<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  14. Sang
	Odysses's Sammenkomst med Eumaios.
1
2	Gjennem den bakkede Skov til det Sted, hvor Pallas Athene
3	Havde ham sagt, at Hyrden, den herlige Mand, var at tr
4	Som af Odysses's Svende bevogtede troligst hans F
5
6	Bygt paa en vidtomskuende Plads med et kneisende Indhegn,
7	Smuk og stor, med en Vei omkring, og selv havde Hyrden
8	Reist den til Svinenes Flok, imens hans Herre var borte,
9	Uden at gamle Laertes og Dronningen fik det at vide,
10	Selv sl
11	Udenom F
12	T
13	Indenfor Hegnet til Leie for Svinene laved han Baase
14	N
15	Rodende Dyr han st
16	Svinenes Yngel at fremme, men Ornerne bleve derude,
17	Dog langt f
18	Mindskede svart deres Tal; Dag ud Dag ind maatte Hyrden
19	Sende den Galt, som var bedst istand i de m
20	End tilbage der var trehundred og tredsindstyve.
21	Fire forsvarlige Hunde der laae, saa glubske som Rovdyr,
22	Altid paa Vagt, dem Hyrden sig holdt, hiin R
23	Selv var han just i Lag med at passe sig Saaler til Foden,
24	Dem af en Koes velgarvede Hud han nys havde snittet.
25	Tre af hans Svende med Svinenes Flok drev om i det Gr
26	Og med en Galt havde selv han sendt den Fjerde til Staden
27	Til de fripostige Beilere hen, saa n
28	At de ved Gilde med Suul deres Lyst kunde styre tilfulde.
29
30	Og med et Glam imod ham de foer, men Helten Odysseus
31	Satte bet
32	Nu var ham h
33	Naar ikke Hyrden, som L
34	Ud af D
35	F
36	Jog dem med Steen efter Steen, og talede derpaa til Drotten:
37
38	Havde dig revet ihjel, for mig en evindelig Sk
39	Og af Bekymring og Sorg gav Guderne nok mig foruden,
40	Thi for min guddomlignende Drot forgr
41	Sidder jeg her, og de glindsende Sviin til Fraadsen for Andre
42	Feder jeg trolig, mens selv han maaskee omvankende vide
43	Tigger sit daglige Br
44	Lever han ellers endnu, og skuer det skinnende Sollys.
45	Dog velan, du Gamle! lad ind i Hytten os tr
46	At du med Mad og Viin kan qv
47	Og mig fort
48
49	B
50	Hvorpaa han breded et Skind baade laadent og stort af en sp
51	Gemse, som tjente ham selv til Seng, og glad blev Odysseus
52	Over saa venlig en F
53
54	Hvad du dig
55
56	Ei var det skjelligt af mig, at vise Foragt mod en Fremmed,
57	Selv mod en uslere Mand end dig; hver Fremmed og Fattig
58	H
59	Hedder det her blandt os, og saadan hos Svendene gaaer det,
60	Altid i Angest de leve, naar Herrerne er af de unge.
61	Ak! thi Guder har l
62	Som mig til Bedste forvist havde seet, og til Eie mig givet
63	Alt hvad en
64	Eiendomshuus med Jorde dertil og en elskelig Hustrue,
65	Naar han har tjent ham troe, og en Gud har velsignet hans Arbeid,
66	Ret som det Arbeid velsignes, som her jeg stadig bes
67	L
68	Men han er borte; gid Helenas
69	Ud den Qvinde har givet mangfoldige M
70	Ogsaa min Herre begav sig paa Togt til Ilions Marker,
71	Kong Agamemnon at h
72
73	Gik saa til Svinenes Stier, hvor st
74	Tog sig et Par af disse, og slagted dem begge til Maaltid,
75	Sved saa Flesket, og skar det itu, og stak det paa Bradspid.
76	Men da han saa havde stegt det, han frem for Odysses det satte,
77	Spruttende hedt paa Spiddet, thi Meel var drysset derover.
78	Derpaa han skjenkede Viin som Honning saa s
79	Satte sig hen for sin Gj
80
81	Grise vi faae; de m
82	Hverken de t
83	Voldelig Daad dog aldrig kan t
84	Nei! kun Fromhed og redelig F
85	Selv ud
86	Stige for Rov at begaae, dem Zeus tilsteder at plyndre,
87	Og som, naar Skuden er fuld, igjen sig skynde til Hjemmet,
88	Ja selv Saadanne grue dog svart for Gudernes Gjengjeld.
