<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Iliaden  8. Sang
	Den afbrudte kamp.
1
2	Og paa den
3	Sad Lynsvingeren Zeus i Raad med samtlige Guder.
4	Selv til Orde han tog, og Guderne lytted tilhobe:
5
6	At jeg kan sige, hvad Hjertet i Bryst mig byder forkynde.
7	Ingen af Eder, det v
8	Pr
9	Nei! bifalder den Alle, at Sagen kan snart vorde fuldbragt.
10	Hvem af Eder jeg seer fra de
11	L
12	Ham vil jeg drive med kr
13	Eller jeg tager og styrter ham ned i Tartaros' M
14	Fjernt herfra, hvor der gaber et sv
15	Sikkret tilgavns med en Port af Jern og en T
16	Ligesaa dybt under Hades, som Himlen er h
17	Da skal I l
18	Eller fors
19	H
20	Griber i Kj
21	Dog skal I ei fra Himmelen ned til Jord kunne drage
22	Zeus den
23	Men hvis jeg derimod fik Lyst at tr
24	Trak jeg forsand Eder op med Jorden og Havet tillige,
25	Kj
26	Og i den blaalige Luft Alverden da kom til at sv
27	Saa h
28
29	Studsende over hans Ord, thi kraftigen havde han talet.
30	Endelig svared Athene, den lysblaa
31
32	Dette tilfulde vi veed, din Kraft ei lader sig kue,
33	O men alligevel f
34	Som efter Qvaler i fuldeste Maal nu gange tilgrunde.
35	Dog vil vi holde fra Kampen os fjernt, naar du det befaler,
36	Ikkun et Raad vi gjerne dem gav, som kunde dem baade,
37	At de dog ei tilfulde forgaae, da du er fort
38
39	Tritogeneia! mit elskede Barn! fat Mod! hvad jeg sagde
40	Var ikke meent for Alvor, mod dig er jeg f
41
42	Mankerne var af det pureste Guld, og af Malm deres F
43	Selv han hylled sit Legem i Guld, saa greb han sin gyldne
44	Skj
45	Jog saa med Sv
46	Midt mellem Jorden afsted og den stjernebeprydede Himmel.
47	Snart til Ida han kom, det kildebesprudlede Vildthjem,
48	Hen til Gargaros' Tind, til sin Lund og sit duftende Alter;
49	Der han Gangerne standsed, hiin Guders og Menneskers Fader,
50	Sp
51	Selv paa Toppen af Bjerget han satte sig, stolt af sin H
52	Skuende hen over Troernes Stad og Achaiernes Skibe.
53
54	Skyndte sig Davren at t
55	Ogsaa de Troiske K
56	Vel var af Antal de f
57	Droge de freidig tilfelts, for Koner og B
58	Vidt stod samtlige Porte paa Gab, ud str
59	Somme tilfods og Andre tilvogns med forf
60	Men da de rykkende frem havde m
61	Landse mod Landse, og Skjold mod Skjold da hugged de st
62	Malmompandsrede M
63	Knugedes hardt mod hinanden, h
64	Mellem hinanden nu l
65	Altsom de K
66	Mens det var Morgen endnu, og den hellige Dag var i Tilv
67	Traf mangt dr
68	Men da den skinnende Sol skred frem midt henover Himlen,
69	Greb Alfader sin gyldene V
70	Lagde paa V
71	En for Achaiernes K
72	Greb saa paa Midten og vog, da sank Achaiernes D
73	Og mod den n
74	Medens at Troernes Lod foer op mod Himmelen vide.
75	Flux fra Ida han tordnede h
76	Slynged han ind mod Achaiernes Folk, og Alle ved Synet
77	Skj
78	Hverken Idomeneus holdt nu Stand eller Kong Agamemnon,
79	Selv Aianterne ei, de to krigelskende K
80	Nestor, Achaiernes Fader, blev ene tilbage, thi N
81	Tvang ham, hans Tredling var ynkelig stedt, med en Piil var den nylig
