<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  15. Sang
	Telemachs Ankomst til Eumaios.
1
2	Dragen, at minde den straalende S
3	Om at begive sig hjem, og muntre ham op til at reise.
4	Der hun Telemachos traf og Peisistratos, S
5	Hvilende trygt under Hal hos den priselig Drot Menelaos.
6	Nestors fortrinlige S
7	Men fra Telemachos flygted den qv
8	Hele den hellige Nat han laae, for sin Fader bekymret,
9	Tr
10
11	Borte fra Huus og Gods, mens hjemme du lod i Paladset
12	Slige fripostige M
13	Alt og dele dit Gods, og spildt da vorder din Reise.
14	Vel! saa beed Menelaos paastand dig at sende tilbage,
15	For at du end kan tr
16	Thi hendes Fader og Br
17	Sig med Eurymachos gifter, da han af Beilerne alle
18	Meest hende gav, og lover den rigeste Brudefor
19	Ud af dit Huus kunde Gods da let blive bragt mod din Villie;
20	Sagtens du veed, hvad Sind der pleier at boe i en Qvinde,
21	Gjerne vil Boskab i Huus hun bringe den Mand, hun har
22	Snart har hun glemt sine forrige B
23	Naar han er d
24	Derfor begiv dig nu hjem, og betroe dit Gods og dit Boskab
25	Heelt til en Tjenesteqvinde, som synes dig dygtigst til Saadant,
26	Indtil dig Guderne skjenke med Tiden en
27	Dette desuden jeg sige dig vil, og l
28	Alt har de tappreste M
29	Hist i det Sund mellem Ithakas
30	L
31	Dog, det befrygter jeg ikke, nei f
32	Mangen af Beilernes Flok, som fr
33	Styr dit dygtige Skib langt udenom
34	Seil kun mens det er Nat, og viid, at en
35	Sendes dig skal af en Gud, som dig huldt bevarer og skjermer;
36	Men naar den n
37	Da skal du skikke til Byen dit Skib og hele dit Mandskab,
38	Men du skal selv paastand begive dig hen til den Hyrde,
39	Som dine Sviin bevogter, thi troe han er dig af Hjertet.
40	Bliv der Natten igjennem, men send dog Hyrden med Budskab
41	Ind til Byen at melde den kl
42	At du est sund og karsk igjen hjemkommen fra Pylos.
43
44	Men af den s
45	Puffende til ham med Foden, og talede til ham saalunde:
46
47	Gangere sp
48
49	Ei er det v
50	Nat, hvorvel det med Reisen har Hast, men snart vil det dages.
51	T
52	Helt Menelaos i Karm faaer Gj
53	Og til Farvel os sagt nogle venlige Ord naar vi reise;
54	Gjemme jo vil bestandig en Gj
55	Mindet om saadan en V
56
57	Op fra sit Leie da stod fra den haarfagre Helenas Side
58	Kong Menelaos, og hen til disse paastand han begav sig.
59	Men da Odysses's elskede S
60	Axled i Hui og Hast han om Krop sin flunkende Kjortel,
61	Og om de kraftige Skuldre sin pr
62	Iilte saa ud af D
63
64	Send til mit elskede F
65	Thi til mit Hjem igjen jeg af inderste Hjerte mig
66
67	Ei vil jeg holde dig op, Telemachos! her i min Vaaning,
68	Siden du
69	Over den venlige V
70	At han os yderlig piner; i Alt er Maade det bedste.
71	Feilen er fuldelig eens, om man skynder sin Gj
72	Naar han vil slaae sig til Roe, eller holder ham op, naar han haster;
73	Bliver han, gj
74	T
75	Gave, som selv du skal see, og Qvinderne givet Befaling,
76	Mad at lave til Davre paastand af vort yppige Forraad.
77	Det er en Gammen og Lyst, og Qv
78	F
79	Men har du Lyst at l
80	T
81	Selv at vise dig om i Byerne; uden For
82	Lader vel ingen os reise, een Gave vi faae i det mindste,
83	Enten et B
84	Enten et B
85
86	Atreus's S
87	Lige til Hjemmet jeg
88	Ingen tilbage jeg lod til at vogte mit Gods i Paladset,
89	At ikke selv tilgrunde jeg gaaer, mens jeg s
90	Eller af Godset derhjemme mig ranes et kosteligt Stykke.
91
92	F
93	Mad at lave til Davre paastand af det yppige Forraad.
94	Frem for Drotten nu treen Boethos's S
95	Nys opstanden af Seng, og ei langt borte han boede.
96	Ham befoel Menelaos, i Stegerset Ilden at t
97	Og dem en Brad at stege; og flux han Befalingen adl
98	Derpaa begav han sig ind i sit Virakduftende Kammer,
99	Ei alene, men fulgt af Helena og Megapenthes.
100	Men da de kom til det Kammer, hvor Konningens Skatte var gjemte,
101	Tog i sin Haand han selv en Tvillingpokal, den Atreide,
102	Og Megapenthes, sin elskede S
103	Gav at b
104	Hvor hun de prunkende Sl
105	Et af disse nu Helena tog, den deilige Qvinde,
106	Skj
107	Ret som en Stjerne det funkled, og nederst det laae i Forvaring.
108	Derpaa tilbage de gik gjennem Salene, indtil de naaede
109	Did, hvor Telemachos stod; til Orde da tog Menelaos:
110
111	At til dit Hjem du maa komme, Telemachos som du dig
112	Men af mit Liggendef
113	Hvad der af Alt i mit Huus staaer h
114	Give jeg vil dig en Skaal, et skj
115	Heel og holden af S
116	Den er et V
117	Phaidimos givet mig den, som engang paa min Reise til Hjemmet
118	Hused mig under sit Tag, men nu jeg til dig den for
119
120	Selv i Haand; da treen hans kraftige S
121	Frem, og ned foran ham han satte den skinnende S
122	Derpaa sig Helena n
123	Holdende Sl
124
125	Minde fra Helenas Haand! paa Bryllupsdagen den glade
126	B
127	Gjemme det for dig i Kammer; alt Held jeg dig
128	Hjem til dit F
129
130	Helten Peisistratos Gaverne tog, i en Kurv han paa Vognen
131	Pakked dem ned, og betragtede Alt med den st
132	Derpaa til Salen dem f
133	Der de satte sig ned paa prunkende Hynder og Stole.
134	En af Ternerne bragte saa Vand i en pr
135	Kande, som stod paa et B
136	Gj
137	Ogsaa den v
138	Hvilke hun stilled paa Bord, frems
139	Strax Boethos's S
140	Medens den Drot Menelaos's S
141	Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked;
