<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  5. Sang
	Diomedes' Heltedaad.
1
2	Kj
3	Frem blandt alle Danaer, og priseligt Rygte sig vinde.
4	Ud fra hans Hjelm og Skjold en uslukkelig Ild lod hun blusse,
5	Lysende ret som Stjernen i H
6	Stiger paa Himmelen op af sit Bad i Okeanos' Vande;
7	Saa var den Ild, som blusse hun lod fra hans Hoved og Skuldre.
8	Derpaa hun drev i Kredsen ham ind, hvor Stimlen var tykkest.
9
10	H
11	Dygtige begge til alskens Kamp, Idaios og Phegeus.
12	Skilte fra H
13	Begge tilvogns, men Tydeiden til Fods skred rask over Sletten.
14	Da de nu farende frem under
15	F
16	Kobberets Od foer Tydeus's S
17	Skulder, og ramte ham ei, men flux med sit Spyd Diomedes
18	H
19	Midt mellem Vorterne traf han hans Bryst, og slog ham af Vognen.
20	Ned af den pr
21	Ikke han dristed at tr
22	Selv dog ligesaa lidt havde D
23	Frelst af Hephaistos han blev, som i Mulm ham hylled og redded,
24	At den bedagede Fader ei reent af Sorg skulde b
25	Gangerne flux bortdrev hiin S
26	Og til de bugede Skibe han lod sine Svende dem f
27	Men da nu Troias behjertede M
28	Een bortr
29	R
30	Tog den hidsige Ares ved Haand, og taled saalunde:
31
32	Var det ei bedst, at vi lod Achaier og Troer i Kampen
33	Pr
34	Selv forf
35
36	Og ved Skamandros's bakkede Bred hun fik ham til S
37
38	F
39	Hodios styrted af Karm, Alizonernes dygtige H
40	Just som han vendte sig om, traf Atreus's S
41	Mellem hans Skuldre med Spydet, og drev det ud gjennem Brystet.
42	Brat han faldt saa det dr
43
44	Phaistos ihjel, som var kommen til Krig fra det frugtbare Tarne;
45	Just som han vilde bestige sin Vogn, da foer ham i h
46	Skulder det m
47	Ned af Vognen han tumled, og Mulm omhylled ham r
48	Flux Idomeneus' Svende sig gav til at plyndre hans Rustning.
49
50	Manden Skamandrios, Strophios' S
51	Jagten forstod han tilgavns, thi Artemis selv havde l
52	Alt Slags Vildt at f
53	Ikke dog nu ham Artemis hjalp, Gudinden den piilfroe,
54	Ligesaalidt som hans Kunst, at ramme med Piil fra det Fjerne;
55	Ham traf Atreus's S
56	Medens han flygtede r
57	Mellem hans Skuldre med Spydet, og drev det ud gjennem Brystet;
58	Ned paa sit Ansigt han styrted, og Pladerne klirred om Manden.
59
60	S
61	Kosteligt Arbeid, thi h
62	Han havde bygget med Kunst Alexandros de herlige Skibe,
63	Ulykkens Ophav, som blev til Ford
64	Og for ham selv, thi ei var han kjendt med Gudernes Sandsagn;
65	Ham forfulgte Meriones skrapt, indhented ham snarlig,
66	Og med den kobberne Od han traf ham i h
67	Tv
68	Hylende sank han i Kn
69
70	Vel var han Slegfred, dog fostred omhyggelig som sine egne
71	B
72	Ham gik Phyleus's S
73	Og med sit hv
74	Ind mellem T
75	Ned han styrted i St
76
77	Vog den bolde Hypsenor, Dolopion hedde hans Fader,
78	N
79	Ham Eurypylos traf, den straalende S
80	Medens han flygtede r
81	Drev han ham Sv
82	Blodig paa Sletten hans Arm faldt ned, og trindt om hans
83	Leired sig brat den blaalige D
84
85	Men det var sv
86	Enten han Troerne hjalp, eller og Achaiernes S
87	Thi over Sletten han rasende foer, som en Flod, der i Regntid
88	Svulmer og slaaer hver D
89	Ikke den st
90	Ei fra de frodige Haver kan Gj
91	Brat den kommer, naar Regn fra Zeus nedskylled med V
92	Hyppig da styrter for Str
93	Saaledes tumled Tydeiden nu Troernes sluttede Fylker;
94	Ikke de dristed mod Helten at staae, saamange de vare.
95	Men da Lykaons fortrinlige S
96	Fare som rasende frem, og Fylkerne tumle foran sig,
97	Flux mod Tydeus's S
98	Skj
99	Skulder i Bryniens Hv
100	Fl
101	H
102
103	Ramt er Achaiernes gjeveste Helt, og det t
104	L
105	Drotten, hiin S
106
107	Lidet tilbage han veeg, til sin Vogn og Hestene treen han
108	Hen, og talede saa til Sthenelos, S
109
110	At du den stingende Piil kan drage mig ud af min Skulder.
111
112	Hen han treen, og den hurtige Piil han drog af hans Skulder
113	Ud, strax Blodet sig skj
114	Flux udbr
115
116	Har du tilforn i drabelig Kamp baade mig og min Fader
117	Huldt beskjermet, saa skjenk du mig nu, Athene din Naade!
118	Und mig at tr
119	Han som mig saarede f
120	At ikke l
121
122	Let hun gjorde hvert Lem, baade F
123	Tr
124
125	Nu har jeg sat dig i Brystet det f
