<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  6. Sang
	Hektors og Andromaches Samtale.
1
2	Heden og deden den hidsige Strid end rased paa Sletten,
3	Mens mod hinanden de stormed med malmbev
4	Midt mellem Simois' Str
5
6	Spr
7	Da den fortrinligste Mand blandt Thrakernes K
8	Akamas, S
9	F
10	Spydet i Panden ham foer, heelt ind gjennem Benet sig tr
11	Kobberets stingende Od, og Mulm omhylled hans
12
13	Teuthras's S
14	Rig var Manden paa Gods, og h
15	T
16	Ei dog en Eneste nu treen frem af alle de Mange,
17	Manden at v
18	Baade ham selv og tillige Kalesios, Svenden, som dengang
19	Kj
20
21	Foer saa efter Aisepos og Pedasos, hvilke Naiaden
22	Abarbarea tilforn den bolde Bukolion f
23	S
24
25	Dengang som Hyrde han gik ved Faarene, n
26	Elskov og Leie, hun undfik, og Tvillinger bar hun til Verden;
27	Nu Mekistes's S
28	Kraften og Livet forjog, og trak deres Rustning af Skulder.
29
30	Medens den Konning Odysses Pidytes en Mand fra Perkote
31	Vog med sit kobberne Sp
32	Nestors mandhaftige S
33	Ned med sit Sp
34	Hist i Pedasos' kneisende Stad ved Satnius' skj
35	Bredder han havde sit Hjem; den Helt Leitos paa Flugten
36	Phylakos vog, og Melanthios faldt for Eurypylos' Landse.
37
38	Levende tog, thi hans Heste blev skye og l
39	Hilded' de blev i en Myrikagreen, og den buede Stridskarms
40	Stang i Spidsen de knak, saa rendte de begge til Staden
41	Hjem, hvorhen de andre forvildede Gangere flygted;
42	Selv blev han kastet af Vognen, og t
43	Tumlede ned paa sit Ansigt i St
44	Atreus's S
45	Flux da favned Adrastos hans Kn
46
47	Hos min bemidlede Fader mangfoldige Skatte der gjemmes,
48	Guld og Kobber tillige, og Jern heel kunstigen smeddet,
49	Deraf vil sikkert min Fader umaadelig L
50	Naar han erfarer, at end ved Achaiernes Skibe jeg lever.
51
52	Bort nu havde han vist til Achaiernes hurtige Skibe
53	Ladet sin Svend ham f
54	L
55
56	Sandelig ret en deilig Bedrift blev af Troer for
57	Hjemme hos dig! nei! Ingen af dem undslippe den bratte
58	D
59	Moderen b
60	Ryddes af Ilios ud, ujordede, glemte for evig!
61
62	Ved sit forstandige Raad, da st
63	Fra sig bort med sin Haand, men Folkenes Drot Agamemnon
64	Jog ham i Lysken sit Spyd, saa han styrted omkuld, og Atreiden
65	Satte sin Fod paa hans Bryst, og ud han rykked sit Asksp
66
67	Venner! Danaiske Helte! Krigsgudens behjertede Svende!
68	Ingen nu n
69	For til sit Skib at komme bel
70	Nei! nu hugge vi Fienderne ned, saa kan I jo siden
71	Plyndre de kobberne Vaaben i Mag fra de Faldne paa Sletten.
72
73	Vist af Achaiernes stridbare M
74	Jaget paa Flugt til Ilios hjem, af Feighed betvunget,
75	Hvis ei Helenos, Priamos' S
76	Hen til Aineias og Hektor var traadt, og saa havde talet:
77
78	Hviler jo Troers og Lykiers Kamp, fordi der er Ingen
79	Flinke som I til alskens F
80	Standser dog her, og holder ved Portene Folket tilbage,
81	Ilende hid og did, f
82	Brat i Qvindernes Arme til Fryd og Gammen for Fienden.
83	Men naar I saa har mandet til Daad vore Fylker tilhobe,
84	Da vil vi Andre forblivende her med Danaerne k
85	Er vi endog i Vaande bestedt, thi N
86	Hektor! men du til Byen skal gaae, med vor Moder at tale,
87	F
88	Oppe paa Borgen forsamle hun skal de bedagede Fruer,
89	Og til det hellige Huus oplukke hun D
90	Ogsaa hun tage det Sl
91	Skj
92	Og paa den haarfagre Pallas's Kn
93	Love saa skal hun, at tolv uavede fjorgamle Qvier
