<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  11. Sang
	Sandsagn i de D
1
2	Haled vi ned fra Land vort Skib i det hellige Havdyb,
3	Bragte saa Mast og Seil ombord i det tj
4	Skibede Faaret og V
5	Alle med Sorg i Sind og med rullende Taarer paa Kinden.
6	Kirke, den haarfagre bolde Gudinde med Menneskestemme
7	Gav os en rask seilfyldende B
8	F
9	Men da saa Alt ombord var kant og klart til at lette,
10	Sad vi paa Toft; og Vind og Styrmand raaded for Kaasen.
11	Dagen igjennem for svulmende Seil l
12	Men da det lakked ad Qv
13	Naaede vort Skib den fjerneste Bred af Okeanosstr
14
15	Landet er hyllet i Taager og Mulm, og aldrig den blanke
16	Sol til M
17	Hverken naar op den gaaer paa den stjernebed
18	Eller naar ned fra Himlen igjen den daler mod Jorden;
19	Over de Stakler der ruger bestandig et ynkeligt M
20	Did vi kom, trak Snekken paa Land, og skibede Qv
21	Ud, saa vandred vi selv langs hen med Okeanosstr
22	Indtil vi naaede det Sted, som var os af Kirke betegnet.
23
24	Holdt; selv drog jeg fra L
25	Gravede Muldet jeg op, en Alen i L
26	Og over Gruben et Offer jeg gj
27	Tog f
28	Og for det tredie Vand, og Meel jeg dryssed derover.
29	Derpaa jeg kn
30	Naar jeg til Ithaka kom, en gold og lydesl
31	Hist i min Gaard, og at l
32	Og til Teiresias s
33	Sort fra Hoved til Fod og den bedste, som findes i Hjorden.
34	Men da jeg alle de D
35	Tog jeg Faarene flux, og s
36	Ud over Gruben, da randt det h
37	Steg fra Erebos op mangfoldige D
38	Brude, livsalige Kn
39	M
40	Dertil en Skare der kom i blodbest
41	M
42	Trindtfra stimled de sammen, og gik om Gruben i Skarer
43	Med et usigeligt Skrig, og den blege Forf
44	Derpaa jeg flux opmanded mit Folk, og b
45	Begge de slagtede Faar, som faldt for det grusomme Kobber,
46	Rask at flaae og at br
47	Hades den m
48	Selv uddrog jeg mit hv
49	Ned jeg mig satte, at holde den flygtige D
50	Fjernt fra Blodet, forinden jeg fik Teiresias raadspurgt.
51
52	Ei i den vidthenveibare Jord var end han begraven,
53	Hist i Kirkes Palads vi havde hans Liig ladet ligge
54	Hverken begr
55	Da jeg nu saae ham, i Taarer jeg brast og blev greben af Medynk,
56	Og med bevingede Ord jeg talede til ham og sagde:
57
58	Rappere kom du tilfods, end jeg paa mit tj
59
60
61	Mig har en Gud og bed
62	Da jeg fornys i Kirkes Palads til Roe havde lagt mig,
63	Glemte jeg reent, at jeg ned skulde gaae af Trappen den lange,
64	Frem jeg gik, fra Taget jeg styrtede brat, og mit Halsbeen
65	Midt i Leddet jeg brak, og min Sjel nedvandred til Hades.
66	H
67	Baade ved Hustrue og Fader, som tugted dig op fra din Barndom,
68	Og ved din eneste S
69	Fuldt jeg veed, at naar bort du drager fra Hades's Rige,
70	Skal paa dit dygtige Skib du seile paany til Aiaia;
71	Der, min Drot, jeg bede dig vil, ihu mig at komme,
72	Ei ubegr
73	Siger Farvel, at jeg ei paadrager dig Gudernes Vrede!
74	Nei! til Baalet mig sted med de Vaaben, jeg pleied at b
75	Dyng over Graven en Tue paa Strand ved det graalige Havdyb,
76	At man i kommende Sl
77	O fuldbyrd min B
78	Hvormed jeg roede dit Skib, dengang jeg med Br
79
80	Alt, usalige Mand! fuldkomme jeg skal, som du beder.
81
82	Her jeg selv med mit Sv
83	Hist Stalbroderens Skygge, som talede meget og ivrig.
84
85	Sjel, Antikleias det var, den Helt Autolykos' Datter.
86	End hun leved, dengang jeg drog til det hellige Troia,
