<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  12. Sang
	Seirenerne. Skylla. Charybdis. Solgudens Oxer.
1
2	Sluppet, og atter vi l
3	Kom vi til
4	Har sin Bolig og h
5	Op paa den sandede Kyst vi haled vort Skib ved vor Ankomst,
6	Selv udstege vi saa paa den havbeskyllede Strandbred,
7	Der vi tog os et Blund, og vented paa Morgenens Komme.
8
9	Sendte jeg strax til Kirkes Palads et Par af mit Mandskab,
10	Dem jeg befoel Elpenors afsjelede Legem at hente.
11	Br
12	Jorded vi Liget med Sorg, og Taarerne randt os paa Kinden.
13	Men da vi D
14	Tued vi Muld over Graven, og stilled en St
15
16
17	At vi var komne fra Hades igjen, thi selv hun paa Stedet
18	Kom i en stadselig Dragt, ledsaget af Terner, som bare
19	Br
20	Tr
21
22	Dobbelt at d
23	Vel! saa spiser af Maden da nu, og drikker af Vinen
24	Her idag, men imorgen, saasnart der lysner et Dagskj
25	Atter I drage tils
26	N
27	Enten til Lands eller Vands skal friste bedr
28
29	Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,
30	Sad vi og n
31	Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,
32	Lagde sig Folket til Roe ved Tougene agter i Skibet.
33	Mig tog Kirke ved Haanden, og satte mig fjernt fra mit Mandskab,
34	Leired sig hos mig fortrolig, og fritted mig ivrig om Alting.
35	Hende fortalte jeg da n
36	Hvorpaa den v
37
38	Hvad jeg fort
39	F
40	Hvert et Menneskens Barn, som vover sig n
41	Hvo der af Vaade sig n
42	Ham skal aldrig hans elskede Viv og uskyldige Smaab
43	Meer omringe med Jubel, og froe gjenhilse ved Hjemkomst,
44	Med deres klingende Sang Seirenerne vil ham forkogle,
45	Siddende hist paa en Eng; trindt ligger paa Stranden en Bunke
46	Smuldrende Menneskebeen, al Hud er fra Benene visnet.
47	Derfor du seile forbi, og stop Kameraternes
48	Til med
49	Nogen skal Sangen fornemme, men lyster du selv den at h
50	Lad dine M
51	Baade med H
52	At du kan lytte med Fryd til Sang af de tvende Seirener;
53	Men hvis du beder endda og befaler dit Folk dig at l
54	Lad dem da baste dig strax med fleer forsvarlige Strikker!
55
56	Da er jeg ikke tilsinds, forud at forkynde dig n
57	Hvad for en Vei af de to du v
58	Maa du det selv i dit Sind, dog vil jeg om begge fort
59
60	B
61	Og af de salige Guder de kaldes de r
62	Aldrig en Fugl kan flyve forbi dem, ikke de bange
63	Flygtige Duer engang, som til Zeus Ambrosia bringe,
64	Selv af dem bortsnapper den glindsende Klippe bestandig
65	Een, men Zeus strax skaber en ny, for Tallet at fylde.
66	Aldrig endnu er et Skib blevet frelst, som Klippen sig n
67	Men en fort
68	Sl
69	Kuns et eneste Skib, det vidtnavnkundige Argo,
70	Slap i Behold forbi, da det styrede hjem fra Aietes,
71	Dog selv dette var brat blevet knuust mod de v
72	Var det ei styret af Here, som huldt beskjermed Iason.
73
74	Stikker mod Skye sit Hoved saa spidst, indhyllet i blaalig
75	Taage, som aldrig fortr
76	Vorder dens Isse belyst af klar reensmilende Blaaluft.
77	Op eller ned af Klippen kan ei nogen D
78	Selv om ti Par H
79	Thi den er glat, som om Stenen var trindt tilhugget og slettet.
80	Midt i Klippen en Hule man seer, indhyllet i Natmulm,
81	Vendt mod M
82	Styre forbi med det bugede Skib, min straalende Konning!
83	Selv om den dygtigste Gut fra det hurtige Skib med sin Bue
84	Skj
85	Der har Skylla sin Bolig, det frygtelig glammende Udyr,