94	Offre vi vil til Gudinden i Tempelet, om hun forbarmes
95	Naadigen over vor Stad, over Troernes Qvinder og Smaab
96	Og fra det hellige Ilions Stad hun holder Tydeiden,
97	Hiin ub
98	Som er forvist, t
99	Selv for Achilles vi skjalv ikke saa, den v
100	Hvem en Gudinde til Verden dog bar, som man siger, men denne
101	Raser ustyrlig, og Ingen i Kraft med ham sig kan maale.
102
103	Flux i Rustningens Plader til Jord nedsprang han fra Stridskarm,
104	Hv
105	Muntrende Folket til Strid, og vakte det r
106	Fylkerne svinged paastand, og b
107	Strax tilbage Danaerne veeg, og standsed med Blodbad.
108	Hartad skulde man troet, at en Gud fra den stjernede Himmel
109	Ned var stegen til Troernes Hjelp, saa fage de svinged.
110	H
111
112	Teer Eder nu som M
113	Medens jeg selv gaaer hjem til Ilions Stad, og formaner
114	Raadets bedagede M
115	B
116
117	Oppe mod Halsen og nede mod Anklerne slog ham det sorte
118	L
119
120	Foer nu midt mellem H
121	Men da de farende frem under
122	F
123
124	Aldrig endnu har f
125	Vove dig ud, men nu langt forud for alle de Andre
126	Tr
127	Hver som m
128	Dog, hvis du est en ud
129	Da er jeg ikke tilsinds med himmelske Guder at k
130	Nei! thi selv ikke Dryas's S
131	Levede l
132	Han som fordrev den rasende Guds Dionysos's Ammer
133	Hist paa Nyseion, det hellige Bjerg; deres festlige Stave
134	Sl
135	Slog dem med Oxernes Kjep, og selv i sin Angst Dionysos
136	Dukked i B
137	Tog, som var slagen af Skr
138	Vrede da blev paa Lykurgos de let henlevende Guder;
139	Kronos's S
140	Lang, da hadet han var af alle de salige Guder.
141	Thi er jeg ikke tilsinds med evige Guder at k
142	Men est du d
143	Tr
144
145	Modige S
146	Ligesom Tr
147	Bladene str
148	Skyde der friske paa Grenene frem ved Vaarens Igjenkomst,
149	Saaledes Menneskens Sl
150	Dog hvis dig lyster om dette Besked, da vil jeg det sige,
151	At ogsaa du kan kjende min
152	Hist i en Krog af Argos det hestrige ligger Ephyra;
153	Der havde Sisyphos hjemme, den snedigste Mand af Alle,
154	Sisyphos, Aiolos' S
155	Fader blev Glaukos igjen til den herlige Bellerophontes;
156	Ham gav Guderne Skj
157	Men i sit Sind ham Proitos blev gram, og bet
158	Ud af Landet han jog ham, thi hans var Magten i Argos,
159	Under hans Konningestav havde Zeus Argeierne b
160	Proitos's Hustrue Anteia, den deilige Viv, blev af Elskov
161	T
162	Ei dog hun fristed den gj
163	Qvinden da tyede til L
164	D
165	Han som har fr
166	Saa hun taled, grimslagen han blev, da dette han h
167	Selv dog skyed han Mordet, han grued derfor i sit Hjerte,
168	Derfor han b
169	Mangt livtruende Tegn paa en sammenlagt Tavle han risted,
170	Den skulde Dronningens Fader han flye, for sit Liv at forlise.
171	Bort til Lykien drog han, betrygget ved Gudernes Leide,
172	Og da han kom til Lykiens Land og den skyllende Xanthos,
173	H
174	Ni samf
175	Men paa den tiende Morgen, saasnart der lysned et Dagsk
176	Spurgte ham Konningen ud, og begj
177	Som han fra Proitos, hans Maag, til Lykiens Land havde medbragt.
178	Da nu det r
179	B
180	Ei var det rundet af Menneskers
181	L
182	Og i forf
183	Dog Utysket han vog i Lid til Gudernes Jertegn.
184	Dern
185	Dette han kaldte den haardeste Dyst, han med M
186	Og for det tredie han slog Amazonernes mandige Krigsh
187	Men da han vandrede hjem, havde Kongen paany ham en Snare
188	Lagt, thi vidt fra Lykiens Land han kaared til Baghold