142	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
143	Sp
144	Hestene strax under Aag, og bestege den prunkende Vognkarm,
145	Kj
146	Ud efter disse da gik den Guldhaars Drot Menelaos,
147	Atreus's S
148	Fyldt med den lifligste Viin til Offring forinden de kj
149	Frem for Gangerne treen han, og talte med Hilsen og Haandtryk:
150
151	Folkenes Drot; som en Fader forsand var han kj
152	Dengang vi kriged i Troernes Land, vi M
153
154	Ja! tilvisse, min Drot! vi skal Ord til andet ham melde,
155	Hvad du har sagt, naar vi komme derhen; o kunde jeg ogsaa,
156	Naar jeg til Ithaka kommer, Odysses i Borgen fort
157	At jeg har v
158	Og at jeg med mig har bragt saa mange, saa kostbare Skatte!
159
160	Fast i Kl
161	Hvid og forbausende stor; med gjaldende Huien og Skrigen
162	Qvinder og M
163	Foer fra H
164	Blev de ved Synet, og Hjertet i Barm blev varmt hos dem Alle.
165	F
166
167	Troer du, en Gud har os eller dig tilsendt dette Varsel?
168
169	Hvordan han bedst skulde tyde det ud efter n
170
171	H
172	Selv mig gav det Sind, og som det forvist vorder opfyldt,
173	Ligesom
174	Fl
175	Saa skal Odysses igjen efter Tr
176	Finde sit Hjem, og skaffe sig Hevn, eller mulig han sidder
177	Alt i sit Huus, og grubler paa Straf over Beilernes Skare.
178
179	Heres Gemal, H
180	Da skal saasandt i mit Hjem jeg hylde dig som en Gudinde.
181
182	Og gjennem Byen til Sletten de v
183	Dagen igjennem de l
184	Men da det lakked ad Qv
185	Kom de til Pherai, og holdt ved den
186	Som var Orsilochos' S
187	Der de beded om Natten, og han dem bev
188
189	Kobbled de Hestenes Spand, og bestege den prunkende Vognkarm
190	Kj
191	Gangerne jog han med Pidsken, og ei uvillige fl
192	Snart derefter de kom til det h
193	Derpaa Telemachos talede saa til S
194
195	Gj
196	Kan vi os stoltelig kalde, jevnaldrende er vi desuden,
197	Ogsaa vil denne vor Fart end meer til hinanden os knytte;
198	F
199	For at den Gamle mig ei, af Lyst til at vise mig Venskab,
200	Skal i sit Huus forsinke, thi haste jeg maa med min Hjemf
201
202	Hvordan paa skikkelig Viis han sin Ven skulde gj
203	Og da han havde bet
204	Hestene styred mod Stranden han ned til det hurtige Fart
205	Tog de herlige Gaver af Vogn, og lagde paa Bagstavn
206	Baade den Dragt og det Guld, Menelaos ham havde for
207	Og med bevingede Ord han formanende talte saalunde:
208
209	Inden jeg naaer mit Hjem, og Besked faaer givet den Gamle;
210	Thi allerede jeg klarligen seer i mit Sind og mit Hjerte,
211	Heftig af Sind som han er, han lader dig vist ikke slippe,
212	Selv han vandrer herned, for at byde dig hjem, og tilbage
213	Vender han knap uden dig, thi bestemt vil han ivres for Alvor.
214
215	Hjem til de Pyliers Stad, og snart han naaede sin Bolig.
216	Men sine Folk opmuntred Telemachos ivrig og raabte:
217
218	Stiger saa selv ombord, at vi snart kan ende vor Reise!
219
220	Strax de skibed sig ind, og paa Tofterne toge de S
221	Saa han sysled, og derpaa til Pallas Athene han offred
222	Agter ved Fart
223	Mand til Telemachos hen, som var r
224	Han var en Seer, og ledede ned sin
225	Som havde boet i Pylos engang, hiint Faarenes Hjemland,
226	Rig som Ingen i Folket det pr
227	Senere drog han til Fremmede bort, og flygted af Landet,
228	R