86	Og hendes R
87	Hund, men arg hun er, og ei skal Nogen sig fryde,
88	Ei en Guddom engang, som faaer Utysket at skue.
89	Sex Par F
90	Sex fremstikkende Halse dertil, og paa hver af disse
91	Sidder et grueligt Hoved, hvori tre Rader af T
92	Talrige, t
93	Lige til midt paa Livet hun sidder i Hulen fordybet,
94	Men fra det r
95	Gridsk om Hulen hun snuser, og der hun fisker sig jevnlig
96	Baade Delphiner og S
97	Haier, hvoraf Amphitrite, den brusende, fostrer saa mange.
98	End har aldrig en Skipper sig roest, at han der med sit Fart
99	L
100	B
101
102	Dog den f
103	Der er en Figen, som h
104	Nede ved denne Charybdis indsuger det sortladne S
105	Tregange spyer hun det ud, og tregange suger hun daglig.
106	Gid du ei maa komme derhen, naar Vandet hun suger,
107	Ei da m
108	Derfor du hellere styre dit Skib t
109	Klippe saa snelt du formaaer, langt bedre det er dog i Sandhed,
110	Sex af Folket ombord end den hele Bes
111
112	Dette, Gudinde! jeg beder, sandf
113	Var det ei muligt at slippe forbi den grumme Charybdis,
114	Og imod Skylla mig v
115
116	Dristige Mand! vil ogsaa du her til Kamp og til Voldsf
117	Vende din Hu? vil ei engang for Guder du vige?
118	D
119	R
120	Her er Kj
121	Thi hvis du dv
122	Da er jeg bange, hun falder dig an paany og dig griber
123	Med sine Gab, og i hvert af Gabene snapper en S
124	Roe da forbi saa skrapt du formaaer, og beed til Kratais,
125	Utyskets Moder, som Skylla har f
126	Datteren styre hun vil, at ei hun fornyer sit Angreb.
127
128	Oxer og m
129	Oxernes Hjorder er syv, og syv er Faarenes Flokke,
130	Hver halvhundrede Kr
131	Mindskes ei heller i Tal, og Gudinder dem vogte paa Gr
132	To skj
133	B
134	Men da den v
135	Sendte hun dem til Thrinakrias
136	Faderens Hjorder at vogte, hans Faar saavelsom hans Hornqv
137	Lader du disse med Fred og bekymrer dig blot om din Hjemf
138	Da skal I end efter megen Besv
139	Men hvis I gj
140	D
141	Kommer du seent og suurt til dit Hjem, og ber
142
143	Og gjennem
144	Men til mit Skib begav jeg mig ned, og befoel mine Svende,
145	Selv at skibe sig ind, og Linerne l
146	Flux ombord de nu gik, paa Tofterne toge de S
147	Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige B
148	Kirke, den haarfagre bolde Gudinde med Menneskestemme
149	Gav os en rask seilfyldende B
150	F
151	Men da saa Alt ombord var kant og klart til at lette,
152	Sad vi paa Toft, og Vind og Styrmand raaded for Kaasen.
153	Derpaa bedr
154
155	Veed alene, hvad Kirke, den fagre Gudinde, har spaaet os;
156	Thi vil jeg sige det h
157	Enten kan d
158	F
159	Altforkoglende Sang og den blommede Eng, hvor de synge.
160	Jeg alene maa lytte til Tonerne; dog skal I surre
161	Fast mig med sn
162	Saa jeg mig ikke kan r
163	Beder jeg Eder endda og befaler mig atter at l
164	Da skal I baste mig strax med fleer forsvarlige Strikker.
165
166	Midlertid kom i strygende Fart vor dygtige Snekke
167	Hen til Seirenernes
168	Strax nu l
169	Uden den ringeste Bl
170	Op da sprang mine M
171	Lagde dem ned i det bugede Skib, og sad saa paa Roerb
172	Pidskende Vandet i Skum med de glattilhuggede Aarer.
173	Selv en betydelig Kage jeg tog af Vox, med mit Malmsv
174	Skar jeg det smaat, og
175	Snart blev Voxet da bl
176	Og ved den straalende Sol, Hyperions S
177	Voxet jeg kl