189	Dygtige M
190	Thi den behjertede Helt Bellerophon dr
191	Men da nu Drotten begreb, at den Gj
192	Da beholdt han ham hos sig, sin Datter han gav ham til Hustrue,
193	Og af sin drotlige H
194	Ogsaa ham Lykiens Folk afmaaled en ypperlig Jordlod,
195	Herlig til Planter og S
196	Arvinger tre med sin Viv den bolde Bellerophon avled,
197	F
198	Zeus den vise Kronion med Laodameia sig maged,
199	Moder hun blev til Sarpedon, den guddomlignende Krigsmand.
200	Men da selv hiin var bleven forhadt af samtlige Guder,
201	Vanked han eenlig omkring med nagende Kummer i Hjertet
202	Paa den Aleiske Vang, og Menneskens Veie han skyede.
203	S
204	Da han var dragen i Kamp mod de vidtber
205	Artemis dr
206	Mig har Hippolochos avlet, og ham jeg n
207	Han har til Troia mig sendt, og alvorligen lagt mig paa Hjerte,
208	Altid at v
209	Aldrig at vorde til Skam for F
210	Vare de gj
211	Det er den
212
213	Flux i den altern
214	Ned, og med venlige Ord han talte til Folkenes Hyrde:
215
216	Hist i sin Borg Kong Oineus den bolde Bellerophon gj
217	Og han beholdt ham hos sig, til tyvende D
218	Ogsaa hinanden de gav en glimrende Gj
219	Oineus et Belte for
220	Og en Pokal af Guld Bellerophon gav ham til Gjengjeld.
221	Denne tilbage jeg lod i min Borg, da jeg vandred i Leding;
222	Tydeus min Fader erindrer jeg ei, thi alt han forlod mig,
223	Da jeg var sp
224	Saa er da jeg forsand din gj
225	Min udi Lykien du, hvis engang Eders Land jeg bes
226	Saa vil i Tumlen vi da med Spyd undvige hinanden,
227	Der er jo Troer og Hjelpere nok for mig at ihjelslaae,
228	Hvem paa min Fod jeg naaer, og en Gud mig giver ih
229	Nok af Achaier at dr
230	Men lad os Rustninger bytte, at M
231	At vi fra F
232
233	Haanden de rakte hinanden til gjensidig Venskabsforsikkring.
234	Zeus nu Glaukos Forstanden betog, da Vaaben han bytted
235	Med Diomedes, en Rustning af Guld for en Rustning af Kobber,
236	Hundrede H
237
238	Stimled omkring ham i Flok de Troiske Koner og Piger,
239	Sp
240	Snart om M
241	En efter Anden, dog Jammer og Vee var Mange beskikket.
242
243	Som med en straalende Hal var bygt
244	Var der i Konningens Gaard af glindsende Marmor tilhobe,
245	Byggede t
246	Hver i sit eget Gemak hos sin
247	Men i den modsatte Fl
248	Tolv h
249	Byggede t
250	Sov, Enhver i sit eget Gemak hos sin h
251	Der im
252	Med Laodike ved Haanden, den fagreste blandt hendes D
253	Fast hun trykked hans Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
254
255	Hardt os trykke da vist de h
256	K
257	Hid, for oppe fra Borgen til Zeus dine H
258	T
259	At du til Fader Kronion og alle de salige Guder
260	F
261	Viin er jo ret en styrkende Drik for en Mand, som er m
262	Ret som nu du est m
263
264	R
265	Slappe du kunde min Kraft, og mit Mod jeg selv kunde glemme.
266	Offre den blussende Viin til Zeus med utv
267	Gruer jeg for, ja selv at bede til Skyernes M
268	S
269	Nei! men gak du selv til H
270	Tempel med R
271	Ogsaa du tage det Sl
272	Er baade skj
273	Og paa den haarfagre Pallas's Kn
274	Love saa skal du, at tolv uavede fjorgamle Qvier
275	Offre vi vil til Gudinden i Tempelet, om hun forbarmes
276	Naadigen over vor Stad, over Troernes Qvinder og Smaab
277	Og fra det hellige Ilions Stad hun holder Tydeiden,
278	Hiin ub
279	Derfor du gange nu hen til H
280	Tempel, jeg selv til Paris vil gaae, til Kamp ham at hente,