87	Og ved at see hende brast jeg i Graad, og blev greben af Medynk.
88	Hende jeg dog, skj
89	Hen til Blodet, forinden jeg fik Teiresias raadspurgt.
90
91	Holdt han sin gyldene Stav, han kjendte mig strax og begyndte:
92
93	Hvi, usalige Mand! forlod du det skinnende Sollys?
94	Hvi est du gangen til D
95	Dog, viig bort fra Gruben, og gjem dit hv
96	At jeg af Blodet kan drikke, da skal jeg forkynde dig Sandsagn.
97
98	Sv
99	F
100
101	Denne besv
102	D
103	Slagen af Harm, fordi du hans S
104	Dog kan endda efter megen Besv
105	Hvis du selv saavelsom dit Folk Eders Lyst kan betvinge;
106	Thi naar du hist ved Thrinakrias
107	Styrer mod Land, i Behold undsluppen de blaalige B
108	Finder du Hjorder paa Gr
109	Helliget Solen, den Gud, som Alt baade skuer og h
110	Lader du disse med Fred, og bekymrer dig blot om din Hjemf
111	Da skal I end efter megen Besv
112	Men hvis I gj
113	D
114	Seent dog og suurt, ber
115	Skib du Hjemmet vil naae, og Sorg vil i Huset du finde,
116	Stolte fripostige M
117	Og som med Gaver begj
118	Dem skal for al deres Vold du tugte forvist ved din Hjemkomst.
119	Men naar du Beilernes Flok i dit Huus har taget af Dage,
120	Enten med List eller aabenlys F
121	Tag saa en nem Skibsaare, og gak med denne paa Vandring,
122	Indtil du kommer til Mennesker hen, som aldrig har Havet
123	Seet, og som aldrig har spiist nogen Mad, der var krydret med
124	M
125	Som handteerlige Aarer, dem Snekkerne bruge som Vinger.
126	Give jeg vil dig et tydeligt Tegn, som du ei kan forfeile:
127	Naar paa din Vandring engang du m
128	Det er en Kasteskovl jo, som du b
129	Plant da paa Stedet i Muld din lethandteerlige Aare,
130	Bring saa Drotten Poseidon et skj
131	Slagt ham en V
132	Derpaa du drage til Hjemmet, og h
133	Alle de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,
134	En efter Anden; tilsidst, dog ei paa det b
135	Kommer den blideste D
136	Midt i velsignede Kaar, naar din Kraft er svunden, men Folket
137	Trives og blomstrer omkring dig; nu har jeg forkyndt dig mit Sandsagn.
138
139	Saa har vel Guderne selv, Teiresias! sligt mig beskikket.
140	Dog fort
141	Her blandt Sjelene seer jeg min alt hensovede Moders,
142	N
143	Op paa sin S
144	Siig, hvad gj
145
146	Let er det Bud, jeg forkynde dig vil og paa Hjerte dig l
147	Hvem du giver Forlov af de hedenvandrede D
148	Hen til Blodet at tr
149	Hvem du dette formener, vil bort igjen sig forf
150
151	Ilte den ned, da den Gudernes Raad mig havde bebudet.
152	Rolig jeg siddende blev, indtil min Moder sig n
153	Knap fik hun drukket det sortladne Blod, f
154	Og med bevingede Ord hun jamrende talte saalunde:
155
156	Sv
157	M
158	F
159	Slipper, et Skib maa man have, og det et st
160	Kommer du efter langsommelig Tid paa vildsomme Farter
161	Hid fra Troia med Mandskab og Skib? har paa Ithakas
162	Ei du v
163
164	Moder! til Hades's Hjem den bittre N
165	Thi den Thebaier Teiresias' Sjel raadsp
166	Ei endnu til Achaia jeg kom, ei heller vort
167	Har jeg betraadt, men fra Qval til Qval jeg tumles bestandig,
168	Siden den Stund, da jeg f
169	Drog med den Drot Agamemnon, for Troernes Folk at befeide.
170	Dog fort
171	Hvad for et Endeligt gav dig den langthenstr
172	Var det en lang hent
173	Artemis ramt og dr
174	Og om min Fader og S
175	Har de min Konningemagt i H
176	Alt i Fremmedes Vold, da Haabet var tabt om min Gjenkomst?
177	Endelig sige du mig, hvordan min Hustrue er sindet,