126	Freidigt og kj
127	Og fra dit
128	For at du grandt mellem Gud og Mand herefter kan skjelne.
129	Derfor saafremt en Gud hidkommer til Kamp dig at friste,
130	Vogt dig da vel for at tr
131	Salige Guder, men hvis Aphrodite, hiint Barn af Kronion,
132	Kommer til Striden, da saar hende kun med din sk
133
134	Frem blandt de forreste K
135	Havde han hidsig fornys efter Kamp med Troerne higet
136	Nu var hans Mod tre Gange saa vildt, ret ligesom L
137	Hvilken en Hyrde, som pelsede Faar bevogted paa Marken,
138	Saarede just som den sprang over Hegn, men dog ikke dr
139	Ikkun han hidsed dens Mod; sit Qv
140	R
141	Men de forskr
142	Snart dog springer den rasende ud af den hegnede F
143	Saaledes raste mod Troerne frem den st
144
145	Denne han jog i Brystet det kobberne Spyd over Vorten,
146	Hiin i Skuldren et Hug han gav med sit m
147	Oppe ved N
148	Dem lod han ligge, saa foer han imod Polyeides og Abas,
149	Som var Eurydamas' S
150	Ei havde Faderen tydet dem Dr
151	Men Diomedes, den kraftige Helt, dem gav deres Helsot,
152	Og efter Xanthos og Thoon han foer, som var S
153	Faderens eneste B
154	Avlet at arve hans Gods, og dybt var han b
155	Dem slog Tydeus's S
156	Og deres Fader han levned kun Sorg og gruelig Jammer,
157	Levende kom ei S
158	Fjernpaar
159
160	Chromios og Echemon, som agede sammen paa Stridsvogn.
161	Som naar en L
162	Enten paa Kalv eller Koe, som gr
163	Saaledes slog nu Tydeus's S
164	Ynkelig ned med Vold, og plyndrede strax deres Rustning,
165	Hestene lod sine Svende han bort til Skibene f
166
167	Flux han iled afsted over Val gjennem Spydenes Stimmel,
168	Speidende l
169	Snart dog traf han den bolde mandhaftige S
170	Hen til Helten han treen, og tog saalunde til Orde:
171
172	Hvor er dit Rye, det Ingen jo her kan gj
173	Ingen i Lykien hist kan stolt sig kalde din Mester.
174	L
175	Hvo han end er, som huserer saa st
176	Troerne voldt, alt slog han til Jord mangfoldige Brave.
177	Blot det ei er en Gud, som er fjendsk mod Troerne vorden,
178	Over et Offer fort
179
180	S
181	Ganske han tykkes mig ligne den modige Helt Diomedes,
182	Kjende jeg kan ham paa Skjoldet, den gittrede Hjelm og hans Heste;
183	Dog, om en Guddom det er, det veed jeg ikke med Vished,
184	Men er det ham, som jeg n
185	Ei uden Hjelp af en Gud da raser han saa; i hans N
186	Staaer en Ud
187	Som har den flyvende Piil bortvendt, med hvilken jeg traf ham;
188	Alt har paa Manden jeg skudt, min Piil har ramt ham i h
189	Skulder, og heelt dens Braad gik gjennem det hv
190	Alt jeg haabed forvist til Hades's Hjem ham at skikke,
191	Dog jeg kued ham ei, en Gud maa v
192	Ikke har her jeg Ganger og Karm, som jeg kunde bestige,
193	Men i min Fader Lykaons Palads staaer elleve Vogne,
194	Skj
195	Over dem trindt, til hver af Vognene staaer et Spand Heste,
196	Baade med Spelt og med hvidguult Byg de rundelig fodres.
197	Vel formaned Lykaon mig st
198	Hist i det smuktopbygte Palads, da jeg gav mig paa Reisen,
199	Og han mig raaded paa rullende Karm bestandig at stige,
200	Naar mine Troiske M
201	Raadet jeg l
202	Hestene vilde jeg skaane, det skorted dem aldrig paa Foder,
203	Men hos beleirede M
204	Derfor jeg hjemme dem lod, og begav paa min Fod mig til Troia,
205	Stolende trygt paa min Bue, dog ei den skulde mig baade;
206	Alt har jeg skudt min Piil mod to af de ypperste Drotter,
207	Tydeus's S
208	Blod udstyrted af Saar, men jeg hidsed dem kun desto mere.
209	Thi har jeg ret i ulykkelig Stund nedtaget af Knagen
210	Buen den krumme den Dag mine Troiske K
211	Hid til det yndige Troia, den herlige Hektor at tjene;
212	Dog, hvis atter jeg finder mit Hjem, og igjen mine
213	Skue mit F
214	Gid en Fjende da flux af Hals mig hugge mit Hoved,
215	Kn
216	Ind i den blussende Ild, thi hid omsonst den mig fulgte.
217
218	Tal ikke saa, min Ven! dog Sagerne bedres vel neppe,
219	F
220	Dristelig frem, med Vaaben i Haand en Dyst at fors
221	Derfor velan! stig op paa min Vogn, at selv du kan l
222	Hvordan de Troiske Heste forstaae over Sletten at fare
223	Hurtigen frem og tilbage, til Flugt eller stormende Anfald;
224	Disse skal ogsaa fra Kamp nu hjem til Staden os f