82	Ramt af den Helt Alexandros, den haarfagre Helenas Husbond,
83	Lige paa Issen, hvor Haaret af Hestenes Manke begynder,
84	Oppe paa Hovedets Skal, et Sted, som er yderlig farligt.
85	H
86	Og da med Pilen den v
87	Medens nu Gubben med Iil sit Sv
88	Tredlingens Liner itu, kom Hektors bevingede Heste
89	Travende op gjennem Stimlen, og Hektor den dristige Styrer
90	Kj
91	Naar ei den v
92	Med et forf
93
94	Ryggen du vender, hvor flygter du hen som en Kryster i Stimlen?
95	Vogt dig, at Ingen et Spyd gjennem Ryggen dig stinger paa Flugten!
96	T
97
98	Brat han foer ham forbi til Achaiernes bugede Skibe;
99	Dog Diomedes, skj
100	Tr
101	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
102
103	Sl
104	Ogsaa din Svend er maadelig stedt, dine Gangere tr
105	Derfor velan! stig op paa min Vogn, at selv du kan l
106	Hvordan de Troiske Heste forstaae over Sletten at fare
107	Hurtigen frem og tilbage, til Flugt eller stormende Anfald;
108	Nys fra Aineias jeg tog dem, de skr
109	Lad nu Svendene s
110	Gangere fare mod Troerne l
111	Selv kan see, om ogsaa mit Spyd i N
112
113	Flux for Oldingens Heste nu s
114	Sthenelos drabelig st
115	Hine besteg nu begge den Helt Diomedes's Stridskarm,
116	Nestor i H
117	Pidsked paa Gangernes Spand, og snart de n
118	Just som imod dem han foer, udsendte Tydeiden sin Landse,
119	Rigtignok glipped hans Kast, men Svenden, som Gangerne kj
120	Og som Eniopeus hedd', en S
121	Denne med T
122	Ned af Vognen han tumled, og brat de v
123	Steiled af R
124	Hektor paa Sind faldt Sorgen saa tung for den myrdede Karmsvend,
125	Denne han lod dog ligge, skj
126	Speided en Mand at hitte, som flinkt kunde Gangerne styre,
127	Ei ret l
128	Iphitos' mandige S
129	Flux den hurtige Vogn, og gav ham T
130
131	Nu var de drevne til Byen lig Lam, der gjennes i Folden,
132	Naar ei Guders og Menneskers Fader det grandt havde m
133	Frygtelig tordned han nu, og slynged sin bl
134	Ligeforan Diomedes's Spand slog Straalen i Jorden
135	Ned, og en Lue som br
136	Flux blev Hestene skye, og sprang mod Vognen tilbage;
137	Nestor af H
138	Slagen i Hjertet af Skr
139
140	Eller fornemmer du ei, at Zeus forholder dig Seiren?
141	H
142	Dog en andengang times den os, hvis saa ham behager,
143	Ei kan d
144	Om han er aldrig saa st
145
146	Sandt tilfulde, min Gubbe! er hvert et Ord, som du talte,
147	Men en forsm
148	Sige vil Hektor engang, naar i Kreds han til Troerne taler:
149	Jeg har skr
150	Saa vil han tale med Brask, gid da Jorden mig sluge paa Stedet!
151
152	S
153	Fik end Hektor det Indfald, at kalde dig r
154	Vilde dog Ingen af Troernes M
155	Troe hans Ord, saa lidt som de skjoldbev
156	Koner, hvis blomstrende M
157
158	Hen gjennem Stimlen, men Hektor og Troerne skarpt dem forfulgte
159	Under en Regn af hvinende Spyd og med vildene Kampskrig.
160	H
161
162	Baade med bredfulde B
163	Men de vil haane dig nu, du est jo vorden en Qvinde.
164	Bort! du frygtsomme Pige, mig bringer du ei til at flygte,
165	Ei skal du s
166	F
167