178	Enten hos S
179	Eller blev f
180
181	Ja tilvisse, hun boer endnu, men forgr
182	Hist i det h
183	Dag henrinder og Nat for din bitterlig gr
184	Ei er din Konningemagt i Fremmedes Vold, dine Marker
185	Dyrker Telemachos trolig i Fred, og Gilder for Folket
186	Lader han staae, som holdes de b
187	Thi overalt han bydes til Gj
188	Boer, og aldrig til Staden han gaaer, ei heller til Leie
189	Lader han rede sig Seng med Bolster og pr
190	Vinteren lang han sover i Stuen, hvor Tr
191	Strakt ved Ilden i St
192	Men fra den tidlige Sommer til seent i den frodige H
193	Reder han plat paa Jorden sin Seng af de Blade, som rundtom
194	Faldt fra Grenene ned i hans viinbevoxede Have;
195	Der s
196	Jamrende over din Lod, og forkuet af Alderens Byrde.
197	Selv hensvandt jeg paa lignende Viis og hented mig D
198	Ei har hist i Paladset den sikkertsigtende piilfroe
199	Artemis ramt og dr
200	Og ikke heller jeg faldt i Sot, som ellers saa jevnlig
201	Livet fra Lemmerne lister ved seent opl
202	L
203	Og om dit kj
204
205	Moderens D
206	Tregange frem jeg foer, tilskyndet af br
207	Tregange hun mig af Armene fl
208	Dybt i mit Hjerte fornam jeg en Sorg meer bitter end forhen,
209	Og med bevingede Ord jeg saa tiltalede hende:
210
211	At vi hos Hades endog kan kj
212	Og at vi begge kan lette vort Sind ved gruelig Jamren?
213	Est du et Billed maaskee, som den m
214	Sendte herop til mig, mine Suk og min Sorg at for
215
216	Ak! min S
217	Persephoneia, den Datter af Zeus, bedaarer dig ikke,
218	Men det er saa hver D
219	Ei kan Senerne meer med Benene Kj
220	Strax den br
221	Ganske, saasnart blot Livet de hvidlige Knogler forlader,
222	Medens den flygtige Sjel som en Dr
223	Dog, begiv dig til Lyset paastand, og drag dig til Minde
224	Alt hvad du saae, at engang du fort
225
226	Frem, som skikkedes did af den v
227	M
228	Rundtom det sortladne Blod de stimlede sammen i Skarer.
229	Strax jeg bet
230	Denne Beslutning tilsidst dog tyktes mig v
231	Flux fra L
232	At af det sortladne Blod de ei skulde drikke paa eengang.
233	En efter Anden de n
234	N
235
236	Hun var en Datter, fortalte hun mig, af Helten Salmoneus,
237	Og hun var gift med Aiolos' S
238	Men i Enipeus, den hellige Flod, hun sig havde forelsket,
239	Som er den skj
240	Jevnlig hun vanked omkring ved Enipeus's yndige Vover;
241	Ganske livagtig som N
242	Og den livsalige Viv han besov ved det brusende Flodgab;
243	H
244	Stod det som d
245	Listelig l
246	Men da den m
247	Greb han
248
249	F
250	B
251	Gak nu hjem til dit Huus, men v
252	Viid, Poseidon jeg er, den v
253
254	Svanger ved Guden hun Moder til Pelias blev og til Neleus;
255	Begge til m
256	Pelias, rigt velsignet med Faar, behersked den store
257	Stad Iaolkos, og Neleus var Drot i det sandede Pylos.
258	Ogsaa med Kretheus, sin Husbond, blev Dronningen Moder til S
259	Aison og Pheres hun bar, og den Stridsvognshelt Amythaon.
260
261	Selv hun roste sig af, at hun Zeus i Favn havde hvilet;
262	Moder til Tvillinges
263	Og det var dem, som Thebes syvportede Stad havde bygget,
264	Og med en Muur den forskandset, thi ei uden Mure de m
265	Trygt at beboe slig rummelig Stad, trods al deres Kj
266
267	Som af Kronion blev krystet i Favn, og bragte til Verden
268	St
269	Ogsaa Megara jeg saae, en Datter af Herskeren Kreion,
270	Gift med Amphitryons S
271