229	Som i et heelt kredsl
230	Al hans Rigdom, mens selv han laae i Phylakos' Bolig,
231	Bastet med grusomme Baand, og leed forsm
232	Deels for Neleus's Datter, og deels for en taabelig Idr
233	Hvortil hans Sind blev fristet af R
234	Frelst dog blev han fra D
235	Hjem han fra Phylake drev, og Hevn for den skj
236	Over Kong Neleus han tog; en elskelig Viv han i Huset
237	Bragte sin Broder, men selv til det gangerern
238	Vandred han ud til fremmede Folk, thi det var ham beskikket
239	Der at f
240	Der han bygged en kneisende Borg, og tog sig en Hustrue,
241	Som ham Antiphates bar og Mantios, kraftige S
242	Fader Antiphates blev til Oikles, den modige K
243	Helten Oikles's S
244	Hvem baade Aigisbeherskeren Zeus og Phoibos Apollon
245	Elsked usigelig h
246	Kom han; for Thebe han faldt, forraadt ved Qvindefor
247	Amphiaraos's B
248	Mantios' S
249	Kleitos blev ranet fra Jord af den guldstolthronende Dagning
250	Alt for hans Deiligheds Skyld, hos de salige Guder at leve.
251	Men Polypheides blev kaaret af Phoibos Apol til den bedste
252	Seer, som fandtes paa Jord efter Amphiaraos's Henfart,
253	Men for en Tvist med sin Fader han til Hyperesia flytted,
254	Der forkyndte han Menneskens B
255	S
256	Som sig Telemachos n
257	Viin og bad and
258	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
259
260	Beder jeg dig ved dit Offer, ved Guddommen, og ved dit eget
261	Hoved saavelsom ved M
262	Siig mig forsand hvad jeg sp
263	Hvem est du? af hvad Folk? fra hvad Land? og af hvilke For
264
265	Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandf
266	Ithakas
267	Ak! han var det, men alt er han ynkelig kommen af Dage;
268	Derfor jeg sanked mig Folk, og st
269	Efter min Fader at sp
270
271	Saaledes har ogsaa jeg mit Hjem forladt, thi en Landsmand
272	Slog jeg ihjel, og Br
273	Rundtom i Argos, hvis Magt er stor blandt Achaiernes S
274	R
275	Flyer jeg, thi nu er min Lod, omkring i Verden at flakke.
276	Tag mig da med paa dit Skib, jeg kommer som bedende Flygtning,
277	Ellers de myrde mig vist, thi alt de forf
278
279	Vel! har du Lyst, da vil jeg dig ei bortjage fra Skibet;
280	Stig ombord! og Kost skal du faae saa god som vi har den.
281
282	Denne han strakte paa D
283	Selv saa steg han ombord paa den havbefarende Snekke,
284	Satte sig agter i Skuden, og Theoklymenos ved Siden
285	Sidde han b
286	Derpaa med lydelig R
287	Fat at tage paa St
288	Masten af Gran de haled tilveirs; i den borede Midtoft
289	Reiste de h
290	Heised saa skinnende Seil med snoede Liner af Kohud.
291	Pallas Athene dem skikked en f
292	Rask gjennem Luften den bl
293	Kunde med Iil fuldbyrde sit L
294	Krunoi forbi det l
295	Men da det lakked ad Qv
296	Kom det paa H
297	Derpaa det hellige Elis forbi, hvor Epeierne herske.
298	Derfra han styred sit Skib mod de spidsfremstikkende Holme,
299	Grublende svart, om han drog til sin D
300
301	Sad og spiste til Aften med samt hans Svende tilhobe.
302	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
303	Taled Odysses iblandt dem, for Hyrden at s
304	Om han endnu vilde gj
305	Under sit Tag, eller mane ham til at vandre til Staden.
306
307	Lyst jeg har, naar det dages, til Byen at gaae som en Tigger,
308	Ellers jeg dig og dit Folk saa let til Besv