225	Hvis Kronion nu Seier og Roes forlener Tydeiden.
226	Vel! saa tag du Sv
227	Selv vil jeg da fra min Karm nedstige til Kamp, eller ogsaa
228	Gak du Helten tillivs, saa skal jeg for Hestene s
229
230	Bedst, Aineias! at du baade T
231	Med deres vanlige Kudsk vil de raskere tr
232	Vogn, saafremt vi paa Flugt af Tydeus's S
233	Ellers af Skr
234	F
235	Naar da den modige Tydeus's S
236	Dr
237	Derfor, Aineias! du selv b
238	Da vil jeg, nar han kommer, ham m
239
240	Og mod Tydeiden med Iver de jog deres hurtige Heste.
241	Dem blev Sthenelos vaer, den straalende S
242	Og med bevingede Ord han talede flux til Tydeiden:
243
244	Hist to K
245	M
246	Pandaros, han som en S
247	Helten Aineias den Anden, der stoltelig n
248	Drotten Anchises den bolde, til Moder han har Aphrodite.
249	Kom! lad paa Vognen os vige herfra, og ras mig dog ikke
250	Blandt Fork
251
252	Tael dog aldrig om Flugt, ei er jeg tilsinds dig at f
253	Ei er det f
254	Eller fra Strid mig at liste, endnu er min Kraft ikke sv
255	Lidet mig huer at stige tilvogns; som her jeg nu stander,
256	Vil jeg dem m
257	Dog deres hurtige Heste skal vist ikke f
258	Hjem fra Striden med os, om endog den Ene sig bjerger.
259	Dette jeg sige dog vil, og l
260	Dersom den kl
261	Begge ved Livet at skille, da lad vore v
262	Kun blive holdende her, og bind deres T
263	Skynd dig saa hen, grib fat i Aineias's Hingster, og driv dem
264	Bort fra Troernes Sv
265	Thi fra det Kuld de stamme, som Zeus Fjernskueren fordum
266	Gav Kong Tros for hans S
267	Findes ei Mage til Heste saavidt Dagslyset sig breder.
268	Drotten Anchises med Hopper sig sneg til Hingster af dette
269	Kuld, og fik dem bed
270	Derved han fik i sin Gaard sex F
271	Selv han de fire beholdt, dem fodrer han hjemme ved Krybben,
272	To han gav til sin S
273	Fanged vi dem i Vold, vi stor Ber
274
275	Snart nu n
276	F
277
278	Vel har min flyvende Piil med sin stingende Braad ikke dr
279	Nu med mit Spyd fors
280
281	Og Diomedes's Skjold han traf, heelt ind gjennem Skjoldet
282	Fl
283	H
284
285	Holde det ud, og mig har du stor Ber
286
287	Landsen dig glipped, du ramte mig ei, men I vil vel neppe
288	Helme, f
289	Ares har m
290
291	Hen mod hans N
292	L
293	Nede ved Hagen den kobberne Od kom atter tilsyne.
294	Ned af Karmen han faldt, h
295	Brogede Plader af Malm, og brat de v
296	Sprang af Skr
297
298	Frygtende svart, at hans Liig af Achaierne bort skulde sl
299	Trindt den Faldne han gik i Lid til sin Kraft som en L
300	Og over D
301	Sindet ihjel at slaae hver den, som kom ham im
302	Frygtelig l
303	Knap to dygtige Karle, som nuomstunder de f
304	Magte saa v
305	Denne han drev mod Aineias, og traf hans Hofte, hvor Laaret
306	B
307	Denne han slog i Qvag, og begge dens Sener han knuste,
308	Trindt affl
309	Segnede ned paa Kn
310	St
311
312	Hvis Aphrodite, hiin Datter af Zeus, ei grandt havde seet det,
313	Hun var hans Moder, som havde ham f
314	Over sin elskede S
315	Tog saa en Flig af sit skinnende Sl
316	S
317	Skulde ham saare med Spyd i Bryst, og ber
318	Saaledes bort sin elskede S
319
320	Som Diomedes, den kraftige Helt, havde lagt ham paa Hjerte.
321	Strax tilbage han holdt sit Spand heelhovede Heste
322	Fjernt fra det buldrende Gnye, og T
323	Styrted saa frem mod Aineias's Spand skj
324	Drev dem fra Troernes Sv
325	Hen, og gav dem til Vennen Deipylos, hvem han af alle
326	Jevnlige elskede meest, thi s
327	Bort til de bugede Snekker at f
328	Vogn svang Helten sig op, greb fat i den flunkende T
329	Og efter Tydeus's S
330	Hidsig afsted; med sit grusomme Spyd alt denne forfulgte
331	Kypris, thi klart han fornam, det var en af de svage Gudinder,
332	Ei af de st
333	Hverken Athene, ei heller den Stadomstyrter Enyo.
334	Men da han farende hen gjennem Tummelen naaede Gudinden,
335	Strakte den modige Tydeus's S
336	Og med et Spring han sit kobberne Spyd hende jog i den sp
337	Haand, og ind gjennem Huden sig tr
338	Gjennem det himmelske Sl
339	Oppe ved Leddet, da randt det hellige Blod af Gudinden,
340	V
341	Ei er Br
342	Derfor de har ikke Blod, og ud
343	Skrigende h
344	Flux dog Phoibos Apollon ham greb i Favnen, og bar ham
