<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  17. Sang
	Telemachos drager til Ithaka Bye.
1
2	Strax den elskede S
3	Helten Telemachos bandt under Fod sine deilige Saaler,
4	Greb saa sit dygtige Sp
5	Higende st
6
7	Atter kan see mig for
8	Standser med ynkelig Graad og taareforvoldende Jamren,
9	F
10	Selv den fremmede Stakkel paa Vei til Byen at f
11	Der at tigge sit Br
12	Sagtens en Slurk og en Kavring; jeg selv ei evner at hjelpe
13	Hver n
14	Bliver den Fremmede vred, for ham selv det vorder i Sandhed
15	V
16
17	Selv ei heller, du Kj
18	Bedre den fattige Mand i en Bye, end ude paa Landet,
19	M
20	Jeg er for gammel af Aar til at lade mig f
21	Lydig at r
22	Gak kun du, denne Mand ledsager mig, som du befoel ham,
23	Naar jeg ved Ilden har varmet mig f
24	Slet mig beskytter min pjaltede Dragt, og Morgenens Riimfrost
25	Neppe bekom mig godt; der er langt, I jo sige, til Staden.
26
27	Rask med hurtige Fjed, thi han p
28	Men da saa kommen han var til den smuktopbyggede Bolig,
29	Tog han sit Spyd, og stilled det op mod en kneisende Sule;
30	Selv saa treen i Salen han ind over T
31	Ammen, den troe Eurykleia, blev f
32	Just som med Skind af Faar hun de prunkende Stole bed
33	Gr
34	Stimled de Terner, som tjente den kraftige Konning Odysseus,
35	B
36	Ud af sit Kammer da treen den forstandige Penelopeia,
37	Artemis ligned hun grandt og den gyldene Viv Aphrodite,
38	Og om den elskede S
39	Kyssede baade hans Hoved og begge hans deilige
40	Og med bevingede Ord hun klagende talte saalunde:
41
42	Meer at see dig igjen fra den Stund, du seiled til Pylos
43	L
44	Dog fort
45
46	V
47	Hjertet igjen i min Barm! f
48	Gak nu heller i Bad, if
49	Stig i H
50	Lov saa samtlige Guder fortrinlige Festhekatomber,
51	Skjenker os Zeus saasandt gjengjeldende Hevn over Voldsm
52	Selv til Torvet jeg gaaer, for der en Fremmed at kalde
53	Hjem til vort Huus, som fulgte mig hid paa Farten fra Pylos;
54	Ham jeg skikked forud med mine fortrinlige Svende,
55	Og jeg befoel Peiraios at tage ham hjem til sin Bolig,
56	Qv
57
58	Strax hun gik i Bad, og i tv
59	Loved saa samtlige Guder fortrinlige Festhekatomber,
60	Skjenkede Zeus saasandt gjengjeldende Hevn over Voldsm
61
62	Holdt han sit Spyd; ham fulgte paa Vei rapfodede Hunde.
63	Over hans V
64	Folket betragted med Studsen ham ret, da han treen i Forsamling.
65	Strax omkring ham i Flok de dristige Beilere stimled,
66	Venlig de talte forsand, men i Sind de grunded paa Udaad;
67	Dog han gik dem forbi, undvigende reent deres Samqvem,
68	Men til den Plads, hvor Antiphos sad, Halitherses og Mentor,
69	Hvilke fra fjernere Old var hans Faders oprigtige Venner,
70	Gik han, og satte sig der, og om Alt de spurgte ham n
71	Snart til disse sig n
72	Som havde f
73	Ei var Telemachos seen, men sin Gj
74	F
75
76	At de kan hente de Gaver, dig Kong Menelaos for
77
78	Ikke vi veed, Peiraios! hvordan sig dette vil ende.
79	Times det mig i mit Huus, at de dristige Beilere l
80	Slaae mig ihjel, og mit f
81	Heller de komme da dig til Gavn, end Nogen af disse.
82	Lykkes det mig derimod dem D
83	Bring dem da glad til mit Huus, naar selv jeg er glad i mit Hjerte.
84
85	Men da saa komne de var til den smuktopbyggede Bolig,
86	Lagde de Kapperne fra sig paa prunkende Hynder og Stole,
87	Stege saa ned i blankede Kar, et Bad sig at tage;
88	Men da saa Ternerne havde dem toet, og salvet med Olie,
89	Og havde hyllet dem ind i Kjortler og flossede Kapper,
90	Ud af Badet de treen, og toge paa Stol deres S
91	En af Ternerne bragte nu Vand i en pr
92	Kande, som stod paa et B
93	Gj
94	Ogsaa den v
95	Hvilke hun stilled paa Bord, frems
96	Henne ved Stolpen af D
97	Lige for S
98	Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked;