89	Dog disse Herrer maae vist, kanskee ved guddommeligt Sandsagn,
90	Hiins ynkv
91	Beile til Fruen, ei heller vil hjem sig forf
92
93	Thi baade N
94	Slagte de Qv
95	Og ved umaadelig Sviir de tilbunds Viinfadene lense.
96	Ja han var m
97	Muldede Marker har end nogen Drot havt Mage til Velstand,
98	Aldrig paa Ithaka selv; knap tyve bemidlede Herrer
99	Eie tilsammen saa meget; opregne jeg vil dig hans Rigdom.
100	Ovre paa Kysten der gaaer tolv talrige Hjorder af Hornqv
101	Faar desuden og Sviin og Geder i lignende M
102	Deels af hyrede Svende og deels af hans egne de r
103	Her derimod paa afsides Vang i elleve Flokke
104	Gr
105	Hver af disse maa daglig af Gedernes m
106	Sende til Beilernes Bord den Buk, som er fedest og l
107	Selv bevogter jeg Svinene her, og passer dem trolig,
108	Men jeg maa skikke dem daglig en Galt, og v
109
110	Drak han begj
111	Men da han saa havde spiist, og med Mad sit Sind havde gottet,
112	Rakte ham Hyrden det Kruus, hvoraf han pleied at drikke,
113	Fyldt med Viin paa en frisk; med Gl
114	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
115	Hvem er den Mand, min Kj
116	Hvem er den rige, den m
117	At han forliste sit Liv, for Roes Agamemnon at vinde?
118	N
119	Zeus alene jo veed, og de salige Guder tilhobe,
120	Om jeg kan melde dig, at jeg ham saae, thi vidt har jeg vandret.
121
122	Vandrende Mand, min Gubbe! som kommer herhid og os Budskab
123	Bringer om ham, vil ei blive troet af hans S
124	Det er saa tit Landstrygeres Skik, naar Hjelp de har n
125	Rask at fare med L
126	Hver omflakkende Vandrer, som her os paa Ithaka gj
127	Gaaer til min Frue paastand, og fort
128	Dog hun gj
129	Og under
130	Som det sig egner en Viv, der sin Mand har mistet i Udland.
131	Du var vel heller ei seen til
132	Graaskj
133	Dog allerede har Hunde ham vist og hurtige Fugle
134	Huden af Knoglerne fl
135	Eller maaskee har i Havet ham Fiskene
136	Ligge hans Been etsteds, begravede dybt under Sandet.
137	Saaledes vist af Dage han kom, og Kummer beredtes
138	Alle hans Kj
139	Finder jeg aldrig igjen, hvorhen jeg mig vender i Verden,
140	Om jeg til Fader og Moder saa gik til min f
141	Hvor jeg engang blev f
142	Dem ikke heller jeg savner saa dybt, hvor st
143	Efter at see dem igjen for mit
144	Som efter ham jeg l
145	Knap, du fremmede Mand! hans Navn jeg drister at n
146	Selv naar han ei er tilstede, thi han mig elsked med
147	Altid den naadige Herre jeg kalder ham, skj
148
149	Siden du n
150	Hjem han kommer igjen, og din Sjel bestandig er vantroe,
151	Saa vil jeg ikke fort
152	Hjem Odysses vil komme! dog L
153	Strax du mig skjenke, naar hjem til sit Huus igjen han er kommen,
154	Og i en statelig Dragt, baade Kjortel og Kappe mig kl
155	F
156	Thi som Hades's Borg den Mand vederstyggelig er mig,
157	Som af sin Fattigdom fristet fort
158	Zeus, den
159	Her jeg kom, og dit gj
160	Alt fuldkommet skal vorde saaledes som her jeg forkynder:
161	Hjem Odysses skal komme, endnu f
162	Just som Maaneden slutter sit L
163	Kommer han hjem igjen til sit Huus, og som Hevner han tugter
164	Alle, som her forn
165
166	Aldrig skal jeg dig give den L
167	Gamle saalidt som igjen til sit Hjem Odysses vil komme.
168	Drik nu din Viin i Roe, og lad om Andet os snakke!
169	Mind ei meer mig om dette, thi dybt i Barmen mit Hjerte
170	Pines af Sorg, naar man taler til mig om min naadige Herre.
171	Eden vi spare vel bedst; men gid Odysseus maa komme,
172	Som vi det
173	Gamle Laertes og ung Telemachos, Gudernes Lige.
174	Dog for Odysses's S