345	Bort i en blaanende Skye, at ei af Danaerne Nogen
346	Skulde ham saare med Spyd i Bryst, og ber
347	H
348
349	Er det ei nok, at med List du Qvinderne svage bedaarer?
350	Hvis du herefter dig vover i Krig, da troer jeg tilvisse,
351	At du vil gyse for Krig, naar blot du h
352
353	Flux den hurtige Iris fra Tummelen ud hende f
354	Svart hun leed, og den deilige Hud blev r
355	Derpaa den hidsige Ares de traf, som ved Slaget til Venstre
356	Sad, i en Skye stod skjult hans Sp
357	Ned for sin elskede Broder paa Kn
358	Trygled ham b
359
360	At til Olymp til Gudernes Boe jeg atter kan komme;
361	Svart mig piner et Saar, som en d
362	Tydeus's S
363
364	Op paa Karmen hun steg, forpiint i sit inderste Hjerte,
365	Iris ved Siden sig satte, og T
366	Jog saa med Sv
367	Snart til Gudernes Hjem til h
368	Der hun Hestene standsed, den stormsneltvandrende Iris,
369	Sp
370	Men Aphrodite sig kastede ned i sin Moder Diones
371	Skj
372	Klappede hende med Haand, tog Ordet og talte saalunde:
373
374	Uden at blues, som havde du aabenbart
375
376	Tydeus's S
377	Da jeg min elskede S
378	Helten Aineias, der er mig saa kj
379	Ei er det l
380	Men allerede med Guderne selv Danaerne stride.
381
382	Fat dig, mit Barn! og slaae dig tiltaals, skj
383	Alt har Mangen af os, som Olympen beboe, maattet udstaae
384	Qvaler af Menneskens B
385	Svart blev Ares forpiint, dengang Ephialtes og Otos,
386	V
387	Bunden han laae i et F
388	Reent vansm
389	Hvis deres Stedmoder ei, den deilige Eeriboia,
390	Havde fortalt det til Hermes; i L
391	Som allerede var mat, thi haardt havde L
392	Svart blev Here forpiint, dengang Amphitryons st
393	S
394	Bryst, da blev ogsaa hun af ulidelig Smerte betagen.
395	Ogsaa den uhyre Hades en flyvende Piil maatte f
396	Dengang den samme Forvovne, hiin S
397	Traf ham i Pylos ved Dynger af Liig, og til Qvaler ham hengav;
398	Op til h
399	Bister i Hu, og stungen af Qval, thi dybt havde Pilen
400	Ind i den kraftige Skulder sig tr
401	Lindrende Balsam Paieon paa Saaret ham str
402	Snart igjen, thi ei var han f
403	Fr
404	Guderne selv, som Olympos beboe, med sin Bue han martred.
405	Dog, denne Mand har Athene forvist ophidset imod dig,
406	Tydeus's S
407	At naar en Mand med Guderne slaaes, vorder stakket hans Livstid;
408	Ei skal hans B
409	Naar han er kommen tilbage fra Leding og gruelig Kampf
410	Derfor sig vogte Tydeiden, hvorvel han er st
411	Dig overlegen i Kr
412	At ikke Aigialeia, Adrasts forstandige Datter,
413	Qvinden saa bold, den modige Helt Diomedes's Hustrue,
414	Skal med fortvivlede Skrig af S
415	Naar hun har mistet sin Husbond, den gjeveste Mand af Achaia.
416
417	L
418
419	F
420	F
421
422	Sikkert har Kypris nu lokket en blomstrende Viv af Achaia
423	Med sig til Troerne hen, dem hun nu saa forf
424	Og ved at klappe den fagre, den smukbesl
425	Har hun vel revet sin Haand saa fiin paa det gyldene Sp
426
427	Flux den gyldene Kypris han kaldte da til sig og sagde:
428
429	Gak du hen og bes
430	Hiint er en Dont for Athene og Ares, den stormende Krigsgud.
431
432	Frem mod Aineias nu foer den kraftige Helt Diomedes,
433	Vidende vel, at Apollon selv holdt sin Haand over Manden,
434	Ei han grued engang for den v
435	Helten Aineias at slaae, og vinde hans pr
436	Tregange styrted han frem i den Agt at slaae ham tild
437	Tregange slog Apollon hans straalende Skjold, saa det rokked,
438	Men da han fjerdegang stormede frem med Kraft som en Guddom,
439	L
440
441	Fr
442
443
444	Slagen af Gru for Apollons den Fjernthenrammendes Vrede.
445	Bort fra Stimlen Apollon nu rev Aineias, og f
446	Ham til det hellige Pergamos hen, hvor et Tempel var bygt ham;
447	Der baade Leto og Artemis flux, Gudinden den piilfroe,
448	L
449	Flux et Billed nu skabte hiin Gud med den s
450	Ganske det ligned Aineias af Aasyn saavelsom af Vaaben.
451	Trindt om Billedet Troernes M
452	Hug nu l
453	Brystbeskjermende Skjolde og smaae fj
454	Men til den hidsige Ares nu talede Phoibos Apollon:
455
456	Vilde du ei gaae hen, og fra Striden forjage den K
457	Tydeus's S
458	F
459	Derpaa mig selv han stormed tillivs med Kraft som en Guddom.
460
461	Medens den mordiske Ares til Troerne gik, dem at muntre;