99	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
100	F
101
102	Der at hvile paa Leiet, som kun til Kummer er redt mig,
103	Og som med Taarer jeg v
104	Drog med Atreiderne bort, da ei tilsinds du mig tykkes,
105	F
106	Mig at betroe hvad du mulig har h
107
108	Dette, min Moder! jeg strax sandf
109	Hen til Pylos vi kom til Folkebeherskeren Nestor,
110	Der i sit kneisende Huus den Gamle mig hjertelig modtog,
111	Og han mig qv
112	Naar han omsider er kommen fra fremmede Lande tilbage;
113	Ligesaa
114	Dog om min Fader Odysses ham ei nogen Skabning paa Jorden
115	End havde sagt, om alt han var d
116	Men paa en Vogn, forsvarlig og trukken af dygtige Heste,
117	Sendte han mig til Atreiden, den kraftige Helt Menelaos.
118	Der jeg Helena saae, den Argeiiske Viv, som saa megen
119	Qval Argeier og Troer har voldt efter Gudernes Villie.
120	Strax adspurgte mig da den kraftige Helt Menelaos,
121	Hvad der mig did havde f
122	Strax jeg fortalte ham Alt, og sagde ham Sandheden reentud.
123	Derpaa til Orde han tog, og gav mig dette til Gjensvar:
124
125	Leie sig magelig hvile, skj
126	Dog, som naar inde bag Krat, hvor den v
127	Hinden har lagt sit nyf
128	Medens paa Bakker den selv og i urtebevoxede Dale
129	Stryger omkring paa Gr
130	L
131	Saa skal Odysses en gruelig D
132	Gid han, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!
133	Ligesaa st
134	Dengang han traadte til Dyst og br
135	Kraftig han slog ham i Gulvet til Fryd for Achaierne alle,
136	Gid dog Odysses med lignende Kraft blandt Beilerne fremtreen,
137	Brad for dem Alle da blev deres D
138	Dog hvad du b
139	Uden at skeie fra Sandheden bort, ei vil jeg dig skuffe;
140	Alt hvad der blev mig forkyndt af den graae sandsigende Havgud,
141	Deraf jeg Intet ford
142	Selv paa en
143	Hist i Nymphen Kalypsos Palads; med Magt hun ham holder
144	Fast, og ei han formaaer til F
145	Ei har han Skibe med Aarer omkring, og ei har han S
146	Som kunde f
147
148	Endt var mit Hverv, da reiste jeg hjem, og Guderne gav mig
149	F
150
151	Strax til Orde da tog den kraftige Theoklymenos:
152
153	Hiin ei vidste tilfulde Besked, men agt paa min Tale,
154	Sandheden vil jeg bebude dig fuldt, og Intet ford
155	Zeus, den
156	Her jeg kom, og dit gj
157	Visselig sidder Odysses paa f
158	Eller han lister omkring at forfare den Skj
159	Men i sit Sind han p
160	Saadan en Fugl blev jeg vaer, dengang paa det toftede Fart
161	Nys jeg sad, og Telemachos strax jeg Varslet forkyndte.
162
163	Gid, du fremmede Mand! det saa maatte skee, som du siger!
164	Spore du skulde da snart mit venlige Sind, og erholde
165	Gaver i M
166
167	Ude paa Gaarden imens, som laae for Odysses's Bolig,
168	Beilerne Tiden forslog ved at kaste med Spyd og med Diskus
169	Hist paa den jevnede Plads, hvor vanlig de drev deres Kaadhed.
170	Men da det lakked ad Nadveretid, og Qv
171	Ude fra Marken til Slagtning af Driverne gjennet som ellers,
172	Talede Medon til hine, thi meest af alle Herolder
173	Stod han i Beilernes Gunst, og stadig han var deres Bordgj
174
175	Kommer saa ind i Huus, at vi strax kan lave til Maaltid;