309	Tjen mig da med dit Raad, og giv en Mand mig til F
310	Veien at vise mig did, men selv skal omkring jeg i Staden
311	Gaae, om mig Nogen vil r
312	Ogsaa jeg kommer vel hen til Konning Odysses's Bolig,
313	Tidende bringer jeg da den forstandige Penelopeia;
314	Ogsaa jeg drister mig ind i de trodsige Beileres Skare,
315	Mulig de give mig Mad, da de selv er forsynede fuldtop.
316	Gjerne jeg tjener dem da med hvadsomhelst de forlange,
317	Thi jeg maa sige dig Noget, men m
318	Givet det blev mig af Hermes, Budbringeren, som jo forlener
319	Skj
320	At der blandt Menneskens B
321	Baade til Ild at b
322	Kj
323	Eller hvad ringere Mand maa gj
324
325	Ak! du fremmede Mand! hvorledes er saadan en Tanke
326	Falden dig ind? du vil dig jo reent i Ford
327	Hvis du er sindet at vove dig ind blandt Beilernes Skare;
328	Alt deres Fr
329	Troe ei heller, at Folk som du de til Tjenere bruge,
330	Nei! glathagede Kn
331	Altid besmurte med Olie paa Hoved og blomstrende Ansigt,
332	Varte dem op, og i Salene staae velblankede Borde,
333	Bugnende fulde bestandig af Viin, af Br
334	Bliv da her! der vil Ingen besv
335	Hverken jeg selv eller nogen af Svendene her i min Hytte.
336	Men naar tilbage han kommer, den elskede S
337	Da vil han selv en Kl
338	Og han vil skaffe dig hen, hvorhelst dit Hjerte begj
339
340	Gid du Fader Kronion maa vorde saa kj
341	Da du mig steder til Roe efter haard, m
342	Der er dog Intet saa suurt for en Mand, som at flakke bestandig,
343	Thi for den nedrige Bug maa Mennesket d
344	Naar man med Farer og Sorg og Fortvivlelse drages i Verden.
345	Dog da du vil mig beholde, og vente mig b
346	Vel! saa fort
347	Og om hans Fader, hvem her han forlod paa Alderens T
348	Enten de lever endnu, og den lysende Sol dem beskinner,
349	Eller de alt ere d
350
351	Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandf
352	End er Laertes ilive, men Zeus b
353	At dog hans Sjel fra Lemmerne snart maa flygte derhjemme,
354	Thi han er svart forgr
355	Og for sin Ungdomsviv, den forstandige Qvinde, hvis Henfart
356	N
357	Over sin h
358	Ret en ynkelig D
359	Som er mig kj
360	Medens hun leved endnu, hvor svart hun end var forgr
361	Var det min Lyst at sp
362	Da hun mig selv havde fostret fra Dreng med Ktimene sin bolde
363	Rigtbesl
364	Sammen hun fostred os Begge, dog knap hun elsked mig mindre;
365	Men da til Ungdoms livsalige Aar vi Begge var komne,
366	Gifted de Pigen til Same for glimrende Brudefor
367	Men hendes Moder en Kl
368	Ret en pyntelig Dragt og Skoe hun paa Benene gav mig,
369	Skikked saa ud mig paa Landet, men meer end f
370	Dog alt dette jeg savne nu maa, men de salige Guder
371	Trivsel forunde den Dont, som her jeg stadig bes
372	Deraf jeg spiser og drikker, og giver til v
373	Men af vor Dronning er ei nogen Venlighed l
374	Hverken i Ord eller Daad, fra den Tid de trodsige Herrer
375	Styrted i Huset til Plage, og Tjenere vil dog saa gjerne
376	Snakke med Madmoder selv, og sp
377	Faae sig en Bid og et Kruus, og lidt til at tage paa Landet
378	Med sig hjem, og hvad der en Svend husvaler forresten.
379
380	Ak! saa blev du forvist, Eumaios! som Pog allerede
381	Vidt omtumlet i Verden fra F
382	Dog fort
383	Blev din m
384	Hvor hos din Fader du boede tilforn og din v
