<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  13. Sang
	Odysses's Ankomst til Ithaka.
1
2	Ret som fortryllede tyst de sad i den skyggende H
3	Derpaa til Svar Alkinoos gav, og taled saalunde:
4
5	Kommen du est, saa troer jeg forvist, du skal ikke paa Vildfart
6	Flakke paany til dit Hjem, skj
7	Dette paa Hjerte jeg dog Enhver af Eder vil l
8	I som bestandig, naar Gilde der staaer hos mig i min H
9	Drikke den blussende Konningeviin, og lytte til Skjalden:
10	Alt i et stadseligt Skriin til den fremmede Mand har vi pakket
11	Kl
12	Gaver, som hid bleve sendte til Skjenk af Phaiakernes Fyrster;
13	Dertil et B
14	Give ham end; hos Folket vi Vederlag siden os fange,
15	Thi det maa trykke den enkelte Mand at yde saa meget.
16
17	Hver nu gik til sit Hjem, og lagde sig der til at sove;
18	Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
19	Iilte til Skibet de ned med de hjerteforlystende Malmkar.
20	Om paa D
21	Og under Toft forsigtig han stuved dem selv, at i Veien
22	Ei de hans Folk skulde staae, naar rask deres Aarer de roede.
23
24	Strax den hellige Drot Alkinoos slagted et H
25	Hvilket han offred til Zeus, Skysortneren, Alles Behersker.
26	Bovene risted de f
27	Veltilmode de sad; i Kredsen den hellige Sanger,
28	Folkenes Yndling, Demodokos qvad, men jevnlig Odysseus
29	Dreied sit Hoved, og saae mod den skinnende Sol, om den ikke
30	Snart vilde gange tilbjerge, thi st
31	Som efter Nadveren l
32	Dagen igjennem har kj
33	Glad han vorder i Hu, naar Solen er n
34	At han til Nadver kan ile, men Kn
35	Saaledes daled den lysende Sol til Fryd for Odysseus.
36	Flux da taled han saa til de aarebevante Phaiaker,
37	F
38
39	Sender mig bort i Fred, saasnart Viinoffret er udgydt!
40	Lever saa vel! beredt er jo Alt hvad mit Hjerte sig
41	Farten og venlige Gaver; dem lade mig Himmelens Guder
42	Vorde til Held! og gid jeg maa finde min Hustrue ved Hjemkomst
43	Reen og huld som tilforn, og ved Helsen og Kraft mine Venner!
44	I som forblive tilbage, gid l
45	Baade for Hustrue og B
46	Eder med Held, og aldrig i Land bos
47
48	Hjem at forhjelpe den fremmede Mand, thi hans Tale var billig,
49	Og til Herolden paastand sig st
50
51	Om i Salen til Alle, at ogsaa til Zeus vi kan offre;
52	Saa vil den fremmede Mand til F
53
54	Treen saa med B
55	Og til de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,
56	Offred Enhver paa sin Plads, men op stod Helten Odysseus,
57	Tog og rakte sin Tvillingpokal til Dronning Arete,
58	Og med bevingede Ord tiltaled han hende saalunde:
59
60	Alderen kommer og D
61	Jeg maa drage herfra, men du herhjemme dig fryde
62	Ved dine B
63
64	Strax den hellige Drot Alkinoos skikked Herolden.
65	Med ham, at f
66	Dronning Arete desuden befoel tre Terner ham f
67	Een for ombord at bringe en veltoet Kjortel og Kappe,
68	Og det forsvarlige Skriin hun gav den Anden at b
69	Medens den Tredie med Kost og Viin nedvandred til Stranden.
70
71	Toge de dygtige Gutter ombord, som ham hjem skulde bringe,
72	Flux mod Alt, og gjemte det godt, baade Vinen og Maden,
73	Og i det bugede Skib de paa D
74	Bredte med Lagen derover, hvorpaa han trygt kunde sove,
75	Agter i Skuden, saa steg han ombord, og paa Leiet sig lagde
76	Taus; S
77	L
78	B
79	Men paa Odysses's
80	Dyb og qv
81	Som naar paa Veddel
82	Styrtende frem, naar et Rap af den smeldende Pidsk dem har muntret,
83	L
84	Saaledes hopped den agtere Stavn, og i Seilerens Kj
85	Rulled den purpurne B
86	Sikkert og fast i sin Fart l
87	Glenten kan flyve saa snelt, den snareste Fugl under Himlen.
88	Saaledes str
89	Farende bort med en Mand, som i Kl
90	Han som tilforn i Sind havde liidt og d
91	Enten han dysted med M
92	Trygt nu laae han og sov, forglemmende Alt hvad han udstod.
93
94	Skrider paa Himmelen frem, at bebude det d
95	Seiled det havbefarende Skib mod Land under
96
97	Havets bedagede Gud; her to fremspringende N