178	Derpaa de surred mig fast opreist til Foden af Masten
179	Baade med H
180	Toge saa Plads og slog med Aarer de graalige B
181	Men da vi var dem saa n
182	Jagende rask afsted, da saae de den glidende Snekke
183	N
184
185	Stands dit Skib, og lyt til den Sang, Gudinder dig synge
186	Aldrig en Mand her seiled forbi paa sin tj
187	F
188	Glad i Hu han reiser da hjem og beriget med Kundskab.
189	Os er tilfulde bekjendt, hvad Ondt Achaier og Troer
190	Hist efter Gudernes Raad og Styrelse fristed i Troia;
191	Alt vi veed, hvad der skeer paa den altern
192
193	Svart at lytte til Sangen, og M
194	Nikkende til dem med Hoved, men rask deres Aarer de brugte.
195	Op da sprang Eurylochos flux og med ham Perimedes,
196	Tog nogle Reeb endnu, og basted mig mere forsvarlig.
197	Men da de saa havde roet dem forbi saa langt, at vi ikke
198	Meer kunde h
199	Bort da sl
200	Om deres
201
202	Damp og svulmende S
203	R
204	Pladskende lydt de sl
205	Strax, thi ei nogen Haand tog Tag med de v
206	Hen over D
207	Frem jeg treen, og med kj
208
209	St
210	Sp
211	Derfra vi dog ved min Kj
212	Slap i Behold; den Dyst er vel knap Eder gaaen ad Glemme.
213	H
214	Tager paa Tofterne Plads, og slaaer de br
215	Kraftig med Aarernes Blad, om maaskee den h
216	Huldt os forunder at frelses ved Flugt af denne vor Qvide.
217	H
218	Thi paa det bugede Skib er det dig, som raader for Roret.
219	Styr brav langt fra Br
220	Hold ad Klippen derhenne, og pas paa Skuden, at ikke
221	Hist hun smutter dig hen, om en Hals da var vi tilhobe.
222
223	Dog om Skylla jeg taug som en uafv
224	Thi jeg befrygted forsand, at af Skr
225	Brat med at roe, og sig skjule maaskee i Rummet af Skibet.
226	Ogsaa forglemte jeg ganske den piinlige, strenge Formaning,
227	Kirke mig gav, da hun reent forb
228	Flux min glimrende Rustning jeg axlede, greb udi Haanden
229	To langskaftede Spyd, og stilled paa D
230	Thi jeg formoded, at der hun f
231	Skylla, det Fjeldutyske, som stod mine M
232	Dog hun var ei at see, og bitterlig alt mine
233	Sved af at stirre med speidende Blik mod den taagede Klippe.
234
235	Her os truede Skylla, og hist den barske Charybdis
236	Suged af Havet paa frygtelig Viis det b
237	Hvergang hun spyede det ud, da plumredes Vandet og bobled
238	H
239	Steg og bespr
240	Naar derimod af Havet hun slugte det b
241	Sank Midten den plumrede Str
242	Huult i Klippen omkring, og man saae den sv
243	Sort af det dyndede Sand; da blegned af Skr
244	Medens paa hende vi stirrede hen med frygtelig D
245	Havde den grusomme Skylla mig alt bortsnappet fra Skibet
246	Sex af mit Folk, de dygtigste M
247	Og da jeg kasted et Blik hen over mit Skib og mit Mandskab,
248	H
249	Sv
250	Til mig, og n
251	Som naar en Fisker paa N
252	Madingen kaster i S
253	Ud i Vandet han hiver sin Snor med R
254	Og naar han fanger en Fisk, han iland den spr
255	Saaledes M
256	Midt i den gabende Kl
257	Str
258	Aldrig endnu saa ynkeligt Syn var mig kommet for
259	Skj
260
261	Og i en Fart vi kom til en Guds velsignede
262	Der havde Solen, Hyperions S
263	M
264	Ude paa S
265	K
266	Ogsaa jeg h
267	Hvad mig den blinde Thebaier Teiresias havde bebudet,
268	Og den Aiaiiske Kirke, som st
269	Hen til den menneskefrydende Sols livsalige
270	Derpaa bedr
271
272	At jeg forkynde Jer kan, hvad Teiresias har mig bebudet,