175	Guderne trives ham lod som en friskopskydende Ympe,
176	Og som en Mand jeg ham haabed at see, der i Intet tilbage
177	Stod for den elskede Fader, et Under af Skabning og Aasyn.
178	Dog en ud
179	Eller et Menneskens Barn, thi han drog til det hellige Pylos,
180	Nyt om sin Fader at sp
181	Lure ham op, naar han kommer igjen, at forgjettet og navnl
182	Helten Arkeisios'
183	Dog, om ham ei tale vi meer, hvad enten han fanges,
184	Eller han frelses, og Zeus sin Haand over Ynglingen holder!
185	Gamle! fort
186	Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,
187	Hvem est du, af hvad Folk, fra hvad Land, og af hvilke For
188	Hvad for et Skib har f
189	Bragt dig til Ithakas
190	Thi du est ei kommen vandrende hid paa din Fod, kan jeg t
191
192	Dette jeg sige dig vil, og tale den sk
193	Havde vi To baade Mad og Viin i kl
194	For en langsommelig Tid, og vi her i Mag i din Hyttte
195	Kunde fort
196	H
197	Inden til Ende jeg kom med al den Qval at fort
198	Som i mit Liv udstanden jeg har efter Gudernes Villie.
199
200	Jeg er en rig Mands Barn, og en Flok af S
201	F
202	B
203	Kj
204	Elskede, Hylakos' S
205	Han var af Kreternes Folk som en Gud h
206	Baade for Rigdom og Magt, og som Fader til deilige S
207	Men da saa D
208	Ned til Hades's Hjem, da skifted hans ivrige S
209	Alt det Gods, han besad, og kastede Lod med hverandre;
210	Mig kun lidet de gav, dog lod et Huus de mig arve.
211	Snart jeg f
212	Hvem ved min Gj
213	Eller en Kryster i Kamp, men forl
214	Dog naar Stubben du seer, kan vist om Axet du d
215	Skulde jeg troe, thi nu er jeg ned i Uselhed sunken.
216	Ares og Pallas Athene mig drabelig Kraft havde skjenket
217	Og et urokkeligt Mod; saa tit jeg til l
218	Kaared de dygtigste M
219	Aldrig da blev min mandige Sjel anf
220	Forrest i Skaren jeg styrtede frem, og f
221	Hvem der i Fiendernes H
222	Saadan i Kampen jeg var, men Markarbeide jeg leed ei,
223	Eller det huuslige Liv, som sysler med B
224	Nei! min bestandige Fryd var aareforsynede Skibe,
225	Krigerisk F
226	Disse forf
227	Mig de hued, den Lyst i mit Sind en Gud havde nedlagt,
228	Een sig jo fryder ved dette, ved hiint sig forn
229	Inden Achaiernes S
230	Havde jeg alt ni Gange som Drot for K
231	Feidet mod fremmede Folk, og vundet betydeligt Bytte.
232	Deraf jeg tog hvad der hued mig bedst, og Meget ved Lodkast
233	Siden jeg fik; ret snart i mit Huus opblomstrede Velstand,
234	Og efterhaanden i Kreternes Folk blev jeg m
235
236	Fast besluttet, som gav mangfoldige M
237	Da paalagde man mig og Idomeneus, Drotten den bolde,
238	Flaaden at f
239	Mulig, jeg maatte jo frygte for Folks n
240	Aaringer ni vi krigede der, vi M
241	Men i det tiende Aar, da vi Priamos' Stad havde h
242	Drog vi med Skibene hjem, og en Gud Achaierne splitted.
243	Dog den vise Kronion besk
244	Kuns en Maaned jeg blev i mit Huus, og gl
245	Ved mine B
246	Snart tils
247	Skibe jeg rusted med Gutter ombord, gudlignende Kn
248	Ni Fart
249
250	Levede h
251	Deels til Gudernes Offring, og deels til egen Fort
252	Men paa den syvende gik vi ombord, og seiled fra Kreta
253	Bort for en flink raskkulende B
254	Let vi l
255	Ringeste Meen, i bedste Behold og karske tilhobe
256	Sad vi paa Toft, og lod Vind og Styrm
257	Alt til den skyllende Flod Aigyptos vi kom paa den femte
258	Dag; der lagde jeg qv
259	Strax befoel jeg den
260	Nede ved Flaaden at t
261	Men nogle Speidere skikked jeg ud paa de h
262	Dog af Kaadhed forf
263	H
264	R
265	M
266	Og da de Skriget fornam, de drog ved det tidligste Daggrye