168	Om han med Karm skulde vende, og styrte sig freidig i Kampen.
169	Tregange vaklede Helten, tvivlraadig i Sind og i Hjerte,
170	Tregange tordned den v
171	Troernes M
172	H
173
174	Teer Eder nu som M
175	Klart jeg fornemmer i Sind, at huld og naadig Kronion
176	Seier og H
177	Ret som Taaber de nys faldt paa, en Muur sig at bygge,
178	Skr
179	Over den kastede Grav kan let mine Gangere springe,
180	Men naar jeg saa har banet mig Vei til de bugede Skibe,
181	Glemmer da ei, den h
182	At deres Snekker opbr
183	M
184
185	Xanthos og du Podargos, og Aithon og herlige Lampos!
186	Gj
187	Eder beteet, den behjertede Drot Eetions Datter;
188	Eder hun selv udstr
189	Eder hun blandede Viin, at drikke, naar Sindet begj
190	F
191	Farer nu frem, og skynder Jer brav, at til Bytte vi tage
192	Nestors fortrinlige Skjold, hvis Rye naaer lige til Himlen,
193	Heelt af Guld skal det v
194	Og at det kunstige Pandser, som selv Hephaistos har smeddet,
195	Rive vi kan den v
196	Tage vi dette til Bytte, vil sikkert Achaiernes S
197	Alt inat gaae ombord paa de havbefarende Skibe.
198
199	Rysted paa Thronen, saa h
200	Og til Poseidon, den m
201
202	Over Danaernes Folk, som ynkelig gange tilgrunde?
203	Ofte de dog til Helikes Stad og til Aigai dig bringe
204	Herlige Gaver i M
205	Vilde vi Guder tilhobe, som skjenke Danaerne Bistand,
206	Troerne drive tilbage, og Zeus afholde fra Kampen,
207	Snart da sad han forladt, og
208
209	Spydigtungede Here! hvor s
210	N
211	Yppede Strid med Zeus, h
212	Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
213
214	Fuldt med Heste besat, og med skjoldbev
215	Klyngede sammen i Tr
216	Tr
217	Vist med flammende Ild han nu havde Skibene opbr
218	Naar ikke Drotningen Here paa Sind havde lagt Agamemnon,
219	Selv at f
220	Flux han iled afsted til Danaernes Snekker og Telte,
221	L
222	Og ved Odysses's sorte, bredbovede Snekke han standsed;
223	Midt i R
224	Baade til Aias's Telt, hiin behjertede Telamonides,
225	Og til Peleidens, thi yderst i Skibenes Rad havde begge
226	Lagt deres Snekker paa Land, i Lid til Manddom og Styrke;
227	H
228
229	Hvad er der blevet af al vor Pral, da vi brouted af Kj
230	Hvor er de braskende Ord, I lod falde, da Lemnos vi gj
231	Dengang ved Gildet I sad, og aad langhornede Oxers
232	Yppige Kj
233	Da vilde Hver mod hundred, ja togange hundrede Troer
234	Kj
235	Mand os maale, med Hektor, som snart opbr
236	Er der en eneste Konning, hvem du, vor Fader Kronion!
237	Slig en Jammer har voldt, og skilt ved glimrende H
238	Aldrig jeg dog, det veed jeg forvist, paa mit toftede Fart
239	Seiled dit pr
240	Men paa dem alle jeg H
241	Str
242	Derfor, o m
243	Und os dog blot at slippe herfra, og D
244	Lad Achaierne ei saa svart af Troerne kues!
245
246	Flux han gav ham et Vink, at hans Folk skulde frelses af Qviden,
247	Ud han skikked en
248	Og udi Kl
249	Kiddet den slap, og ned det faldt ved det pr
250	Hvor til Bebuderen Zeus Danaerne pleied at offre.
251
252	Styrted de freidig mod Troerne l
253	Dog af Danaernes M
