<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  16. Sang
	Telemachos gjenkender sin Fader.
1
2	Ild ant
3	Derpaa de Svendene sendte til Vangs med Svinenes Flokke.
4	Da nu Telemachos kom, foer logrende mod ham de bidske
5	Hunde, dog uden at gj
6	At de med Halerne logred, og tydelig h
7	Strax med bevingede Ord han talede saa til Eumaios:
8
9	Eller en anden Bekjendt, ei Hundene gj
10	Logrende stimle de trindt ham, og Lyd jeg fornemmer af Fodtrin.
11
12	D
13	Brat afh
14	Blussende Viin at blande, da styrted han ud mod sin Herre;
15	F
16	Begge hans H
17	Ret som den kj
18	Naar i det tiende Aar han kommer fra fremmede Lande,
19	S
20	Saa den
21	Knugende fast ham i Favn, som om han fra D
22	Og med bevingede Ord han klagende talte saalunde:
23
24	Meer at see dig igjen fra den Stund du seiled til Pylos.
25	Kom da, kj
26	Ved at betragte dig ret, hjemkommen fornys fra det Fjerne.
27	Ei ret flittig desuden til Hyrderne seer du paa Landet,
28	Meest i Byen du lever, thi bedst det huer dit Hjerte,
29	Alt det forstyrrende V
30
31	Vel, lad saa v
32	Baade for selv at see dig igjen, og at h
33	Boer i Paladset min Moder endnu, eller blev hun af fremmed
34	Mand f
35	Alt af Edderkopsv
36
37	Ja tilvisse, hun boer endnu, men forgr
38	Hist i det h
39	Dag henrinder og Nat for din bitterliggr
40
41	Ind over T
42	Strax hans Fader Odysseus sin Plads ham veeg, da han indtreen,
43	Dog tilbage ham holdt Telemachos venlig og sagde:
44
45	Sagtens en Plads i Hytten; den Mand nok skaffer mig S
46
47	L
48	Ned paa disse sig satte den elskede S
49	Strax fremsatte nu Hyrden paa Fad den ristede Kj
50	Som de den forrige Dag havde levnt, da de holdt deres Maaltid,
51	Og i en Fart han stablede Br
52	Men da han Viin havde blandet, som Honning saa s
53	Satte han selv sig ned, med Ansigtet vendt mod Odysseus.
54	Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked,
55	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
56	Tog Telemachos Ordet, og sagde til Svinenes Hyrde:
57
58	Bragt ham til Ithakas
59	Thi han er ei kommen vandrende hid paa sin Fod, kan jeg t
60
61	Dette jeg gjerne, min S
62	Ned han stammer fra Kreta, en
63	Men, som han siger, han blev til mangfoldige Byer i Verden
64	Tumlet omkring, thi saadan en Lod ham besk
65	Nys bortr
66	Tyede han hid til min Hytte, men nu til dig jeg betroer ham;
67	Gj
68
69	Bitterligt ondt, Eumaios! mig gj
70	Thi hvordan skal vel jeg den fremmede Mand kunne huse?
71	Selv er jeg ung endnu, og ei paa min Arm kan jeg stole
72	Nok, til at stande ham bi mod den Mand, som vilde ham kr
73	Ogsaa min Moder i Sind er heel tvivlraadig og uvis,
74	Om hun skal blive derhjemme hos mig, og vare paa Huset,
75	Greben af Blue for sin
76	Eller om f
77	Kom til Paladset som Beiler, og b
78	Dog da den fremmede Mand er kommen engang til din Bolig,
79	Vil jeg en pyntelig Kl
80	Dertil et Sv
81	Og jeg vil skaffe ham hen, hvorhelst hans Hjerte begj
82	Dog, har du Lyst, saa behold ham her som Gj
83	Saa vil jeg sende ham Kl
84	For at han dig og dit Folk ei her skal ligge til Byrde.
85	Men at den fremmede Mand til Beilerne hen sig begiver,
86	Raader jeg fra, thi al deres F
87	Let de kunde ham haane, og dette mig svart vilde pine;