272	Hun som af Vaade bedrev en svar afskyelig Gjerning;
273	Gift hun blev med sin S
274
275	Han behersked Kadmeiernes Folk i det yndige Thebe,
276	Svart af Jammer forfulgt efter Gudernes grumme Beslutning,
277	Hun til Hades's Borg med de fasttilst
278	Drog, en qv
279	Bandt, og endte sit Liv, og ham tilbage hun levned
280	Al den Qval, som en Moders Erinnyer vel kunne volde.
281
282	For hendes Deiligheds Skyld, rig Skjenk det Beileren kosted.
283	Yngste Datter hun var af Iasos's
284	Som i de Minyers Stad Orchomenos fordum regjered,
285	Dronning i Pylos hun blev, og glimrende S
286	Chromios, Nestor med samt Periklymenos, Helten den stolte;
287	Dertil en Datter saa bold, den vidunderlig deilige Pero.
288	Granderne beiled til Pigen, men ei vilde Neleus sin Datter
289	Give til Anden, end den, som en Flok bredpandede Oxer
290	Voved at drive fra Phylake bort fra st
291	Sv
292	B
293	Hindret han blev ved piinlige Baand og Markernes Hyrder.
294	Men da et Aar var forbi, og Aarsens Tider var omme,
295	Maaned paa Maaned forl
296	Da gav st
297	Som han bebudede Drotten, fuldbragt blev Zeus's Beslutning.
298
299	Som med den kraftige Drot havde f
300	Hestebetvingeren Kastor og Baxeren djerv Polydeukes.
301	Dem alt gjemmer den n
302	Thi under Jorden endog har Zeus den
303	At det paa Skifte for Br
304	Hver sin Dag, og H
305
306	Hende Poseidon, fortalte hun selv, havde favnet i Elskov,
307	Tvillinges
308	Otos en Mand som en Gud, og den h
309	Dem opfostred den n
310	Og til de fagreste M
311	Alt i det niende Aar deres Krop ni Alen i Dr
312	Holdt, og var voxen i H
313	Selv de salige Guder, som boe paa Olympen, de trued
314	Fr
315	Ossa paa h
316	Ovenpaa Ossa igjen, for op til Himlen at stige;
317	Og deres Id var bedreven, ifald de var komne til Mandsaar,
318	Hvis den m
319	Ei havde dr
320	Spired, og f
321
322	Datter af Minos den vise; engang havde Theseus fra Kreta
323	F
324	Ei dog n
325	Blev hun af Artemis dr
326
327	Qvinden, som skj
328	Ei dog n
329	Hver en Konningedatter og Konningeviv, som jeg skued;
330	F
331	Alt om at gange til Roe, enten her eller blandt Eders S
332	Nede paa Skibet; paa Eder og Guderne hvile min Hjemf
333
334	Ret som fortryllede tyst de sad i den skyggende H
335	F
336
337	Hvad om hans Aasyn og Skabning, og om hans besindige Hjerte?
338	Vel er han Gj
339	Haster da ei med at sende ham bort, og giver ham ikke
340	Karrige Gaver, han tr
341	Gods og Klenodier nok i Huus ved Gudernes Naade.
342
343	Som i det hele Phaiakiske Folk af Aar var den
344
345	Talte vor sindrige Dronning, thi f
346	Dog paa Alkinoos her beroer al Gjerning og Tale.
347
348	Ja! Eders Ord skal stande ved Magt, saasandt som jeg lever,
349	Og er den raadende Drot over aarebevante Phaiaker.
350	Taalig dog maa vor Gj
351	T
352	Ganske faaer bragt istand, og s
353	Alle, men jeg fortrinlig, som her har Magten i Landet.
354
355	Ypperste Mand i Folket! Alkinoos! h
356	Om I endog mig bad et Aar hos Eder at t
357	Men for min Fart dog s
358	Kunde jeg selv det
359	Hjem med fuldere Haand til F
360	Meer velkommen jeg blev, og meer h
361	Folk, som saae mig igjen hjemkommen til Ithakas
362
363	Dette tilfulde vi see, naar vi dig, Odysses! betragte,
364	Hverken en Tr
365	Jord blandt de vidtadspredede Folk ern
366	M
367	Du derimod est
368	Ganske som var du en Skjald har sindrig og smukt du fortalt os
369	Baade Danaernes N
370	Dog fort