281	Om han maaskee vil h
282	Jorden ham sluge, thi ham lod Olymperen f
283	For den behjertede Priamos selv, for hans B
284	Kunde jeg see ham engang nedstige til Hades's Bolig,
285	Lettes da vilde forsand en dr
286
287	Disse forsamled i Byen paastand de bedagede Qvinder.
288	Selv gik Hekabe ind i sit virakduftende Kammer,
289	Der laae prunkende Sl
290	Dem Alexandros den deilige Helt medbragte fra Sidon,
291	Da over vildene Hav han seilede hjem paa sin Reise,
292	F
293	Et af disse nu Hekabe tog, Athene til Gave,
294	Deiligst af alle baldyret det var, og tillige det st
295	Ret som en Stjerne det funkled, og nederst det laae i Forvaring.
296	Bort hun ilte, da stimlede did de bedagede Fruer.
297
298	Aabnede D
299	Datter af Kisseus, og gift med den Hestebetvinger Antenor,
300	Thi af det Troiske Folk var hun sat til Athenes Pr
301	H
302	Sl
303	Og paa den haarfagre Pallas's Kn
304	Derpaa hun b
305
306	Kn
307	Selv ved den Sk
308	For at vi strax nu tolv uavede fjorgamle Qvier
309	Slagte dig kan til Offer i Tempelet, om du forbarmes
310	Naadigen over vor Stad, over Troernes Qvinder og Smaab
311
312	Saaledes Qvinderne bad til den Datter af h
313
314	Skj
315	Bedst forstod deres Kunst rundtom i det frugtbare Troia.
316	Disse ham bygged et Sovegemak, en Sal og en Forgaard
317	Oppe paa Borgen ved Siden af Hektors og Priamos' Vaaning.
318	Ind treen Hektor, hiin Yndling af Zeus, med Spydet i Haanden,
319	Elleve Alen i L
320	Funkled en Od af Malm, og trindt den l
321	Paris i Kamret han traf, med sin deilige Rustning han sysled,
322	Ivrig han blanked sin Brynie, sit Skjold og Buen den krumme.
323	Og i Slavindernes Kreds sad Helena, Qvinden af Argos,
324	Selv anviste hun der sine Terner det herligste Arbeid.
325	Strax da Hektor ham saae, med haanlige Ord han ham lasted:
326
327	Medens i Kamp om vor Stad og den kneisende Muur vore Krigsfolk
328	Mindskes saa svart, det er jo for dig, at den buldrende Kampf
329	Gl
330	Saae Du Nogen, som r
331	Op da til Kamp, f
332
333	Hektor! da skjellig du lastet mig har, og ei uden F
334	Vil jeg dig Sandheden sige, men m
335	Ikke saameget af Nag til Troerne, eller af Vrede,
336	Sidder i Kamret jeg her, men kun til min Sorg jeg mig hengav.
337	Dog, min Hustrue har nu med venlige Ord mig formanet,
338	Og hun har vakt min Lyst til Kamp, og dette tillige
339	Tykkes mig selv det Bedste, thi Seiren for M
340	T
341	Gak foran, saa f
342
343	Helena derpaa med venlige Ord til Hektor sig vendte:
344
345	O at dog alt hiin Dag, saasnart min Moder mig f
346	Frygtelig Storm havde reist sig, og veiret mig bort i sin Hvirvel
347	Op paa et Fjeld, eller ud i Havets de brusende B
348	Bort havde B
349	Dog siden Guderne selv har saa denne Jammer bestemt mig.
350	Gid det da var en bravere Mand, som var vorden min Husbond,
351	En, som dog
352	Dog, denne Mand, ei Kraft i Hjertet han har, og den faaer han
353	Aldrig, men vistnok engang sin L
354	Dog, tr
355	Du est jo den, hvis Sind is
356	Baade for mig, jeg Forvorpne, og for Alexandros's Br
357	Os beskikkede Zeus en ynkelig Lod, ja med Tiden
358	Sm
359
360	Beed mig ei om at sidde, din venlige B
361	Alt mig driver mit Sind til at ile til Troernes Bistand,
362	Ventelig l
363	Skynd du nu paa din Mand, gid selv han vilde sig rappe,
364	At han kan hente mig ind, f
365	F
366	Baade min elskede Viv, mit uskyldige Barn og mit Huusfolk,