88	Lidet formaaer en Mand, naar ene han staaer blandt Flere,
89	Om han er aldrig saa kj
90
91	Kj
92	Troe mig det dybt i Hjertet mig skj
93	Om det uteerlige V
94	Hist i Paladset, til Trods for dig, saa vakker en Yngling.
95	Siig mig, om selv godvillig du kue dig lod, eller mulig
96	Folket i Landet dig hader, forledt af guddommeligt Sandsagn,
97	Eller om Anke mod Br
98	S
99	O var jeg end saa ung med saadant et Mod, som jeg f
100	Eller en S
101	Selv ... fra sin Fart kom hjem, thi endnu er der skjellig Forhaabning,
102	Gid en Fiende da flux af Hals mig hugged mit Hoved,
103	Hvis ikke jeg den samtlige Flok bereded en Uf
104	Tr
105	Og om de saa mig enkelte Mand overv
106	Heller jeg vilde da d
107	End jeg med Taal vilde see bestandig paa al denne Vanart,
108	Hvordan man Fremmede haaner og slaaer, og Piger til Utugt
109	Sl
110	Fylder sig graadig med Viin, og Suul opfraadser med Gridskhed
111	Fr
112
113	Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandf
114	Ei er det samtlige Folk mig fiendsk eller hadelig sindet,
115	Heller ei Anke mod Br
116	S
117	Zeus holdt kun vor Sl
118	Eneste S
119	Eneste S
120	Lod eenbaaren tilbage, ei Gl
121	Derfor har her i Huset vi nu mangfoldige Fiender;
122	Alle de m
123	Same, Dulichions
124	Alle de Drotter desuden, som herske paa Ithakas Fjeld
125	Frie hver En til min Moder, og haardt medtage de Huset.
126	Selv hun hverken formaaer det skj
127	Eller at ende den F
128	Reent mit Huus, og mig selv ret snart ombringe de voldsomt.
129	Dog i Gudernes Skj
130	Skynd dig nu hen, Faerlil! til den kl
131	Siig, at jeg sund og karsk er igjen hjemkommen fra Pylos.
132	Her jeg bliver imens, men kom, saasnart du har Budskab
133	Meldt, dog kuns til min Moder, lad ei nogen anden Achaier
134	Faae det at h
135
136	Godt! jeg begriber din Mening, dit Bud jeg fatter tilfulde;
137	Dog nu sige du mig, men tael den sk
138	Skal med det samme jeg gaae som Bud til den stakkels Laertes?
139	Han som tilforn, forgr
140	Passed paa Markens Bedrift, og selv i Tr
141	Drak og spiste med dem, naar Hjertet i Barm det begj
142	Nu derimod fra den Stund, du gik over Havet til Pylos,
143	Smager han ei, som man siger, den ringeste Mad eller Drikke,
144	Seer ei heller til Markens Bedrift, men sidder og sukker,
145	Jamrende lydt bestandig, saa Huden om Knoglerne skrumpes.
146
147	Slemt forsand! men saa n
148	Stod det i Menneskens Magt at naae hvad helst de sig
149	F
150	Kom da saasnart du har Budskabet bragt, men gj
151	Ud paa Landet til Gubben, dog sige du maa til min Moder,
152	At hun saa snart som mulig skal sende sin Fadebuursterne
153	L
154
155	Bandt under Fod, og vandred til Byes; for Pallas Athene
156	Ikke fordulgt det blev, at Eumaios var gangen fra Hytten.
157	Did hun strax sig begav, omskabt til en d
158	Fager og rank af V
159	Lige ved D
160	Synlig, og ei Telemachos saae eller m
161	Ei for Mennesker alle sig Guderne lade tilsyne,
162	Men hun blev seet af Odysses og Hundene; ikke de glammed,
163	Men gjennem Hytten af Skr
164	Flux hun vinked med Bryn, det forstod den Konning Odysseus,
165	Ud af Stuen han gik heelt hen til det kneisende Gaardshegn,
