til Roes, men til Sorg for os Andre.
198
199	Flux han skyndte sig bort til Achaiernes pandsrede Krigsfolk,
200	Speidende trindt efter Helten, og snart han
201	Midt i de dygtige R
202	Som havde fulgt ham paa Tog fra det gangerern
203	Tr
204
205	At du kan syne den Helt Menelaos, Achaiernes H
206	Hvem en mesterlig Skytte, en Lykier eller en Troer,
207	Traf med en Piil, sig selv til Roes, men til Sorg for os Andre.
208
209	Flux gjennem Stimlen de skyndte sig nu vidt hen gjennem Leiren.
210	Men da de kom til det Sted, hvor den Guldhaars Drot Menelaos
211	Bl
212	Selv i Midten han stod, den guddomlignende Konning,
213	Drog flux Pilen han ud af det fastomsluttende Belte,
214	Og da han rykked den ud, sig Hagerne b
215	Derpaa det brogede Belte han l
216	Pandsret og pladen tillige, den Smeddene hamred af Kobber;
217	Synede dern
218	Knugede Blodet af Saaret, og lagde velgj
219	Kyndig derpaa, den Cheiron af Venskab for
220
221	N
222	Atter sig v
223	S
224	Eller uvillig til Strid, eller r
225	Nei! med Kraft han ilede hen til den h
226	Og sine Heste tilbage han lod med den prunkende Malmvogn.
227	Svenden Eurymedon, S
228	Holdt imedens de prustende Dyr afsides fra Tumlen;
229	Dog alvorlig han b
230	Blev han i Lemmerne tr
231	Selv tilfods begav han sig hen gjennem M
232
233	Traadte han hen til, og lived dem op ved at tale saalunde:
234
235	Aldrig vil Fader Kronion mod L
236	Nei! men hine, som f
237	Dem skal Gribbene hakke fra Knoglerne Kj
238	Og deres elskede Koner saavelsom uskyldige Smaab
239	F
240
241	Dem tiltalte han vredt og satte dem haanlig irette:
242
243	Hvi dog staaer I nu her forf
244	Som, naar de matted sig ud ved langt over Marken at l
245	Standse med Et, ei ringeste Mod er i Bringen tilbage,
246	Saaledes staaer I nu her forf
247	Staaer I og venter maaskee, til Troerne n
248	Hist ved graalige Hav, hvor paa Land vi trak vore Snekker,
249	At I kan see, om Zeus vil holde sin Haand over Eder?
250
251	Kom saa til Kreterne hen paa sin Gang gjennem M
252	Rundt om den freidige Drot Idomeneus rask de sig v
253	Selv blandt de Forreste stod han, i Kr
254	Medens Meriones flinkt opmuntred de bageste Fylker.
255	Glad i Hu ved at see dem blev M
256	Flux med venlige Ord han saa til Idomeneus talte:
257
258	Enten vi f
259	Eller et Gilde der staaer, og Argeiernes ypperste Drotter
260	Lade den blussende Konningeviin i B
261	Naar da Enhver af de andre langhaarede M
262	Drikker sit skjenkede Maal, da staaer Pokalen bestandig
263	Fuld for dig som for mig, at drikke naar Hjertet det attraaer.
264	Drag da til Kampen saa kj
265
266	Atreus's S
267	Ven, altsom jeg tilforn har dig vist forj
268	Skynd nu rask paa de andre langhaarede M
269	At vi kan komme til Dyst, da Troerne Pagten har kr
270	Dem skal visselig D
271	Siden de f
272
273	Kom til Aianterne hen paa sin Gang gjennem M
274	Disse sig rusted til Strid, og en Sv
275	Ret som naar Gedernes Vogter en Sky bliver vaer fra sin Varde,
276	Som over S
277	Sort som Beeg den tykkes for ham, der staaer i det Fjerne,
278	Mens over Havet den gaaer medf
279	R
280	Saaledes nu med Aianterne drog til drabelig Kampf
281	Skarer af gudopfostrede M
282	Fylker afsted, og Skjolde med Spyd fremraged saa stride.
283	Glad i Hu ved at see dem blev M
284	Og med bevingede Ord han talede til dem, og sagde:
285
286	Ei opmuntre jeg vil, at formane Jer kl
287	Selv I v
288	Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!