98	H
99	Disse for B
100	V
101	Ligger derinde det toftede Skib, naar i Havn det er kommet.
102	Inderst ved Bugten et Olietr
103	T
104	Helliget dem af Nymphernes Sl
105	Skaaler og hankede Krukker af Steen man finder derinde,
106	Hvor den arbeidsomme Bie har for Skik at l
107	V
108	Kaaber af Farve som B
109	Der er evindelig rindende Vand, og Grotten har tvende
110	D
111	Og imod Syd den anden, som kun er de salige Guders
112	Hellige Vei, og aldrig af Menneskef
113
114	Og en saa strygende Fart skj
115	L
116	Strax af det toftforsynede Skib udsteg de paa Kysten;
117	Derpaa de bar Odysses iland fra det bugede Fart
118	Hyllet i Lagen endnu, og strakt paa det skinnende Uldskind,
119	Og paa den sandede Kyst de satte den slumrende Konning;
120	Skibed saa ud det kostbare Gods, som Phaiakernes Storm
121	Gav ham ved Reisen til Skjenk efter stolten Athenes Forf
122	Dette tilhobe de lagde ved Stammen af Olietr
123	Borte fra Stien, at ei nogen Vandrer, som muligen didkom,
124	Inden Odysses var vaagnet, ham lumskelig skulde bestj
125	Derpaa til Hjemmet igjen de seilede. Ei dog Poseidon
126	Havde den Trudsel forglemt, som tilforn han engang havde udst
127	Gram mod Helten Odysses, og Zeus tilraads han nu spurgte:
128
129	Vorder jeg agtet herefter, naar Mennesker n
130	Disse Phaiaker, som dog nedlede fra mig deres Herkomst.
131	Vel i den Troe jeg stod, at Odysses sit Hjem skulde finde
132	Efter mangfoldig Besv
133	Villet forpurre, du havde jo selv den forj
134	Men paa et Skib har de nu ham sovende f
135	Sat ham paa Ithaka ned, og herlige Gaver ham givet,
136	Dynger af Kobber og Guld, og v
137	Meer end fra Troia han med havde bragt, hvis hjem han var kommen
138	Uden Forliis med den Lod, han der annammed af Byttet.
139
140	Ha! Jordryster, du v
141	Aldrig foragte dig Guderne vil, og slet det bekom dem,
142	Om de Foragt paa den h
143	Dog naar en d
144	Ei dig vil
145	Gj
146
147	Gjerne paastand jeg dit Raad, Skysortner! i V
148	Altid betages jeg dog af Frygt og Blue for din Vrede.
149	Nu det mig lyster at knuse Phaiakernes deilige Snekke,
150	Som fra Odysses's Fart fremiler ad blaalige Vande,
151	At de kan dye sig herefter, og ende den Skik at befordre
152	Fremmede hjem; og et kneisende Fjeld vil om Staden jeg reise.
153
154	Kj
155	Altsaa naar Folket, som stimler fra Bye, seer Skibet sig n
156	Strax du forvandle det da til en Steen t
157	Ganske livagtig at see som et Skib, at Enhver maa forbauses
158	Over det Syn, og et kneisende Fjeld om Staden du reise.
159
160	F
161	Der han t
162	Rask i en strygende Fart; frem foer da st
163	Slog paa Snekken med Fladen af Haand, og til Steen den forvandled.
164	Naglet til Bunden af Havet den stod, og flux var han borte.
165
166	Hine til Roening saa flinke, tils
167	Mangen da taled saalunde, med
168
169	Just som den styrede hjem? nys heel og holden vi saae den.
170
171	Flux Alkinoos h
172
173	Varslet mig blev, at Poseidon mod os vilde vende sin Harme
174	Nidsk, fordi vi saa trygt kan Enhver befordre til Hjemmet.
175	Naar nu Phaiakerne styred engang paa et stateligt Fart
176	Hjem fra saadan en Fart, da vilde Poseidon paa Havet
177	Slaae det i Qvag, og skjule vor Stad bag m
178	Saa har Gubben fortalt, og nu fuldkommes det ganske.
179	H
180	Aldrig vil meer nogen Mand vi hjem befordre, som kommer
181	Hid og gj
182	Offre vi vil til Poseidon, om mulig han vil sig forbarme
183	Over vor Stad, og ei bag kneisende Fjelde den skjule.
184
185	Saaledes offred og bad Phaiakernes Fyrster og Raadsm
186	Staaende rundt om Altret, til Drotten den st
187
188	Hist paa den f
189	Efter saa rum Tids Frist, thi trindt en Guddom i Taage
190	Hylled ham, Pallas Athene, hiin Datter af Zeus, for at gj
191	Helten ukjendelig selv, og om Alt at give ham Kundskab,
192	For at hans Hustrue, hans Venner og Folk ham ei skulde kjende,
193	F
