<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  7. Sang
	Tvekampen mellem Hektor og Aias. De Faldnes Begravelse.
1
2	Jevne ham gik Alexandros, hans Broder, og begge tilhobe
3	Higed i Sindet de st
4	Som naar omsider en Gud tilskikker de sm
5	Rask og f
6	Svart de B
7	Saa kom Br
8	Flux Alexandros Menesthios vog, hvis Hjem var i Arne,
9	Han var den Konning Areithoos' S
10	Avlet med Phylomedusa, en Viv stor
11	Hektor Eioneus traf t
12	Stak ham i Halsen det sk
13	Glaukos, Hippolochos' S
14	Traf Iphinoos, Dexias' S
15	Just som den hurtige Vogn han besteg, i Skuldren med Spydet;
16	Ned af Karmen han tumled til Jord, brat segned hans Lemmer.
17
18	Saae, hvor svart Achaierne faldt i den v
19	Ilte hun ned i stormende Fart fra h
20	Ned til Ilions Stad, men fra Pergamos skued Apollon
21	Ud, og foer mod Athene, thi Troerne Seiren han
22	Men da hinanden im
23	Da var det Drotten Apollon, som f
24
25	Atter herhid fra Olymp? dig drev dit ustyrlige Hjerte;
26	Mon for Danaernes Folk den skiftende Seier at skjenke?
27	Aldrig med Troerne f
28	Dog, vil du lyde mit Ord, hvad nok turde v
29	Da vil vi nu for idag al Kamp og Fjendtlighed standse,
30	Saa kan de dyste herefter, indtil det omsider dem lykkes,
31	Troias berammede Maal at naae; thi for Eder, Gudinder!
32	Er det i Hjertet en inderlig Fryd, denne Stad at forstyrre.
33
34	Det er et Ord, Fjernrammer! selv t
35	Derfor jeg drog herhid fra Olymp til Achaier og Troer.
36	Siig da frem, hvad har du bet
37
38	Hektor opmande vi vil, den kraftige Hestebetvinger,
39	Om han maaskee af Danaernes Folk en Enkelt vil
40	Mand mod Mand en Dyst at bestaae i frygtelig Kampgang,
41	Da vil Achaias beenpandsrede M
42	Egge til Strid en Helt at m
43
44	Helenos, Priamos' S
45	Guderne nys havde lagt, da de ginge paa Raad med hinanden.
46	Frem for Hektor han treen, og tog saalunde til Orde:
47
48	Siig, vil du lyde mig ad, jeg er jo din kj
49	Skik da til Roe Danaernes M
50	Selv ud
51	Mand mod Mand en Dyst at bestaae i frygtelig Kampgang,
52	Ei har Skjebnen endnu bestemt dig til D
53	Efter hvad selv af Gudernes Mund jeg nys har fornummet.
54
55	Frem i Kredsen han treen, og standsed de Troiske Fylker,
56	Gribende midt om Landsen, da trak de sig Alle tilbage.
57	Ogsaa Danaernes Folk blev skikket til Plads af Atreiden,
58	Men paa den
59	Kneisende B
60	Satte sig Pallas Athene og Fjerntfrarammeren Phoibos,
61	Glade ved K
62	Hjelme med Skjolde og blinkende Spyd fremraged saa stride.
63	Ret som de riflede Vover, der v
64	Naar det begynder at kule fra Vest, og Vandene sortne,
65	Saaledes sad Achaierne her, og Troerne hisset
66	Trindt paa Marken i Rader, da m
67
68	At jeg kan sige, hvad Hjertet i Bryst mig byder forkynde.
69	Zeus, den h
70	Ilde mod begge tilsinds besk
71	Indtil I enten bestorme det taarnbeskjermede Troia,
72	Eller betvinges af os ved de havbefarende Skibe.
73	Visselig findes blandt Eder Achaias fortrinligste Helte,
74	Hvo blandt disse der lyster en Kamp med mig at fors
75	Tr
76	Dette jeg siger dern
77	F
78	Da maa han tage min Rustning, og bort til Flaaden den b