462	Akamas ligned han grandt, de Thrakers behjertede H
463	Flux han til Priamos' S
464
465	Lade det Troiske Folk saa svart af Achaierne myrdes?
466	Mon, til de hugge sig frem til Dyst ved de pr
467	Falden er alt en Mand, som vi skattede lige med Hektor,
468	Helten Aineias, hiin S
469	Op! lad os flux vor herlige Ven fra Tummelen frelse!
470
471	Strengt nu satte Sarpedon den
472
473	Selv du meente tilforn, uden Folk eller Ledtogsk
474	Ene med Svogre og Br
475	Ei dog af disse jeg her en Eneste seer eller m
476	Alle de krybe med R
477	Vi derimod, vi dyste, som kun ere Ledtogsk
478	Ogsaa jeg selv som Hjelper i Krig hidkom fra det Fjerne;
479	Lykien ligger jo langt herfra ved den hvirvlende Xanthos,
480	Der tilbage jeg lod min lallende S
481	Gods desuden i M
482	Dog jeg muntrer endda mine Lykier rask, og med Kj
483	M
484	Som det Achaiske Folk kunde rane mig bort eller plyndre.
485	Selv du stander nu tr
486	Folk opmuntrer til freidig at slaaes, Eders Qvinder at skjerme.
487	Vogter Jer vel, at I ei skal hildes i flettede Fanggarn
488	Ligesom Vildtet, og vorde til Rov og Bytte for Fienden,
489	Som Eders velbebyggede Stad ret snart ville h
490	Dette forsand baade Dag og Nat du burde bet
491	Bede du burde hver Drot for de langveishentede Krigsfolk,
492	Djervt at k
493
494	Flux i Rustningens Plader til Jord nedsprang han af Stridsvogn;
495	Hv
496	Muntrende Folket til Strid, og vakte det r
497	Fylkerne svinged paastand, og b
498	Kj
499
500	Flyve ved Skovlernes Kast, saa tit den gyldne Demeter
501	Avnerne renser fra Kornet ved Pust af de drivende Vinde,
502	Hvidnende h
503	Hvide Danaerne blev af den St
504	Op mellem K
505	Da de paany br
506	V
507	Hyllede Kampen i Mulm og Nat til Troernes Bistand,
508	Farende hen overalt, for at f
509	Havde forlangt, hiin Gud med det gyldene Sv
510	Troernes Mod at v
511	Bort sig begav, som Danaernes Folk havde hjulpet i Striden.
512
513	Helten Aineias, og Kraft i Barm han H
514	Atter Aineias blandt Vennerne stod, og h
515	Nu da de komme ham saae i Behold og ilive tilbage,
516	Modig og kraftig som f
517	Ei fik de Stunder dertil for den Dyst, som blev vakt af Apollon,
518	Morderen Ares med samt den um
519
520	Muntred Danaernes K
521	Skj
522	Nei! urokkede stod de, som Skyerne staae, dem Kronion
523	S
524	Ei de sig r
525	Sover med alle de andre balstyrige Vinde, som ellers
526	Jage de m
527	Saa Danaerne stod mod Troerne, uden at flygte.
528	Rask gjennem Skaren Atreiden nu gik med ivrig Formaning:
529
530	Skammes og blues i drabelig Dyst af Agt for hinanden!
531	Agter et Folk sig selv, da frelses der Fleer end der falde,
532	R
533
534	Helten Aineias's trofaste Ven Deikoon traf han,
535	Pergasos' S
536	Troerne skatted, thi rask han k
537	Midt paa Skjoldet ham traf med sit Spyd den Drot Agamemnon,
538	Ei mod Spydet det b
539	Bored sig ind gjennem Beltet, og f
540	Brat han faldt saa det dr
541
542	Krethon med samt hans Broder Orsilochos, B
543	Faderen havde sit Hjem i det velbebyggede Phere,
544	Rig var denne paa Gods, og han leded sin
545	Flod Alpheios, som l
546	Denne til Drot over talrige M
547	Fader Orsilochos blev til Helten den bolde Diokles,
548	Tvillinger avled Diokles, Orsilochos hedde den Ene,
549	Krethon den Anden, tilgavns de forstod sig paa alskens Kampf
550	Alt i den feireste Ungdom de drog paa tj
551	Med det Argeiiske Folk til det hestopfostrende Troia,
552	Hevn over Troernes Folk Kong Atreus's S
553	Nu den altfuldendende D
554	Som et Par glubende L
555	Hvor i den t
556	Tit naar de gange paa Rov efter Oxer og triveligt Smaaqv
557	H
558	Selv af sk
559	Saadanne vare de Br
560	Faldt, og styrted omkuld lig rankopvoxede Graner.
561
562	Rustet med straalende Malm han gjennem de forreste R
563	Skred, og svang sit Spyd, hans Mod ophidsede Ares,
564	Ventende vist, han sit Liv for Aineias's Haand skulde lade.
565
566	Gjennem de forreste Skarer han foer, af Frygt for at Drotten
567	Skulde forlise sit Liv, og forspilde dem reent deres Arbeid.
568	Hine var alt med sk
569	Styrtede frem hinanden tillivs, kamphidsige Begge,
570	Flux da treen Antilochos hen til Folkenes Hyrde,