254	Rose sig af, at med Gangernes Spand han henover Graven
255	Rulled, og m
256	Han var af Alle den F
257	Phradmons S
258	Men da han vendte med Karm, da traf ham Tydeiden i Ryggen
259	Mellem hans Skuldre med Spydet, og drev det ud gjennem Brystet;
260	Ned af Vognen han tumled, og Pladerne klirred om Manden.
261	Nu fremstormed til Kamp Agamemnon og Kong Menelaos,
262	Dern
263	N
264	Helten Meriones, drabelig st
265	Frem Eurypylos foer, den herlige S
266	Niende Mand var Teukros, og sp
267	Bag ved Aias sin Broders forsvarlige Skjold han sig stilled,
268	Tit opl
269	Kasted sit sigtende Blik, og hvergang en Mand han i Skaren
270	Traf med sin Piil, da styrtede d
271	Medens han selv som et Barn, der klynger sig op til sin Moder,
272	Kr
273
274	F
275	Saa Lykophontes, en Helt som en Gud, saa Chromios, Daitor,
276	Og Polyaimons S
277	Disse tilhobe til Jorden han styrtede, Een efter Anden.
278	Glad blev M
279	Hvordan de Troiske Fylkninger sank for hans kraftige Bue,
280	Hen til Teukros han treen, og tog saalunde til Orde:
281
282	Tr
283	Samt for din Fader tillige, som fostred dig op fra din Barndom,
284	Og som dig h
285	H
286	Dette jeg sige dig vil, og visselig vorder det fuldbragt:
287	Naar mig engang Skjoldsvingeren Zeus og Athene forunde,
288	Ilions velbebyggede Stad i Gruset at styrte,
289	N
290	Enten en Vogn med Gangere to, eller ogsaa en Trefod,
291	Eller en blomstrende Glut, som med dig kan dele dit Leie.
292
293	Atreus's S
294	Drift, ei h
295	Men fra den Stund, vi Troerne drev mod Staden tilbage,
296	Tager jeg idelig Sigt, og l
297	Alt fl
298	Og i behjertede Krigeres Hud de f
299	Ham derimod, den rasende Hund, kan ikke jeg tr
300
301	Lige paa Hektor han holdt, ham
302	Rigtignok glipped hans Skud, men i Brystet med Pilen han ramte
303	Helten Gorgythion, Priamos' S
304	Hist i Aisyme hans Moder var f
305	Kastianeira den fagre, af Skabning Gudindernes Lige.
306	Som naar i Haven en Valmue staaer og helder med Hoved,
307	Naar den om Vaar nedb
308	Saaledes s
309	Atter den modige Teukros en Piil udsendte fra Strengen,
310	Lige paa Hektor han holdt, ham
311	Atter dog glipped hans Skud, thi Apollon forrokked dens Retning,
312	Men Archeptolemos dog, som dristigen stormed til Kampen,
313	Hektors behjertede Karmsvend, ham traf han i Brystet ved Vorten;
314	Ned af Vognen ham tumled, og brat de v
315	Steiled af R
316	Hektor paa Sind faldt Sorgen saa tung for den myrdede Karmsvend;
317	Denne han lod dog ligge, skj
318	Flux han sin Broder Kebriones b
319	Hestenes T
320	Selv nedsprang han paastand til Jord fra sin straalende Stridskarm
321	Med et forf
322	Gik saa lige mod Teukros, med hidsig Begj
323	Alt havde hiin af sit Kogger fremtaget en Piil og paa Strengen
324	Lagt den tilrette, da traf den hjelmomstraalende Hektor,
325	Just som han sp
326	Skilles af N
327	Der han traf med den kantede Steen den sigtende Skytte,
328	Knuste hans Streng, og om Leddet hans Haand blev lammet af Krampe,
329	Ned han segned i Kn
330	Ikke nu svigtede Aias sin brathensegnende Broder,