289	Lignende Mod i Barm vore M
290	Da skulde vist Kong Priamos' Stad snart b
291	H
292
293	Traf saa Nestor, det Pyliske Folks h
294	Just som han ordned sit Mandskab, og muntred dem op til at stride.
295	Ham stod Chromios bi, med Pelagon, K
296	H
297	Forrest med Ganger og Karm han Stridsvognsk
298	Bag efter disse den talrige Flok mandhaftige Fodfolk,
299	Kampen at tjene til V
300	For at endog vrangvillige M
301	Stridsvognsk
302	Gangerne sindig at styre, og ei at flokkes i Tr
303
304	Ene mod Troerne fare til Kamp forud for de Andre,
305	Dog ei heller sig fjerne, thi sv
306	Men naar en Mand paa sin Karm er n
307	Str
308	Det var ved saadant et Sind, ved saadant et Mod udi Barmen,
309	At vore F
310
311	Glad i Hu ved at see ham blev M
312	Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
313
314	Kn
315	Haardt dog trykkes du nu af den altafkr
316	Var dog en Anden som du, og du selv var end af de Unge!
317
318	Atreus's S
319	Mand, som jeg var dengang jeg den Helt Ereuthalion dr
320	Aldrig dog Guderne gav os Mennesker Alting paa engang;
321	Var jeg en Yngling tilforn, saa har nu mig Alderen naaet;
322	Dog endda vil jeg med, vore Stridsvognsk
323	Baade med Raad og Formaning, et h
324	Lad saa de Yngre med Spydene slaae, som ei har saamange
325	Aar paa Bagen som jeg, og har Kraft, hvorpaa de kan stole.
326
327	Traf saa Peteos' S
328	Staaende midt i en Kreds af Athenernes dygtige K
329	N
330	Og Kephallenernes M
331	Stod omkring ham, end havde man ei Krigsraabet fornummet,
332	Saasom de sluttede Fylker af hestebetvingende Troer
333	Og af Achaier f
334	Derfor de stod og vented, til f
335	Skare mod Troerne styrted sig frem og Striden begyndte.
336	Dem udskammede nu Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
337	Og med bevingede Ord han talede til dem og sagde:
338
339	Ja, og Du, som er Mester i Svig, du listige Tr
340	Hvi vil med B
341	Eder det egned forsand i Spidsen for K
342	Rask at f
343	I er bestandig de F
344	Hvergang Achaiernes Folk et Gilde for Drotterne feirer;
345	Da er det Eder en Fryd, den ristede Brad at fort
346	Og efter Lyst den liflige Viin af B
347	Nu I saae det vel helst, om saa ti Ach
348	Drog f
349
350	Atreus's S
351	Hvad? os kalder du trevne til Kamp? naar Achaiernes S
352	Yppe den hidsige Strid med de hestebetvingende Troer,
353	Da skal du see, hvis dig lyster og sligt dig ligger paa Hjerte,
354	Telemachs elskede Fader blandt hestebetvingende Troers
355	Forreste K
356
357	Da han fornam han var st
358
359	Ei overv
360	Grandt jeg veed jo, hvorledes dit Sind i Barmen er venlig
361	Stemt imod mig, det Samme som jeg du t
362	Dog, hvis nu jeg ilde har talt, saa kan vi jo siden
363	Tales tilrette derom; gid Guderne gj
364
365	Traf saa Tydeus's S
366	Staaende h
367	Oppe ved Siden af ham stod Sthenelos, S
368	Ham udskammede nu Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
369	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
370
371	Hvi est du bange, hvi kaster du r
372	Ei var det saa Kong Tydeus's Viis, forknyt sig at skjule,
373	Nei! med Fienden han stred langt foran for Vennernes Skare,