166	Treen saa frem for Gudinden, da talede Pallas Athene:
167
168	Tael nu frit til din S
169	At til den pr
170	Beilernes Sv
171	Borte skal blive fra Eder, thi svart efter Kampen jeg l
172
173	Flux den forrige Dragt, den tv
174	Gav hun Odysses om Bryst, og for
175	Fyldige bleve hans Kinder paany, bruunladen hans Farve,
176	Og om hans Hage de kr
177	Derpaa begav Gudinden sig bort, men Helten Odysseus
178	Treen i Hytten; den elskede S
179
180	Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
181
182	Ei er din Dragt som den var, og forandret er ganske dit Aasyn.
183	Visselig est du en Gud, som boer paa Himmelen vide,
184	V
185	Prunkende Gaver desuden af Guld, men spar os i Naade!
186
187	Nei! en Gud er jeg ikke; hvi holder du mig for en Guddom?
188	Nei! men din Fader jeg er, for hvem du med Suk og med Klage
189	Leed mangfoldige Qvaler, forkuet af M
190
191	Styrtede Taarer til Jord; bestandigen tvang han dem hidtil.
192	Ikke dog vilde Telemachos troe, at Manden, han skued,
193	Virkelig var hans Fader; da tog han Ordet, og sagde:
194
195	Som mig bedaarer, end meer mine Suk og min Sorg at for
196	Aldrig en d
197	Blot ved sin egen Forstand, men kun en Gud, som sig n
198	Lettelig efter Behag omskaber til Ung eller Gammel,
199	Olding du var jo fornys, og kl
200	Nu du Guderne ligner, som boe paa Himmelen vide.
201
202	Ei, Telemachos! kl
203
204	Aldrig forsand hidkommer til dig en anden Odysseus,
205	Nei! men jeg selv, den Mand, som leed og flakked saa meget,
206	Og i det tyvende Aar kom hjem til F
207	Hiint derimod er et V
208	Som efter Tykke forvandle mig kan, thi hendes er Magten,
209	Snart hun skaber mig om, saa ud jeg seer som en Stodder,
210	Snart en Yngling jeg vorder med pr
211	Det er jo let for Guder, som boe paa Himmelen vide,
212	Snart at forherlige d
213
214	Fast sig om Faderens Hals med Jamren og str
215	Og hos dem begge blev vakt en inderlig Trang til at gr
216	Lydt de hulked og jamred med st
217
218	R
219	Saa fra
220	Og under saadan en Jamren vist Solen var gangen tilbjerge,
221	Naar ikke brat til sin Fader Telemachos saa havde talet:
222
223	Hid til Ithaka bragt? for hvem udgive sig disse?
224	Thi du est ei kommen vandrende hid paa din Fod, kan jeg t
225
226	Dette jeg strax, min S
227	Hid blev jeg f
228	Hvilke saa tit hjembringe de Folk, som Landet bes
229	Disse har nu paa et Skib mig sovende f
230	Sat mig paa Ithaka ned, og glimrende Gaver mig givet,
231	Dynger af Kobber og Guld, og v
232	Men efter Gudernes Raad i en Hule det ligger forvaret.
233	Hid til Hytten jeg kom efter Pallas Athenes Befaling,
234	At vi om Fiendernes Drab kan Raad opl
235	Vel! opregn mig nu Beilernes Flok, og n
236	At jeg tilfulde kan see, hvor mange de er og hvor st
237	Og for at veie jeg kan i mit kl
238	Om vi alene formaae, vi To, uden Fremmedes Bistand,
239	Spidsen at byde dem kj
240
241	Altid, min Fader! forsand jeg h
242	At du var st
243	Dog dit Ord er for stort, du forf
244	Lykkes for To, naar alene de slaaes med saa Mange, saa St
245	Ei blot ti eller togange ti er Beilernes Antal,
246	Nei! langt flere forsand, jeg skal strax opt
247	F
248	Lutter anseelige M
249	Togange tolv er de M
250	Og fra Zakynthos en Snees Achaier der kom i det Hele,