331	Rundt omkring ham han l
332	Ned sig bukked og l
333	Helten Alastor og Echios' S
334	Og til de bugede Snekker de bar den sukkende K
335
336	Heelt over Graven tilbage de drev Achaiernes S
337	Forrest i M
338	Som naar i Skoven en Hund i Lid til de hurtige F
339	Bagfra napper i Bov og i Bag en glubende Vildbas,
340	Eller en L
341	Saa forfulgte nu Hektor de haarfagre M
342	F
343	Men da de hiinsides Graven og P
344	Efterat mangen en Mand var falden for Troernes H
345	Standsed omsider de Flugten, og blev ved de bugede Skibe.
346	Snart til hinanden de raabte, og snart til samtlige Guder
347	Bad tilhobe de fromt med h
348	Medens at Hektor sit v
349	Med et Par
350
351	Flux med disse bevingede Ord til Athene hun talte:
352
353	Komme Danaernes Folk, skj
354	Som efter Qvaler i fuldeste Maal nu gange tilgrunde
355	Blot ved en Enestes Kraft, thi reent utaalelig raser
356	Hektor, Priamos' S
357
358	Visselig skulde forl
359	F
360	Dog med ford
361	Haard og bestandig ubillig til Intet han gj
362	Slet ikke mindes han meer, hvor tit jeg i forrige Dage
363	Frelste hans S
364	Gr
365	Sendte fra Himlen mig ud, at yde ham Hjelp i hans Qvide.
366	Havde jeg dette dog vidst i mit kl
367	Ned ham til Hades's Borg med de fasttilst
368	Hades's r
369	Aldrig forsand fra det stygiske Dyb var han sluppen tilbage.
370	Nu er Kronion mig hadsk, og Thetis's Villie han fremmer,
371	Hun som har favnet hans Kn
372	Tryglende b
373	Dog, ret snart han igjen vil mig kalde sin elskede Blaa
374	Gak du nu hen at kobble vort Spand heelhovede Heste,
375	Medens jeg selv indtr
376	Og mig bev
377	Om Kong Priamos' S
378	Fryde sig vil, naar han seer os to fremtr
379	Mangen en Troer forsand, henstrakt ved Achaiernes Skibe,
380	M
381
382	Selv at kobble hun gik de gyldenbidslede Heste,
383	Here, den h
384	Midlertid Pallas Athene, hiint Barn af den h
385	Kasted paa Faderens Tilie sit fine baldyrede Liinsl
386	Hvilket hun selv med sin Haand havde kunstigen dannet og virket;
387	Derpaa hun sluttede trindt om sin Barm Skysamlerens Brynie,
388	Og da til graadforvoldende Kamp hun havde sig rustet,
389	Sprang hun op paa den luende Karm, saa greb hun sin Landse
390	Tung, forsvarlig og lang, hvormed hun betvinger de kj
391	Fylker af M
392	Hurtig med Sv
393	Op sprang Himmelens Port, den Stundgudinderne vogte,
394	Dem er Himlen den brede betroet og h
395	Snart at aabne den sluttende Skye, og snart den at lukke.
396	Ud gjennem denne de styred de skraptansporede Heste.
397
398	Skikked han Iris afsted, det gyldenvingede Iilbud:
399
400	N
401	Dette forkynder jeg lydt, og visselig vorder det fuldbragt,
402	Lamme for Vognen jeg vil deres raskhentravende Heste,
403	Styrte dem selv af Agstolen ud, og Karmen ituslaae;
404	Ei skal i samfulde ti kredsl
405	Heelt kunne l
406	At dog Athene kan see, hvad det er, mod sin Fader at stride.
407	Dog paa Here jeg er ikke n
408	Det er jo saa hendes vanlige Skik, at forstyrre mit Anslag.
409
410	Ned fra Toppen af Ida hun foer til h