367	Ikke jeg veed jo, om atter til dem jeg vender tilbage,
368	Eller om Guderne nu ved Achaiernes H
369
370	Og i en Fart han kom til sin smuktbeliggende Bolig.
371	Dog ei traf han sin deilige Viv Andromache hjemme,
372	Hist hun stod med sit Barn og den smuktbesl
373	Oppe paa Ilions Borg, og lydt hun jamred og hulked.
374	Men da han ei i Vaaningen traf sin herlige Hustrue,
375	Treen han paa T
376
377	Hvor er min liliearmede Viv hengangen af Huset?
378	Gik hun til Svigersker hen eller rigtbesl
379	Eller til Pallas's Tempel, hvor Troiske Qvinder i M
380	Ilede hen at forsone den haarfagre barske Gudinde.
381
382	Hektor! jeg sige dig vil sandf
383	Ei hun til Svigersker gik eller rigtbesl
384	Eller til Pallas's Tempel, hvor Troiske Qvinder i M
385	Ilede hen at forsone den haarfagre barske Gudinde.
386	Nei! men op til det Iliske Taarn hun gik, da hun h
387	At vore Folk i Vaande var stedt' og Achaierne seired.
388	Nys hun skyndte sig heftig herfra som slagen af Vanvid
389	Op til Muren, og Ammen er med, at b
390
391	Bort ad den Vei, han kom, i de velbebyggede Gader,
392	Men da han saa paa sin Gang hen gjennem den m
393	Naaede den Sk
394	Kom Andromache just, hans rigtudstyrede Hustrue,
395	L
396	Hist i det Plakiske Thebe ved Fod af det skovrige Plakos
397	Boede den mandige Drot, og Kilikernes Folk han behersked;
398	Han havde givet sin Datter den straalende Hektor til Mage.
399	Der hun m
400	Bar hendes Barn ved Brystet, den liden uskyldige Sp
401	Hektors h
402	Hektor ham havde Skamandrios kaldt, men Astyanax n
403	Barnet af Folket, thi Hektor var den, som Staden beskjermed.
404	Taus stod Faderen der, med et Smiil betragted han Barnet,
405	Men ved hans Side Andromache stod, og sv
406	Fast hun trykked hans Haand, tog Ordet og talte saalunde:
407
408	Over din lallende S
409	Vorder din Enke, thi snart vil Achaiernes S
410	Stormende mod dig i Flok, og for mig, naar dig jeg ber
411	Var det da bedst, om i Jorden jeg sank, thi ei nogen anden
412	Tr
413	Nei! kun Sorg; min Fader er d
414	Ak! thi min Fader blev slagen ihjel af Helten Achilles,
415	Thebe, Kilikernes pr
416	Lagde han
417	Dog han plyndred ham ei, thi han grued derfor i sit Hjerte,
418	Liget han br
419	Og over Graven han tued en H
420	Aigisbeherskerens D
421	Syv sambyrdige Br
422	Ned til Hades's Rige paa een Dag maatte de vandre,
423	Peleus's S
424	Mellem de skinnende Faar og dorskfremvraltende Oxer.
425	Derpaa min Moder, en Drotning tilforn ved det skovrige Plakos,
426	F
427	Frie han gav hende dog, og annammed umaadelig L
428	Men i sin Faders Palads blev hun dr
429	Hektor! o du est mig nu baade Fader og elskelig Moder!
430	Du est mig Broder tillige, og du est mig blomstrende Husbond!
431	Derfor du nu dig forbarme, bliv her tilbage paa Borgen!
432	Skil ei dit Barn ved en Fader, gj
433	Stil dine Folk ved Figenen hist, hvor Staden bestiges
434	Bedst af fjendtlige M
435	Alt tre Gange har der de boldeste Helte fors
436	Baade de to Aianter, Idomeneus, Kreternes Konning,
437	Atreus's S
438	Enten det saa var dem sagt af en Mand, velkyndig i Sandsagn,
439	Hvad eller selv deres Sind dem drev og skynded til Daaden.
440
441	Alt hvad du siger, min Viv! til Hjertet mig gaaer, men jeg blues
442	Svart for Troernes M
443	Hvis som en Kryster jeg nu vil bort fra Striden mig snige;
444	Og ikke heller er Sligt min Lyst, thi jeg l
445	Kj
446	H