374	Efter hvad Alle fort
375	Aldrig ham seet eller m
376	Fordum i fredeligt
377	Med Polyneikes, en Helt som en Gud, for at samle sig Krigsfolk,
378	Dengang de droge tilfelts mod Thebens de hellige Mure;
379	B
380	Dertil man villig sig fandt, og bevilged dem hvad de forlangte,
381	Zeus afv
382	Hjem de nu gik, drog vide paa Vei, og saasnart de var komne
383	Hen til Asopos, hvis sivkl
384	Skikked Achaierne Tydeus igjen at gange med Budskab.
385	Bort han gik, og i Hal hos den kraftige Drot Eteokles
386	Traf han mange Kadmeier, som sad og fraadsed ved Gilde.
387	Der, hvorvel han var fremmed, dog Hestebetvingeren Tydeus
388	Blev ikke r
389	Nei! men til Dyst han
390	Uden Besv
391	Vrede da blev Kadmeias hestsporende Helte paa Tydeus,
392	Og da han vandrede hjem, halvhundrede Svende de skikked,
393	Listig at lure ham op, og to vare Svendenes Form
394	Maion, en S
395	Og Lykophontes, den freidige Helt, Autophonos' Arving;
396	Men ogsaa dem en ynkelig D
397	Alle han vog, en Eneste kun han spared til Hjemfart,
398	Maion alene han spared, adlydende Gudernes Jertegn.
399	Saadan en Mand var Aitoleren Tydeus, men S
400	Sl
401
402	Thi den
403	Flux til Orde da tog den herlige S
404
405	Kj
406	Thi det er os, som Thebens syvportede Stad har betvunget,
407	Skj
408	Stolende trygt paa Gudernes Tegn og paa Hjelp fra Kronion;
409	Men ved formastelig Daad i Ford
410	Derfor ved Siden af os du prise mig ei vore F
411
412	Tie du stille, min Ven! og lyd hvad jeg har dig at sige,
413	Ei fort
414	At han til Kamp opmuntrer de pandsrede M
415	Ham vil H
416	Troernes Folk at slaae, og styrte den hellige Kongstad,
417	Men hvis Achaierne myrdes, vil tungt jo Sorgen ham tr
418	Derfor velan, lad os Begge nu t
419
420	Frygtelig braged om Konningens Bryst de kobberne Plader,
421	Da han bev
422
423	B
424	Ude paa Dybet den taarner sig f
425	Brydes, da buldrer den h
426	Op mod Klinten paa Kyst, og spr
427	Saaledes skyndte sig nu Danaerne Fylke paa Fylke
428	Rask til Kampen afsted, hver Drot formaned sit Mandskab
429	Lydt, men tyst drog Mandskabet frem,
430	Troet, at saa talrigt et Folk med Stemme i Brystet dem fulgte -
431
432	Glimted de brogede Vaaben, de bar, da de rykked i Marken.
433	Troernes Folk derimod
434	Staae i tusinde Tal, og yde ham Melken den hvide,
435	Uafladelig br
436	Saaledes gjalded nu Troernes Skrig vidt hen gjennem H
437	Eens var dog ei deres Raab, og ei deres Stemme den samme,
438	Blandet var K
439	Dem ophidsede Ares, og Pallas Athene de Andre,
440	R
441	Som er en S
442	Liden af V
443	H
444	Og det var hende, som nu Forbittrelsen vakte hos Begge,
445	Mens gjennem Skaren hun gik, og M
446
447	Landse mod Landse, og Skjold mod Skjold da hugged de st
448	Malmompandsrede M
449	Knugedes hardt mod hverandre, h
450	Mellem hinanden nu l
451	Altsom de K
452	Som naar i Vinterens Tid fra et Bjerg to skyllende Elve
453	Styrte de rivende Vande i Dalene ned, hvor de samles,
454	H
455	Vidt i det Fjerne kan Hyrden paa Bjergene h
456	Saaledes l
457
458	Djerv blandt Forstridshelte, Thalysios' S
459	F
460	Spydet i Panden ham foer, heelt ind gjennem Benet sig tr