273	Og den Aiaiiske Kirke, som st
274	Hen til den jordoplysende Sols livsalige
275	Der skal os times den haardeste Qval, efter hvad hun forsikkred.
276	Vel! saa styrer da
277
278	Strax Eurylochos dog mig gav fripostig til Gjensvar:
279
280	Ei dine Lemmer kan slappes, heel skabt af Jern du mig tykkes;
281	Du som forbyder dit Folk, der af Arbeid og Vaagen er udslidt,
282	Foden at f
283	Her paa den havomskyllede
284	Ja! du forlanger endog, at
285	Og i den r
286	Snarest om Natten sig reise de heftige Storme, som volde
287	Skibes Forliis, og hvorhen skal man tye, for D
288	Hvis en ub
289	Enten fra Syd eller Vest, de tudende Storme, som jevnligst
290	Skibene splintre til Vrag, endog mod Gudernes Villie?
291	Dog, nu vil vi forsand adlyde den skumrende Aften,
292	Nu vil vi holde vor Nadver paa Strand ved den hurtige Snekke,
293	Saa vil imorgen ombord vi gaae, og B
294
295	Da form
296	Og med bevingede Ord jeg talede til dem og sagde:
297
298	Dog med den dyreste Eed I samtlige love mig dette!
299	Tr
300	Lover mig da, mine M
301	Enten et Faar eller H
302	Rolig den Kost, som af Kirke vi fik, den bolde Gudinde.
303
304	Men da de saa havde svoret, og fuldelig givet mig Eedsord,
305	Lagde vi ind med det dygtige Skib i Havnen den dybe,
306	N
307	Ud af Skibet, og laved sig snart forsynlig et Maaltid.
308	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
309	Jamred og gr
310	Som fra vort Skib os Skylla fornys havde ranet og op
311	Snart den liflige S
312	Men ved den tredie Deel af Natten, da Stjernerne daled,
313	Reiste med eet Skysamleren Zeus et rygende Stormveir
314	Med en ub
315	Hylled i Skyer han ind, og Nat fremstyrted fra Himlen.
316	Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
317	Sikkred vi Skibet og haled det ind i en rummelig Hule,
318	Hvor Skovnymphernes Lunde man saae og yndige Dandsplads.
319	Sammen jeg kaldte da Folket paastand, og taled i Kredsen:
320
321	Lader os Qv
322	Oxerne her og de pr
323	Sol, den m
324
325	Men en langsommelig Maaned fra Syd det bl
326	Aldrig der lufted en Vind, undtagen fra
327	Medens af Mad og Viin der endnu var tilstr
328	Lode de Qv
329	Men da det ganske var gaaet paa Grund med hele vor Skibskost,
330	Streifed de rundtomkring, og gav sig af N
331	Fugle de fanged og Fisk, og hvad der kom dem for Haanden,
332	Ivrig med b
333	Op paa
334	Om der maaskee var En, som mig Vei vilde vise til Hjemf
335	Men da jeg vandrende frem mit Folk var kommen af Syne,
336	Og i et Vand, som mod Bl
337	Bad jeg til samtlige Guder, som boe paa h
338	Og over
339	Men til ford
340
341	R
342	Dog, af Hunger at d
343	Lad os af Solens fortrinlige K
344	Og dem til Guderne offre, som boe paa Himmelen vide;
345	Men naar vi komme til Ithakas
346	Da vil vi Solen, Hyperions S
347	Bygge paastand, og pryde det rigt med herlige Gaver.
348	Men hvis han t
349	Agter at knuse vort Skib, og Guderne fremme hans Fors
350	Heller jeg d
351	End paa den eensomme
352
353	Strax de fortrinligste N
354	Vanked, thi ei ret langt fra vort m
355	Gr
356	Trindt om Qv
357	Og af en kneisende Eeg de plukked de mygeste Blade,
358	Thi paa det toftede Skib det skortede ganske paa Bygkorn.
359	Men da de saa havde bedet og Dyrene slagtet og kr
360	Snitted de Bovene fra, og bed
361	Lag af Fedt, som de d
362	Ogsaa de manglede Viin til at v