571	Ikke da dristed Aineias at staae, skj
572	Nu da han saae to dygtige M
573	Disse nu flux til Achaiernes H
574	Gav de to ynkv
575	Vendte saa selv tilbage, og k
576
577	Drotten, der f
578	Ham med sit Spyd traf Atreus's S
579	Just som ved Vognen han stod, og i N
580	Medens Antilochos traf med en Steen hans dygtige Karmsvend
581	Mydon, Atymnios' S
582	Lige ved Albuens B
583	Faldt i St
584	Frem Antilochos sprang, og sit Sv
585	Ud af den pr
586	Hovedkulds ned, saa han stod i St
587	Saaledes stod han en Stund, thi dybt var Sandet, han faldt i,
588	Indtil de sparkende Heste til Jord ham kasted i St
589	Flux med Sv
590
591	Foer han med vildene Raab, ledsaget af Troernes st
592	Fylker; selv Ares dem f
593	Hun medf
594	Men i sin v
595	Snart foran Hektor han gik, og snart han vandrede bag ham.
596
597	Som naar en Mand, der vidt over Mark har vandret, forlegen
598	Standser med Et ved en skyllende B
599	Naar med sit Skum han bruse den seer, og tilbage han vender,
600	Saaledes veeg nu Tydeus's S
601
602	Flinkt handterer sit Spyd, og freidig i Kampen beteer sig!
603	Altid en Gud jo stander ham n
604	Nu staaer Ares ham n
605	Viger da nu tilbage, dog altid med
606	Hen imod Fienden; lad ei med Guderne Kamp os fors
607
608	Hektor paastand Menesthes med samt Anchialos dr
609	To kamp
610	Aias, den Telamonide, blev greben af Ynk med de Faldne,
611	Flux han n
612	Amphios, Selagos' S
613	Rig var Manden paa Marker og Liggendef
614	Skjebnen ham drev, for Priamos Hjelp og hans S
615	Ham traf Aias i Beltet, den kraftige Telamonide,
616	Nederst i Bugen sig f
617	Brat han faldt saa det dr
618	Hen for at plyndre hans Rustning, da styrted fra Troerne skarpe
619	Glimtende Spyd som en Regn, med sit Skjold opfanged han mange.
620	Foden han satte paa D
621	Rykked han ud, men af Skuldre de pr
622	M
623	R
624	Hvilke saa mange, saa gjeve med Landserne gik ham paa Livet,
625	Og ihvor stout og h
626	Drev de dog Helten tilbage, og skrapt blev han tumlet paa Flugten.
627
628	Men den behjertede h
629	Hidsed den m
630	Da de nu skridende frem hinanden var traadt under
631	Her en S
632	H
633
634	Her som en Kryster at staae, da slet du forstaaer dig paa Kampf
635	Falskelig kaldes du S
636	Langt tilbage du sandelig staaer for hine ber
637	M
638	Hvad for en Mand var min Fader dog ei, efter hvad man fort
639	St
640	Hid var han dragen engang for Drotten Laomedons Heste,
641	Ikkun med Seilere sex, og faa var hans K
642	Dog udplyndred han Ilions Stad, og h
643	Dog du selv er en Stakkel af Mod, og sv
644	Thi vil du visselig knap et V
645	Du, som fra Lykien kom, selv ei om Kraft du besidder;
646	Kuet af mig skal du snart nedvandre til Hades's Rige.
647
648	Ja! deri har du Ret, han h
649	Det var den stolte Laomedons Skyld, som en Daare han handled,
650	Haanlige Ord til L
651	Og for de Heste han sveg ham, hvorfor han var dragen saa langveis.
652	Dog jeg forkynder dig her, at D
653	Times dig skal for min Haand, snart ramt af denne min Landse
654	Giver du H
655
656	Sp
657	Ud af K
658	Traf ham, saa tv
659	Flux den b
660	Men med sit v
661	Laar havde ramt, den hidsige Od l
662	Lige mod Benet; hans Fader endnu ham skjermed mod Uf
663
664	Bar, svart tynged det m
665	Ei saa bet
666	Asktr
667	Saadan en Hast var paaf
668
669	F
670	Drotten forvoven og djerv, og i Hu blev han rasende opbragt.
671	Dog han bet
672	Enten den S
673	Eller han fleer af Lykiens M
674	Dog det var ikke beskikket den modige Konning Odysseus,
675	Zeus's mandhaftige S
676	Derfor Athene hans Hu henvendte mod Lykernes Skare,
677	F
678	Halios, samt Alkandros, saa Prytanis faldt og Noemon,
679	Ja langt fleer af Lykiens M
680	Havde han ei det seet, den hjelmomstraalede Hektor;
681	Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste Skarer
682	Skred til R
683	Blev Sarpedon, og talede saa med ynkelig Stemme:
684
685	Her, men kom mig til Hjelp, lad saa hos Eder i Staden
686	Livet mig siden forlade, thi sikkerlig faaer jeg dog aldrig
687	Meer mit F
688	Gl
689
690	Ivrig i Hu han foer ham forbi, for Argeiernes Skare
691	Snarlig at drive paa Flugt, og dr
692
693	Under en kneisende B
694	Ud af hans Laar paastand da drog det m