79	Men til mit Hjem skal han skikke mit Liig, at mit livl
80	Skjellig kan stedes til Baal af Troer og Troiske Qvinder.
81	F
82	Da vil jeg tage hans Rustning, og hjem til Staden den bringe,
83	Der vil jeg h
84	Men til de bugede Skibe jeg hjem vil skikke hans Legem,
85	For at Achaias de haarfagre M
86	Og ved det vildene Hav Hellespont opkaste hans Gravh
87	Sige da vil med Tiden en Mand i kommende Sl
88	Naar paa sit toftede Skib det blaalige Hav han befarer:
89	Der staaer Graven, som gjemmer en Helt, der forl
90	Tapper han var, men f
91	Saa vil han visselig sige, mit Rye skal aldrig forgjettes.
92
93	V
94	Til Menelaos omsider stod frem, og h
95	Haanlig han talte dem til, og dybt fra Hjertet han sukked:
96
97	Vorde det vil forsand en uafstrygelig Skamplet,
98	Hvis ei nogen Danaer har Mod til Hektor at m
99	Gid I vorde til Vand og til Jord, I K
100	I som sidde forsagte, og slet ikke t
101	Thi vil jeg selv til Kamp bev
102	Hviler det end i Gudernes Haand, hvem Seier skal times.
103
104	Nu forsand, Menelaos! din D
105	Haand du havde dig hentet, thi han var dig langt overlegen,
106	Naar ei Danaernes Konger paastand havde holdt ham tilbage.
107	Frem tilhobe de foer, og den m
108	Greb Menelaos's Haand, tog Ordet, og taled saalunde:
109
110	Slig en vanvittig Id, thi styr dig, hvorvel det dig gr
111	Lad ei din Iver dig egge til Strid med en gj
112	Hektor, Priamos' S
113	Selv Achilles, en Helt, dig langt overlegen i Manddom,
114	Gruede dog for at gaae ham tillivs i den h
115	Gak nu tilbage til Br
116	Da vil Achaierne stille til Kamp mod Hektor en Anden,
117	Er han end aldrig saa kj
118	Vil han dog frydes i Hu, naar til Rast sine Kn
119	Slipper han blot fra den r
120
121	Ved sit forstandige Raad, ham l
122	Trak hans Svende saa froe af hans Skuldre den prunkende Rustning.
123	Frem i Danaernes Kreds stod Nestor paastand og begyndte:
124
125	Peleus forsand vil jamre sig svart, den bedagede Vognhelt,
126	Dygtig som Taler og snild af Raad, Myrmidonernes Konning.
127	Fordum engang i sin Borg han fryded sig h
128	Dengang han spurgte mig ud om Argeiernes Sl
129	H
130	Da vil han fromt sine H
131	At dog hans Sjel af Lemmerne bort maa fare til Hades.
132	Gid dog, Zeus Alfader, Apollon, og Pallas Athene!
133	Gid jeg var ung, som dengang en H
134	Dysted ved Keladons rullende B
135	T
136	Forrest blandt dem Ereuthalion stred, en Mand som en Guddom;
137	Kring de m
138	Drotten Areithoos' Vaaben, den m
139	Som han ben
140	Thi han var aldrig den Mand, som stred med Sv
141	Men med en K
142	Selv blev han dr
143	Dybt i en Huulveis Snevring, hvor K
144	Ei kunde skjerme hans Liv, thi Lykurgos i Forkj
145	Jog ham i Livet sit Spyd, saa han styrtede bagl
146	Trak hans Vaaben af Krop, en Skjenk af den kobberne Ares,
147	Og i den vildene Krig han bar dem bestandigen siden.
148	Men da Lykurgos var selv bleven gammel og graae udi Hallen,
149	Gav han sin elskede Svend Ereuthalion hele sin Rustning.
150	V
151	Svart de b
152	Mig derimod det vovsomme Sind, opflammet af Tillid,
153	Drev til en Dyst at pr