267	Ud; da vrimlede Marken af M
268	Og af den lynende Malm; paastand den Tordner Kronion
269	Slog mine M
270	Ei en Eneste dristed; Ford
271	Nogle de myrded paastand af mit Folk med hv
272	Andre de fanged, og sl
273	Men i det samme mig Zeus indskj
274
275	Hist i Aigypternes Land, thi der vented mig Kummer i Fremtid! -
276	Flux af mit Hoved jeg tog min smuktforarbeidede Stridshjelm,
277	Kasted af Skulder mit Skjold, og slap af Haanden min Spydstang,
278	L
279	B
280	L
281	Hjem, mens den stimlende Hob foer idelig mod mig med Asksp
282	Gridsk paa at slaae mig ihjel, thi sv
283	Men deres Konge mig frelste, han grued for Hevn fra Kronion,
284	Gj
285	Der forblev jeg i Aaringer syv, og sanked mig Rigdom
286	Hos det Aigyptiske Folk, thi For
287
288	Landede der en Phoinikier just, som ret var en udl
289	Skjelm, og som alt mangfoldig Fortr
290	Han ved sin List mig forlokked, og f
291	Til det Phoinikiske Land, hvor han havde sit Huus og sin Eie.
292	Nu maatte der hos ham jeg et Aar igjennem forblive,
293	Men da et Aar var forbi, og Aarsens Tider var omme,
294	Maaned paa Maaned forl
295	Tog han mig med paa et Skib, som skulde til Libyen seile,
296	Bildende lumsk mig ind, at min Hjelp han ved Ladningen
297	S
298	Dog jeg var n
299	Skibet paa B
300	Lige til H
301
302	Land at
303	Over vort bugede Skib snart Zeus udbreded en blaalig
304	Skye saa m
305	Midlertid tordnede Zeus, og slynged sit Lyn mod vor Snekke,
306	Svart i Skroget det dirred ved hvert af de knittrende Lynslag,
307	Trindt stank Skibet af Svovl, og M
308	Ligesom sv
309	Rundt om det tj
310	Mig, hvormeget jeg end var forpiint af Sorger i Sindet,
311	Gav Kronion dog selv det m
312	V
313	Klyngende fast mig til denne, jeg drev for de fnysende Vinde,
314	Ni samf
315	Kasted den rullende S
316	Og den Thesprotiske Drot, den
317	Hused og pleied; hans elskede S
318	Ganske forkommen af Kuld og Slid, og hjem han mig f
319	St
320	Hvor han med Kl
321
322	At han hos ham havde boet som Gj
323	Ja! han mig viste det Gods, som Odysses paa Tog havde samlet,
324	Kobber saavelsom Guld og Jern heel kunstigen smeddet;
325	Vist for hans
326	Nok, saa talrige Skatte der gjemtes i Kongepaladset.
327	Selv var han reist til Dodona, fortalte han, hisset fra Gudens
328	Stoltbel
329	Hvordan han bedst efter lang Frav
330	Atter til Ithakas
331	Ogsaa ved Offring af Viin mig Konningen svor i sin H
332	At der var halet i S
333	Som til det elskede F
334	Mig dog f
335	Just fra Thesprotien gaae til Dulichions kornrige
336	Strengt han befoel sine M
337	Skulde mig bringe; men Folket ombord et skammeligt Anslag
338	Fatted imod mig, at dybt jeg i Uselhed ned skulde synke.
339	Da nu det havbefarende Skib var ude paa Dybet,
340	Satte de strax deres Id iv
341	F
342	Derpaa de kasted omkring mig en uselig Pjalt og en Kjortel,
343	Lasede begge, saadan som du selv her seer dem for
344	Men da mod Aften de kom til det bakkede Ithakas Marker,
345	Basted de mig paastand med et Reeb, som var snoet forsvarlig,
346	Fast paa det toftforsynede Skib; saa stege de hurtig
347	Selv iland paa den sandede Kyst, og holdt deres Nadver.
348	Dog de salige Guder mig selv af Baandene l
349	Uden Besv
350	Klattred saa ned af det glattede Roer, mit Bryst over B
351	Strakte jeg ud, og svam afsted med roende H
352	Snart jeg op af B
353	Steg iland, hvor jeg saae en tyk friskblomstrende Kratskov,
354	Kr
355	Streifed med fnysende Suk, men ei de for raadeligt holdt det,
356	L
357	Atter det bugede Skib, men Guderne selv uden M