385	Eller har fiendtlige M
386	Faar eller K
387	Her til Herren i Huus, som for dyr Betaling dig kj
388
389	Fremmede Mand! da du sp
390	S
391	Nu er jo Natten forf
392	Men ved at snakke skal ogsaa man more sig; ei du beh
393	Tidlig til Sengs at gaae, lang S
394	Men af de
395	Gange herfra til Roe, men imorgen ved tidligste Daggrye
396	Strax efter Davre med Konningens Sviin I drage paa Gr
397	Men i vor Hytte vil her vi To ved Mad og ved Drikke
398	More ved Tale hinanden om gruelig Sorg, som os ramte.
399	Ogsaa den Kummer, en Mand har liidt, kan gl
400	Naar han har d
401	Nu jeg fort
402
403	Nord for Ortygia hen mod det Str
404	Ei er den st
405	Rig paa Oxer og Faar, og med Viin og Hvede bevoxet.
406	Aldrig har Folket af Hungersn
407	Plager, som falde saa haardt over Jordens usalige S
408	Men naar de Folk, som
409	N
410	Og med en lempelig saarende Piil ber
411	Byerne der ere to, og Alt har de deelt sig imellem,
412	Men over begge regjered tilforn min Fader som Konge,
413	Ktesios, Ormenos' S
414
415	Skjelmer, med Flitter og Stads ombord paa det tj
416	Men hos min Fader i Huset der leved en Phoinikerinde,
417	Fager og rank af V
418	Hende forlokkede snart ved List de lumske Phoiniker,
419	Thi da ved Stranden hun skyllede T
420	Hende til Elskov og Leie, hvorved saa ofte de svage
421	Qvinder forledes til Ondt, selv de, som ellers er brave.
422	Ogsaa han spurgte da, hvem hun var, og hvorfra hun var kommen,
423	Strax om min Fader hun gav ham Besked og hans H
424	F
425	Jeg er Arybas' Datter, og styrtende rig er min Fader,
426	Men af en S
427	Just som fra Marken jeg kom; de f
428	Her til Herren i Huus, som for dyr Betaling mig kj
429
430	Har du ei Lyst at drage med os igjen til dit Hjemland,
431	Atter i H
432	End de leve forsand, og end man kalder dem rige.
433
434	Jo! det
435	Og mig bekr
436
437	Men da de saa havde svoret, og fuldelig Eden bekr
438	Talede Qvinden iblandt dem paany, og gav dem til Gjensvar:
439
440	Tale mig til med et Ord, ifald han mig m
441	Eller ved Kilden maaskee, at ei til den Gamle derhjemme
442	Nogen fort
443	Basted han haardt mig i Baand, og Eder Ford
444	Holder da Sagen forborgen og dulgt, men iler med Indkj
445	Og naar I Skibet har ladet med Alt hvad I
446	Sender da flux til Borgen et Bud, at give mig Varsel!
447	Da vil jeg tage hvad Guld der f
448	Men for min Fragt vil jeg ogsaa en L
449	Mig har den m
450	Pogen er snild, og vandrer jeg ud, saa l
451	Ham vil jeg bringe til Skibet, og hvorsomhelst I vil s
452	Drengen til fremmede Folk, vil I faae anseelig Betaling.
453
454	Dog ved vor Bye de liggende blev til Aaret var omme,
455	Og til det bugede Skib indkj
456	Men da saa Lasten var fuld, og Skuden var klar til at lette,
457	Skikked de strax et Bud afsted med Melding til Qvinden.
458	Op til min Faders Palads en snue Phoiniker som Kr
459	Kom med et Halsbaand af Guld, som var smukt indfattet med Bernsteen.
460	Baade min v
461	Tog det begj
462	Mens de saa tinged om Prisen, da nikkede taust han til Qvinden,
463	Og da hans
464	Qvinden nu tog mig ved Haand, og f
465	Men i den forreste Stue stod B
466	Gj
467	Nu var de gangne til Things, og sad i Folkeforsamling.
468	Flux af de pr
469	Putted i Barmen, og jeg eenfoldige Pog hende fulgte.