194	Derfor var Alt for Konningens Blik forandret og fremmed,
195	Baade de langthenrindende Stier og skjermende Bugter,
196	Baade de svimlende Klipper, og frodige Tr
197	Op paa Stedet han sprang, og betragted den f
198	Derpaa han sukked af inderste Bryst, med Fladen af Haanden
199	Slog han sig heftig paa Laar, og med jamrende Stemme han udbr
200
201	Mon det er raae ud
202	Eller et gj
203	Hvor henbringer jeg alt mit Gods? hvor vanker jeg vildsom
204	Hen? o gid det dog heller var hist hos Phaiakerne blevet!
205	Gid jeg dog selv til en anden var tyet af de m
206	Som havde gj
207	Ikke jeg veed, hvorhen jeg skal bringe det; lade det ligge,
208	Vover jeg ligesaalidt, at det ei skal ranes som Gribsgods.
209	Ha! saa br
210	Ligesaavel paa Forstand, som paa Sind til at gj
211	Siden til fremmede Kyster de f
212	Hjem mig at skaffe til Ithakas
213	Straf dem ramme fra Zeus, B
214	Seer hver D
215	Dog mine Skatte jeg t
216	Raned mig Noget, og f
217
218	Hvert Malmb
219	Ikke det mindste han savned; da sukked han efter sin Hjemstavn,
220	Og ved det brusende Hav med langsomme Fjed han paa Stranden
221	Jamrende vanked omkring, da n
222	Ganske hun ligned en Kn
223	Fiin af Lemmer og Hud, som Konningeb
224	Sl
225	Saaler han bar under glindsende Fod, og et Spyd udi Haanden.
226	Glad blev Odysses, da Kn
227	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
228
229	V
230	Frels dette Gods, og frels mig selv! som var du en Guddom,
231	Raaber til dig jeg om Hjelp, og dit Kn
232	Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,
233	Hvad for et Land er dette? hvad Folk? hvad Mennesker boe her?
234	Er dette bakkede Land en
235	Her paa Kysten mod Havet maaskee fra det frugtbare Fastland?
236
237	Fremmede! Daare du est, eller langveisfra er du kommen,
238	Siden du sp
239	Ikke saa reent uden Navn, forvist heel Mange det kjende,
240	Baade de Folk, som boe mod Morgenens Lys og mod Solen,
241	Og i de Lande, som str
242	Vel er af Klipper det fuldt, og ei det duer til Hestavl,
243	Men det er dog ikke goldt, dog ei ere Sletterne brede.
244	Kornet hos os velsignet paa Markerne trives, og Ranken
245	Yppig sig slynger, thi Regn og qv
246	Tjenligst er Landet til Geder og K
247	Tr
248	Derfor har Ithakas Rye vist strakt sig lige til Troia,
249	Som efter Sigende ligger saa langt fra Landet Achaia.
250
251	Inderlig froe, da sit F
252	N
253	Og med bevingede Ord til hende han taled saalunde: -
254	Sandheden dulgte han dog, og sit Ord tog strax han tilbage,
255	Rede var stedse hans Sjel til at hitte paa listige Indfald.
256
257	Hiinsides Havet, og nu med det Gods, du seer, er jeg kommen
258	Hid, men ligesaa meget jeg lod mine S
259	Da jeg blev n
260	S
261	Stod over alle beh
262	R
263	Bragte som Bytte, for hvilket jeg dog havde d
264	Enten jeg dysted med M
265	Blot fordi jeg var ikke tilsinds at tjene hans Fader
266	Hist i Troernes Land, men selv anf
267	Ham med mit kobberne Spyd jeg vog, da hjem han fra Marken
268	Gik med en Svend; jeg lured ham op ved Siden af Veien,
269	Himlen var skjult af den skumleste Nat, og ei var der nogen
270	D
271	Dog saasnart jeg med Kobberets Od havde givet ham Helsot,
272	Gik jeg ombord paa et Skib, som blev f
273	Dem overtaled jeg snart ved B
274	Enten til Pylos at f
275	Eller til Elis det hellige Land, hvor Epeierne herske;
276	Men en forf
277	Meget imod deres
278	Tumlede vidt fra vort Maal blev hid om Natten vi drevne,
279	Ind i Bugten vi roede med megen Besv
280	Ingen iblandt os t
281	Men som fra Skibet vi kom, vi strax os leired paa Kysten,
282	Og jeg var tr
283	M
284	Ned altsammen, hvor selv jeg laae paa den sandede Strandbred,
285	Steg ombord, og styrede hjem til Sidonias skj
286	Blomstrende Land; tilbage jeg blev s
287
288	Klapped ham venlig med Haand, og nu hun ligned en Qvinde,
289	Fager, anseelig af V
290	Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:
291
292	Skulde sig staae mod dig, var det end en Gud, som dig m
293	Dristige Tr
294	Kan du da selv i dit F
295	Og for bedragerske Ord, som fra tidligste Aar var din Gl
296	Dog ei meer om dette vi tale vil; begge forstaae vi
297	Kunsten, thi du est forsand blandt Mennesker alle den F
298	Baade til Raad og Ord, som jeg blandt samtlige Guder
299	Prises for Kl
300	Pallas Athene jeg er, Skysamlerens Datter, som altid
301	Stander i hver en Tr
302	Ogsaa fornys jeg Gunst dig vandt hos alle Phaiaker,
303	Dog nu kommer jeg hid, for med dig at hitte paa Anslag,
304	Og for at skjule det kostbare Gods, som de stolte Phaiaker
305	Efter mit Raad og min Hu dig gav, da til Hjemmet du reiste.
306	Sige jeg vilde dig ogsaa, hvad Qval i din pr
307	End dig bestemtes at lide, thi b
308	Ei med et eneste Ord til Mand eller Qvinde betroe du,
309	At du er kommen tilbage, men taal langmodig og stille
310	Alt hvad ramme dig kan, og find dig i M
311
312	Haardt det falder for d
313	Er han end snild, thi du skaber dig om til hvad det skal v
314	Dette jeg veed dog forvist, at huld du var mig bestandig,
315	Dengang vi feided i Troernes Land, vi M
316	Men da saa Priamos' kneisende Stad vi havde forstyrret,
317	Og vi var gangne tilskibs, og en Gud havde Folkene spredt ad,
318	M
319	Tr
320	Stedse jeg flakked omkring, forpiint af Sorger i Hjertet,
321	Indtil mig Himmelens Guder omsider af Qviden forl
322	F
323	Talte du Mod i mit Bryst, og ind i Staden mig f
324	Nu ved din Fader besv
325	At jeg er kommen til Ithakas
326	Land jeg tumles omkring, og hvad du mig nylig fortalte,
327	Sagde du vist for at drille mig blot, og mit Sind at bedaare;
328	Siig mig forsand, om jeg virkelig staaer paa min f
329
330	Saadanne Tanker du n
331	Derfor umulig jeg kan i Ulykkens Stund dig forsage,
332	Thi du est venlig af Sind, og skarp af Begreb og forstandig.
333	Var det en Anden, som fiernt fra vildene Farter var kommen,
334	Iilte han glad til sit Huus at see sine B
335	Dig det lyster dog ei at sp
336	F
337	Sidder i h
338	Dag henrinder og Nat for din bitterliggr
339	Aldrig jeg tvivled dog paa, nei! grandt i Sindet jeg vidste,
340	At du dit Hjem igjen skulde see, men ber
341	Dog var jeg ikke tilsinds, med Poseidon, min kj
342	Strid at yppe, som Nag til dig bestandig i Hjertet
343	B
344	Kom lad Ithakas Egn mig vise dig, at du kan troe mig!
345	Her er den Bugt, som har Navn efter Phorkys, den aldrende Havmand,
346	Hist ved den inderste Bugt staaer Olietr
347	Der er den hv
348	Offred til Nympherne mange fortrinlige Festhekatomber,
349	Og det er Neritons skovrige Bjerg, som hisset sig h
350
351	Glad i sit Hjerte da blev den kraftige Konning Odysseus,
352	Glad ved sit Land han kyssed den s
353	Og til de hellige Nympher han bad med oprakte H
354
355	Eder igjen at see, men nu med jublende B
356	Hilser jeg Eder, og Gaver forsand skal jeg yde som fordum,