251	Men fra vort Ithaka her ere tolv h
252	Fulgt' af Medon Herolden med samt en guddommelig Sanger,
253	Og et Par kyndige Svende, som Mad udstykke ved Maaltid.
254	Gik vi nu l
255	R
256	Dog ifald i dit Sind udgrunde du kan os en Hjelper,
257	T
258
259	Ja! forkynde det vil jeg, men m
260	T
261	Vorder os nok, eller og, om jeg Fleer b
262
263	Gode forsand er de begge, de Hjelpere, som du mig n
264	H
265	V
266
267	Visselig ei ret l
268	Fjernt fra den v
269	Kampen begynder med Kraft mellem os og Beilernes Skare.
270	Du, min S
271	Gaae til vort Huus, og f
272	Selv, ledsaget af Hyrden, vil siden til Byen jeg komme,
273	Skabt livagtigen om til en gammel ulykkelig Stodder.
274	Men naar de saa paa skammelig Viis mig i Huset forhaane,
275	Find dig da rolig deri, hvor slemt endog jeg behandles;
276	Om de ved Foden saa sl
277	Om de saa efter mig kaste, saa see med Taal paa den Medfart!
278	Dog maa du nok dem formane med venlige Ord til at stoppe
279	Med deres Galninge-Streger, alligevel ei paa din Tale
280	Agte de vil; allerede Ford
281	Dette jeg ogsaa vil sige, men l
282	Naar det mig skydes i Sind af Raadgiverinden Athene,
283	Giver jeg dig med mit Hoved et Vink, og naar dette du m
284	Tag da paastand, og gjem i en Vraae udi H
285	Alle de krigerske Vaaben, som rundtom i Salene h
286	Skulde da Beilerne sp
287	Da skal du see med smigrende Ord deres Sind at besnakke:
288	Bort fra R
289	Fordum Odysses os levned i Huus, da han drog imod Troia,
290	Nu har de tabt deres Glands, saavidt Ilddampen har naaet dem.
291	Dertil Kronion en Tanke mig gav af st
292	Skulde der reise sig Kiv blandt Eder engang i en Viinruus,
293	Saare hinanden I kunde da let, og derved besk
294	Gj
295	Ikkun til hver af os skal et Spyd og et Glavind du levne,
296	Dertil et Tyreskinds Skjold til os hver at tage paa Armen,
297	At vi kan gribe dem strax, naar frem vi storme til Angreb;
298	Dem vil Athene forvilde paastand og den vise Kronion.
299	Dette jeg ogsaa vil sige, men l
300	Est du saasandt min S
301	Ei erfare da Nogen, at hjem Odysses er kommen,
302	Ei Laertes engang faae Nys derom, eller Hyrden,
303	Ei nogen Svend eller Terne, ja selv ei Penelopeia!
304	Du og jeg alene vil Qvindernes Stemning bespeide,
305	Raadeligt var det vel og, om vi Svendene pr
306	Hvo der
307	Hvo der har glemt os, og viser Foragt mod en Yngling som du er.
308
309	Fader! jeg haaber forvist, du med Tiden skal kjende mit Hjerte,
310	Og du skal see, jeg hverken er lad eller flygtig af Tanke;
311	Dog, at dette dit Raad vil vorde til Gavn for os Begge,
312	Tvivler jeg paa, thi beder jeg dig, den Sag at bet
313	Vandrer du om, og pr
314	Da vil du sinke dig blot, mens Beilerne rolig i Huset.
315
316	Dog tilraader jeg meget, at Qvindernes Sind du bespeider,
317	Hvem der agter dig ringe, og hvem der er frie for Br
318	Men at paa Landet vi gaae, og M
319	Huer mig ei, ops
320	Saae du saasandt et Tegn fra den Aigissvinger Kronion.
321
322	Ned til Ithaka styred imens det forsvarlige Fart
323	Som med Telemachos selv og hans M
324	Men da de saa vare styrede ind i Havnen den dybe,
325	Haled de strax paa Kysten iland den tj
326	Og deres Vaaben fra Skib hjembar behjertede Svende.