695	Pelagon, Helten den st
696	Brat ham Veiret forgik, og Mulm omtaaged hans
697	Snart dog aanded han atter, en rask forfriskende Nordvind
698	Pustede Liv i hans Bryst, som gispende greb efter Veiret.
699
700	Lod sig Argeierne ei til de tj
701	Dog ikke heller de k
702	Veeg de, saasnart de fornam, at Ares nu Troerne bistod.
703
704	Priamos' straalende S
705	Teuthras, en Helt som en Gud, og den Gangerbetvinger Orestes,
706	Saa Oinomaos og Trechos, dern
707	Helenos, Oinops' S
708	Gjord; hans Hjem var i Hyle; der havde han sanket sig Grunker,
709	T
710	Boede Boioter, som dyrked et Land, velsignet og frugtbart.
711
712	Altsom de styrted Argeierne ned i drabelig Kampf
713	Flux med disse bevingede Ord til Athene hun talte:
714
715	Ak! et forf
716	Hjem at drage, naar Ilions Muur han havde forstyrret,
717	Lade den h
718	Vel! ogsaa vi vil flux os berede til stormende Angreb.
719
720	Selv at kobble hun gik de gyldenbidslede Heste,
721	Here, den h
722	Men i en Fart stak Hebe paa Vogn de rullende Malmhjul,
723	Otte var Hjulenes Eger, af Jern var Axlen, de l
724	F
725	Laae fastsluttende Skinner af Malm, et Under at skue,
726	Men af det pureste S
727	Baade med Remmer af Guld og S
728	Sp
729	Ud fra Karmen der stod en Stang af S
730	Bandt hun det deilige Aag af Guld, og i dette hun slynged
731	Prunkende Seler af Guld, men Here de v
732	Trak selv hen under Aag, saa svart efter Kampen hun higed.
733
734	Kasted paa Faderens Tilie sit fine baldyrede Liinsl
735	Hvilket hun selv med sin Haand havde kunstigen dannet og virket.
736	Derpaa hun sluttede trindt om sin Barm Skysamlerens Brynie,
737	Og til den graadforvoldende Kamp hun greb sine Vaaben;
738	Om sine Skuldre hun kasted den rigtomqvastede Aigis,
739	R
740	Der var Strid, der skjermende Kraft og iisnende R
741	Der var det skr
742	Gr
743	Tog saa paa Hoved sin Hjelm, langb
744	Gylden og stor til at skjerme Fodk
745	Op paa den luende Karm hun steg, saa greb hun sin Landse,
746	Tung, forsvarlig og lang, hvormed hun betvinger de kj
747	Fylker af M
748	Hurtig med Sv
749	Op sprang Himmelens Port, den Stundgudinderne vogte,
750	Dem er Himlen den brede betroet og h
751	Snart at aabne den sluttende Skye, og snart den at lukke;
752	Ud gjennem denne de styred de skarptansporede Heste.
753
754
755	Der sine Heste hun standsed, den liliearmede Here,
756	Og til den h
757
758	Han som har myrdet saa mange, saa herlige M
759	Uden al Skjel eller Skik, men til Kummer for mig, medens stille
760	Kypris og Phoibos Apollon sig fryde, fordi de til Kampen
761	Selv den Afsindige hidsed, som slet ikke kjender til Retf
762	Zeus, vor Fader! siig vilde du nu forbittres, ifald jeg
763	Tugtede Ares med r
764
765	Vel! saa hids da imod ham Athene, den H
766	Ingen forstaaer som hun at berede ham gruelig Smerte.
767
768	Flux sine Gangere gav hun et Rap, og villige fl
769	Midt mellem Jorden afsted og den stjernebeprydede Himmel.
770	Ligesaa langt som en Mand med sit
771	Over det blaalige Hav, naar h
772	Ligesaa langt er et Spring af Gudernes hvrinskende Heste.
773	Men da til Troia de kom til de to raskl
774	Der hvor Simois styrter sin Str
775	Der sine Heste hun standsed, den liliearmede Here,
776	Sp
777	Himmelske Urter lod Simois da fremspire til Foder.
778
779	Begge med ivrig Begj
780	Men da de kom til det Sted, hvor de fleste, de dygtigste Helte
781	Stod hos Tydeus's S
782	Sluttede sammen og gridske, livagtig som glubende L
783	Eller ub
784	Flux da standsed og raabte den liliearmede Here,
785	Stentor hun ligned aldeles, den Helt med den v
786	Han, som raabte saa h
787
788	Medens den Helt Achilles endnu var med, naar de dysted,
789	Aldrig sig Troerne dristed, foran de Dardaniske Porte
790	Frem at gaae, thi de b
791	Nu ved de bugede Skibe heelt fjernt fra Staden de k
792
793	Men til Tydeiden sig skyndte den lysblaa
794	Henne ved Ganger og Karm hun traf den Drot Diomedes,
795	Der han kj
796	Sveden ham piinte, som randt under Remmen, der hang ved det runde
797	Skjold, den klemte ham svart, og hans Arm var betagen af Tr
798	Remmen han lettede just, og afviskede Blodet det sorte;
799	Fat i Hestenes Aag da greb Gudinden, og sagde:
800
801	Tydeus var rigtignok liden af V
802	Selv engang, da jeg Strid og al opbrusende Fremf
803	Reent ham havde forbudt, da skilt fra de andre Danaer
804	Ene til Thebai han drog som Bud til de mange Kadmeier,
805	Sidde jeg b
806	Men hans ustyrlige Mod henrev ham nu som bestandig,
807	Rask han
808	Seired han uden Besv
809	Dig staaer sandelig ogsaa jeg bi, og huldt jeg dig skjermer,
810	Altid jeg muntrer dig op til at k
811	Dog den ub
812	Eller den lammende Frygt dig greb; saa est du da ikke
813	Avlet af Tydeus, den modige S
814
815	Dig jeg kjender, Gudinde! du est Skjoldsvingerens Datter,
816	Derfor jeg frit vil tale til dig, og Intet ford
817	Ei er jeg greben af lammende Skr
818	Men en Formaning jeg kommer ihu, som du selv mig har givet,
819	Thi du forb
820	Salige Guder, kun hvis Aphrodite, hiint Barn af Kronion,
821	Kom til Striden, da maatte jeg nok med Spyd hende saare.
822	Derfor jeg selv forf
823	Samtlige K
824	Thi jeg fornemmer, at Ares nu har over Kampen at raade.
825
826	Tydeus's S
827	V
828	Salige Guder, saa kraftig jeg skal dig yde min Bistand.
829	Vel da! styr nu f
830	Faer ham tillivs, og ram! spar ei den hidsige Ares,
831	Hiin ud
832	Han som fornys baade mig og Here det Ord havde givet,
833	Troernes Folk at bek
834	Nu beskjermer han Troernes M
835
836	Tr
837	Ivrig Gudinden paa Karmen sig op hos den bolde Tydeide
838	Satte, da knagede svart under V
839	Baade den gramme Gudinde den bar og den tappreste K
840	Sv
841	Og imod Ares hun styrede f
842	Just som han Periphas plyndred, Ochesios' glimrende Arving,
843	Boldest iblandt Aitolernes M
844	Ham udplyndred den blodige Gud, men Athene sit Hoved
845	D
846
847	Strax da Periphas ligge han lod, den vidunderlig st
848	Alt paa det Sted, hvor han f
849	Og mod den hestebetvingende Helt Diomedes han stormed.
850	Men da de farende frem under
851	Strakte sig Ares paastand over Aaget og Hestenes T
852	Ud med det kobberne Sp
853	Flux med sin Haand dog slog den lysblaa
854	Bort fra Vognen hans Spyd, og omsonst det fl
855	Hidsig mod Ares nu foer den kraftige Helt Diomedes
856	Frem med sit kobberne Sp
857	Dybt i Lysken det ind, hvor hans Gjord fast slutted om Livet,
858	Der han traf, og den skinnende Hud han rifted i Fl
859	Trak saa Sp
860	Ret som naar samfulde ni, ja vel tigange tusinde K
861	Raabe paa eengang, naar Fienden tillivs i Krigen de styrte;
862	Skj
863	Saaledes br
864
865	Naar efter trykkende Hede sig reiser en hvinende Stormvind,
866	Saa var for Tydeus's S
867	Da han tilveirs med Skyerne foer til Himlen den brede.
868	Snart til h
869	Hen til Zeus Kronion forbittret i Hu han sig satte,
870	Viste ham strax det himmelske Blod, som str
871	Og med bevingede Ord han klagende taled saalunde:
872
873	Stedse vi Guder dog have de grusomste Piinsler at udstaae
874	Ved vore Sned mod hverandre, naar Menneskens B
875	Ivres mod dig maae vi Alle, thi du har avlet den vilde
876	Datter, hvis Hu er Ford
877	Alle de
878	Lyde bestandig dit Bud, underdanig vi lystre dig Alle;
879	Hun derimod, hende revser du ei med Ord eller Gjerning,
880	Hende du f
881	Nu har hun Tydeus's S
882	Egget til rasende frem mod salige Guder at styrte;
883	F
884	Derpaa mig selv han stormed tillivs med Kraft som en Guddom.
885	Dog mine hurtige F
886	Hist blandt r
887	Eller jeg leved betagen og mat, forhugget af Malmen.
888
889	H
890	Ingen jeg hader som dig af Olympiske Guder tilhobe,
891	Altid er Kiv dig kj
892	Du har ganske det stride, halsstarrige Sind som din Moder
893	Here, hvem ofte jeg selv med Ord knap m
894	Vist har et Raad af hende forvoldt dig al denne Qvide.
895	Dog, ei l
896	Du est jo dog min S
897	Men hvis en Anden af Gudernes Sl
898	Alt forl
899
900	Lindrende Balsam Paieon paa Saaret ham str
901	Snart igjen, thi ei var han f
902	Ligesaa hurtig som Figentr
903	Flydende nys, til at stivne, thi brat den ved Blandingen ostes,
904	Ligesaa hurtig helbreded Paieon den hidsige Ares;
905	Hebe ham tv
906	Og hos sin Fader Kronion han satte sig stolt af sin H
907
908	Here, Gudinden af Argos og Pallas af Alalkomene,
909	Da de fra K
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>