447	Ak! thi dette jeg klarligen seer i mit Sind og mit Hjerte,
448	Komme der skal en Dag, da det hellige Troia skal falde,
449	Asksp
450	Ikke dog gruer jeg saa for Troernes Jammer i Tiden,
451	Eller for Hekabe selv, eller Priamos, Drotten i Troia,
452	Og ikke heller for alle de mange behjertede Br
453	Som ville segne for fjendtlige M
454	Som jeg bekymres for dig, om en malmbepandsret Achaier
455	Sl
456	Om udi Argos du V
457	Og til Messeis maa gaae efter Vand, eller til Hypereia,
458	Svart forpiint i dit Sind, men af haard N
459	Sige vil da heel Mangen, som seer i Taarer dig sv
460	Der gaaer Hektors Viv, han k
461	Hestebetvingende Troer, dengang de ved Ilios dysted.
462	Saa vil man sige, og da vil paany oprippes din Smerte,
463	At du har mistet en Mand, som beskjerme dig kunde mod Tr
464	O at mit Liig dog f
465	F
466
467	Drengen dog flux med et Skrig til den smuktombeltede Ammes
468	Barm sig klyngede t
469	Bange for Kobberets Glands og den viftende Hestehaarshjelmbusk,
470	Da han fra Toppen af Hjelmen den saae forf
471
472	Men af sit Hoved paastand da tog den straalende Hektor
473	Hjelmen af glimtende Malm, og ned paa Jord han den satte,
474	Kyssed sin elskede S
475	Og i en B
476
477	Saadan en Mand som jeg, h
478	Ligesaa dygtig af Kraft, og Ilios v
479	Gid man engang maa sige: langt st
480	Kommer fra Leding han hjem, og blodige Vaaben har vundet,
481	Naar han en Fjende har dr
482
483	Favn, og op til sin duftende Barm hun trykkede Glutten,
484	Smilende mildt gjennem Taarer, det saae hendes Husbond med Veemod,
485	Klappede hende med Haand, tog Ordet og talte saalunde:
486
487	Ingen skal styrte til Hades mig ned mod Skjebnens Beslutning;
488	Ei noget Menneskens Barn, t
489	Kryster saalidet som Helt, naar han f
490	Derfor begiv dig nu hjem, og bes
491	Baade din V
492	R
493	Alle tilhobe, men jeg is
494
495	Hjelmen med Hestehaarssv
496	Hyppig hun vendte sig om, og Taarene rulled saa stride.
497	Snart derpaa tilbage hun kom til den drabelig Hektors
498	Skj
499	Traf hun i Huus, og Jamren og Hyl blandt dem alle hun vakte;
500	Hektor, som end var ilive, bejamred de lydt i hans Vaaning,
501	Ikke de vented, at hjem han igjen skulde komme fra Striden,
502	Sluppen med Held fra Danaernes Kraft og farlige H
503
504	Men da den prunkende Rustning af Malm han havde sig axlet,
505	Ilte han op gjennem Byen i Lid til de hurtige F
506	Som naar en Hingst paa Stald, velfodret med Havre ved Krybben,
507	River af Grimen sig l
508	L
509	V
510	Flagrer den fyldige Manke, og kry af umaadelig Friskhed
511	Farer paa flyvende Fod den til Hestenes vanlige Gr
512	Saa fra Pergamos ned steg Priamos' S
513	Kl
514	Freidig i Hu paa flyvende Fod, og snarlig han m
515	Hektor, sin Broder, den herlige Helt, i det samme som denne
516	Vendte sig om fra det Sted, hvor han nys havde talt med sin Hustrue.
517	Ham tiltalede f
518
519	Sinket din Iil; thi ei er jeg kommen betids, som du b
520
521	Kj
522	Laste din F
523	Svigter du tit, og paa Lyst det skorter dig; derfor mit Hjerte
524	Gnaves i Barmen af Sorg, naar om dig jeg haanlige Spidser
525	H
526	Dog, lad os gaae! derom vil engang vi tales tilrette,
527	Skjenker os Zeus med Tiden det Held, i Paladset at stille
528	Frihedens Kumme paa Disk til Himmelens evige Guder,
529	Naar vi har jaget af Landet de pladebed
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>