176	Nadver at faae i betimelig Tid, er ikke saa ilde.
177
178	Men da saa komne de var til den smuktopbyggede Bolig,
179	Lagde de Kapperne fra sig paa prunkende Hynder og Stole.
180	Dygtige Faar de slagtede f
181	Slagted saa glindsende Sviin og et N
182	Travlt beredende Nadver.
183	Laved imens, for til Byen at gaae med Hyrden Eumaios.
184	F
185
186	Alt idag, som min Herre det b
187	Vilde jeg her dig beholde hos mig at passe paa Hytten,
188	Dog min Herre jeg
189	Vankede Skj
190	Vel! saa lader os gaae, thi meer end H
191	Alt er forl
192
193	Godt! jeg begriber din Mening, dit Ord jeg fatter tilfulde.
194	Lad os gaae! men paa Vei maa du f
195	Giv mig desuden en Kjep, har en du skaaren ved Haanden,
196	Som jeg kan st
197
198	Lappet og slidt, et Reeb hang ved, i hvilket han bar den,
199	Og udi Haand Eumaios en Kjep efter
200	Begge nu gav sig paa Vei, men Hyrder og Hunde ved Hytten
201	Bleve tilbage til Vagt, og til Byen han f
202	Skabt livagtigen om til en gammel ulykkelig Stodder,
203	St
204
205	N
206	Smuktindhegnede Kilde, hvor Vand Indvaanerne hented;
207	Ithakos hegned den f
208	Rundtomkring var en Lund, hvor frisk Vandpoplerne kneiste,
209	Plantede trindt i en Kreds, og h
210	Iisnende koldt fra et Fjeld, paa hvis Top var bygget et Alter,
211	Viet til Nympherne ind, hvor Vandreren bragte dem Offer,
212	Der med Melanthios, Dolios' S
213	Geder fra Vangen han drev, de bedste som fandtes i Flokken,
214	Ind til Beilernes Bord, to Hyrder ham fulgte desuden.
215	Knap blev han Vandrerne vaer, f
216	Grovt og paa sm
217
218	Saaledes parrer en Gud bestandigen Lige med Lige.
219	Hvor, elendige Hyrde for Sviin! skal du hen med den Slughals?
220	Slig modbydelig Stodder, som Fadene slikker ved Maaltid,
221	Stiller ved D
222	Tryglende blot om Smuler, og aldrig om Sv
223	Om du mig vilde for
224	Feie mig Staldene reent, og L
225	Snart ved Valden han drak vilde Flesk han paa L
226	Dog da han kuns Udyder har l
227	Lyst til nyttig Handtering, men vandrer vel f
228	Rundtom i Land, og fylder sin graadige Vom ved at betle.
229	Dette jeg sige dog vil, og visselig vorder det fuldbragt,
230	Drister den Stodder sig ind i Helten Odysses's Hofgaard,
231	Flyve da vil om hans Hoved fra M
232	Skammel paa Skammel, og splintres i Qvag, naar de ramme hans Ribbeen.
233
234	Betlerens Hofte, men m
235	Fast han paa Benene stod; Odysses bet
236	Enten han frem skulde fare, og slaae ham ihjel med sin Knippel,
237	Eller ham l
238	Dog langmodig han styred sit Sind, men Hyrden Eumaios
239	Skjeldte ham ud i hans
240
241	Bove saasandt Eder ristet, og trindt med Fedt dem bed
242	Enten af Lam eller Kid, saa h
243	Gid han komme tilbage, den Helt, hjemf
244	Vist han forjaged da snart dine krye hoff
245	Hvormed du fr
246	Driver omkring, mens Qv
247
248	Ha! hvad snakker han der, den Hund, den lumske Forr
249	Sikkert jeg f
250	Langt fra Ithaka bort, og tjener en Deel mig ved Salget.
251	Maatte Telemachos ligesaa vist idag i Paladset
252	Falde for Beilernes Haand, eller rammes med Piil af Apollon,
253	Som i det Fjerne sin Hjemf
254
255	Selv han skyndte sig bort, og snart ankom han til Kongsgaard;