358	Tog mig i Gjem, og f
359	Baade var brav og forstandig; endnu gav Skjebnen mig Livsfrist.
360
361	Fremmede Mand! du Stakkel! forsand du r
362	Ved at fort
363	Men hvad du har om Odysses fortalt er knap i sin Orden;
364	Mig faaer du ei til at troe det; hvi vil dog en Gubbe, som du est,
365	L
366	Veed jeg tilfulde Besked, hvordan han af samtlige Guder
367	Svart er forhadt, og ei blandt Troerne gav de ham D
368	Eller i Vennernes Arme, da Krigen han alt havde udstridt;
369	Alt Achaiernes Folk havde da ham tuet en Gravh
370	Og et ber
371	Nu Harpyerne veired ham bort, og r
372	Selv jeg eenlig med Svinene boer, og i Byen jeg aldrig
373	S
374	Kalder til Byen mig ind, naar en Reisende kommer med Budskab.
375	Alle da leire sig trindt, og om Alt de fritte ham n
376	Enten de gr
377	Eller de fryde sig h
378	Jeg er dog hjertelig kjed af al den Sp
379	Siden den Tid en Aitoler med falskelig Snak mig bedaared.
380	Han havde myrdet en Mand, og flakkende vidt om i Verden
381	Hid til min Hytte han kom, og hjertelig tog jeg imod ham.
382	Han havde selv, som det hedd', hos Idomeneus seet ham paa Kreta,
383	Hvor sine Skibe han b
384	Komme han skulde saa vist til Sommeren eller til H
385	Hjem med umaadeligt Gods, og med ham de herlige Svende.
386	Derfor, usalige Gubbe! da hid du blev f
387	Smidsk ei for mig med L
388	Ei for Sligt jeg
389	Nei! men jeg ynker din N
390
391	Det maa jeg sige forsand, din Sjel er urimelig vantroe,
392	Siden ei Eed engang bev
393	Vel! med hinanden en Pagt oprette vi vil, og til Vidner
394	Guderne tage deroppe, som boe paa h
395	Kommer din Herre tilbage saasandt til denne din Vaaning,
396	Da est du pligtig en Kl
397	Og til Dulichion sende mig bort, hvorhen jeg mig
398	Kommer han derimod ikke, som jeg forsikkrer og paastaaer,
399	Lad dine Tr
400	Da ville Stodderne nok for L
401
402	Fremmede Mand! et priseligt Lov og Rygte tilvisse
403	Vandt jeg mig da blandt Menneskens B
404	Om til min Hytte jeg f
405	Slog dig derefter ihjel, og ber
406	Freidig tilmode forsand til Zeus jeg kunde da bede!
407	Dog det lakker ad Nadveretid, gid snart mine Svende
408	Var her, at lave vi kan i Hytten et qv
409
410	Snart kom R
411	Og i de vanlige Stier de st
412	Men en forf
413	Derpaa den
414
415	Slagtes den skal, og os selv vil vi gj
416	Vi som saa suurt hvidtandede Sviin alt l
417	Medens at Andre for Intet opfraadse vort tr
418
419	Svendene hented en Galt paastand, femaarig og sm
420	Denne ved Arnen de stillede frem, og ikke forglemte
421	Hyrden de salige Guder, thi from han var i sit Hjerte.
422	Offeret vied han f
423	Hoved han kasted, saa bad han en B
424	At til sit Hjem Odysses, hans kl
425	L
426	Galten et Drag saa den faldt; flux Svendene stak den og sved den,
427	Og i en Fart var den skilt; men Eumaios af alle dens Lemmer
428	Snittede Skiver til Offring, beviklede tykt dem med Ister,
429	Dryssede Meel derover, og kasted paa Ilden dem forlods.
430	Alt det
431	Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kj
432	Lagde saa Braden paa Brikkerne ned; da reiste sig Hyrden,
433	Selv at stykke det ud, thi redelig var han af Hjerte.
434	Ligelig skifted han Alt i syv forskjellige Dele,
435	Een til de hellige Nympher og Hermes, S
436	Stilled han hen under B
437	Men, for Odysses at h
438	Gav af den m
439	Strax den sindrige Drot tog Ordet, og talte saalunde:
440
441	Siden du h
442
443	Spiis, du fremmede Stakkel! og fryd dit Hjerte ved Maden,
444	Som den dig bydes! Et giver os Zeus, et Andet han n
445	Som det behager hans Sind, thi Magt han haver til Alting,