371	Har ikke Nogen du seet af de guddomlignende K
372	Som dig til Ilios fulgte, og der sig hentede D
373	Lang er endnu den hellige Nat, og end er det ikke
374	Tiden at sove, fort
375	Jeg kunde godt blive siddende her i Salen til Daggrye,
376	Hvis blot du kunde holde det ud, dine Tr
377
378	Ypperste Mand i Folket! Alkinoos! h
379	Tid til Fort
380	Dog har du Lyst at h
381	Til at fort
382	Mine behjertede Venner, som senere ginge til Grunde,
383	Og som med Held undslupne fra blodige Kampe ved Troia
384	D
385
386	Hid og did bleven spredt af den hellige Persephoneia,
387	F
388	Dybt bedr
389	M
390	Strax han mig kjendte, saasnart han det sortladne Blod havde drukket,
391	Lydelig brast han i Graad, og Taarerne rulled saa stride,
392	Armene strakte han ud med heftig Begj
393	Dog hans Kraft var slappet, og reent var den Styrke forsvunden,
394	Som han i forrige Tider besad i de smidige Lemmer.
395	Strax da jeg saae ham, i Taarer jeg brast, og blev greben af Medynk,
396	Og med bevingede Ord jeg talede til ham og sagde:
397
398	Hvad for et Endeligt gav dig den langthenstr
399	Siig! har Poseidon maaskee paa Skibene skilt dig ved Livet,
400	Reisende mod dig en svar Orkan af de r
401	Eller har fjendtlige M
402	Mens deres Hjorder af pr
403	Eller har D
404
405
406	Ei har st
407	Reisende mod mig en svar Orkan af de r
408	Ligesaalidt som mig Fiender ihjel har slaget paa Fastland.
409	Nei! Aigisthos det var, som D
410	Han med min nedrige Hustrue til Gj
411	Myrded han mig i sin Sal, som man slaaer en Oxe ved Krybben.
412	Saaledes d
413	Svam mine K
414	Hvilke man stikker, naar Fest skal staae hos den m
415	Enten et Bryllup, et folkeligt Lag, eller Gilde for Venner.
416	Selv var ofte du med, hvor blodige Pander der vanked,
417	Snart hvor Enkelte faldt, og snart i de v
418	Dog havde dette du seet, var dit Sind langt meer blevet opr
419	Hvordan vi rundt om Kummen paa Disk og de bugnende Borde
420	Laae i Salen tilhobe, mens Blod randt hen over Tilien.
421	Ynkeligt var det at h
422	Skrige, dengang Klytaimnestra den skj
423	T
424	Haanden jeg op, for at drage mit Sv
425	Sneg sig, ei havde hun Hjerte, skj
426	Enten at trykke mig
427	Der er dog Intet saa skj
428	Der i sit Sind udt
429	Ret som nu hun i sit Sind udruged en gruelig Idr
430	Og paa sin Husbond sig mordisk forgreb; jeg vented bestandig,
431	At jeg til Fryd og Gammen for B
432	Hjem var kommen igjen, men hun, den Mester i Ondskab,
433	Hun har med Skam besudlet sig selv og samtlige Qvinder
434	Gjennem de kommende Dage, selv dem, som gj
435
436	Vee mig! saa har Fjernskueren Zeus paa Atreus's S
437	Skr
438	Lige fra F
439	Og Klytaimnestra beredte dig Svig, mens du var i det Fjerne.
440
441	Derfor du v
442	Ei skal du hende betroe hver Ting, der kom til din Kundskab,
443	Nei! meddeel hende Noget, men hold det Andet forborgent.
444	Dog, din Viv, Odysseus! skal ei berede dig D
445	Manden Ikarios' Datter den kl
446	Hun er forstandig af Sind og from af Hjerte tillige,
447	End var hun ung og nyligen gift, dengang vi paa Krigstogt
448	Drog og hende forlod, en Dreng hun havde ved Brystet,
449	Sp
450	Stoltelig sidder, og ham skal den elskede Fader ved Hjemkomst
451	See, og S
452	Dog, min Hustrue forundte mig ei at fryde mit
453	Blot ved at see min S
454	Dette jeg sige dig vil, og l
455	L
456	Naar til dit Hjem du kommer, thi ei kan man stole paa Qvindfolk.