256	Ind i Salen han treen, og i Beilernes Kreds han sig satte
257	Tv
258	Tjenerne satte da strax af Kj
259	Derpaa den v
260	Hented, og b
261	N
262	Klang dem im
263	Strax da tog han Hyrden i Haand, og talte saalunde:
264
265	Let at kjende den er, om end blandt mange man saae den,
266	Bygning ved Bygning der staaer, og velomhegnet er Gaarden
267	Baade med Muur og Krands, og forsvarlig den dobbelte Fl
268	Slutter, ei skulde saa let nogen Mand den spr
269	Ogsaa jeg m
270	Duft af Brad opstiger, og lifligen klinger derinde
271	Lyren, som Guderne gav det festlige Gilde til S
272
273	Ja du har Ret! heri som i Meer est du ikke saa tosset.
274	Dog aftale vi maae, hvordan vi det nu skulle mage,
275	Om du vil selv gaae f
276	Ind til Beilernes Flok, og jeg skal blive herude;
277	Men har du Lyst, bliv du, saa vil selv jeg v
278	T
279	Puffe dig skal eller slaae, det beder jeg dig at bet
280
281	Godt! jeg begriber din Mening, dit Ord jeg fatter tilfulde.
282	Gak kun du foran, saa vil jeg her blive tilbage!
283	Troe mig forresten, til Puf og til Slag er jeg slet ikke uvant,
284	Men jeg har Mod til at taale, thi meget jeg leed allerede
285	Baade paa Hav og i Krig, lad mig kuns faae dette som Tilgift!
286	Dog at styre tilfreds den fortvivlede Bug, naar den raser,
287	Det er umuligt, den volder os Mennesker Plager i M
288	Det er for den, at man ruster de toftede Skibe, som fare
289	Hen over Havet det golde, medbringende Vee over Fiender.
290
291	Brat en liggende Hund opl
292	Argos, Odysses's Hund, som han selv den kraftige Konning,
293	F
294	Fordum blev ofte paa Jagt den f
295	Snart til Fjelds efter Geder, og snart efter Harer og Raadyr,
296	Nu foragtet den laae, da dens forrige Herre var borte,
297	Strakt paa Skarnet, som laae ei langt fra D
298	M
299	F
300	Der laae Argos, hans Hund, og fuld var Staklen af Ut
301	Aldrig saasnart blev Odysses den vaer, som n
302	F
303	Aarked dog ei, at sl
304	Helten det saae, og visked i L
305	D
306
307	Den er fortr
308	Om den med saadan en Skabning engang var rap til at l
309	Eller den blot er en Hund af dem, som ved M
310	Fodres i Stuen, og holdes til Stads af fornemme Herrer.
311
312	Ak! den Hund tilh
313	Var han af Lemmer endnu og af Dygtighed hvad han har v
314	Dengang Odysses til Ilios drog, og lod ham tilbage
315	Studse du vilde da snart ved at see hans Raphed og Styrke.
316	Aldrig det h
317	Havde han jaget det op, og tillige han st
318	Nu er han ynkelig stedt, da sin Herre han misted i Udland,
319	Ternerne ere saa dovne, de see ham aldrig til bedste,
320	Og naar en bydende Herre ei strengt paa Tr
321	Tabe de snart al Lyst, deres skyldige Dont at bes
322	Zeus, Fjernskueren, skiller jo strax en Mand ved hans halve
323	Drift til at gj
324
325	Og gjennem Salen han gik til Beilernes stolte Forsamling.
326	Dog bortrykket blev Argos paastand af D
327	Da den Odysses igjen havde seet i tyvende Aaring.
328
329	Just som han ind var traadt, og flux med et Vink han ham til sig
330	Kaldte; da kastede Hyrden i Salen omkring sine
331	Tog saa den ledige Stol, som ellers var Skafferens S
332	Han som det yppige Suul udstykked ved Beilernes Maaltid,