154	Kampen med ham jeg bestod, og Athene forundte mig H
155	Ham, den h
156	Lang og bred ved Veien han laae med sit uhyre Legem.
157	Gid jeg var ung endnu, og min Kraft urokket som dengang,
158	Da skulde snart en Mand staae frem mod den straalende Hektor.
159	O men af Eder, som dog er Achaias fortrinligste Helte,
160	Drister sig Ingen til freidig en Dyst med Hektor at pr
161
162	F
163	Derpaa Tydeus's S
164	Dern
165	N
166	Helten Meriones, drabelig st
167	Frem Eurypylos treen, den herlige S
168	Endelig Helten Odysseus, og Thoas en S
169	Disse tilhobe sig b
170	Da tog Nestor til Orde paany, den Gereniske Vognhelt:
171
172	Gl
173	Og han vil selv h
174	Slipper fra denne forf
175
176	Og i den Drot Agamemnons Hjelm de kasted dem alle.
177	Folket til Guderne bad med h
178	Mangen da taled saalunde med
179
180	Eller paa Kongen, det guldrige Land Mykenes Behersker.
181
182	Ud af Hjelmen da sprang den Lod, som Folket sig
183	Aias's Lod; en Herold den bar fra Venstre til H
184	Rundtom i Kredsen, og viste den frem til Achaiernes Drotter;
185	Ingen dog kjendtes ved Lodden, paa Hovedet rysted de Alle.
186	Men da Herolden kom hen til den Helt, som selv havde m
187	Lodden med Tegn, og i Hjelmen den lagt, den straalende Aias,
188	Rakte han frem sin Haand, og Herolden i Haand ham den kasted;
189	M
190	Ned for sin Fod han den kasted til Jord, og taled saalunde:
191
192	Saasom jeg haaber forvist, over Hektor i Kampen at seire.
193	Dog, velan! imedens til Strid jeg axler min Rustning,
194	Beder imedens en B
195	Sagtelig ved Eder selv, at Troerne ikke det h
196	Eller med lydelig R
197	Ingen, saa gjerne han vil, skal drive mig bort mod min Villie
198	Enten med Kraft eller List, til slig en Stymper i Kampf
199	Blev jeg forsand paa Salamis'
200
201	Mangen da taled saalunde med
202
203	Seier og glimrende Rye forunde du Aias at vinde!
204	Dog, hvis Hektor du elsker, og huld for ham er bekymret,
205	Skjenk dem da Begge i ligeligt Maal baade H
206
207	Men da nu Rustningens Plader han trindt om Krop havde sluttet,
208	Styrted han frem saa kj
209	Naar han til M
210	Egged til Strid med hinanden ved sindsfort
211	Saa fremstormede Aias, Achaiernes uhyre Skytshelt.
212	Over hans truende Aasyn var Smiil udbredt, og hans F
213	Treen heel m
214	Gammen det var for Achaiernes Folk, den Helt at betragte,
215	Men en forf
216	Om det endog var Hektor, saa klapped ham Hjertet i Barmen;
217	Dog, unddrage sig r
218	Flye, det kunde han ei, da han selv til Kamp havde
219	Frem treen Aias paastand, som en Muur sad Skjoldet paa Armen,
220	Skjoldet af Malm og af syv Lag Skind; en Kunstner i Hyle,
221	Tychios kaldet, den dygtigste Mand til Huder at snide,
222	Havde det glimrende Skjold af syv veln
223	Huder ham gjort, og som ottende Lag bekl
224	Dette han bar for sit Bryst, den straalende Telamonide,
225	Frem mod Hektor han skred, og truende tog han til Orde:
226
227	Hvad for Helte der findes iblandt Achaiernes Drotter,
228	Selv efter Peleus's S
229	Hist han sidder endnu ved de havbefarende Skibe,
230	Slagen i Sindet af Harm mod Folkenes Drot, Agamemnon.