461	Kobberets stingende Od, og Mulm omhylled hans
462	Brat han faldt, som et styrtende Taarn, i den hidsige Kampf
463	Flux den Faldne ved F
464	Chalkodons S
465	Ivrig han sl
466	Strax af Krop ham at drage, dog kort blev denne hans Idr
467	Just som han D
468	Og i hans Side, som blottet for Skjold stak frem, da han Kroppen
469	B
470	Saa forliste han Livet; en gruelig Dyst om den Faldne
471	Mellem Achaier og Troer sig reiste paastand, og som Ulve
472	Foer mod hinanden de l
473
474	Manden Anthemions blomstrende S
475	Havde hans Moder ham f
476	Hvor hun var fulgt med For
477	Derfor de havde ham kaldt Simoeisios; sine For
478	L
479	Blev, der han faldt betvungen med Spyd af den modige Aias.
480	Just som han vandrende kom, traf Telamons S
481	Bryst ved Vorten, og tvers gjennem Skuldren den kobberne Spydsod
482	Gik, og i St
483	Som paa en stor siidliggende Eng opvoxed i Mosen,
484	Glat om Barken, men Grenene skj
485	Og med det blinkende Jern Vognt
486	F
487	Strakt den ligger ved Bredden af Flod for at t
488	Saa Simoeisios faldt, Anthemions S
489	Aias, men flux mod denne sit sk
490	Antiphos slynged, Kong Priamos' S
491	Rigtignok feiled han Aias, men Leukos, Odysses's bolde
492	Svend, i Lysken han traf, da han D
493	Ned over denne han styrted, og Liget af H
494	H
495	Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste R
496	Skred, og tr
497	Stirrende trindt omkring; flux Troerne vege tilbage,
498	Da med sit Sp
499	Thi Kong Priamos' Slegfreds
500	Som fra Abydos var kommen, hvor hurtige Heste man fostred;
501	H
502	Spydet i Tindingen ind, saa den kobberne Od af den anden
503	Tinding kom farende ud, og Mulm omhylled hans
504	Brat han faldt saa det dr
505	Flux Fork
506	H
507	Stormed saa videre frem, da harmedes Phoibos Apollon,
508	Som det fra Pergamos saae, og med Raab han Troerne muntred:
509
510	K
511	At den er st
512	Heller ei k
513	Rugende over sin nagende Harm han ved Skibene sidder.
514
515	Datter Achaierne muntred, den herlige Tritogeneia.
516	Selv i Skaren hun vandred omkring, hvor hun saae dem forsage.
517
518	Ramt i Anklen han blev i det h
519	Kantet og hvas; ham traf hiin Drot for de Thrakiske K
520	Peiros, Imbrasos' S
521	Begge hans Sener saavel som Knoglerne splintred den ublue
522	Steen aldeles i Qvag, saa ned i St
523	Segned, og H
524	Aandende mat, men flux l
525	Hen, og stak ham ved Navlen med Spyd, saa alle hans Tarme
526	V
527
528	Drev ham sit Spyd over Vorten, saa Kobberet sad ham i Lungen;
529	Hen treen Thoas paastand til den Faldne, sin v
530	Drog han af Brystet ham ud, og trak sit hv
531	Gav ham midt over Bugen et Hug, og ber
532	Rustningen tog han dog ei, thi med v
533	Stod Stalbr
534	Og ihvor stolt og h
535	Drev de dog Helten tilbage, og skrapt blev han tumlet paa Flugten.
536	Saaledes straktes i St
537	Her laae Thrakernes Drot, de malmbekl
538	Hist, og trindt dem segned en Flok af de menige K
539
540	Krigernes F
541	Hen gjennem Tumlen han foer, og Pallas Athene ved Haanden
542	Tog ham og f
543	Thi af Achaier og Troer hiin Dag mangfoldige K
544	Segnede jevne hinanden, i St
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>