333	Denne han tog, og hen ved Telemachos' Bord han den satte
334	Lige foran ham, og satte sig der; paastand en Herold ham
335	Gav af Kj
336
337	Skabt livagtigen om til en gammel ulykkelig Stodder,
338	St
339	Ned paa T
340	L
341	Fordum engang havde t
342	Strax af en stadselig Kurv et Br
343	Dertil af Kj
344	Kaldte paa Svinenes Hyrde, og talede til ham saalunde:
345
346	At han skal gaae til Beilerne rundt, og om Almisse bede,
347	Thi for en betlende Mand er ei Undseelighed tjenlig.
348
349	Tr
350
351	At du skal gaae til Beilerne rundt, og om Almisse bede,
352	Thi for en Betler, han siger, er ei Undseelighed tjenlig.
353
354	M
355	Gid der maa times ham Alt hvadhelst i sit Hjerte han attraaer!
356
357	Lige foran sine F
358	Derpaa han spiste sin Mad, mens Sangeren qvad udi Salen,
359	Og som han endte sit Maal, da taug den hellige Sanger.
360	Beilerne st
361	N
362	Br
363	Hvem der iblandt dem var ond, og hvem der var skikkelig sindet,
364	Ei dog endda fra Ford
365	Tryglende gik han nu rundt til Enhver fra Venstre til H
366	R
367	Alle ham ynked og gav, og undred sig svart over Manden,
368	Medens de spurgte paastand, hvem han var, og hvorfra han var kommen.
369	Ordet i Kredsen da tog Melanthios, Gedernes Hyrde:
370
371	Hvad om den fremmede Tigger jeg veed, alt f
372	Ei nogen Anden har hid ham viist, end Svinenes Hyrde,
373	Men fra hvad Sl
374
375	Hvi har til Byen den Tigger du bragt, fripostige Hyrde!
376	Har vi da ei Landl
377	H
378	N
379	Samlede her i en Flok, da du denne tillige har hidkaldt?
380
381
382	Gaaer vel en Mand selv hen, og kalder en Fremmed til Landet?
383	Uden han h
384	Saasom en Seer, en T
385	Eller vel og en guddommelig Skjald, som os gl
386	Saadanne M
387	Stoddere kalder man ei, sig selv man voldte jo Plage.
388	Dog bestandig du est trods Nogen af Beilernes Skare
389	Haard mod Odysses's Folk, og meest mod mig; men jeg bryder
390	Ei mig derom, saal
391	Lever i Huset endnu, og Telemachos, Gudernes Lige.
392
393	Tie! naar du svarer den Mand, saa spar vidtl
394	Altid med knubbede Ord saa barsk Antinoos tirrer,
395	Saa er hans Skik, og til lignende F
396
397	Smukt forsand du seer paa min Tarv, som en Fader paa S
398	Da du befaler saa strengt, at den fremmede Mand af Paladset
399	Ud skal jages med Trudsler; dog Guderne dette forbyde!
400	R
401	Ei undsee du dig skal for min Moder, saalidt som for nogen
402	Svend eller Terne, som tjener i Helten Odysses's Hofgaard.
403	Aldrig paa Sligt dog t
404	Heller fort
405
406	Ha! h
407	Gav Enhver af Beilerne her ham ligesaa meget,
408	Vist tre Maaneders Fred vi for Stodderen fik her i Huset.
409
410	Hvorpaa han pleied at hvile de glindsende F
411	Hver af de Andre ham gav en Deel, og fyldte hans Pose
412	Baade med Br
413	Agted Odysses at gaae, Achaiernes Gaver at smage,
414	Dog til Antinoos f
415
416	Tykkes du mig af Achaierne her, thi du ligner en Konge;
417	Derfor b
418	Give mig; prise da skal jeg dit Navn over Jorderig vide.
419	Viid! ogsaa jeg var en lykkelig Mand i forrige Tider,
420	Rigt var det Huus, jeg beboede, og ofte til Vandreren gav jeg,