231	Dog er vi M
232	Og der er fleer end jeg; velan, lad Kampen begynde!
233
234	Aias! du Telamons S
235	T
236	Eller en Qvinde, som ei sig forstaaer paa krigerisk Syssel,
237	Jeg derimod forstaaer mig tilgavns paa Kamp og paa Mandsl
238	Svinge jeg kan til Venstre saa godt som til H
239	Tyreskinds Skjold, thi vorder jeg ei udmattet i Kampen;
240	Grandt jeg forstaaer i standende Strid at dandse for Ares,
241	Grandt, at styrte mig ind i Stimlen af hurtige Heste.
242	Dog, en K
243	L
244
245	Skaft, og Aias's st
246	Pladen af Malm, det ottende Lag, som bed
247	Gjennem de sex med Kraft sig tr
248	Men i den syvende Hud det stoppede. Derpaa sig h
249	Telamons
250	Mod Priamiden, og traf med sit Sp
251	Gjennem det skinnende Skjold sig tr
252	Bored sig videre frem heelt gjennem det brogede Pandser;
253	Ja ved Lysken endog den fl
254	Flux han b
255	Ud med H
256	Foer saa hinanden tillivs; to glubende L
257	Eller ub
258	Flux drev Priamos' S
259	Ei br
260	Frem foer Aias og slog mod hans Skjold, og heelt gjennem Skjoldet
261	L
262	Streifende ridsed den Halsen, og sort fremspr
263	Dog endda han gav ikke tabt, den straalende Hektor;
264	Lidet tilbage han foer, og greb en Steen med sin brede
265	N
266	Og imod Aias's st
267	Lige paa Midten ved Buklen, og Kobberet klirred ved Rammet.
268	Derpaa l
269	Svang den, og str
270	Skjoldet i Qvag han slog med Stenen saa stor som en Qv
271	Kom hans Kn
272	Kastet med Skjoldet omkuld, dog flux Apollon ham reiste.
273	Nu var de gangne hinanden tillivs med Glavind ih
274	Var ikke tvende Herolder, Kronions og Menneskens Iilbud,
275	Een fra Troernes Folk, og een fra Danaerne, komne,
276	Begge forstandige M
277	Frem de Stavene rakte midt mellem de stridende K
278	Medens Idaios, den vise Herold, tog Ordet saalunde:
279
280	Begge forsand er I elsked af Zeus, hiin Skyernes Herre,
281	Begge fortrinlige Helte, det veed vi jo Alle tilhobe.
282	Alt det lakker ad Nat, godt er det, Natten at lyde.
283
284	Hektor I f
285	Det var jo ham, der
286	Han maa begynde, men lyder han Raad, saa lyder jeg ogsaa.
287
288	Telamons S
289	Kraft og Forstand, og du bruger dit Spyd som ingen Achaier,
290	Lad os da nu for idag oph
291	M
292	Skiller os ad, og et af Folkene Seiren forunder.
293	Alt det lakker ad Nat, godt er det, Natten at lyde,
294	At du ved Skibene hist Achaiernes S
295	Ingen af Alle dog meer, end de elskede Venner og Fr
296	Og at jeg selv, hjemkommen til Priamos' m
297	Troernes M
298	Som for at bede for mig henginge til Gudernes H
299	Dog vil en glimrende Gave vi f
300	At man kan sige som saa i Achaiernes Land og i Troia:
301	Svart de k
302	Dog med hinanden forsoned de blev, og skiltes som Venner.
303
304	Gav ham det baade med Balg og den veltilsnittede Sv
305	Derimod Aias sit Belte ham gav af straalende Purpur.
306	Saaledes skiltes de ad, til Achaiernes Skare den Ene
307	Gik, den Anden til Troernes Folk; h
308	Nu da de komme ham saae i Behold og ilive tilbage,
309	Sluppen med Held fra Aias's Kraft og farlige H
310	Hjem de til Staden ham f
311	Men de Danaiske M