327	Strax til Klytios' Huus de pr
328	Men en Herold de skikked afsted til Odysses's Bolig,
329	Som skulde bringe det Bud til den kl
330	At hendes S
331	Sendt sine Folk med Skibet, at ei den m
332	Skulde betages af Angst, og f
333	Der nu m
334	Bringende begge den
335	Men da de saa til den herlige Drots Palads vare komne,
336	Frem i Ternernes Kreds da treen Herolden og sagde:
337	Nys, min Dronning! din elskede S
338	Derpaa sig n
339	Alt hvad den elskede S
340	Men da han Alt havde meldt hvad der var ham befalet at sige,
341	Gik han til Svinene hjem, og forlod Paladset og Gaarden.
342
343	Ud af Salen de gik, og ud for den kneisende Gaardsmuur.
344	Der paa B
345	F
346
347	Denne hans Fart, som vi meente saa vist ham ei vilde lykkes.
348	Nu vil vi drage paa Dybet et Skib, det bedste vi eie,
349	Fiskere kalde vi hid til at roe, og strax skal de bringe
350	Hine den Melding, at skynde sig hjem saa hurtig de m
351
352	Just som han vendte sig om; ind l
353	Seilene saa han dem stryge, og Aarer med H
354	Strax med hjertelig Latter han saa til Vennerne talte:
355
356	Enten en Gud dem dette har sagt, eller selv de hans Skude
357	Saae dem stryge forbi, men ei opseile den kunde.
358
359	Strax Skibsfolkene haled iland den tj
360	Og deres Vaaben fra Skib hjembar behjertede Svende.
361	Selv til Torvet de samtlige gik, men ei nogen Anden
362	Lode de Plads i Forsamlingen faae, hverken Ung eller Gammel.
363	Ordet i Kredsen Antinoos tog, hiin S
364
365	Speidere sad om Dagen omkring paa de luftige N
366	En efter Anden bestandig, og hvergang Solen var dalet,
367	Aldrig vi sov om Natten iland, men krydsed paa Havet
368	Om med det hurtige Skib, og vented paa Morgenens Komme,
369	Lurende skarpt for at fange Telemachos, og ham ihjelslaae;
370	Dog imens har en Gud ham f
371	Lader os da om hans r
372	Ei undslippe han os! thi saal
373	Troer jeg forvist, at aldrig vor Id vil bringes til Ende,
374	Thi han er selv baade kl
375	Folket desuden er ikke som f
376	Derfor velan! f
377	Thi jeg formoder forsand, at han ei ret l
378	T
379	At efter Livet vi mordisk ham stod, men ikke ham fanged.
380	Prise vil Ingen os just, naar han h
381	Ja! maaskee mishandler man os, og jager os Alle
382	Ud af vort Land, saa drage vi maae til fremmede Egne.
383	Vel! lad forinden os myrde ham da paa Marken, fra Staden
384	Fjernt, eller og paa Veien, og tage hans Gods og hans Boskab!
385	Alt vil vi skjelligen dele, men Husene vil vi tilhobe
386	Lade hans Moder beholde, og den, hun kaarer til Husbond.
387	Huer ei dette mit Ord Eder godt, men heller I
388	At han beholder sit Liv og hele sin f
389	Lad os da ei fort
390	Samlede her i en Flok, men lad Hver af os fra sin Hjemstavn
391	Beile med Gaver til Bruden, saa tage hun selv sig til Husbond
392	Den, som meest hende skjenker, og hvem hende Skjebnen bestemte!
393
394	Derpaa sin R
395	Straalende S
396	Han var den ypperste Beiler af dem fra Dulichions gr
397	Hvedebevoxede Marker, og Penelopeia fortrinligst
398	Fandt i hans Tale Behag, thi brav var Manden af Hjerte.
399	Venligen sindet han h
400
401	Mord begaaet paa Konningebarn er en gruelig Gjerning.
402	Nei! men lader os f