446
447	St
448	Rakte han B
449	Br
450	Selv engang havde kj
451	Uden at gamle Laertes og Dronningen fik det at vide;
452	Selv han for Gods, som han eied, af Taphiske M
453	Alle nu langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked,
454	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
455	Tog Mesaulios Br
456	M
457
458	Regnede Zeus, mens det stormed fra Vest under
459	Ordet Odysses da tog, for Eumaios at s
460	Om han sin Kappe ham gav, naar han kl
461	En af Svendenes Kapper, trods al hans Omhu forresten:
462
463	Tale jeg maa et braskende Ord, mig driver den lumske
464	Viin, som den Kloge jo selv til st
465	Eller ham friste til kjelent at lee eller lystig at dandse,
466	Ja som et Ord aflokker ham let, der bedre var usagt.
467	Dog da jeg Munden har faaet paa Gang, vil jeg Intet ford
468	Gid jeg var ung endnu, og min Kraft urokket som fordum,
469	Dengang i Troia vi drog med en Flok af K
470	H
471	Og jeg var selv den tredie Drot, da de saa det forlangte.
472	Men da vi n
473	Leired vi os i et Krat ved en Sump, som med Siv var bevoxet
474	T
475	Frem nu v
476	Bl
477	Bidende kold, og Skorper af Iis vore Skjolde bekl
478	Alle de
479	Sov ret trygt, og Skjoldet om Skuldrene luned mod Veiret;
480	Jeg derimod havde v
481	Hjemme hos Folket, ei havde jeg dr
482	Ud var jeg dragen alene med Skjold og en prunkende Livgjord.
483	Hen ved den tredie Deel af Natten, da Stjernerne daled,
484	Gav jeg Odysses, som n
485	Strax var han qvik, og h
486
487	Ei ret l
488	Ei nogen Kappe jeg har, mig daared en Gud til at drage
489	Hid i min Kjortel alene, og nu jeg veed ingen Udvei.
490
491	Thi han var altid en Mand, der var rede til Raad som til Kampf
492	Derpaa med sagtelig R
493
494	Talt; paa sin b
495
496	Altfor langt vi fra Skibene gik; blot En af vort Mandskab
497	Hen vilde gaae for at sige til Atreus's S
498	At han fra Skibene strax maa Folk til Forst
499
500	Sprang fra sit Leie paastand, og kasted sin Skarlagens Kappe.
501	Flux han til Skibene l
502	Glad, og slumrede trygt, til Dagningen straaled paa Guldstol.
503	O! var jeg ung endnu, og min Kraft urokket som dengang,
504	Sikkert da gav en Hyrde mig her i Hytten sin Kappe,
505	Deels af Agt for en Helt, og deels for at vise mig Venskab;
506	Nu foragte de mig for de daarlige Kl
507
508	Det var et kosteligt Sagn, du der fortalte, du Gamle!
509	Ei har et Ord du talt, som var spildt eller ikke sig s
510	Derfor ei heller paa Kl
511	Hvad der en fremmed ulykkelig Mand b
512	Dog for idag kun, imorgen i Pjalterne maa du dig sv
513	Thi vore Kapper er bitterlig faa, og Kjortler til Skifte
514	Have vi ei, hver Mand har een og ingen tilovers;
515	Men naar tilbage han kommer, den elskede S
516	Da vil han selv en Kl
517	Og han vil skaffe dig hen, hvorhelst dit Hjerte begj
518
519	Redte han Seng til sin Gj
520	Der Odysses sig lagde; da kastede Hyrden en Kappe
521	Over ham, stor og tyk, som han havde ved Haanden til Skifte,
522	At kunne hylle sig i, naar der reiste sig frygteligt Uveir.
523
524	Karle sig leired omkring ham, men ei det lysted Eumaios
525	Der i Hytten at sove, saa langt fra Svinene borte;
526	Ud han gik, men bev
527	Saae, hvor trolig han vogted hans Qv
528	F
529	Derpaa han axled en Kappe, heel tyk og luun imod Bl
530	Tog desuden et Skind af en stor og trivelig V
531	Og med et stingende Spyd til V
532	Vandred til Hvile han did, hvor hans Flok hvidtandede Orner
533	Sov under Klippernes Huler i L
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>