457	Dog, fort
458	Har du ei Tidende spurgt om min S
459	Enten maaskee i Orchomenos' Stad, i det sandede Pylos,
460	Eller i Sparta maaskee hos Atreus's S
461	Thi han er ei henfaren og d
462
463	Atreus's S
464	Om han er d
465
466	Stod vi med s
467
468	Frem med Patroklos, og derpaa med Helten Antilochos Aias,
469	Telamons S
470	Var den fortrinligste Mand n
471	Knap havde Aikos'
472	F
473
474	Hvad forvovnere Daad, Usalige! vil du bedrive?
475	Hvi har du dristet til Hades dig ned, hvor de D
476	V
477
478	Peleus's S
479	Hid jeg drog i det Haab, hos Teiresias Raad mig at hente,
480	Hvordan tilbage jeg dog skulde komme til Ithakas Fjeld
481	Ei endnu til Achaia jeg kom, ei heller mit Hjemland
482	Har jeg betraadt; min Lod er Sorg, men aldrig, Achilles!
483	Var der en Mand, lyksalig som du, eller vorder i Fremtid;
484	Fordum vi M
485	Medens du leved, og nu est du her en Drot over D
486	Derfor Achilles, du gr
487
488	Tr
489	Heller jeg vilde som Tr
490	Hyret af tr
491	End over samtlige D
492	Dog om min straalende S
493	Drog han i Leding som H
494	Siig mig desuden, har Intet du h
495	Om Myrmidonernes Folk endnu ham h
496	Eller han tabte sin H
497	Da den forkuende Alder afkr
498	Under den lysende Sol ei meer kan jeg yde min Bistand
499	Kraftig som fordum jeg var, dengang til Argeiernes Forsvar
500	Vidt i Troia omkring jeg vog de gj
501	Kom til min Faders Palads som en Slig jeg blot for en stakket
502	Stund, da forf
503	Hver, som forn
504
505	Ei har jeg h
506	Men om din elskede S
507	Ganske sandf
508	Thi jeg har selv ombord paa et raskhenglidende Fart
509	Ovre fra Skyros ham bragt til de pladebed
510	Hvergang ved Troernes Stad med hinanden vi Konninger raadslog,
511	Talte bestandig han f
512	Kun den herlige Nestor og jeg var i Tale hans Mestre.
513	Men naar med Malmen i Haand paa Troernes Slette vi dysted,
514	Aldrig tilbage han blev i Krigernes Rad eller Stimmel,
515	Nei! langt stormed han frem, ei veeg i Kraft han for Nogen,
516	Og i den r
517	Ei dog n
518	Alle de Helte, han vog i Kamp til Argeiernes Forsvar,
519	Eneste Telephos' S
520	Hvem han vog med sit Spyd, og rundt om Helten i M
521	Faldt hans Keteiske K
522	Han var den fagreste Mand, jeg har seet n
523	Men da vi gj
524	Os havde t
525	Snart at aabne det listige Skjul, og snart det at lukke,
526	Da blev jeg vaer, at de andre Danaiske Drotter og Raadsm
527	Str
528	Aldrig jeg dog din S
529	Skifte den livlige Farve, ei heller af blomstrende Kinder
530	Taaren at stryge, nei! mindelig bad om Forlov han mig ofte,
531	Ud af Hesten at stige; med Haand Sv
532	Eller det v
533	Men da vi Priamos' kneisende Stad tilsidst havde h
534	Steg han ombord paa sit Skib med glimrende Gaver og Bytte
535	Karsk og i bedste Behold, ei ramte ham Spyd fra det Fjerne,
536	Ei han i standende Strid fik Saar, hvoraf der i Kampen
537	Pleier at vanke saa mange, ifleng Krigsguden huserer.
538
539	Sjel da skyndte sig bort ad den liliebevoxede Slette,
540	Glad, at jeg havde ham priist hans S
541
542	Stod med Bedr
543	Ikkun den v
544	Holdt sig tilbage, forbittret endnu for den Seier jeg vandt mig,
545	Dengang ved Skibene hist om Achilles's Vaaben en Retsstrid
546	Havde sig reist; hans Moder dem selv fremlagde paa Thinget,
547	Og det var Troiske M
548	O at jeg aldrig i denne vor Strid havde Seier mig vundet!
549	Derfor har Jorden nu taget i Gjem et Hoved som Aias,