411	Og i den forreste Port af det kl
412	Standsed i Farten dem flux, og forkyndte dem Zeus's Befaling:
413
414	Ei tilsteder Kronion, at Hjelp I Danaerne bringe,
415	Ja han har truet saalunde, om ellers hans Ord vorder udf
416	Lamme for Vognen han vil Eders raskhentravende Heste,
417	Styrte Jer selv af Agstolen ud, og Karmen ituslaae;
418	Ei skal i samfulde ti kredsl
419	Heelt kunne l
420	At du, Athene! kan see, hvad det er, mod din Fader at stride.
421	Dog paa Here han er ikke n
422	Det er jo saa hendes vanlige Skik, at forstyrre hans Anslag.
423	Du derimod, du forvorpne, du r
424	Virkelig vover mod Zeus at l
425
426	Flux tog Here til Orde, og talede saa til Athene:
427
428	L
429	Lad den Ene forlise sit Liv, den Anden sig bjerge,
430	Som det kan falde, men selv efter hvad der tykkes ham rettest
431	D
432
433	Stundgudinderne flux de fagermankede Heste
434	Sp
435	Og ved den skinnende V
436	Begge Gudinderne satte sig ned paa gyldene Stole
437	Blandt de
438
439	Kj
440	Aaget af Hestene tog Jordrysteren, paa en Forh
441	Lettede Vognen han op, og bed
442	Men paa sin gyldene Stol Fjernskueren Zeus sig til S
443	Skikked, og under hans Fjed kom h
444	Men for sig selv, afsides fra Zeus, sad Pallas og Here,
445	Ikke de m
446	Men i sit Sind han vidste Besked, og talte saalunde:
447
448	Megen Besv
449	Troernes K
450	Dog forsand! slig Kraft jeg har, slige farlige H
451	Guderne rokke mig ei saamange der boe paa Olympen.
452	Eder jo foer en R
453	Inden I Kampen fik seet, og Kampens forbausende Gjerning.
454	Dette forkynder jeg lydt, og forsand det var blevet iv
455	Havde mit Lyn Eder ramt, var ei paa Vognen I komne
456	Hjem til Olympen igjen, hvor den evige Sl
457
458	T
459	Dog Athene blev siddende taus, slet ikke hun m
460	Skj
461	Men i sit Bryst kunde Here ei gjemme sin Harm, og hun udbr
462
463	Dette tilfulde vi veed, din Kraft ei lader sig kue,
464	O men alligevel f
465	Som efter Qvaler i fuldeste Maal nu gange tilgrunde.
466	Dog vil vi holde fra Kampen os fjernt, naar du det befaler,
467	Ikkun et Raad vi gjerne dem gav, som kunde dem baade,
468	At de dog ei tilfulde forgaae, da du er fort
469
470	End langt meer skal imorgen du see den st
471	Hvis du forresten har Lyst, stor
472	Styrte til Jorden en Flok spydsvingende M
473	Ei skal forinden han raste fra Kamp, den v
474	F
475	Alt paa den Dag, da dyste de skal i frygtelig Tr
476	Hist bag Snekkernes Stavn om den faldne Patroklos's Legem.
477	Saaledes blev det af Guder bestemt; din Harme forresten
478
479	Yderste Gr
480	Aldrig opliver dem Solen, Hyperions S
481	Aldrig forfrisker dem Vinden, thi Tartaros breder sig trindt dem;
482	Ei engang om du did henvandred ad vildsomme Veie,
483	Vilde jeg
484
485	Solens det straalende Lys sank ned i Okeanos' Vande,
486	Dragende b
487	Troerne saae heel n
488	Nat frembr
489
490	Hen til den hvirvlende Flod fra Skibene fjernt han dem f
491	Hen til en Plads, hvor Marken var bar for Liig af de Faldne.
492	Ned af Karm til Jorden de steg, at h