421	Hvordan han end saae ud, og i hvad for en N
422	Tr
423	Kr
424	Alt dog Zeus til Intet har gjort, thi saa ham behaged.
425	Han mig egged til Togt med en flakkende Vikingeskare
426	Hen til Aigyptos at gaae, en Vei heel lang, til min Jammer.
427	Med mine toftede Skibe ved Floden Aigyptos jeg landed;
428	Strax befoel jeg den
429	Nede ved Flaaden at t
430	Men nogle Speidere skikked jeg ud paa de h
431	Dog af Kaadhed forf
432	H
433	R
434	M
435	Og da de Skriget fornam, de drog ved det tidligste Daggrye
436	Ud; da vrimlede Marken af M
437	Og af den lynende Malm; paastand den Tordner Kronion
438	Slog mine Folk med ynkelig Skr
439	Ei en Eneste dristed, Ford
440	Nogle de myrded paastand af mit Folk med hv
441	Andre de fanged, og sl
442	Mig de for
443	Dmetor, Iasos's S
444	Derfra jeg hid til Ithaka kom, forkuet af Modgang.
445
446	Hvad for en Gud hidf
447	Pak dig bort fra mit Bord, og forf
448	Ellers skal snart du see et beesk Aigyptos og Kypros!
449	Mage har aldrig jeg seet til fr
450	Rundt du vandrer fra Mand til Mand, og uden Bet
451	Give de dig; thi de rutte saa rask uden Skaansel og Maade,
452	Det er jo Fremmedes Gods, og der staaer fuldtop for dem Alle.
453
454	Ha! dit Hjerte forsand kun passer sig slet til dit Aasyn!
455	Vist i dit Huus du skjenkede knap en Betler et Saltkorn,
456	Siden du ei ved det fremmede Bord har Sind til at tage
457	Ringeste Bid, og r
458
459	Rynkede Bryn, og gav med bevingede Ord ham til Gjensvar:
460
461	Ud af Salen igjen, da du selv dig formaster til Haansord.
462
463	Skulder ved Leddet af Halsen; dog fast han stod som en Klippe,
464	Ei formaaed Antinoos' Kast ham af Pletten at rokke,
465	Taus han bev
466	Atter til T
467	Pose han lagde pa Gulvet; til Beilerne talte han derpaa:
468
469	At jeg kan sige hvad Hjertet i Barm mig byder forkynde.
470	Aldrig betages en Mand af Harm og Sorg i sit Hjerte,
471	Naar han sig henter et Slag i Kamp for det Gods han besidder,
472	Enten til V
473	Men efter mig jo kasted Antinoos blot for den usle
474	Nedrige Bug, som volder os Mennesker Plager i M
475	Dog, har den fattige Mand end Guder og Hevnsgudinder,
476	D
477
478	S
479	Ellers skal Kn
480	Sl
481
482	Da var i Sv
483
484	Rasende Mand! ifald han var En af de himmelske Guder!
485	Ogsaa sig Guderne vise som M
486	Skabte mangfoldigen om, naar de Jorderigs Byer bes
487	Selv at see, hvad der
488
489	Men ved det Kast Bedr
490	Ei dog fra
491	Taus han bev
492
493	At han i Salen var slaaet, hun saa blandt Ternerne udbr
494
495	Og hendes Skafferske strax, Eurynome, tog til at tale:
496
497	Ei opleved da Nogen at see den straalende Dagning.
498
499	Moder! jeg hader dem Alle, thi kun de t
500	Dog Antinoos er mig saa leed, som D
501	Nede der vandrer i Salen en fremmed ulykkelig Betler,
502	B
503	Alle de
504	Dog mod hans h
505	Saa i sit H
506	Dronningen taled; Odysses imens fort
507	Strax efter Hyrden hun skikkede Bud, og talede til ham:
508
509	Komme herop, at jeg selv ham i Tale kan faae, og ham sp
510	Om han har Tidende h
511	Eller for
512
513	Dronning ifald Achaierne blot vilde tie dernede,
514	Ting han kunde fort
515	Alt tre N
516	F
517	Dog ei f