403	Skulde da Svar fra den m
404	Selv jeg villig ham dr
405	Men naar os Guder forbyde den Daad, b
406
407	Flux de reiste sig op, og gik til Odysses's Vaaning,
408	Ind de treen, og tog deres Plads paa blankede Stole.
409
410	Selv at tr
411	Nys i sit Kammer erfoer hun den Fare, som truede S
412	Medon, Herolden, som selv var paa Thing, havde sagt hende dette.
413	Hen til Salen hun ilte, ledsaget af tjenende Terner,
414	Men da den herlige Viv kom hen til Beilernes Skare,
415	Standsed ved Stolpen hun brat i den fastopbyggede H
416	Hyllende t
417	Og med bebreidende Ord til Antinoos heftig hun talte:
418
419	At du paa Ithakas
420	Blandt jevnaldrende M
421	Rasende Mand! siig frem! hvi staaer du min S
422	Agter du ei B
423	Det er ugudelig Gjerning, Ford
424	Veed du ei, at din Fader engang hidkom som en Flygtning,
425	R
426	Da han paa Vikingetog i Hob med Taphiske Skibsfolk
427	Vold mod Thesproterne
428	Myrde de vilde ham grumt, og af Bryst udrive hans Hjerte,
429	Alt hans rige fortrinlige Gods de vilde fort
430	Dog Odysses dem styred, og standsed det hidsige Opl
431	Nu hans Huus op
432	Myrder hans eneste Barn, og martrer mit Hjerte saa grusomt;
433	Derfor jeg beder dig stands, og raad de Andre det Samme!
434
435	H
436	Slaae dig tiltaals, og lad ikke Sligt bekymre dit Hjerte!
437	Ei er der her nogen Mand, ei Nogen vil f
438	Som skal med voldelig Haand din S
439	Medens jeg lever endnu, og kaster mit Blik over Mulde;
440	Thi jeg forsikkrer dig h
441	Da skal paastand hans h
442	Mig har ogsaa tilforn den Stadomstyrter Odysseus
443	Taget mangfoldige Gange som Pog paa sit Skj
444	Stykker af Steg mig rakt, og den r
445	Derfor af samtlige M
446	Og i det mindste fra Beilerne her b
447
448
449	Dronningen op sig begav i sit straalende H
450	Der for Odysses, sin Husbond, hun gr
451	Lod over
452
453	Kom imod Aften; der begge de stod og lavede Nadver,
454	Hvortil var slagtet et fjorgammelt Sviin; men Pallas Athene
455	N
456	Slog hun ham atter, og skabte ham om igjen til en Olding,
457	Kl
458	Ved at betragte ham grandt, og den kl
459	Bringe den Tidende strax, og ei sit Hjerte den gjemme.
460
461	Kommer du dog, Eumaios! hvad Nyt i Staden, du Brave!
462	Er den mandhaftige Flok af Beilere kommen fra Baghold
463	Hjem? eller lure de hist bestandig endnu paa min Hjemkomst?
464
465	Ikke jeg
466	Vimsende rundtom i Byen; mit Sind mig drev til at ile
467	Hjem til Eder igjen, saasnart mit
468	Sammen jeg traf dog der med et Bud, en Herold, som dit Skibsfolk
469	Did havde sendt; han bragte da f
470	Eet dog veed jeg endnu, da jeg selv med mit
471	Ud af Byen allerede, saa langt som til Hermes's Bakke,
472	Kommen jeg var, da saae jeg et Skib, som seiled i Havnen
473	Ind i en strygende Fart, og st
474	Dertil med Skjolde betynget og dobbeltoddede Landser;
475	Fast jeg troer det var dem, dog veed jeg det ikke med Vished.
476
477	Hen til sin Fader han saae, men Eumaios's
478	Men da de nu havde endt deres Dont, og lavet til Maaltid,
479	Spiste de; Sindet fornam ikke Savn ved den herlige Nadver;
480	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
481	Lagde til Roe de sig ned, og n
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>