363	Derfor de st
364	Men da de Bovene havde forbr
365	Skar de det
366
367	Strax jeg skyndte mig ned til min hurtige Snekke paa Kysten,
368	Men da jeg n
369	Dufted im
370	Lydt da gav jeg et Skrig og til Himmelens Guder jeg raabte:
371
372	Vist til Ford
373	Og mine M
374
375	Hen, ham at bringe det Bud, at mit Folk havde slagtet hans Oxer.
376	Strax blandt evige Guder med Harm i Hjertet han talte:
377
378	Hevn over Laertiaden Odysses's Folk I mig skaffe!
379	Fr
380	Fryded min Hu, naar op jeg steg paa den stjernede Himmel,
381	Og naar fra Himmelen ned igjen jeg daled mod Jorden.
382	Men hvis de ei som forskyldt for Oxerne b
383	Stiger til Hades jeg ned, og kaster mit Lys paa de D
384
385	Helios! lys du kun for de salige Guder i Fremtid
386	Og for hver d
387	Snart deres hurtige Skib skal i Qvag jeg slaae med mit blanke
388	Lyn, og splintre det ad paa dets Fart over viinblaae B
389
390	Som af Hermeias det selv havde h
391
392	Treen jeg til M
393	Ei var der Raad at hitte, thi alt vare Oxerne dr
394	Strax de salige Guder dem gav ondtvarslende Jertegn,
395	Huderne kr
396	Baade det raae og det stegte; det l
397
398	Solens fortrinligste Oxer, og gjorde med Suul sig tilgode.
399	Men da den m
400	Lagde sig atter den heftige Storm, som rased med Uveir.
401	Flux ombord vi da gik, det vildene Hav at befare,
402	Reiste vor Mast paa Toft, og heisede Seilene hvide.
403
404	Land at
405	Over vort bugede Skib snart Zeus udbreded en blaalig
406	Skye saa m
407	Ei ret l
408	Kom der med Eet en hvinende Storm med rasende Uveir.
409	Bl
410	Sprang, da styrtede Masten omkuld, og St
411	Ned i Lasten blev sl
412	Hovedet knuust af den styrtende Mast, som slog ham paa Stedet
413	Hovedets Been i Qvag; brat styrted han ret som en Dykker
414	Ud over Bord fra D
415	Midlertid tordnede Zeus, og slynged sit Lyn mod vor Snekke,
416	Svart i Skroget det dirred ved hvert af de knittrende Lynslag.
417	Trindt stank Skibet af Svovl, og M
418	Ligesom sv
419	Rundt om det tj
420	Om paa Skibet jeg gik, til den skyllende Str
421	Spanterne l
422	Ogsaa vor Mast som vor Kj
423	Hang der endnu en Line, som st
424	Fat i Linen jeg greb, og surrede Masten til Kj
425	Satte paa disse mig fast, og drev for de r
426
427	F
428	At jeg endnu skulde hen blive sl
429	Natten igjennem paa Vandet jeg drev, men aarle ved Daggrye
430	Kom jeg til Klipperne hen, til den barske Charybdis og Skylla,
431	Just som Charybdis af Havet indsuged det b
432	Op mod den v
433	Klynged mig fast, og hang som en Flagermuus, thi der var ikke
434	Plads til at st
435	R
436	M
437	Fast jeg bestandig mig holdt, indtil hun igjen havde udspyet
438	Masten og Kj
439	Dog mod den Tid, da en Mand fra Torv hjemvandrer til Nadver
440	Hvor han i tvistige Sager har d
441	Da f
442	Oppe fra H
443	Plumpede ned med et Pladsk midt mellem de dygtige Planker,
444	Satte paa disse mig fast, og frem mig med H
445	Skylla forresten at see, mig Guders og Menneskers Fader
446	Ei tillod, og ei var jeg da undsluppen fra D
447
448	Kasted mig Guderne hen til Ogygias
449	Boer, den haarfagre bolde Gudinde med Menneskestemme.
450	Hun mig gj
451	Her i Paladset jeg har jo igaar allerede fortalt det
452	Baade til dig og din herlige Viv, og jeg hader den Uskik,
453	Atter paany at fort
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>