493	Havde paa Thing at forkynde; sit Spyd han holdt udi Haanden,
494	Elleve Alen i L
495	Funkled en Od af Malm, og trindt den l
496	St
497
498	Nys jeg haabed Achaiernes M
499	F
500	Men det blev m
501	Frelste Danaernes M
502	Dog nu vil vi forsand adlyde den skumrende Aften,
503	Nu vil vi holde vor Nadver; de fagermankede Heste
504	Flux I fra Vognene sp
505	Skynder Jer saa til Byen, for Oxer og triveligt Smaaqv
506	Hurtig at bringe herud, og henter fra Kamrene hjemme
507	Br
508	For at vi Natten igjennem fra nu til den tidlige Dagning
509	Blus i M
510	At i den b
511	Ei skal pr
512	Eller ombord paa Skibene gaae i Mag og i Tryghed,
513	Nei! men at mangen en Mand kan et Saar medtage paa Reisen,
514	Som han derhjemme kan l
515	Altsom han springer ombord, til Skr
516	Ei mod de mandige Troer at yppe den grusomme Leding
517	Rundtom i Byen Herolder skal lydt udraabe som f
518	Alle de halvvoxne Kn
519	Stille sig trindtomkring paa de gudopbyggede Taarne,
520	Derhos skal Koner og Piger paa Vaaningshusenes Arner
521	T
522	At ikke Fjenden belister vor Bye, mens H
523	Skee nu alt efter dette mit Bud, hesttumlende Troer!
524	Hermed er sagt hvad mig tykkes behov i Aften at gj
525	Men naar det dages, da tales vi ved, behjertede K
526	B
527	Bort at jage de Hunde, som Skjebnen har sendt os paa Halsen,
528	Dem selve D
529	Nu vil vi Natten igjennem i Leiren forsigtigen vaage,
530	Men naar imorgen det gryer ad Dag, vil i Rustningens Plader
531	Hist ved de bugede Skibe vi v
532	Da vil vi see, om Tydeus's S
533	Mig kan drive fra Flaaden til Murene, eller om jeg kan
534	Slaae ham med Spydet ihjel, og vinde hans blodige Rustning.
535	Vise han skal imorgen sin Tapperhed, hvis han forresten
536	Drister sig kj
537	Falde han vil blandt de F
538	Naar f
539	Selv ud
540	H
541	Som der imorgen den Dag skal times Achaierne Uf
542
543	M
544	Bandt dem saa fast med Remme, Enhver sit Spand ved sin Stridsvogn,
545	Derpaa til Byen de gik, for Oxer og triveligt Smaaqv
546	Hurtig at bringe til Leiren, og hented fra Kamrene hjemme
547	Br
548	Derpaa de Guderne bragte fortrinlige Festhekatomber,
549	Vindene drev fra Sletten mod Himlen den duftende Fedtdamp.
550	Dog de salige Guder forsmaaede den ganske, thi Offret
551	Hued dem ei, de hadede svart det hellige Troia,
552	Asksp
553	Stolt og freidig tilmode forblev det troiske Krigsfolk
554	Natten igjennem paa Val, trindt br
555	Som naar de tindrende Stjerner omkring den skinnende Maane
556	Funkle paa Himlen saa smukt, naar Luften er fuldkommen stille;
557	Hvert et N
558	Sees da klart, og Himmelens Blaae frembryder saa vide;
559	Stjernerne blinke tilhobe, og inderlig fryder sig Hyrden,
560	Saaledes skinned de Blus, som Troerne udenfor Staden
561	Mellem Achaiernes Snekker og Xanthos's Str
562	Tusinde Baal var i Brand, og rundt om hvert af de tusind
563	Sad halvhundrede K
564	Gangerne stod imens, og aad baade Spelt og det gule
565	Byg, og vented bag Vogn paa den stoltelig thronende Dagning.
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>