312	Hen til den Drot Agamemnon, som fryded sig h
313	Og da de stod udi Telt hos Atreus's S
314	Da lod M
315	Slagte til Offer et N
316	Huden de kr
317	Kj
318	Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kj
319	Men da de saa havde endt deres Dont, og lavet til Maaltid,
320	Spiste de; Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde.
321	Heel og holden blev H
322	Skjenket til Aias af Atreus's S
323	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
324	Fremmest og f
325	Han, hvis Raad saa mangen en Gang dem bedst havde baadet,
326	Venligen sindet han h
327
328	Mangen en Mand af Achaiernes Folk blev nylig i Striden
329	Dr
330	Kring Skamandros's Str
331	Und da, saasnart det gryer ad Dag, Achaierne Kampfrist!
332	Selv vil vi samles, for Ligene hid at kj
333	Baade med Oxer og Muler; et Stykke fra Skibenes Stade
334	Ville vi br
335	Been til B
336	Trindt om Baalet paa Sletten optue vi dern
337	F
338	Bygge ved H
339	Muren en Port vi give med fasttilsluttede Fl
340	At der for Ganger og Vogn en Vei kan v
341	Uden om Muren en Grav heel dyb vi kaste, og rundtom
342	L
343	At de behjertede Troer os ei overv
344
345	Ogsaa det Troiske Folk holdt Raad ved Priamos's Hofgaard
346	Oppe paa Ilions Borg, men vildt Forsamlingen st
347	F
348
349	At jeg kan sige, hvad Hjertet i Bryst mig byder forkynde.
350	Helena selv og alt hendes Gods vi Atreiderne give
351	Atter tilbage; som trol
352	Gaae vi mod Fienden i Kamp, thi frygter jeg svart, at det tager
353	S
354
355	Stod Alexandros paastand, den haarfagre Helenas Husbond;
356	Flux med bevingede Ord han gav ham dette til Gjensvar:
357
358	Vistnok et andet og snildere Raad udt
359	Hvis du for Alvor har virkelig meent, hvad nylig du sagde,
360	Da maae jo Guderne selv dig al Forstand have r
361	Men ogsaa jeg har et Ord til de hestebetvingende Troer,
362	Lydt erkl
363	Dog, hvad Skatte jeg hjem til min Borg medbragte fra Argos,
364	Dem vil jeg give, og f
365
366	Priamos frem udi Kredsen, i Kl
367	Venligen sindet han h
368
369	At jeg kan sige, hvad Hjertet i Bryst mig byder forkynde.
370	Holder i Leiren nu f
371	V
372	Men til de bugede Snekker Idaios skal vandre ved Daggry,
373	M
374	Hvad Alexandros, som f
375	Melde han skal desuden det h
376	Om de vil standse den buldrende Kamp, mens vi br
377	M
378	Skiller os ad, og et af Folkene Seiren forunder.
379
380	Derpaa i Leiren de holdt Qv
381	Men til de bugede Snekker henvandred Idaios ved Daggry.
382	Samled' paa Thing ved den agtere Stavn af Kong Agamemnons
383	Skib Danaernes K
384	Frem i M
385
386	Priamos skikked mig hid, og Troernes
387	Eder at melde, o maatte mit Ord Eder t
388	Hvad Alexandros, som f
389	Alt det Gods, Alexandros engang paa bugede Skibe
390	F
391	Det vil han give, og f
392	Dog den deilige Viv, Menelaos sig f
393	Vil han ei give tilbage, skj
394	Videre har de mig givet det Hverv, at melde det Forslag,
395	Om I vil standse den buldrende Kamp, mens vi br
396	M
397	Skiller os ad, og et af Folkene Seiren forunder.
398
399	Indtil omsider den v
400