357	Hvis blot H
358	Livet forunder en Tid, og min S
359
360	V
361	Nu vil vi strax i den inderste Vraae af den hellige Grotte
362	Gjemme dit Gods, at ligge det kan i sikker Forvaring,
363	Saa vil vi t
364
365	Og efter Fj
366	Sl
367	Og de fortrinlige Kl
368	Varlig han gjemte det der, og selv tog Pallas Athene,
369	Aigissvingerens Datter, en Steen, og satte for Hulen.
370	Ned ved det hellige Olietr
371	Og om de trodsige Beileres D
372	F
373
374	T
375	Som i dit Huus tre Aaringer alt har teet sig som Herrer,
376	Og som med Gaver begj
377	Men i sit Hjerte hun sukker bestandigen efter din Hjemkomst,
378	Alle hun holder med Haab, og Enhver hun lover det bedste,
379	Skikkende Bud omkring, dog staae hendes Tanker til Andet.
380
381	Ha! saa skulde da jeg, lig Atreus's S
382	Vist v
383	Naar ikke du, Gudinde! mig Alt havde n
384	Vel! Opspind mig et Raad, hvordan jeg hine skal tugte,
385	Staae mig troligen bi, og fyld mig med Kraft og med Tillid,
386	Som da de straalende Tinder fra Ilions Mure vi styrted!
387	Ja! naar med Iver, som dengang, du nu vilde hjelpe mig, Blaa
388	Selv trehundrede M
389	H
390
391	Ja! jeg vil stande dig bi, og ei af
392	Naar vi omsider begynde vort V
393	Mangen af Beilernes Sv
394	Segne til Jorden, saa Muldet med Blod og Hjerne besudles.
395	Dog nu vil jeg dig f
396	Rynke den glindsende Hud omkring dine smidige Lemmer,
397	Tage fra Hovedet bort dine guldgule Haar, og en Kittel
398	H
399	Og dine
400	At du for Beilernes Flok kan staae som en uselig Stakkel,
401	Og for din Hustrue og S
402	Selv skal du f
403	Som dine Sviin bevogter, thi troe han er dig af Hjertet,
404	H
405	Ham vil du siddende finde ved Svinenes Flok, som er dreven
406	Ud til det bakkede Korax, ei langt fra den B
407	Liflige Olden at
408	Hvorved det b
409	T
410	Medens til Sparta jeg gaaer, den Stad med de deilige Qvinder,
411	Selv din elskede S
412	Som til det m
413	Drog, for om dig at sp
414
415	Hvi fortaug du ham dette, du veed og kjender dog Alting?
416	Mon for at ogsaa min S
417	Kummer og N
418
419	V
420	Selv ledsaged jeg ham, at han h
421	Hist i det fremmede Land; ei lider han Ondt, thi han sidder
422	Trygt i Paladset hos Atreus's S
423	Rigtignok ligger en Flok Ungkarle paa Luur med et tj
424	Skib, for at slaae ham ihjel, f
425	Dog det befrygter jeg ikke, nei! f
426	Mangen af Beilernes Sv
427
428	Rynked den glindsende Hud omkring hans smidige Lemmer,
429	Tog fra Hovedet bort de guldgule Haar, og bed
430	Legemet trindt med et Skind som den graae udlevede Gubbes,
431	R
432	Og om hans Krop hun hylled en uselig Pjalt og en Kjortel
433	Laset, tilsmudset af stinkende R
434	H
435	Gav ham i Haanden en Kjep og dertil en Fattigmandspose,
436	Lappet og slidt, og et Reeb hang ved, i hvilket han bar den.
437
438	Efter Telemachos gik til det hellige Land Lakedaimon.
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>