518	Som naar en Mand betragter en Skjald, som af Guderne l
519	Smeltende Qvad at synge til Fryd for D
520	Og med um
521	Saa han fortrylled min Sjel, da hos mig han sad i min Stue.
522	Selv han sig kalder fra F
523	Og han har hjemme paa Kreta, hvor Minos's
524	Derfra han hid til Ithaka kom, forkuet af Modgang,
525	Tumlet fra Land til Land, og han siger han veed, at Odysseus
526	N
527	Lever endnu, og at hjem mangfoldige Skatte han bringer.
528
529	Gak og kald ham herop! at jeg selv kan tale med Manden.
530	Lad kuns udenfor D
531	Eller i Salen dernede, thi lystige kunne de v
532	Alt deres Gods i bedste Behold jo ligger derhjemme,
533	Korn og kostelig Viin, kun Tyendet give de F
534	Selv Dag ud Dag ind til vort Huus i Flokke de stimle;
535	Rask vore Oxer og Faar og m
536	Til deres Gilder og Sviir, og med blussende Viin de sig fylde
537	Som de har Lyst; st
538	Saadan en Mand som Odysses, vort Huus at v
539	O at Odysses igjen kom hjem til F
540	Snart han vilde forsand med sin S
541
542	Lydt omkring i Paladset; da smilede Penelopeia,
543	Og med bevingede Ord hun talede strax til Eumaios:
544
545	M
546	Nu vil det sikkerlig skee, at D
547	Ei skal en Eneste slippe fra D
548	Dette jeg sige dog vil, og l
549	Dersom jeg m
550	Da vil en pyntelig Kl
551
552	Tr
553
554	Helten Telemachos' Moder; hun sp
555	Derefter l
556	Hvis hun da m
557	Da vil en Kjortel og Kappe hun give dig, hvortil du tr
558	Meest; men Br
559	Let tilbetle dig kan, det faaer du af hvem der har Villie.
560
561	Ja! til Ikarios' Datter den kl
562	Gjerne jeg Sandheden strax i Et og Alt vil fort
563	Meget jeg veed om ham, eens N
564	Men for de grusomme Beilere her en Angest jeg f
565	Alt deres Fr
566	Ret som fornys den Herre, da frem jeg gik gjennem Salen
567	Gav mig et smerteligt Drag, og jeg gjorde dog ikke det mindste,
568	Hverken Telemachos dog eller En af de Andre det hindred.
569	Beed da Penelopeia, at t
570	Skj
571	Da kan hun sp
572	Naar hun ved Ilden har givet mig Plads, thi pjaltede Kl
573	Har jeg, det veed du bedst, da f
574
575	Og som han treen over T
576
577	Frygter han her Mishandling paany? eller og han sig undseer
578	Her i det h
579
580	Skjellig han taler forsand, og som han Enhver vilde t
581	Voldelig F
582	Ogsaa han beder dig t
583	Og for dig selv, min Dronning langt bedre det er, om du s
584	Taler med Manden, og h
585
586	Hvo han end er, den fremmede Mand, usnild er han ikke.
587	Aldrig man seer jo ellers, at M
588
589
590	Hen til Beilernes Sv
591	Og med bevingede Ord han saa til Telemachos talte,
592	R
593
594	Hvad der er Dit og Mit; selv vogte du Alt i Paladset!
595	F
596	Vel iagt; af Achaierne her vil Mange dig ilde.
597	F
598
599	Saa det skee! min Fader! men gaae ei f
600	Kom, naar det dages, igjen, og bring af det ypperste Slagtqv
601	Selv skal med Gudernes Hjelp jeg her nok s
602
603	Og da han saa havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
604	Gik han til Svinene hjem, og forlod Paladset og Gaarden,
605	Hvor der af Gj
606	Baade med Sang og Dands, thi alt det ad Skumringen lakked.
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>