401	Helena selv, thi Enhver, om han end er svag paa Forstanden,
402	M
403
404	Studsende froe ved det Ord, som Gangerbetvingeren sagde.
405	Flux til Herolden Idaios sig vendte den Drot Agamemnon:
406
407	Selv har du h
408	Men at man Ligene bringer paa Baal, tilsteder jeg gjerne;
409	Ei b
410	Strax naar Livet er borte, at times Forbr
411	Heres Gemal, H
412
413	Men til den hellige Iliske Stad hjemvandred Idaios.
414	Hist i Forsamlingen sad endnu Dardaner og Troer
415	Alle tilhobe, og ventede svart paa Idaios's Hjemkomst.
416	Endelig kom han tilbage, treen frem udi Kredsen, og meldte
417	Lydt Achaiernes Svar, og flux man gjorde sig rede,
418	Deels for at hente de D
419	Ogsaa Danaerne skyndte sig bort fra de toftede Skibe,
420	Deels for at hente de D
421
422	Da den var stegen paa Himmelen op fra Okeanos' dybe
423	Sagteligrindende Str
424	Fast umuligt det var, fra hinanden at skjelne de Faldne,
425	Derfor de tv
426	Og under str
427	Priamos standse dem b
428	Dynger af Liig de lagde paa Baal, med bedr
429	Og efter Ligenes Brand til det hellige Troia de ginge.
430	Midlertid sysled paa lignende Viis Achaiernes S
431	Dynger af Liig de lagde paa Baal, med bedr
432	Og efter Ligenes Brand til de bugede Snekker de ginge.
433
434	Samledes alt ved Baalet en Flok udvalgte Danaer.
435	Trindt om Baalet paa Sletten de f
436	F
437	Bygged ved H
438	Muren en Port de gav med fasttilsluttede Fl
439	At der for Ganger og Vogn en Vei kunde v
440	Uden om Muren en Grav heel dyb de kasted til Slutning.
441	Bred og betydelig lang, og trindt nedrammed de P
442	Saaledes syslede her de haarfagre M
443
444	Studsende saae de den svare Bedrift, Achaierne
445	Ordet nu tog Jordrysteren f
446
447	Som til de salige Guder betroer sin Id og sit Fors
448	Seer du ei selv, at nys de haarfagre M
449	Bygged en Muur til Skibenes V
450	Kasted en Grav, men Guderne ei Hekatomber de bragte.
451	Denne skal n
452	Medens man glemmer den Muur, som jeg med Phoibos Apollon
453	Bygged med megen Besv
454
455	Ha! Jordryster, du v
456	Gyse for denne Danaernes Id vil lettelig mangen
457	Ringere Gud, som er svag mod dig af Kr
458	Du derimod skal prises, saavidt Dagslyset sig breder.
459	Dog velan! naar engang de haarfagre M
460	St
461	Styrt da Muren i Gruus, udskyl den i Havsens B
462	D
463	Da vil Achaiernes m
464
465	Midlertid dalede Solen, og endt var Achaiernes Arbeid.
466	Rundtom i Teltene slagted man N
467	Skibe fra Lemnos med Viin ombord var landed i M
468	Samtlige sendt derhen af Euneos, en S
469	Hvem Hypsipyle bar den m
470	S
471	Skikked han tusinde Maal af den lifligste Viin til For
472	Viin tiltusked sig nu de haarfagre M
473	Somme for blinkende Jern, og Andre for straalende Kobber,
474	Somme for Huder af Tyre, og Andre for levende Hornqv
475	Eller for Slaver; flux ordned de Alt til det yppigste Maaltid.
476	Natten igjennem forlysted Achaiernes Folk sig ved Gilde,
477	Ligesom Troernes M
478	Natten igjennem den m
479	Ved sin forf
480	Viin af B
481	Vinen at smage, f
482	Derpaa til Hvile de gik, og n
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>