470	Just som Solen sig bjerged, og Skumring paa Veiene bredtes,
471	Kom med ilende Fjed vi ned til den st
472	Hvor det Phoinikiske Skib laae kant og klart til at lette.
473	Folket nu Skuden besteg, og foer ad de flydende Veie,
474	Qvinden og jeg var ombord, og Zeus tilskikked os Medb
475	Sex samf
476	Men da den syvende Dag var sendt af Fader Kronion,
477	Da blev Qvinden med Et med en Piil af Artemis truffen,
478	Ned i Sumpen af Skibet hun styrtede brat som en Maage.
479	Ud over Bord paastand til Rov for S
480	Hived de Qvinden; bedr
481	Snart drev Bl
482	Der de b
483	Saaledes f
484
485	Dybt Eumaios! forsand har du r
486	Ved at fort
487	Dog har Kronion forsand besk
488	Da du est kommen i Huus, efter alt hvad du leed, hos en venlig
489	Mand, som kj
490	Her du lever et hyggeligt Liv, mens jeg som en Hjeml
491	Landede her, der fra Bye og til Bye maa flakke bestandig.
492
493	Derpaa til Hvile de lagde sig ned, dog stakket var S
494	Snart paa sin pr
495	Str
496	Rask, saa roede de frem, til Landingspladsen de naaede.
497	Flux udkasted de Dr
498	Ginge saa selv iland paa den havbeskyllede Strandbred,
499	Laved sig Davre paastand, og blandede Vinen den r
500	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
501	Tog den forstandige Svend Telemachos Ordet, og sagde:
502
503	Medens paa Landet jeg ud til Hyrderne selv mig begiver,
504	Markerne vil jeg besee, men i Skumringen gaaer jeg til Staden.
505	Vanke der skal imorgen den Dag til Bel
506	Ret et forn
507
508	Hvor skal jeg dog, min S
509	Huus af alle de Folk, som herske paa Ithakas Fjeld
510	Eller skal lige jeg gaae til dit eget Palads og din Moders?
511
512	Ellers jeg raaded dig helst at begive dig op til vor Bolig,
513	Ei skulde Noget du savne som Gj
514	Faren, da jeg er borte, og knap vil du tr
515	Sjelden i Salen hun lader sig see, hvor Beilerne f
516	Helst afsides fra dem med sin V
517	Dog en Mand jeg n
518	Gak til den glimrende Helt Eurymachos, Polybos' Arving,
519	Hvem Ithakesernes Folk som en Gud betragte for Tiden,
520	Ingen er m
521	Baade min Moder til Viv, og Odysses's H
522	Ene dog veed Olymperen Zeus, som i
523	Om ikke Jammerens Dag maaskee f
524
525	Phoibos's hurtige Fugl, en H
526	Holdt den og plukked dens Fj
527	Midt mellem Skibet de faldt og den Plet Telemachos stod paa.
528	Strax fra Folkene bort nu Theoklymenos ham kaldte,
529	Trykkede fast hans Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
530
531	Fl
532	Ikkun Odysses's
533	Her paa Ithakas Land, men Eders er Magten for evig.
534
535	Gid, du fremmede Mand! det saa maatte skee som du siger!
536	Spore du skulde da snart mit venlige Sind, og erholde
537	Gaver i M
538
539	Klytios' S
540	Meer end nogen af alle de M
541	Tjen mig da nu i at tage den Fremmede hjem til din Bolig,
542	Qv
543
544	Om du end aldrig saal
545	Skal jeg den Fremmede huse, og ei skal han mangle Forpleining.
546
547	Selv at skibe sig ind, og Linerne l
548	Flux ombord de nu gik, og paa Tofterne toge de S
549	Men under F
550	Tog saa sit m
551	Op fra D
552	Derpaa de st
553	Som dem Telemachos b
554	Selv med ilende Skridt han vandred afsted, til han naaede
555	Stalden, hvor Svinene stod i tusinde Tal, dem Eumaios
556	Vogted, den
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>