550	Telamons S
551	Var den fortrinligste Mand n
552	Strax med venlige Ord jeg talede til ham og sagde:
553
554	Selv efter D
555	Som efter Gudernes Raad stor Jammer Achaierne voldte.
556	Du, deres skjermende Borg, sank ned, og vi M
557	S
558	Livet forliste, dog Skyld deri er ei nogen Anden
559	End den alv
560	Frygtelig kastet sit Had, og som dig bestemte din D
561	Dog, tr
562	Tving den heftige Vrede, som boer i dit mandige Hjerte!
563
564	Sjele, til Erebos ned, de Hedenvandredes Bolig.
565	Dog uagtet sin Harm han vist havde talt, eller ogsaa
566	Jeg til ham havde talt, men mit Hjerte var grebet af L
567	Fleer endnu at see af de Hedenvandredes Sjele.
568
569	Sidde med Staven af Guld som Dommer for samtlige D
570	Rundt om Drotten de sad eller stod i stimlende M
571	Kr
572
573	Her han jaged det Vildt paa den liliebevoxede Slette,
574	Som han tilforn havde bedet paa eensomtliggende Fjelde.
575	K
576
577	Strakt paa Sletten han laae, hans Krop ni Marker bed
578	Og paa hans Sider der sad to Gribbe, som Leveren hakked,
579	Tr
580	Vold han
581	Dengang til Pytho hun drog hen gjennem det skj
582
583	Midt i en S
584	Svart han sm
585	Thi naar den Gamle sig bukked med langlig Begj
586	Strax bortslurfedes Vandet og svandt, og rundt om hans F
587	Saae man sortnende Muld, en Gud bortt
588	Kneisende Tr
589	P
590	Frodige Olietr
591	Men naar den Gamle sin Haand efter Frugterne rakte begj
592	Slog en pludselig Vind dem op mod de m
593
594	Thi en umaadelig Steen han maatte med H
595	Svart han strengte sig an med H
596	Op paa et Fjeld at v
597	Skulde den drive, da slog i det samme den om ved sin Tyngsel,
598	Og med et Bulder den ublue Steen nedrulled til Sletten.
599	Atter han maattte da v
600	Randt ad Lemmerne ned, og St
601
602	Dog det var kun hans Skygge, thi selv blandt salige Guder
603	Nyder han Gammen og Fryd; hans Viv er den deilige Hebe,
604	Datter af Lyneren Zeus og den guldbeskoede Here.
605	Trindt ham skingred et Skrig af D
606	Naar man har skr
607	Stod med sin blottede Bue, en Piil laae rede paa Strengen;
608	Barsk han skued omkring, og ligned en sigtende Skytte;
609	Over det m
610	Kl
611	Der baade Bj
612	Kamp og h
613	Aldrig den Kunstner forvist, som snildt havde dannet den Guldrem
614	M
615	Selv han kjendte mig strax, saasnart han for
616	Og med bevingede Ord han jamrende talte saalunde:
617
618	Arme! du frister forvist en Lod saa haard og saa piinlig,
619	Som jeg den selv maatte pr
620	Vel var jeg S
621	Med en uendelig Kummer; en ringere Mand var til Herre
622	Over mig sat, og han mig befoel det strengeste Arbeid.
623	Ogsaa han skikked mig hid engang, for Hunden at hente,
624	Dette han holdt for den haardeste Dyst af Alt hvad han paab
625	Dog jeg hentede Hunden, og bragte den med mig fra Hades,
626	Hermes var med mig paa Vei og den lysblaa
627
628	Selv tilbage jeg blev med Forventning, at frem vilde tr
629	En eller Anden af Heltenes Sl
630	Og efter
631	Theseus maaskee og den bolde Peirithoos, S
632	Hvis ei D
633	Med et usigeligt Skrig, saa den blege Forf
634	R
635	Gorgo maaskee skulde sende, Utysket med gr
636	Derfor jeg gik til mit Skib paastand, og befoel mine Svende,
637	Selv at skibe sig ind, og Linerne l
638	Flux ombord de nu gik, og paa Tofterne toge de S
639	Ned ad Okeanos' Str
640	F
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>